Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.) § 5

Til nr. 1

Skatteministeren kan efter anmodning tillade et medlem at udtræde af et ankenævn, hvis medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet. Skatteministeren kan endvidere efter anmodning meddele et medlem orlov i en periode på op til 12 måneder regnet fra skatteministerens meddelelse af orlov. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 9, stk. 2.

Det foreslås, at der i § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., efter ”Skatteministeren” indsættes: ”eller den, som ministeren bemyndiger dertil,”, og at ”skatteministerens” udgår i 2. pkt.

Hermed præciseres, at skatteministeren kan delegere sin bemyndigelse til efter anmodning at lade et medlem udtræde af et ankenævn eller til at meddele et medlem orlov.

Forslaget medfører, at skatteministerens ret til at delegere sin bemyndigelse til at udnævne medlemmer og suppleanter til ankenævnene og til at imødekomme anmodninger om udtræden af ankenævn og anmodninger om afholdelse af orlov fremgår direkte og ensartet af loven.

Begrebet delegation betyder i forvaltningsretlig sammenhæng videregivelse af en kompetence, som en forvaltningsmyndighed har fået overladt ved lov eller lignende. Der skelnes mellem lovbestemt og ulovbestemt delegation.

Ulovbestemt delegation til underordnede statslige myndigheder er alment anerkendt i praksis. Det er således udbredt, at der sker delegation af bemyndigelse til myndigheder, der findes på et lavere trin i et statsligt hierarki. Den ulovbestemte delegationsadgang anses at være ret vidtgående, idet der inden de for de statslige hierarkier blandt andet er vidtgående styringsbeføjelser, herunder generel og konkret instruktionsbeføjelse.

Skatteministeren har i praksis delegeret sin bemyndigelse til direktøren for Skatteankestyrelsen til at udnævne medlemmer og suppleanter til ankenævnene og til at tillade et medlem efter anmodning at udtræde af et ankenævn eller til at meddele et medlem orlov.

Delegation af bemyndigelsen til at udnævne medlemmer og suppleanter til ankenævnene er lovbestemt i § 8, stk. 3-5, mens delegation af bemyndigelsen til efter anmodning at lade et medlem udtræde af et ankenævn eller meddele orlov efter § 9, stk. 2, er ulovbestemt, men foretages med hjemmel i almindelig forvaltningsretlig praksis.

Der foreslås ikke en ændring af gældende praksis. Lovfæstelsen har alene til formål at sikre, at skatteministerens ret til delegation fremgår klart og ensartet i lovteksten.

Til nr. 2

Klagemyndighedernes indhentelse af oplysninger reguleres af det forvaltningsretlige officialprincip. Hvis klagemyndighederne som led i klagebehandlingen har brug for oplysninger fra andre myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, reguleres selve udvekslingen af disse oplysninger primært efter forvaltningslovens §§ 27-31. I det omfang udvekslingen også omfatter personoplysninger vil klagemyndighederne herudover også skulle iagttage Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.

Da klagemyndighederne ikke ved lov er tillagt en direkte brugeradgang til relevante registre nævnt i ejendomsvurderingslovens § 55, er klagemyndighedernes indhentelse af sådanne oplysninger i praksis baseret på konkrete forespørgsler til andre myndigheder i hver enkelt sag.

Det foreslås, at der i § 35 h indsættes et nyt stykke som stk. 5, hvorefter skatteankeforvaltningen kan tilgå og behandle oplysninger fra de registre, der er nævnt i ejendomsvurderingslovens § 55, når sådanne oplysninger er nødvendige for afgørelsen af en klage.

Det betyder, at Skatteankestyrelsen i sagsforberedelsen af sager til afgørelse i Landsskatteretten og vurderingsankenævn, direkte skal kunne tilgå de registre, som Skatteforvaltningen anvender i vurderingsarbejdet, i det omfang det er nødvendigt for klagebehandlingen.

Ved vurderingen af, om et dokument eller en oplysning er nødvendigt for klagemyndighederne, skal der sondres mellem de tilfælde, hvor klagemyndighederne tilgår et dokument eller en oplysning med henblik på at vurdere om dokumentet eller oplysningen kunne være relevant i sagsforberedelsen, og de tilfælde, hvor klagemyndighederne vurderer, at det er nødvendigt i forhold til afgørelsen af en klage.

Det kunne f.eks. være relevant for klagemyndighederne at tilgå dokumenter eller oplysninger om ejendomme, der har en sammenlignelig beliggenhed, og hvor klageren anfører, at de pågældende ejendomme trods væsentligt ens faktiske forhold er vurderet væsentligt anderledes end klagerens ejendom. Ved klagemyndighedernes nærmere gennemgang vil det kunne vise sig, at ejendommene alligevel ikke er sammenlignelige. Det kunne f.eks. skyldes, at begge ejendomme ikke er solgt i fri handel, og at salgspriserne derfor ikke kan sammenlignes.

Viser ejendommene sig derimod at være sammenlignelige, foreslås det, at klagemyndighederne skal kunne indhente yderligere dokumenter og oplysninger, fordi det vurderes nødvendigt for sagsforberedelsen.

Forslaget har til formål at sikre, at klagemyndighederne nemmere skal kunne tilgå relevante dokumenter og oplysninger i de registre, som Skatteforvaltningen anvender i vurderingsarbejdet, i det omfang dokumenter og oplysninger er nødvendige for afgørelsen af en klage.

Det foreslås således, at der gives klagemyndighederne en direkte adgang til dokumenter og oplysninger i det nye ejendomsvurderingssystem samt kortoplysninger m.v. fra WebGIS. WebGIS er et værktøj, der visualiserer alle de data, der bliver anvendt i vurderingerne, ved hjælp af et kortværktøj, hvor ejendomme og oplysninger herom kan udsøges på baggrund af forskellige parametre.

Forslaget betyder, at myndighederne via den direkte adgang vil kunne indhente dokumenter og oplysninger om den ejendom, hvis vurdering er påklaget, samt øvrige ejendomme, der er relevante for prøvelsen af den påklagede vurdering.

Gældende ret, som er beskrevet under afsnit 2.5.1, finder fortsat anvendelse på klagemyndighedernes klagebehandling. Skatteankestyrelsens indhentelse af oplysninger skal således fortsat ske med hjemmel i §§ 5, 6 og 8 i bekendtgørelse nr. 929 af 8. juni 2020 om Skatteankestyrelsen og § 3 i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten. Klagemyndighederne må således fortsat kun tilgå og indhente sagligt relevante oplysninger, ligesom klagemyndighederne ikke kan indhente eller i øvrigt behandle personoplysninger i videre omfang, end hvad der er muligt efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Klagemyndighederne skal således ved indhentelse af personoplysninger vedrørende ejendomme fortsat have tilstrækkelig behandlingshjemmel og iagttage eksempelvis proportionalitetsprincippet og dataminimeringsprincippet, hvorefter behandlingen kun må finde sted, hvis den er nødvendig i forhold til formålet med behandlingen, og at samme resultat ikke kan opnås med mindre indgribende midler. Klagemyndighederne vil således i visse tilfælde være forpligtet til at ekstrahere enkelte oplysninger manuelt fra registret i forbindelse med indhentelsen.

Forslaget påvirker ikke anvendelsen af andre forvaltningsretlige regler eller principper. F.eks. skal klagemyndighederne fortsat efter offentlighedslovens § 15 journalisere indhentede oplysninger i klagemyndighedernes journalsystem i samme omfang, som hvis oplysningerne var indhentet fra offentligt tilgængelige registre eller efter konkret forespørgsel til Skatteforvaltningen. Journaliseringen af de dokumenter og oplysninger, som klagemyndighederne indhenter efter forslaget, vil kun skulle foretages hos klagemyndighederne.

Klagemyndighedernes anvendelse af registrene samt tilgang til dokumenter, opgaver m.v. vil også være underlagt samme logningsforpligtelse, som gælder for Skatteforvaltningens anvendelse af disse registre. Dette sikrer dokumentation for, at klagemyndighederne alene tilgår og indhenter sagligt relevante oplysninger.