Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.) § 13

Til nr. 1

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal der betales tinglysningsafgift af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf. Afgiften udgør en fast afgift på 1.850 kr. samt en variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

Hvis et ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke er sket i almindelig fri handel, skal der afgives erklæring herom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Hvis ejerskiftesummen i et sådant tilfælde udgør et beløb, der er mindre end 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., jf. dog § 4, stk. 3, hvoraf det fremgår, at den anvendte procentdel skal være 85 pct., hvis den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi som nævnt i stk. 2 er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

Hvis der ikke foreligger en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi til brug for beregningen, eller der i tiden mellem den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysning er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 4. pkt.

Afgiften skal da beregnes på grundlag af 80 pct. af den angivne værdi, hvis ejerskiftesummen er mindre end 80 pct. af den angivne værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 5. pkt., jf. dog § 4, stk. 3, hvoraf det fremgår, at den anvendte procentdel skal være 85 pct., hvis den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi som nævnt i stk. 2 er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 4. pkt., ændres, så der efter »beregningen efter 2. og 3. pkt.« indsættes », hvis den seneste ejendomsværdi er meddelt efter ejendomsvurderingslovens § 11, men meddelelsen er sket mere end to år før tidspunktet for tinglysning«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter det foreslås at udvide henvisningen i ejendomsvurderingslovens § 11 til alle ejendomme omfattet af § 10. Dette indebærer, at der fremadrettet kan være tilfælde, hvor der kan fås en ejendomsværdi efter § 11 for en ejerbolig omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4. Idet tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, henviser til ejerboliger efter ejendomsvurderingslovens § 4, vil § 11-vurderinger som følge af lovforslagets § 2, nr. 1, fremadrettet være indeholdt i formuleringen i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., som en »meddelt ejendomsværdi«.

Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 2, vil der for § 11-vurderinger gælde en særlig gyldighedsregel i ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, nemlig at den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, er gældende til brug for værdiansættelsen af ejendommen til brug for overdragelser, udlodninger og opgørelser m.v. som nævnt i stk. 1, der sker senest 2 år efter, ansættelsen er meddelt, hvis ikke der siden ansættelsen er indtrådt begivenheder, der opfylder betingelserne for omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1.

Det foreslåede vil indebære, at det tidsmæssige aspekt af den foreslåede gyldighedsregel i ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, ligeledes skal finde anvendelse i forbindelse med en § 11-vurderings anvendelse til brug for beregning af tinglysningsafgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Henset til, at der allerede efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 4. pkt., eksisterer et forbehold om væsentlige forandringer, vil retstilstanden herefter være således, at der samlet set vil gælde et tilsvarende gyldighedskriterium for en § 11-vurdering i relation til tinglysningsafgiften, som der vil gælde i relation til beregning af bo- og gaveafgift m.v. Tilføjelsen vil ligeledes forudsætningsvist præcisere, at en § 11-vurdering udgør en meddelt ejendomsværdi i relation til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2. pkt.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 6, om at skatteministeren kan fastsætte regler om indholdet af erklæringerne efter stk. 2, benyttes til at fastsætte erklæringer til brug for tilfælde, hvor en § 11-vurdering anvendes til brug for beregning af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Til nr. 2

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal der betales tinglysningsafgift af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf. Afgiften udgør en fast afgift på 1.850 kr. samt en variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

Hvis et ejerskifte af en anden ejendom end ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke er sket i almindelig fri handel, skal der afgives erklæring herom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt.

I disse tilfælde skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 2. pkt. Afgiften skal da beregnes på grundlag af den højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 2. pkt., angivne værdi.

Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., ændres, så der efter »fri handel« indsættes », jf. dog 4. pkt.«.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 13, nr. 3.

Til nr. 3

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal der betales tinglysningsafgift af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf. Afgiften udgør en fast afgift på 1.850 kr. samt en variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

Hvis et ejerskifte af en anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke er sket i almindelig fri handel, skal der afgives erklæring herom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt. I disse tilfælde skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 2. pkt. Afgiften skal da beregnes på grundlag af den højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 2. pkt., angivne værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 3. pkt.

Det foreslås, at i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, indsættes to punktummer. Som 4. pkt. indsættes: »Hvis der er meddelt en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, der er gældende i henhold til ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, skal denne værdi oplyses.« Som 5. pkt. indsættes: »Afgiften skal da beregnes på grundlag af den højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 4. pkt., oplyste værdi.«

En § 11-vurdering er som udgangspunkt udtryk for Skatteforvaltningens skøn over ejendommens handelsværdi på ansættelsestidspunktet. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at såfremt en sådan § 11-vurdering foreligger og er gældende på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, kan denne indgå som grundlag for beregning af tinglysningsafgift i stedet for en angivet forventelig kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel.

Efter det foreslåede skal en § 11-vurdering anvendes som grundlag for beregning af tinglysningsafgift for andre ejendomme end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, hvilket bl.a. er landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme, hvis den er højere end ejerskiftesummen efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., og såfremt den er gældende efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 6, om at skatteministeren kan fastsætte regler om indholdet af erklæringerne efter stk. 4, benyttes til at fastsætte erklæringer til brug for tilfælde, hvor en § 11-vurdering anvendes til brug for beregning af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.