Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.) § 7

Til nr. 1

Det følger af § 22, stk. 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, og § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at de nye klagebehandlingsregler i skatteforvaltningsloven, jf. § 1, nr. 2-20 og 36-66, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 1, nr. 1-23, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 og § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, ikke finder anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres til og med den 31. december 2020. De nye klagebehandlingsregler vedrører blandt andet nye krav til ankenævnsmedlemmers vurderingsfaglige kompetencer, nedlæggelse af de fælles ankenævn og ændringer i sagsfordelingen mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen m.v.

Det følger desuden af § 22, stk. 5, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at Landsskatteretten skal færdigbehandle klager over afgørelser, som allerede er under behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2021.

Det følger yderligere af § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og § 2, nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at den ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn og skatte- og vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, der udløber den 31. december 2019, forlænges til og med den 31. december 2020. Den umiddelbart efterfølgende ordinære funktionsperiode for vurderingsankenævn begynder den 1. januar 2021 og udløber den 30. juni 2022.

Det foreslås at ændre virkningstidspunktet for den nye vurderingsankenævnsstruktur og de nye regler i skatteforvaltningsloven for behandling af klagesager, jf. § 22, stk. 4, 1. pkt.,  stk. 5 og stk. 8, 2. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, og § 2, nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, fra den 1. januar 2021 til den 1. januar 2022.

Formålet med den foreslåede bestemmelser er, at reglerne skal være afstemt og have virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for nye vurderingsankenævn efter lovforslagets § 7, nr. 1, begynder. Det vil sige den 1. januar 2022.

Lovforslaget har til hensigt at sikre, at den nye procedure for behandling af klager over ejendomsvurderinger får virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for de nye vurderingsankenævn begynder, da det ville være uhensigtsmæssigt, hvis de nuværende vurderingsankenævn for en begrænset periode skulle anvende de nye klagebehandlingsregler, som de nuværende ankenævn ikke er målrettet til at skulle efterleve, dog undtaget forslaget om fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme. I de specielle bemærkninger til § 8, nr. 3, foreslås således, at Landsskatteretten og skatteankeforvaltningen vil kunne afgøre de fremrykkede klager for erhvervsejendomme inden virkningstidspunktet for den nye ankenævnsstruktur.

Med forslaget vil den nye vurderingsankenævnsstruktur og de nye klagebehandlingsregler for klagesager vedrørende ejendomsvurderinger fortsat være afstemt. F.eks. hænger den nye sammensætning af vurderingsankenævnene tæt sammen med de nye regler om sagsfordeling mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen, som igen begrunder de nye henvisningskompetencer m.v. Der er således overordnet tale om en samlet pakke bestående af nye ankenævn og ny ankenævnsstruktur med tilhørende ny procedure for klagesagsbehandlingen.

Forslaget vil derudover medføre, at Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser, som allerede er under behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2022.

Forslaget betyder, at overgangsbestemmelsen vedrørende færdigbehandling af klagesager, der allerede er under behandling i Landsskatteretten, ændres i overensstemmelse med det foreslåede virkningstidspunkt for den nye vurderingsankenævnsstruktur, de ændrede sagsfordelingsregler og de nye procedureregler for klagesagsbehandlingen.

Forslaget har til hensigt at sikre, at der bevares den fornødne parallelitet mellem overgangsbestemmelsen og de øvrige bestemmelser om ændret sagsfordeling mellem afgørelsesmyndighederne.

Til nr. 2

Det er vurderingsankenævnet, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet, der henviser ejendomsvurderingsklager til behandling ved rette afgørelsesmyndighed. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b.

Klager over afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, behandles og afgøres efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, af Skatteankestyrelsen, hvorefter Skatteankestyrelsen henviser klager over afslag på genoptagelse til behandling ved Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2 og 3, trådte i kraft den 1. januar 2018 og skulle have haft virkning fra den 1. januar 2019. Reglerne om henvisning af sager til afgørelse blev dog udskudt til den 1. januar 2020 ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og til den 1. januar 2021 ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Udskydelsen af virkningstidspunktet var en del af den samlede udskydelse af ændringer i skatteforvaltningsloven, som havde karakter af at være generelle regler for klagebehandlingen.

Ved den seneste udskydelse af regler for klagebehandling i skatteforvaltningsloven, jf. lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev der indført en række overgangsbestemmelser, herunder overgangsbestemmelser om henvisning af ejendomsvurderingsklagesager og afgørelse af afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger.

Overgangsbestemmelserne betyder blandt andet, at Skatteankestyrelsen i perioden før virkningstidspunktet for de nye henvisningsregler, det vil sige til og med den 31. december 2020, henviser ejendomsvurderingsklager til behandling ved rette afgørelsesmyndighed.

Det følger af § 3, stk. 6, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at det er Skatteankestyrelsen, der til og med den 31. december 2020 afgør klagesager om afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, medmindre betingelserne i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, om henvisning til Landsskatteretten er opfyldt.

Det følger endvidere af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2020 henviser klager over de nye ejendomsvurderinger og klager over vurderinger omfattet af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, samt klager over afslag på genoptagelse vedrørende disse vurderinger til behandling i Landsskatteretten, eller eventuelt til Skatteankestyrelsen selv.

Det følger desuden af § 22, stk. 4 og 5, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og ændret senest ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at ejendomsvurderingsklagesager, der allerede er visiteret til afgørelse i Landsskatteretten, skal færdigbehandles hos Landsskatteretten.

I forbindelse med indførelsen af overgangsbestemmelserne i lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev det ikke samtidig direkte fastsat, at klager, der henvises til Landsskatteretten i overgangsperioden og til og med den 31. december 2020, også skal færdigbehandles af Landsskatteretten.

Det foreslås, at § 22, stk. 5, præciseres, så der efter ”visiteret” indsættes ”eller henvist”.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at det ikke alene er klager, der efter de tidligere gældende regler for ejendomsvurderingsklager i skatteforvaltningslovens § 35 b, er visiteret af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten, som ved § 22, stk. 5, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 vil skulle færdigbehandles hos Landsskatteretten, men at det tillige er klager, der henvises af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten efter overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, som vil skulle færdigbehandles hos Landsskatteretten.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 1 og 4, om, at virkningstidspunktet for den nye vurderingsankenævnsstruktur og de nye regler i skatteforvaltningsloven for behandling af klagesager skal være afstemt og have virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for nye vurderingsankenævn begynder, dog undtaget forslaget om fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme. I de specielle bemærkninger til § 8, nr. 3, foreslås således, at Landsskatteretten og skatteankeforvaltningen vil kunne afgøre de fremrykkede klager for erhvervsejendomme inden virkningstidspunktet for den nye ankenævnsstruktur.

Forslaget har til hensigt at sikre, at det ikke er af betydning for Landsskatterettens færdigbehandling af verserende sager, om en ejendomsvurderingsklagesag er visiteret eller henvist af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten inden virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn.

Forslaget har desuden til hensigt at sikre, at det ikke kun er ejendomsvurderingsklagesager, der tidligere er visiteret til Landsskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 b, som kan færdigbehandles af Landsskatteretten, men at det også er ejendomsvurderingsklagesager, der er henvist af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten efter overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, som kan færdigbehandles af Landsskatteretten.

Forslaget har endvidere til hensigt at sikre, at der ikke sker tilbageløb i sagsbehandlingsforløbet for klager, der er henvist af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten, men endnu ikke er afgjort inden virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn. Med forslaget vil disse klager ikke på ny skulle henvises til Landsskatteretten af Skatteankestyrelsen, et vurderingsankenævn, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet efter skatteforvaltningslovens §§ 4 a, stk. 3, og 6 b.

Forslaget betyder, at Landsskatteretten efter virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn vil kunne fortsætte sagsbehandlingen og træffe afgørelse uden først at skulle afvente en henvisning på ny. Det foreslås således, at både ejendomsvurderingsklager, der er visiteret til Landsskatteretten og ejendomsvurderingsklager, der er henvist til Landsskatteretten i overgangsperioden, vil kunne færdigbehandles efter virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 3, om, at Skatteankestyrelsen skal kunne færdigbehandle klager, der er henvist til Skatteankestyrelsen inden virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn. Forslaget er af teknisk karakter.

Til nr. 3

Det følger af skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b, at det er vurderingsankenævnet, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet, der henviser klager til behandling ved rette afgørelsesmyndighed.

Der følger endvidere, at klager over afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, behandles og afgøres af Skatteankestyrelsen, og at Skatteankestyrelsen henviser klager over afslag på genoptagelse til behandling ved Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det følger af § 22, stk. 1 og 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2018, at § 1, nr. 4-7, trådte i kraft den 1. januar 2018 og skulle have haft virkning fra og med den 1. januar 2019. Reglerne om henvisning af sager til afgørelse blev dog udskudt til den 1. januar 2020 ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og til den 1. januar 2021 ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Udskydelserne af virkningstidspunktet var en del af de samlede udskydelser af ændringer i skatteforvaltningsloven, som havde karakter af at være generelle regler for klagebehandlingen.

Ved § 3, stk. 6-11, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev der indført en række overgangsbestemmelser, herunder overgangsbestemmelser om henvisning af ejendomsvurderingsklagesager og afgørelse af afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger. Overgangsbestemmelserne betyder blandt andet, at Skatteankestyrelsen i perioden før virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn henviser ejendomsvurderingsklager til behandling i Landsskatteretten eller i Skatteankestyrelsen.

Det følger således af § 3, stk. 6, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2020 afgør klagesager om afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger, efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, medmindre betingelserne i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, om henvisning til Landsskatteretten er opfyldt.

Det følger således af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2020 henviser klager over de nye ejendomsvurderinger og klager over vurderinger omfattet af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, samt klager over afslag på genoptagelse vedrørende disse vurderinger til behandling i Landsskatteretten, eller eventuelt til Skatteankestyrelsen selv.

Ved indførelsen af overgangsbestemmelserne i lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev det ikke fastsat, at klager, der henvises til eller afgøres af Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2020, skal færdigbehandles af Skatteankestyrelsen efter virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn. I stedet skal klager, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 6 b og henvist af Skatteankestyrelsen til behandling i Skatteankestyrelsen som følge af overgangsbestemmelserne i § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, efter udløbet af overgangsbestemmelsen igen henvises til afgørelse i Skatteankestyrelsen af et vurderingsankenævn, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet, som har henvisningskompetencen efter skatteforvaltningslovens § 6 b.

Med lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det at udskyde virkningstidspunktet i § 22, stk. 4 og 5, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 med yderligere 1 år, således reglerne om henvisning får virkning for klager, der skal afgøres fra og med den 1. januar 2022.

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i § 22, stk. 5, hvorefter skatteankeforvaltningen færdigbehandler klager over afgørelser, der til og med den 31. december 2021 er henvist til skatteankeforvaltningen.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at det ikke alene er klager, der til og med den 31. december 2021 er visiteret og henvist til Landsskatteretten, som vil skulle færdigbehandles hos Landsskatteretten, men at det også er klager, der til og med den 31. december 2021 henvises af Skatteankestyrelsen til behandling hos Skatteankestyrelsen, som vil skulle færdigbehandles hos Skatteankestyrelsen.

Forslaget har til hensigt at sikre, at der ikke gøres forskel på, om en ejendomsvurderingsklagesag i overgangsperioden efter de nye betingelser indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 er henvist til Landsskatteretten eller til Skatteankestyrelsen.

Forslaget har desuden til hensigt at sikre, at de henviste klager ikke på ny vil skulle henvises til Skatteankestyrelsen af et vurderingsankenævn, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet efter skatteforvaltningslovens § 6 b, blot fordi henvisningen er foretaget til og med den 31. december 2021.

Forslaget betyder desuden, at Skatteankestyrelsen vil kunne fortsætte styrelsens sagsbehandling og træffe afgørelse uden at skulle afvente en ny henvisning fra et vurderingsankenævn, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet.

Forslaget betyder endvidere, at det ikke kun er klager over afslag på genoptagelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, som vil kunne færdigbehandles, men at det også er klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6 b, stk. 1, der vil kunne færdigbehandles.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 7, nr. 2. Forslaget er af teknisk karakter.

Til nr. 4

Efter skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, udnævnes medlemmerne af vurderingsankenævn og fælles ankenævn for en fireårig periode. Den nuværende funktionsperiode for vurderingsankenævn og fælles ankenævn er dog forlænget med 2 år og seks måneder til og med den 31. december 2020, jf. § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 2, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og § 2, nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Funktionsperioden for de nye vurderingsankenævn begynder således den 1. januar 2021 og udløber den 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres således, at den nuværende funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn og fælles ankenævn forlænges med 1 år til og med den 31. december 2021.

Forslaget betyder, at de fælles ankenævn fortsat til og med den 31. december 2021 alene vil behandle vurderingssager.

Forslaget skal sikre, at der ikke opstår overkapacitet i de nye vurderingsankenævn. Uden en forlængelse vil antallet af medlemmer i vurderingsankenævn stige fra 67 til 350 allerede fra den 1. januar 2021, selv om udsendelsen af vurderinger af ejerboliger først forventes at blive sendt ud omkring sommeren 2021, og at klagebehandlingen af de nye ejendomsvurderinger dermed først forventes at kunne igangsættes herefter.

Efter forslaget vil reglerne om den nye vurderingsankenævnsstruktur og de nye klagebehandlingsregler i skatteforvaltningsloven for behandling af vurderingsklagesager, jf. lov nr. 688 af 8. juni 2017 og som ændret ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, ved lov nr. 1125 af 19. november 2019 og senest ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020, skulle have virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for nye vurderingsankenævn foreslås at skulle begynde, det vil sige den 1. januar 2022.

Den nye klagestruktur og de nye regler for klagebehandlingen vil således fortsat være afstemt med etableringen af nye vurderingsankenævn, hvor blandt andet den nye sammensætning af vurderingsankenævnene hænger tæt sammen med de nye regler om sagsfordeling mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen, som igen begrunder de nye henvisningskompetencer m.v. Der er således overordnet tale om en samlet pakke bestående af nye ankenævn og ny ankenævnsstruktur med tilhørende ny procedure for klagesagsbehandlingen, dog undtaget forslaget om fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme. I de specielle bemærkninger til § 8, nr. 3, foreslås således, at Landsskatteretten og skatteankeforvaltningen vil kunne afgøre de fremrykkede klager for erhvervsejendomme inden virkningstidspunktet for den nye ankenævnsstruktur.

Da de nye vurderingsankenævn efter ændringen ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 skulle tiltræde fra og med den 1. januar 2021, er der en igangværende indstillings- og udnævnelsesproces for kandidater til de nye vurderingsankenævn. Både kommuner og organisationer – Dansk Ejendomsmæglerforening og Finans Danmark – har således indstillet kandidater til medlemmer af de nye vurderingsankenævn. Udnævnelsesprocessen for de indstillede kandidater vil således skulle fortsætte, men den vil først blive endeligt gennemført efter lovens ikrafttræden, hvorefter der vil ske udnævnelse af medlemmer for de nye vurderingsankenævn med tiltræden den 1. januar 2022.