LOV nr 2227 af 29/12/2020
Skatteministeriet
Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.) § 2
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. Fire steder i § 4 a, stk. 5, ændres »§§ 87 og 88« til: »§ 81, stk. 7, og §§ 87 og 88«.
2. I § 4 a, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »vurderingsår efter ændringen«: », jf. dog § 16, stk. 3«.
3. I § 16 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter § 4 a, stk. 7, fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. marts 2021, når det førstkommende vurderingsår efter ændringen er 2021.«
Forarbejder til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.) § 2
Til nr. 1
Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, at reglerne om ejendomsværdiskat omfatter ejendomme som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt.
Det foreslås, at henvisningen til fordeling af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, ændres til ansættelse af ejendomsværdien, og at der ikke henvises til at der ansættes en ejendomsværdi på den del der anvendes erhvervsmæssigt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33-35, hvorefter det foreslås, at det af ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, vil følge, at der fremadrettet alene skal ansættes en ejendomsværdi for boligdelen, mens der ikke vil skulle ansættes en ejendomsværdi for den del der anvendes erhvervsmæssigt .
Til nr. 2
Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 10, at reglerne om ejendomsværdiskat omfatter ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, når ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, fordeles på den del der knytter sig til ejerboligen, og på den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
Det foreslås, at henvisningen til fordeling af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, ændres til ansættelse af ejendomsværdien, og at der ikke henvises til at der ansættes en ejendomsværdi for den del af grunden, der knytter sig til vindmølleparcellen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 36-38, hvorefter det foreslås, at det af ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, vil følge, at der fremadrettet alene skal ansættes en ejendomsværdi for den del af ejendommen, der er ejerbolig, mens der ikke vil skulle ansættes en ejendomsværdi for den øvrige del af ejendommen.