Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.) § 4

Til nr. 1

Det følger af grundskyldslånelovens § 9 a, stk. 1, at der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden, der vedrører den del af ejendommen, der af ejeren kan anvendes til beboelse.

Det følger endvidere af stk. 2, 1. pkt., at for ejendomme, der både anvendes til beboelse og andre formål, anvendes ved fastsættelsen af andelen til beboelse samme fordeling mellem den andel af ejendommen, der anvendes til beboelse, og den andel, der anvendes til andre formål, som ved fastsættelsen af ejendomsværdien.

Findes der herefter ikke en fordeling af ejendomsværdien, følger det af 2. pkt., at andelen til beboelse så skal fastsættes forholdsmæssigt efter areal.

Med lovforslagets § 1, nr. 33-35, foreslås det, at der ikke længere skal ansættes en samlet ejendomsværdi for en ejendom der både anvendes til erhverv og beboelse, men alene en ejendomsværdi for den del der anvendes til beboelse.

Der vil hermed ikke i alle tilfælde være den fornødne fordeling af ejendomsværdien til brug for fordeling mellem andelen af grundværdien til beboelse og anden anvendelse.

Det foreslås derfor, at grundskyldslånelovens § 9 a, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at det som udgangspunkt vil være en fordeling i den seneste fastsættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88, der vil danne grundlag for fastsættelsen af fordelingen mellem beboelse og anden anvendelse.

Med forslaget vil der hermed blive taget udgangspunkt i en ældre fordeling. Det vil også være tilfældet, hvis der efterfølgende sker en ændring vedrørende andelen til beboelse og andelen til anden anvendelse.

Der ændres ikke med forslaget ved, at det efter grundskyldslånelovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt., vil være en arealfordeling, der vil skulle anvendes, hvis der ikke er foretaget en fordeling efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88.

Ejendomme der ved den seneste vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88 ikke blev anvendt til både beboelse og anden anvendelse, men som efterfølgende ændrer anvendelse, så der både er beboelse og anden anvendelse, vil således få foretaget fordelingen efter grundskyldslånelovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt.

Til nr. 2

Det følger af grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at lån til betaling af grundskyldsstigninger forfalder ved ejerskifte. Sådanne lån forfalder dog ikke, hvis ejendommen eller en del af ejendommen overtages af ejerens ægtefælle, jf. § 9 c, stk. 1, 5. pkt. De indefrosne beløb forbliver således indestående, hvis der ejerskiftes i forbindelse med dødsfald eller skilsmisse, og den nye ejer indtræder i lånet.

Det foreslås at affatte § 9 c, stk. 1, 5. pkt., således: ”Overtages en ejendom eller en del af en ejendom af ejerens ægtefælle, forfalder lånet uanset 1.-3. pkt. ikke, men overgår i stedet til den nye ejer. ”

Dermed vil det blive præciseret, at lån til betaling af grundskyldsstigninger alene overgår til den erhvervende ægtefælle, hvis ejerskifte af ejendommen sker, mens ægtefællerne stadig er gift. Hermed tydeliggøres det, at lån til betaling af grundskyld forfalder ved ejerskifte af ejendommen efter ægteskabets ophør.

Den foreslåede præcisering af, at lån til betaling af grundskyld forfalder ved ejerskifte efter ægteskabets ophør, og at lånet dermed ikke overgår til den nye ejer, er derfor alene en tydeliggørelse af den allerede eksisterende retstilstand og vil således ikke have betydning for, hvornår indefrosne beløb forfalder, eller hvilke nye ejere, lånene overgår til.

Det bemærkes, at den, der overtager ejendommen, vil få indefrosset stigninger i grundskylden fra det efterfølgende skatteår.

Til nr. 3

Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommunerne fra og med skatteåret 2018 og frem til implementeringen af nye boligskatteregler automatisk indefryse alle nominelle stigninger i grundskylden i forhold til 2017 for fysiske ejere af ejerboliger, hvis stigningen for den enkelte ejer det pågældende år overstiger 200 kr., jf. grundskyldslånelovens § 9. Indefrysningen sker automatisk, og ejeren skal derfor ikke indgive anmodning om indefrysning til kommunen. Ejeren kan ikke fravælge ordningen, og det indefrosne beløb forrentes ikke.

Ifølge Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen indgået i maj 2020 af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, er det aftalt, at den midlertidige indefrysningsordning ændres, så indefrysning kan til- og fravælges med virkning fra 2. halvår 2021.

Det foreslås på denne baggrund, at § 9 d indsættes som ny bestemmelse i grundskyldslånelovens kapitel 2, hvorefter den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld gøres valgfri og således kan til- og fravælges.

Det følger af det foreslåede § 9 d,  stk. 1, at ejere af ejendomme vil kunne fravælge ydelse af lån efter grundskyldslånelovens § 9.

Med det foreslåede § 9 d, stk. 2, vil et fravalg af lån efter stk. 1 skulle ske med virkning for den førstkommende opkrævning af grundskyld. Et fravalg af lån vil medføre, at eksisterende lån efter § 9 forfalder til betaling, hvorefter ejendomsejeren vil overgå til en løbende opkrævning af eventuelle følgende grundskyldsstigninger, der opkræves herefter.

En ejer, der ejer en del af ejendommen, vil ved fravalg af indefrysningsordningen blive opkrævet den forholdsmæssige del af det indefrosne beløb, der svarer til den pågældendes ejerandel. Det vil således blive muligt for en ud af flere ejere at fravælge indefrysningsordningen, uden at det vil påvirke de andre ejeres løbende indefrysning.

Med det foreslåede § 9 d, stk. 3, vil ejere af ejendomme, der har fravalgt et lån efter det foreslåede § 9 d, stk. 1, kunne tilvælge indefrysningsordningen for den førstkommende opkrævning af grundskyld, hvor reglerne i grundskyldslånelovens kapitel 2 vil finde anvendelse.

I de tilfælde, hvor den midlertidige indefrysningsordning tilvælges for at modtage en løbende indefrysning af grundskyldsstigninger, vil de ejere, der tilvælger ordningen, kunne indefryse fra den førstkommende opkrævning af grundskyld i deres respektive kommune, uanset om kommunen opkræver grundskyld ved to eller flere rater i løbet af året.

Fra- eller tilvalg af indefrysning vil skulle foretages digitalt på www.borger.dk og kan løbende ændres af ejendomsejeren.

Fra- og tilvalg af indefrysningsordningen vil ikke være mulig i visse perioder, der vil være afhængig af ejendomsejerens kommune. Fra- og tilvalg vil således i den enkelte kommune være utilgængelig for ejendomsejeren i perioden fra grundskyldsopkrævningen udsendes, og indtil opkrævningen forfalder i den pågældende kommune. Det vil endvidere ikke være muligt at til- eller fravælge indefrysningsordningen i forbindelse med årlig beregning af grundskyld og udskrivning af ejendomsskattebilletter til den enkelte kommune for det følgende år, da it-systemet, der vil skulle registrere ejendomsejerens fra- eller tilvalg, vil være utilgængeligt i denne periode. Perioden strækker sig typisk over mindst 4-5 dage og kan ligge fra ultimo oktober til og med februar måned.

Det foreslås, at adgangen til at til- og fravælge den midlertidige indefrysningsordning vil skulle træde i kraft den 1. maj 2021, hvor det vil være muligt at implementere den systemtekniske løsning og give adgang til at ejendomsejere kan fravælge indefrysning, for de kommende grundskyldsopkrævninger kommunerne udsender herefter.

Det foreslås, at ejendomsejere vil kunne anvende fra- og tilvalgsmuligheden for indefrysningsordningen for den førstkommende grundskyldsopkrævning fra og med den 1. maj 2021, jf. lovforslagets § 12, stk. 2.