Kilde

Til nr. 1

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, 1. pkt., at krav på kompensation tidligst indtræder efter 90 dage fra datering af klagestartsmeddelelsen, jf. § 89, stk. 8, medmindre vurderingen pr. 1. januar 2020 er påklaget. Er vurderingen pr. 1. januar 2020 påklaget inden 90 dage fra datering af meddelelsen, indtræder krav på kompensation først, når klagesagen er endeligt afsluttet, jf. § 75, stk. 1. 2. pkt. Dette skyldes, at er vurderingen påklaget inden for denne frist, medfører det genberegning af kompensationen, jf. § 73, stk. 5.

Hvis der på tidspunktet for udsendelsen af klagestartsmeddelelsen verserer en genoptagelses-, klage- eller domstolssag om en vurdering foretaget fra og med den 1. oktober 2011, som endnu ikke er afsluttet på tidspunktet for udløbet af klagefristen for de videreførte vurderinger, indtræder kravet på kompensation først, når den verserende sag er endeligt afsluttet, jf. ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, og for så vidt angår en vurdering foretaget fra og med den 1. oktober 2013, når også fristen for at påklage vurderingen (på ny) med henblik at få vurderingen prøvet på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 4.-7. pkt. og stk. 2, 4.-7. pkt., er udløbet.

Der udbetales ikke kompensation på grundlag af en videreført vurdering eller en omvurdering, hvis en sådan vurdering påklages inden for fristen i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 2. pkt. eller stk. 2, 2. pkt., medmindre klagen afvises, jf. ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 1.

Det er således først muligt at vurdere om og i givet fald, hvilket krav der er endeligt indtrådt, når ovenstående frister er udløbet.

Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2, 1. pkt., at beløb under 200 kr. pr. ejendom ikke udbetales. Er en ejendom ejet af flere personer i sameje, gælder beløbsgrænsen for den samlede udbetaling til samtlige ejere, jf. § 76, stk. 2, 2. pkt. Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejendom, jf. § 76, stk. 2, 3. pkt.

Udbetaling af kompensation forudsætter, at udbetaling kan ske via Nemkontoordningen, jf. § 75, stk. 2.

Indtil 1. marts 2021 fremgik det af ejendomsvurderingslovens dagældende § 75, stk. 2, at der ikke skulle udbetales kompensation til afsluttede dødsboer og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet ikke længere eksisterer.

Med lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 2, ophævet. I bemærkningerne, jf. ændringsforslag nr. 13, nr. 027 i tillægsbetænkningen til 3. behandlingen, jf. Folketingstidende 2020-21, B, L 107 A – Bilag 26, side 17, begrundes det med, at det ikke var muligt at systemunderstøtte et krav om, at udbetaling ikke skal ske til afsluttede døds- og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet ikke længere eksisterer.

Efter gældende ret skal Skatteforvaltningen oversende de sager, hvor der er beregnet en endelig kompensation efter tilbagebetalingsordningen for et afsluttet døds- eller konkursbo, og den beregnede kompensation for ejendommen er på 200 kr. eller derover, til skifteretten, som kan genoptage boet, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Om et afsluttet dødsbo skal genoptages, afgøres af skifteretten efter de almindelige regler herom i dødsboskifteloven. Der er i dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, hjemmel til, at skifteretten kan genoptage et dødsbo, når det findes påkrævet, navnlig fordi der er fremkommet yderligere aktiver. Sådanne aktiver vil kunne være kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Det er en konkret vurdering, om der skal ske genoptagelse. Omkostningerne ved en genoptagelse set i forhold til det nye aktivs størrelse kan derfor bevirke, at genoptagelse afslås. Hvis et bo ikke genoptages kan beslutningen herom kæres til landsretten, forudsat at de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 74 at indsætte et nyt stykke som stk. 3, som fastslår, at bortset fra til afsluttede dødsboer, der genoptages som følge af stk. 1, udbetales der ikke kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer.

Dermed vil der ikke skulle udbetales kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer på tidspunktet, hvor kompensationen er endelig, medmindre der er tale om afsluttede dødsboer, der genoptages for at modtage kompensation. Skatteforvaltningen oversender sagen til skifteretten med henblik på eventuel genoptagelse, når kompensationen er endelig, dvs.

– når der efter klagefristens udløb ikke er indgivet en klage over vurderingen pr. 1. januar 2020, og der ikke er en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger,

– når en klagesag vedrørende vurderingen pr. 1 januar 2020 er endeligt afsluttet, eller

– når en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger er endeligt afsluttet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 76, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvormed det foreslås, at der ikke skal udbetales kompensation til afsluttede dødsboer, hvis kompensationen til et dødsbo pr. ejendom er under 1.500 kr.

Til nr. 2

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2, 1. pkt., at beløb under 200 kr. pr. ejendom ikke udbetales. Er en ejendom ejet af flere personer i sameje, gælder beløbsgrænsen for den samlede udbetaling til samtlige ejere, jf. § 76, stk. 2, 2. pkt. Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejendom, jf. § 76, stk. 2, 3. pkt.

Efter gældende ret skal Skatteforvaltningen derfor oversende de sager, hvor der er beregnet en endelig kompensation efter tilbagebetalingsordningen for et afsluttet døds- eller konkursbo, og den beregnede kompensation for ejendommen er på 200 kr. eller derover, til skifteretten. Skatteforvaltningen oversender sagen til skifteretten, når kompensationen er endelig, dvs.

– når der efter klagefristens udløb ikke er indgivet en klage over vurderingen pr. 1. januar 2020, og der ikke er en igangværende sag vedrørende en eller flere videreførte vurderinger eller omvurderinger,

– når en klagesag vedrørende vurderingen pr. 1. januar 2020 er endeligt afsluttet, eller

– når en igangværende sag vedrørende en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger er endeligt afsluttet.

Skifteretten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt et afsluttet bo skal genoptages.

Genoptages et bo med hjemmel i dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, fordi der er fremkommet et yderligere aktiv i form af kompensation efter tilbagebetalingsordningen, vil genoptagelsen som udgangspunkt alene ske med henblik på, at det pågældende tilgodehavende kan udloddes til arvingerne.

Genoptages et dødsbo, behandles boet som udgangspunkt på den måde, som det tidligere blev behandlet, hvis betingelserne for dette fortsat er opfyldt. Et almindeligt privat skiftet bo genoptages derfor som udgangspunkt som privat skifte, og et insolvent bobestyrerbo genoptages som insolvent bobestyrerbo.

Det er ikke skifteretten, der foretager bobehandlingen og fordeler de nye midler. I f.eks. et privatskiftet bo skal arvingerne selv sørge for bobehandlingen, og i et bobestyrerbo sørger bobestyreren for bobehandlingen. Der sker alene udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til én person eller én bobestyrer.

Det er fortsat et krav, at udbetaling kan ske via Nemkontoordningen, jf. ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 2. Den person eller bobestyrer, som Skatteforvaltningen udbetaler beløbet til, skal således kunne modtage kompensationen via Nemkontoordningen.

Kravet på kompensation for dødsboer, der genoptages, indtræder således først, når Skatteforvaltningen har modtaget oplysning om, til hvem der kan udbetales med frigørende virkning. Udbetalingsfristen på 60 dage efter ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 4, løber således fra dette tidspunkt.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om retsafgifter, at afgiftspligten i sager om dødsboskifte indtræder ved dødsboets udlevering. I § 29, stk. 2, er det bestemt, at der ikke betales afgift på ny, hvis et bo genoptages eller udleveres til en anden behandlingsmåde.

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2020-21, A, L 66 som fremsat, side 51) fremgår det, at § 29, stk. 2, skal forstås sådan, at der ved overgang fra en afgiftsfri behandlingsmåde til en afgiftspligtig behandlingsmåde skal betales afgift for den nye behandlingsmåde, da der ikke tidligere vil være betalt afgift efter § 27. Det indebærer endvidere, at der ved overgang fra én afgiftspligtig behandlingsmåde til en anden afgiftspligtig behandlingsmåde ikke skal betales ny afgift efter § 27.

Endvidere fremgår det af de specielle bemærkninger (Folketingstidende 2020-21, A, L 66 som fremsat, side 51), at hvis et bo, der har været behandlet efter de almindelige regler om privat skifte eller ved bobestyrer og er afsluttet med en boopgørelse med en arvebeholdning på højst 1,5 mio. kr., senere genoptages, skal der under den fortsatte bobehandling betales afgift efter § 28, hvis den samlede arvebeholdning ifølge den oprindelige boopgørelse og boopgørelsen efter genoptagelsen overstiger 1,5 mio. kr. Der skal således højst betales afgift efter § 28 én gang i et bo og genoptagelsen af samme bo, men afgørelsen af, om arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr. i et genoptaget bo, hvor der ikke under den oprindelige bobehandling blev betalt afgift efter § 28, skal ske ud fra den samlede arvebeholdning i det oprindelige bo og genoptagelsesboet.

§ 29 i lov om retsafgifter indebar ingen realitetsændringer i forhold til den tidligere lov om retsafgifter, ud over de ændringer af afgiftssatserne der følger af §§ 27 og 28.

Det følger af ovenstående, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte tilfælde skal betales retsafgift som led i genoptagelsen af et dødsbo med henblik på boets modtagelse af et nyt aktiv i form af kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Dette vil dog i praksis formentlig være sjældent forekommende.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 76 at indsætte to nye stykker.

Det foreslås som stk. 3, 1. pkt. , at beløb under 1.500 kr. til et dødsbo pr. ejendom ikke skal udbetales til et afsluttet dødsbo.

Dermed vil der ikke skulle udbetales kompensation efter tilbagebetalingsordningen til et afsluttet dødsbo, hvis den beregnede kompensation til det afsluttede dødsbo er under 1.500 kr. pr. ejendom.

Beløbsgrænsen på 1.500 kr. pr. dødsbo pr. ejendom vil endvidere medføre, at Skatteforvaltningen for så vidt angår sager, hvor kompensationsbeløbet pr. dødsbo pr. ejendom er mindre end 1.500 kr., ikke vil skulle give meddelelse om kompensation til skifteretten. Skatteforvaltningen vil således i disse tilfælde alene skulle beregne det beløb, som er udgangspunkt for den videre vurdering af sagen, og herefter journalisere beregningen af kompensationsbeløbet på sagen.

Det foreslås samtidigt som stk. 3, 2. pkt., at er flere ejendomme vurderet samlet, skal beløbsgrænsen efter 1. pkt. gælde for udbetalingen til den samlede ejendom.

Beløbsgrænsen for ejendomme, der er vurderet samlet, vil således tilsvarende være 1.500 kr.

Det foreslås med det foreslåede stk. 4, at der ikke skal svares afgift efter §§ 27 eller 28 i lov om retsafgifter i forbindelse med genoptagelse af et dødsbo, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation.

Til nr. 3

Et afsluttet dødsbo kan ikke klage over videreførte vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019 samt vurderingen pr. 1. januar 2020.

Der er i dødsboskiftelovens § 103 fastsat regler om skifterettens adgang til at genoptage et afsluttet dødsbo. Det følger af dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 6, at skifteretten kan genoptage behandlingen af et afsluttet dødsbo, hvis der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3 , at afsluttede dødsboer ikke vil kunne genoptages med henblik på at klage over vurderinger og omvurderinger for perioden fra 2013 til og med 2019, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, eller vurderingen pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere dødsboskiftelovens § 103 og indebære, at skifteretten vil skulle afslå anmodninger om genoptagelse af et afsluttet dødsbo, hvis formålet med genoptagelsen alene er at klage over de nævnte vurderinger og omvurderinger.

Afsluttede dødsboer vil efter den foreslåede bestemmelse ikke have mulighed for at blive genoptaget med henblik på at opnå klageberettigelse i relation til de nævnte vurderinger og omvurderinger. Det forudsættes, at et afsluttet dødsbo, som måtte være genoptaget før tidspunktet for udsendelse af meddelelse om vurderinger eller omvurderinger, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, eller meddelelse om igangsættelse af klagefrist, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, vil skulle modtage meddelelse herom på samme måde som øvrige dødsboer, der er under behandling (dvs. ikke afsluttede) på afgørelsestidspunktet.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g, at arv, legat og forsikring m.v., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter § 3, stk. 2, til at modtage arv, legat og forsikring m.v. afgiftsfrit eller er godkendt i henhold til ligningslovens §§ 8 A eller 12, er undtaget fra boafgift.

Det foreslås i boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g, at ændre »ligningslovens §§ 8 A eller 12, og« til »ligningslovens §§ 8 A eller 12,«.

Ændringen er en konsekvens af, at litra g efter indsættelsen af det foreslåede litra i, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, ikke længere vil være næstsidste litra i opremsningen af boafgiftsundtagne udbetalinger m.v.

Til nr. 2

Det følger af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h, at arv og legat i form af aktier m.v., der tilfalder fonde, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, er undtaget fra boafgift.

Det foreslås i boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h, at ændre »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.« til »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, og«.

Ændringen er en konsekvens af, at litra h efter indsættelsen af det foreslåede litra i, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil blive det næstsidste litra i opremsningen af boafgiftsundtagne udbetalinger m.v.

Til nr. 3

Arv beskattes efter boafgiftsloven. Boafgiften beregnes under ét af den samlede arvebeholdning, som den afdøde person efterlader sig udover et bundfradrag på 312.500 kr. (2022-niveau), jf. boafgiftslovens § 4. Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 1, at af arv til nære familiemedlemmer beregnes boafgiften som en proportional afgift på 15 pct. ud over bundfradraget. Af arv, der tilfalder andre, betales tillige en tillægsboafgift på 25 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. De 25 pct. beregnes efter fradrag af de nævnte 15 pct., jf. § 7.

Ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er undtaget fra boafgiftspligten. Det samme gælder visse pensions- og livsforsikringsordninger samt arv m.v., der tilfalder visse godkendte fonde, foreninger m.v. med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, jf. boafgiftslovens § 3.

Det foreslås således i boafgiftslovens § 3, stk. 1, at indsætte »arv som følge af udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76.« som et nyt litra i.

Det foreslåede vil medføre, at i sager, hvor det afsluttede bo genoptages med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, fritages kompensationen for bo- og tillægsboafgift.

Hensigten med bestemmelsen er alene at fritage selve kompensationsbeløbet. Hvis det i forbindelse med behandlingen af genoptagelsesboet viser sig, at der er andre værdier, som ligeledes skal fordeles, falder disse således uden for den foreslåede bestemmelse.

Det foreslåede vil – sammen med lovforslagets § 3 – medføre, at boer, som genoptages og udelukkende behandles med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, hverken bliver skattepligtige eller pålægges bo- og tillægsboafgift. Forslaget vil medføre, at der ikke skal indsendes en boopgørelse eller en tillægsboopgørelse til Skatteforvaltningen. Da der alene er tale om en udbetaling af et beløb i danske kroner, vil der således heller ikke være behov for Skatteforvaltningens godkendelse af værdiansættelsen.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, at dødsboer, der efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 1 eller 2, helt eller delvis behandles her i landet, er pligtige at betale indkomstskat. Dødsboer, som afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling efter dødsboskiftelovens kapitel 12, er dog ikke skattepligtige.

Af dødsboskattelovens § 4 fremgår det, at et dødsbos indkomst omfatter indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.

Kompensation efter tilbagebetalingsordningen, jf. ejendomsvurderingslovens kapitel 13, er skattefri, medmindre de pågældende ejendomsskatter var fradragsberettigede efter ligningslovens § 14, jf. ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1. Dette gælder også udbetalinger til dødsboer, der genoptages.

Efter de gældende regler er kompensationen således skattefri, hvis de for meget betalte skatter ikke var fradragsberettigede efter ligningslovens § 14, det vil sige eksempelvis, hvis der er tale om en erhvervsvirksomhed, der har haft fradrag for ejendomsskatter.

Det foreslås, at der i dødsboskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., efter »lov om skifte af dødsboer,« indsættes »og genoptagelsesboer, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76,«.

Det foreslåede vil medføre, at genoptagelsesboer skal være skattefrie, når bobehandlingen af genoptagelsesboet udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76.

Skattefritagelsen vil således ikke afhænge af, hvorvidt de for meget betalte skatter var fradragsberettigede efter ligningslovens § 14 eller ej. I dødsboer, der genoptages, og hvor bobehandlingen af genoptagelsesboet udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, vil genoptagelsesboet dermed altid være skattefritaget.

Genoptages dødsboet af andre årsager end med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, eller fremkommer der øvrige aktiver eller formuer under bobehandlingen af et genoptaget dødsbo efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, gælder de almindelige regler.

I et privatskiftet bo udarbejder arvingerne en boopgørelse over boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen mellem legatarer og arvinger, jf. dødsboskiftelovens § 31. Boopgørelsen indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen til skifteretten, som videresender kopi af opgørelsen til Skatteforvaltningen, jf. § 32. I bobestyrerboer udarbejdes på tilsvarende vis en boopgørelse, jf. § 66, som inden to uger efter, at den er endelig, sendes til Skatteforvaltningen, jf. § 68, stk. 3.

Skatteforvaltningen bruger boopgørelsen til flere formål, herunder:

– Godkendelse af værdiansættelser i boopgørelsen.

– Afgørelse af, om dødsboet er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.

– Afgørelse af, hvornår dødsboets skattepligt ophører, og hvornår udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende de udloddede aktiver begynder.

Dødsboer, som skifteretten har udleveret til forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 33, skal ikke indsende boopgørelse. I stedet skal Skatteforvaltningen godkende eller forkaste dødsboets egne værdiansættelser i den udarbejdede åbningsstatus, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 4.

Det foreslåede vil – sammen med lovforslagets § 2, nr. 3 – medføre, at dødsboer, som genoptages og udelukkende bobehandles med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, hverken bliver skattepligtige eller pålægges bo- og tillægsboafgift. Forslaget vil medføre, at der ikke skal indsendes en boopgørelse eller en tillægsboopgørelse til Skatteforvaltningen. Da der alene er tale om en udbetaling af et beløb i danske kroner, vil der således heller ikke være behov for Skatteforvaltningens godkendelse af værdiansættelsen. Endelig vil der ikke være behov for, at Skatteforvaltningen inden udbetaling af kompensationen undersøger, hvorvidt der oprindeligt var tale om et bo, der ikke er skattefritaget, eller hvorvidt der tidligere er sket fradrag efter ligningslovens § 14.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Det indebærer, at udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til dødsboer, der afsluttes før 1. juli 2022, behandles efter de hidtil gældende regler, dvs. bl.a. beløbsgrænsen på 200 kr. pr. ejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2. Afsluttes dødsboer den 1. juli 2022 eller senere, behandles udbetalingen af kompensation efter tilbagebetalingsordningen efter de foreslåede regler i dette lovforslags §§ 1-3.

Loven vil ikke gælde hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.