Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.) § 6

Til nr. 1

Tinglysningsafgiftslovens § 4 fastsætter afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf.

Efter stk. 1 udgør den faste afgift 1.750 kr. og den variable afgift 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Efter stk. 2 beregnes den variable tinglysningsafgift som hovedregel af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Stk. 2 angår alene ejerskifte af andre ejendomme end de i stk. 4-7 nævnte ejerboliger, jf. nedenfor. Stk. 2 angår således blandt andet erhvervsejendomme m.v., landbrugs- og skovejendomme.

Det fremgår af stk. 2, at ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da beregnes på grundlag af den angivne værdi.

Efter stk. 3 skal Tinglysningsretten i visse tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvaltningen til afgørelse. Tinglysningsretten underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, der om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.

I bestemmelsen er det fastsat, at den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det er dog i praksis Skatteforvaltningen selv, som står for vurderingen, og derfor er der ikke omkostninger forbundet med vurderingen, som den afgiftspligtige ville skulle hæfte for.

Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der lægges til grund ved ansættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner Skatteforvaltningen afgiften.

Efter stk. 4 udgør ejerskiftesummen grundlaget for beregningen af den variable tinglysningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontantomregnede vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumsprincippet, er ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig.

I stk. 5-7 præciseres de typer af ejendomme, der omfattes af begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus og fritidsboliger. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i tinglysningssystemet.

I de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes til blandet beboelse og erhverv, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 8. Det betyder, at den variable afgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste værdi af enten ejerskiftesummen eller den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi.

Af stk. 9 følger, at kun i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, skal den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi danne grundlag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.) ved tinglysning af ejerskifte af ejendomme omfattet af stk. 4. Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i de tilfælde, hvor ejerskiftesummen ikke kendes på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning.

Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet af stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel. Bestemmelsen omfatter blandt andet de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer eller mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab. I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør mindre end 85 pct. af den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften på grundlag af 85 pct. af ejendomsværdien.

I stk. 11 og 12 er der fastsat bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10 og om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4 med virkning fra og med den 1. januar 2021.

Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf skulle udgøre 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

Afgiften vil efter det foreslåede som udgangspunkt skulle bestå af en fast afgift på 1.750 kr. og en variabel afgift 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Efter tinglysningsafgiftslovens § 3 medregnes det samlede kontante vederlag til ejerskiftesummen.

Det foreslåede vil medføre en ændring af udgangspunktet for beregningen af tinglysningsafgiften for ejendomme, der ikke er ejerboliger. Som beskrevet ovenfor skal der ved tinglysning af ejerskifte af disse ejendomme efter gældende ret beregnes en variabel afgift på 0,6 pct. af den højeste værdi af enten ejerskiftesummen eller den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte ejendomsværdi. Med det foreslåede vil udgangspunktet for alle ejendomme herefter være, at den variable afgift vil skulle beregnes på baggrund af ejerskiftesummen.

Hvis ejerskiftesummen ikke angives, vil ejerskiftet blive afvist ved tinglysningen. Der vil således altid skulle angives en ejerskiftesum for at kunne tinglyse et ejerskifte. Hvis ejerskiftesummen angives til eksempelvis 0 kr., vil Tinglysningsretten anmode om en begrundelse herfor.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at bestemmelsens 1. pkt. også vil skulle gælde, hvis ejerskiftet er betinget.

Et ejerskifte kan f.eks. være betinget af, at købesummen betales, af køberens salg af egen bolig eller af en offentlig myndigheds godkendelse af et givent forhold.

Når ejerskifte af ejerboliger som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4 ikke sker i almindelig fri handel, vil der være en risiko for, at ejerskiftesummen ikke er udtryk for ejendommens reelle værdi. På den baggrund kan der være en risiko for, at den variable afgift bliver beregnet på baggrund af en lavere ejerskiftesum, end hvis handlen var sket i almindelig fri handel. Det foreslås derfor at indsætte en værnsregel i § 4, stk. 2 .

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at anmelderen, hvis ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke er sket som almindelig fri handel, vil skulle afgive en erklæring herom ved anmeldelse til tinglysning.

Erklæringen vil give Skatteforvaltningen mulighed for at kontrollere, hvorvidt ejerskiftesummen eller den angivne værdi afspejler ejendommens reelle værdi.

Begrebet fri handel vil skulle forstås i overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 2, hvor begrebet er defineret som en handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger. De ejerskifter, der vil være omfattet af bestemmelsen, vil blandt andet være ejerskifter, som er sket mellem interesseforbundne parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden. Det vil f.eks. kunne være ejerskifte mellem familiemedlemmer – herunder ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående.

Det foreslås videre i 2. pkt., at hvis ejerskiftesummen i disse tilfælde udgør et beløb, der er mindre end 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, vil afgiften skulle beregnes 80 pct. af denne værdi, jf. dog det nedenfor foreslåede stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse viderefører til en vis grad værnsreglen i det hidtidige stk. 10, der blev indsat ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1635 af 26. december 2013, hvor afgiftsgrundlaget for tinglysning af ejerskifte af ejerboliger blev ændret, således at tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejerbolig som udgangspunkt altid skal betales af ejerskiftesummen, uanset om den ligger over eller under ejendomsvurderingen. Denne værnsregel omhandler ejerskifte af ejerboliger, som ikke er sket i almindelig fri handel.

En af de væsentligste ændringer i bestemmelsen er, at der fremadrettet vil skulle anvendes en procentsats på 80 pct. i stedet for 85 pct. Ved beregning af bo- eller gaveafgift skal en værdiansættelse af fast ejendom, der er højst 15 pct. højere eller lavere end den offentlige ejendomsværdi, som hovedregel lægges til grund ved afgiftsberegningen, jf. punkt 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (herefter værdiansættelsescirkulæret), som ændret ved cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015, den tidligere ejendomsvurderingslov samt boafgiftsloven.

Ifølge bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 11, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 90f, vil der ved udarbejdelsen og udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger anvendes en usikkerhed på plus/minus 20 pct. Der er således tale om et spænd på plus/minus 20 pct., som en ejendomsvurdering kan ligge inden for uden af denne grund at være ”forkert”. Ændringen vil skulle indarbejdes i værdiansættelsescirkulæret, hvilket dog ikke er sket endnu. Ændringen forventes dog indsat i forbindelse med, at der udsendes nye ejendomsvurderinger på ejerboligområdet. For at sikre, at reglerne i tinglysningsafgiftsloven fortsat vil stemme overens med reglerne i ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og værdiansættelsescirkulæret, foreslås grænsen i tinglysningsafgiftsmæssig henseende ændret fra 85 pct. til 80 pct., for så vidt angår ejerskifter tinglyst efter der er offentliggjort eller meddelt en ejendomsværdi i det nye ejendomsvurderingssystem, herunder i medfør af ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 og 11.

Med det foreslåede vil afgiften ved tinglysning af et ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som ikke er sket i almindelig fri handel, skulle beregnes af 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, hvis ejendomsværdien er offentliggjort eller meddelt i det nye ejendomsvurderingssystem, herunder i medfør af ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11, og hvis ejerskiftesummen udgør et beløb, som er mindre en 80 pct. af denne værdi.

For at værnsreglen i det foreslåede stk. 2 vil skulle finde anvendelse på et ejerskifte, er der to elementer, som skal være gældende. For det første vil ejerskiftet ikke skulle være sket i almindelig fri handel. For det andet vil ejerskiftesummen skulle udgøre et beløb, som er mindre end 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, jf. dog det nedenfor foreslåede stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3. Hvis begge disse forhold gør sig gældende, vil tinglysningsafgiften skulle beregnes på baggrund af 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi.

I 3. pkt., foreslås det, at procentdelen i det foreslåede 2. pkt. vil skulle gælde den forholdsmæssige andel af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi ved ejerskifte af en ideel andel af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4.

Det betyder, at hvis der f.eks. ejerskiftes 50 pct. af en ejerbolig som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4, vil de 80 pct. skulle beregnes på baggrund af 50 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi.

Det er dog ikke alle ejerboliger som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4, som får en ansat ejendomsværdi. Ubebyggede grunde vil f.eks. ikke få en ansat ejendomsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens § 10, da der ikke er en ejendom på grunden, og da der ikke skal betales ejendomsværdiskat af ubebyggede grunde, tjener ejendomsværdien ikke et skattemæssigt formål, hvorfor der ikke ansættes en ejendomsværdi. Herudover kan der være tilfælde, hvor ejendommen ikke er særskilt vurderet, eller hvor der i tiden mellem den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysning er sket væsentlige forandringer med hensynet til ejendommen.

Det foreslås i 4. pkt., at der indsættes en regel, der tager hånd om disse situationer. Det foreslås derfor, at hvis der ikke foreligger en ansat ejendomsværdi til brug for vurderingen efter 2. og 3. pkt., eller der i tiden mellem den senest offentliggjorte ejendomsværdi og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, vil anmelderen skulle angive ejendommens værdi efter bedste skøn, svarende til den forventelige kontantværdi, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel, og afgiften vil herefter skulle beregnes på grundlag af 80 pct. af den angivne værdi.

Det vil være den forventelige kontantværdi på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der skal angives. Ved beregningen af den forventelige kontantværdi vil der skulle tages udgangspunkt i de samme hensyn for den forventelige kontantværdi i fri handel som fastsat efter principperne i ejendomsvurderingslovens § 15, herunder ejendommens alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.

Det foreslås i 5. pkt., at afgiften vil skulle beregnes på grundlag af 80 pct. af den angivne værdi, hvis denne værdi er højere end ejerskiftesummen efter stk. 1, jf. dog det nedenfor foreslåede stk. 3.

Indtil de nye ejendomsvurderinger bliver sendt ud i det nye ejendomsvurderingssystem, vil det dog fortsat være grænsen på de 85 pct., som vil skulle anvendes. Der er tale om en overgangsbestemmelse, som vil finde anvendelse i perioden indtil der bliver foretaget en ejendomsvurdering af ejendommen i det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at indsætte et stk. 3, som fastsætter, at hvis den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, som nævnt i stk. 2, er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, vil procentdelen, som anvendes være 85 pct.

Ved beregning af bo- eller gaveafgift skal en værdiansættelse af fast ejendom, der er højst 15 pct. højere eller lavere end den offentlige ejendomsværdi, som hovedregel lægges til grund ved afgiftsberegningen, jf. punkt 6 i værdiansættelsescirkulæret. For at der er ensartethed i lovgivningen har man valgt, at dette spænd også skal anvendes ved beregningen af tinglysningsafgiften.

Med det foreslåede vil afgiften ved tinglysning af et ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som ikke er sket i almindelig fri handel, skulle beregnes af 85 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, hvis ejendomsværdifastsættelsen er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, og hvis ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af denne værdi.

Tilsvarende ved ejerskifte af en ideel andel af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, vil procentdelen på de 85 pct. gælde den forholdsmæssige andel af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, hvis ejendomsværdien er meddelt eller offentliggjort i det nuværende ejendomsvurderingssystem, efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Hvis ejerskiftesummen i disse tilfælde udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien, skal afgiften beregnes af 85 pct. af den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysningen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, og anmelderen har angivet en værdi efter stk. 2, 4. pkt., jf. stk. 2, 5. pkt., vil procentdelen på 85 pct. efter det foreslåede skulle anvendes, hvis ejendomsværdien er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

Hvis der i de situationer omfattet af stk. 2, 4. pkt., hvor der ikke er offentliggjort eller meddelt en ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysningen, vil det dog fortsat være hovedreglen i stk. 2, 4. og 5. pkt., med de 80 pct., som efter det foreslåede vil skulle anvendes. Det skyldes, at det i disse tilfælde ikke er muligt at afgøre, hvorvidt ejendomsværdien burde være udsendt i det nuværende ejendomsvurderingssystem og dermed foretaget efter ejendomsvurderingslovens § 87 og 88. Det foreslåede stk. 3 regulerer disse vurderinger udsendt i det nuværende ejendomsvurderingssystem og vil således skulle regulere en overgangsperiode, som strækker sig indtil de nye ejendomsvurderinger udsendes. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi synes det mest hensigtsmæssigt at anvende procentdelen på 80 pct., som er det fremadrettede udgangspunkt, og det for borgeren mest fordelagtige udgangspunkt.

Når ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sker i almindelig fri handel, vil der være en risiko for, at ejerskiftesummen ikke er udtryk for ejendommens reelle værdi. På den baggrund kan der være en risiko for, at tinglysningsafgiften bliver beregnet på baggrund af en lavere ejerskiftesum, end hvis handlen var sket i almindelig fri handel. Det foreslås derfor at indsætte en værnsregel i § 4, stk. 4 .

Det foreslås i stk. 4,

1. pkt., at der ved anmeldelsen til tinglysning af ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som ikke er sket i almindelig fri handel, vil skulle afgives erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel.

Begrebet fri handel vil skulle forstås i overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 2, hvor begrebet er defineret som en handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger. De ejerskifter, der således vil være omfattet af bestemmelsen, vil blandt andet være ejerskifter, som er sket mellem interesseforbundne parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden. Det vil f.eks. kunne være ejerskifte mellem to koncernforbundne selskaber, eller mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, eller hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelse eller storaktionærer, samt ejerskifte mellem familiemedlemmer – herunder ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående.

Det foreslås i 2. pkt., at anmelderen i disse tilfælde skal angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn, svarerende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel.

Det vil være den forventelige kontantværdi på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der skal angives. Ved beregningen af den forventelige kontantværdi vil der skulle tages udgangspunkt i de samme hensyn for den forventelige kontantværdi i fri handel som fastsat efter principperne i ejendomsvurderingslovens § 15, herunder ejendommens alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.

Det foreslås i 3. pkt., at afgiften vil skulle beregnes på grundlag af den højeste værdi af enten ejerskiftesummen efter stk. 1 eller den angivne værdi for ejendommen efter stk. 4, 2. pkt.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 5, tages højde for den situation, hvor værdien eller de forskrevne erklæringer efter de foreslåede stk. 2 eller 3, ikke oplyses, eller hvor Tinglysningsretten er i tvivl om rigtigheden af værdien efter stk. 1-3.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at Tinglysningsretten i de situationer vil skulle oversende spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Tinglysning af ejerskifte foregår i det digitale tinglysningssystem, som håndteres og administreres af Tinglysningsretten. Det er således Tinglysningsretten, som får oplysninger om, at der ved tinglysning af ejerskifte ikke er afgivet de korrekte oplysninger. Det er imidlertid Skatteforvaltningen, som har kompetencen i relation til vurderingen af ejendommens værdi og tinglysningsafgiftsspørgsmålet. Det vil således være Skatteforvaltningen, som skal have spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning til afgørelse, når de korrekte oplysninger ikke er angivet, eller hvis de nødvendige erklæringer ikke er afgivet, samt i situationer hvor Tinglysningsretten er i tvivl om rigtigheden af værdien. Herudover vil det være Skatteforvaltningen, som vil skulle træffe afgørelse vedrørende spørgsmålet om tinglysningsafgiften. Efter det foreslåede vil dette ske, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Det er i praksis Skattestyrelsen, der modtager spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning fra Tinglysningsretten.

Det foreslås i 2. pkt., at Tinglysningsretten vil skulle underrette anmelderen samtidig med, at spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning bliver oversendt til Skatteforvaltningen. Efter det foreslåede sikres det således, at anmelderen vil blive orienteret om, at spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning er oversendt til Skattestyrelsen til afgørelse.

Det foreslås i 3. pkt., at Skatteforvaltningen om fornødent foranlediger ejendommens værdi vurderet ud fra oplysningerne om ejendommen ved anmeldelsen til tinglysning efter principperne ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16.

Når Skattestyrelsen modtager spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning, vil Skattestyrelsen således skulle tage stilling til, om det er nødvendigt at få ejendommens værdi vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Hvis Skattestyrelsen finder det nødvendigt, vil Skattestyrelsen kunne anmode Vurderingsstyrelsen om en udtalelse om ejendommens værdi til brug for afgiftsfastsættelsen. Det vil være principperne i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16, som vil skulle finde anvendelse, når Vurderingsstyrelsen udtaler sig om ejendommens værdi. Efter ejendomsvurderingslovens § 16 skal der ved ejendomsværdien forstås værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurderingstidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke. Ejendommens værdi i det foreslåede § 4, stk. 5, vil således skulle fastsættes ud fra de samme principper, som anvendes i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Ved vurderingen vil der skulle tages udgangspunkt i principperne om den forventelige kontantværdi i fri handel, den generelle vurderingsnorm i ejendomsvurderingslovens § 15. Det vil være ud fra prisforholdene og oplysningerne om ejendommen på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, at ejendommens værdi vil skulle vurderes, herunder med udgangspunkt i ejendommens alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Herved sikres det, at ejendommens værdi vil skulle fastsættes efter de principper, der følger af ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Efter det foreslåede vil Skattestyrelsen således skulle tage stilling til, hvorvidt det er nødvendigt at sende ejendommens værdi til udtalelse ved Vurderingsstyrelsen efter ejendomsvurderingsloven.

I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen foranlediger ejendommens værdi vurderet efter principperne ejendomsvurderingslovens § 15, vil Skatteforvaltningen efter det foreslåede 4. pkt., skulle beregne afgiften på grundlag af Vurderingsstyrelsens udtalelse om ejendommens værdi, når værdien foreligger.

Efter det foreslåede stk. 6,  bemyndiges skatteministeren til at fastsætte regler om indholdet af erklæringerne efter stk. 2 og 3, samt dokumentation og oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-5.

Med det foreslåede vil skatteministeren kunne fastsætte det konkrete indhold af de erklæringer, der ved anmeldelse til tinglysning efter stk. 2 og 3 skal afgives, om at ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel. Herudover vil skatteministeren kunne fastsætte, hvilke oplysninger der skal indhentes til brug for beregningen af og kontrollen med afgiften efter stk. 2-5. Det vil f.eks. være oplysninger om bygningens tilstand m.v. og at ejendomsværdien indhentes af det digitale tinglysningssystem under tinglysningsekspeditionen.

Til nr. 2

Efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a udgør afgiften for tinglysning af adkomstændringer ved selskaber m.v., fusion, fission, omdannelse m.v. alene 1.750 kr.

Efter lovens § 6 b finder denne bestemmelse tilsvarende anvendelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Efter bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at hvis Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerskab til et datterselskab, som har fået tilført ejendomme, jf. stk. 1, nedbringes til mindre end 100 pct., uden at samtlige de efter stk. 1 tilførte ejendomme forinden er afstået mod betaling af tinglysningsafgift efter § 4, udgør afgiften 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for de tilbageværende efter stk. 1 tilførte ejendomme. Afgiften beregnes af den for ejendommene senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for den i stk. 2, 1. pkt., nævnte nedbringelse af ejerskab.

Det foreslås at affatte § 6 b, stk. 2, 2. pkt., således at bestemmelsen fremadrettet vil skulle fastsætte, at afgiften på 0,6 pct. efter 1. pkt. beregnes efter § 4.

Fra og med den 1. januar 2021 vil erhvervsejendomme m.v. ikke længere få en ansat ejendomsværdi. Det er derfor ikke længere muligt at anvende denne værdi i relation til alle ejendomme. Herudover vil ejendomsværdien efter den i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslåede § 4 alene skulle anvendes i relation til værnsreglen om ejerskifte af ejerboliger, som ikke er sket i almindelig fri handel.

For at sikre, at § 6 b, stk. 2, kan anvendes på alle typer af ejendomme efter § 4, foreslås det, at afgiften på 0,6 pct. efter 1. pkt. i disse tilfælde beregnes efter den relevante bestemmelse i § 4. Som udgangspunkt vil afgiftsgrundlaget være ejerskiftesummen. Hvis der ikke foreligger en sådan for handler med erhvervsejendomme, vil denne skulle angives efter bedste skøn.

Til nr. 3

Er der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betalt afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og er denne ejendomsværdi senere nedsat som følge af klage, godtgøres den for meget betalte afgift efter anmodning, jf. § 23, stk. 2, 1. pkt.. Det er efter 2. pkt. en betingelse for godtgørelse, at klagen over ejendomsværdifastsættelsen er indgivet inden tinglysningen.

Denne mulighed har de facto været afskåret i perioden for suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10. og lovforslagets § 6, nr. 4, hvor der indføres en særordning for suspensionsperioden.

Det foreslås at § 23, stk. 2, 1. pkt., ændres således, at det vil fremgå, at det ikke kun er på baggrund af en nedsættelse af den offentliggjorte, men også den meddelte ejendomsværdi, at der vil kunne anmodes om godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis afgiften er betalt af denne værdi og at der er klaget over værdien inden tinglysningen. Herudover foreslås det, at henvisningen til § 4, stk. 2, udvides til § 4, stk. 2 og 3.

Baggrunden for det foreslåede er, at det med lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4 . Med den foreslåede § 4 indføres begrebet ”meddelt” ejendomsværdi, da der vil kunne være tilfælde, hvor ejeren af en ejerbolig får meddelt en ejendomsværdi inden denne offentliggøres.

Når de nye ejendomsvurderinger udsendes med det nye ejendomsvurderingssystem, vil det igen være muligt at opfylde betingelserne for at opnå godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det er derfor nødvendigt at bestemmelsen konsekvensrettes, så den har sammenhæng med den foreslåede § 4.

Det foreslåede er således en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 1.

Virkningen af det foreslåede vil således være, at der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, hvor der er betalt afgift af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi efter det foreslåede § 4, stk. 2 og 3, vil kunne opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis ejendomsværdien senere er nedsat som følge af en klage og denne er indgivet inden tinglysningen.

Til nr. 4

Efter gældende ret kan der efter anmodning opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis tinglysningsafgiften er betalt af ejendomsværdien og denne senere nedsættes som følge af en klage, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, 1. pkt. Det er efter 2. pkt. en betingelse for godtgørelse, at klagen over ejendomsværdifastsættelsen er indgivet inden tinglysningen.

Denne mulighed har de facto været afskåret i perioden for suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet. Suspensionen af klageadgangen har således haft en afsmittende effekt på adgangen til at opnå godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift. Derfor bør der kunne opnås godtgørelse, selv om tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, forudsætter en forudgående klage. Da der nu åbnes for klageadgangen over ejendomsværdien for erhvervsejendomme m.v., skal der også etableres en mulighed for at få godtgjort tinglysningsafgift som en afledt konsekvens af en eventuelt nedsat ejendomsværdi.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10.

Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i § 23, stk. 2, hvorefter der uanset 2. pkt. vil kunne opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift efter 1. pkt. efter anmodning ved brug af den til formålet udarbejdede blanket, jf. nedenfor, hvis betingelserne i enten det foreslåede stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt.

Med det foreslåede åbnes der for muligheden for at opnå godtgørelse, uanset om betingelsen i 2. pkt. er opfyldt eller ej. Baggrunden for det foreslåede er, at muligheden for at opnå godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift har været afskåret, siden klageadgangen på ejendomsområdet blev suspenderet. Med det foreslåede sikres det, at denne mulighed åbnes samtidig med, at klageadgangen på ejendomsområdet åbnes.

Det foreslås, at anmodninger om godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, for så vidt angår suspensionsperioden for klageadgangen på ejendomsområdet, vil skulle indgives via en særskilt elektronisk blanket, som oprettes til formålet. Det foreslås, at der vil skulle stilles krav om, at der medsendes den nødvendige dokumentation. Der vil derfor som minimum skulle medsendes følgende oplysninger ved indgivelse af en anmodning om godtgørelse via blanketten:

– Dato/løbenummer på det skøde, hvor afgiften er betalt.

– Afgørelse på klage over ejendomsværdien (det foreslåede § 23, stk. 2, nr. 1) eller den tilbageregnede ejendomsværdi (det foreslåede § 23, stk. 2, nr. 2).

– Dokumentation for betaling af den afgift, som fremgår af skødet, herunder hvem der har betalt.

Den første mulighed for at opnå godtgørelse vil efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, være i situationer, hvor den ejendomsværdi, hvoraf tinglysningsafgiften er beregnet, bliver nedsat som følge af en klage indgivet i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 eller 2, eller efter den foreslåede § 89 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.

Efter gældende ret forudsætter godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, at afgiften er betalt på grundlag af ejendomsværdien, og at denne er nedsat som følge af en klage, der er indgivet inden tinglysningen. Baggrunden for det foreslåede er, at der ikke har kunnet klages over ejendomsværdien, siden klageadgangen blev suspenderet. Derfor har det ikke været muligt at indgive en klage over ejendomsværdien i suspensionsperioden, hvilket har den afledte effekt, at der heller ikke har kunnet opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift.

Da udgangspunktet efter gældende ret er, at der skal være indgivet en klage over ejendomsværdien, foreslås det, at muligheden for at opnå godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift ved tinglysning af ejerskifte, der er foretaget i suspensionsperioden, som udgangspunkt også vil skulle afhænge af, hvorvidt der er indgivet en klage over ejendomsværdien.

Muligheden for at få godtgjort for meget betalt tinglysningsafgift foreligger efter gældende ret alene i de tilfælde, hvor tinglysningsafgiften er beregnet af ejendomsværdien. Dette vil også skulle være tilfældet efter den foreslåede ordning.

Virkningen af det foreslåede stk. 2, nr. 1, er, at de, der har tinglyst et ejerskifte i suspensionsperioden og betalt afgiften af den på tidspunktet for tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, vil kunne opnå godtgørelse, hvis de har klaget over den ejendomsværdi, der er lagt til grund for beregningen af tinglysningsafgiften, og som følge af denne klage får nedsat deres ejendomsværdi. Dette gælder både erhvervsejendomme, ejerboliger m.v. Klagen vil efter det foreslåede skulle være indgivet efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 eller 2, eller efter den foreslåede § 89 a, jf. lovforslagets§ 1, nr. 56.

Den anden mulighed for at opnå godtgørelse vil efter det foreslåede stk. 2, nr. 2 , være i situationer, hvor den, der anmoder om godtgørelse, har modtaget kompensation efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 baseret på en tilbageregnet ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 65, der er lavere end den ejendomsværdi, som udgjorde grundlaget for beregningen af tingslysningsafgiften ved et ejerskifte tinglyst fra og med den 1. januar 2014.

Baggrunden for det foreslåede er, at de boligejere, som modtager kompensation, fortsat vil være afskåret fra at få tinglysningsafgift godtgjort, efter den foreslåede mulighed i stk. 2, nr. 1. Det skyldes, at en ejer kun vil modtage kompensation, hvis denne ikke klager over ejendomsværdien. Kompensationen indeholder ikke for meget betalt tinglysningsafgift og vil derfor ikke imødekomme den manglende mulighed at opnå godtgørelse af tinglysningsafgift. Det skyldes, at tinglysningsafgiften kan være betalt af enten sælger eller køber eller parterne kan have aftalt at dele udgiften til tinglysningsafgift, samt at tinglysningsafgiften ofte er indbetalt af en tredjemand, f.eks. en advokat eller bank.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, vedrører alene ejerboliger, da tilbagebetalingsordningen på ejendomsområdet, og dermed muligheden for at modtage kompensation, ikke etableres på erhvervsejendomsområdet.

Med det foreslåede vil den første betingelse for at kunne opnå godtgørelse være, at den, der anmoder, har modtaget kompensation efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13.

Efter ejendomsvurderingslovens § 65 vil resultatet af den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller 1. januar 2021 for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, blive tilbageregnet til alle tidligere vurderingsår. På baggrund af denne tilbageregnede værdi genberegnes skatterne, jf. ejendomsvurderingslovens § 73. Såfremt boligejeren har modtaget kompensation, vil denne ikke kunne klage.

Med det foreslåede vil den anden betingelse for at kunne opnå godtgørelse være, at den modtagne kompensation er baseret på en tilbageregnet ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 65, der er lavere end den ejendomsværdi, som udgjorde grundlaget for beregningen af tinglysningsafgiften ved ejerskiftet.

Som det fremgår ovenfor, vil resultatet af den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller 1. januar 2021 for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, blive tilbageregnet til alle tidligere vurderingsår, jf. ejendomsvurderingslovens § 65. Denne tilbageregnede ejendomsværdi kan være enten højere eller lavere end den ejendomsværdi, der udgjorde grundlaget for beregningen af tinglysningsafgiften. Baggrunden for denne betingelse er, at der alene vil være betalt for meget tinglysningsafgift, hvis ejendomsværdien skulle have været lavere på tidspunktet for betaling af tinglysningsafgift.

Med det foreslåede vil den tredje betingelse for at kunne opnå godtgørelse være, at den, der anmoder om godtgørelse, har tinglyst et ejerskifte fra og med den 1. januar 2014.

De tilbageregnede ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 65, vil for ejerboligerne vedrøre alle tidligere vurderingsår til og med den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 for ejerboliger. Det betyder, at den første nye vurdering, som ejerboligerne ikke har fået grundet videreførelsen af ejendomsvurderingerne, vil være vurderingen foretaget den 1. oktober 2013, jf. ejendomsvurderingslovens § 89. Vurderingerne med vurderingstermin den 1. oktober blev udsendt til ejerne i løbet af februar og marts måned det efterfølgende år. Herefter ville ejeren kunne påklage ejendomsværdien i en periode på tre måneder efter modtagelsen. Det betyder, at de ejerskifter, som er tinglyst i perioden til og med december 2013, vil være omfattet af det gældende udgangspunkt i § 23, stk. 2, hvor der skulle være indgivet en klage inden tinglysningen, hvis der skulle opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift af en ejendomsværdi, som er nedsat som følge af klage. Det kan ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde allerede vil være udsendt en ejendomsværdi i januar, hvorfor den foreslåede godtgørelsesordning gælder for ejerskifter tinglyst fra og med 1. januar 2014.