LOV nr 1784 af 28/12/2023
Justitsministeriet
Lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister (Ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand) § 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
/ Peter Hummelgaard
Forarbejder til Lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister (Ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand) § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse på et samtykke afgivet før lovens ikrafttræden. For et sådant samtykke finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede ordning vil indebære, at kravet om, at man skal være 15 år, før man kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester, vil finde anvendelse i forhold til et samtykke afgivet efter lovens ikrafttræden. Hvis et barn på 13 eller 14 år for eksempel har afgivet et samtykke før lovens ikrafttræden, vil samtykket således fortsat være gyldigt efter lovens ikrafttræden. Skal samtykket fornys, evt. som følge af opdateringer hos informationssamfundstjenesten, eller bortfalder det af anden grund efter lovens ikrafttræden, vil et nyt samtykke være omfattet af de nye regler, hvorefter barnet skal være fyldt 15 år for at kunne give et gyldigt samtykke. Hvis barnet på dette tidspunkt endnu ikke er fyldt 15 år, er behandling af barnets personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester kun lovlig, hvis og i det omfang samtykke gives eller godkendes af forældremyndighedsindehaveren.
Det foreslåede vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da databeskyttelsesloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, ligesom loven ikke indeholder en anordningshjemmel, jf. lovens § 48.