Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver og præcisering af EU-regel om levering mod vederlag m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver og præcisering af EU-regel om levering mod vederlag m.v.) § 1

Til nr. 1

Efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, fritages en række varer for afgift efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1. Ifølge chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, afgiftsfritages varer, hvis forhandling efter § 60 i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler er forbeholdt apotekerne, og varer, der er lægemidler, men er undtaget fra § 60 i lov om lægemidler ud fra en konkret sundhedsfaglig vurdering, jf. bekendtgørelse om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Det foreslås, at henvisningen til § 60 i lov om lægemidler og henvisningen til bekendtgørelse om forhandling af håndkøbsmidler uden for apotek opdateres, så bestemmelsen henviser til § 60 i lov om lægemidler, og at det præciseres, at der henvises til og bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek. Herudover foreslås det, at der indsættes en henvisning til bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold efter ”hvis forhandling efter § 60 i lov nr. om lægemidler er forbeholdt apotekerne,”.

Baggrunden for nyaffattelsen er, at henvisningen til § 60 i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler, ikke længere er gældende. Bestemmelsen indeholder endvidere en upræcis henvisning til bekendtgørelse om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Henvisningen i den gældende chokoladeafgiftslov § 1, stk. 2, nr. 1, er angivet med lov nr. og dato for loven i stedet for en generel henvisning til lov om lægemidler. Det betyder, at henvisningen er til en lov, der ikke længere er gældende, da den er blevet ændret ved efterfølgende ændringslove. Henvisningen til § 60 er dog fortsat korrekt.

Henvisningen til bekendtgørelse om forhandling af håndkøbsmidler uden for apotek foreslås præciseret med nr. og dato for at sikre, at henvisningen er korrekt og derved sikre, at det alene er de lægemidler, som er undtaget i bekendtgørelsen, som afgiftsfritages.

Forslaget om indsættelse af henvisning til bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold sikrer, at det alene er de lægemidler, som er omfattet af bekendtgørelsen, som er afgiftsfritaget.

Den foreslåede nyaffattelse medfører ikke ændringer i gældende ret.

Til nr. 2

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 5, er isvafler (kræmmerhuse og lign.) helt eller delvist i forbindelse med chokolade, kakao eller erstatning herfor fritaget for afgift. Bestemmelsen har til formål at skabe afgiftsmæssig ligestilling mellem alle isvafler, der er i forbindelse med chokolade, idet der kun betales afgift af den medgåede chokolademængde. Bestemmelsen har til formål at ligestille is-producenter, der selv fremstiller vaflen til deres isvaffel, og de is-producenter, der køber den færdigfremstillede vaffel til deres isvaffel.

Det foreslås, at chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 5, ophæves.

Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev den såkaldte vaffelbestemmelse i den daværende chokoladeafgiftslovs § 1, stk. 1, nr. 9, ophævet, således at vafler som udgangspunkt ikke længere er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Der skal herefter kun betales afgift, når vafler anses for at være en chokoladevare efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller når vafler anses for at være efterligninger af eller erstatningsvarer efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10. Desuden skal der betales chokoladeafgift af vafler delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9.

Med afskaffelsen af vaffelbestemmelsen pr. 1. april 2019 er chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 5, ikke længere relevant. Virkningen af det foreslåede er således, at uanset om en isvaffel er helt eller delvist i forbindelse med chokolade m.v., er vaflen som udgangspunkt fritaget for afgift, og der vil kun skulle betales afgift af den medgåede chokolade.

Til nr. 3

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3, at de varer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, 3, 4 og 6, er fritaget på betingelse af, at indholdet af kakao udgør mindre end henholdsvis 30 pct., 5 pct., 25 pct. og 5 pct. af varens vægt, og at vedkommende fabrikant, varemodtager eller grossist på tydelig måde deklarerer kakaoindholdet i de for varerne udfærdigede fakturaer, prislister og lign. samt på varernes detailemballage. For de i stk. 2, nr. 3 og 5, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at varerne efter deres beskaffenhed eller anvendelse ikke kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af beskattede chokolade- og sukkervarer. I chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3, henvises der således til § 1, stk. 2, nr. 5.

Det foreslås, at henvisningen i § 1, stk. 3, til den gældende § 1, stk. 2, nr. 5, udgår.

Herudover foreslås det, at henvisningen til nr. 2, 3, 4 og 6 ændres til nr. 2-5.

Baggrunden herfor er, at den gældende § 1, stk. 2, nr. 5, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 4

Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer kun finde sted i virksomheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgiftspligtig efter denne lov, skal anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2.

Det foreslås, at det i chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2, 2. pkt., præciseres, at virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade m.v. til varer, der fremstilles i virksomheden, og er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is og er registreret efter § 3 i lov om afgift af konsum-is, ikke skal anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4, at Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens kapitel 3 (dækningsafgiften). Endvidere følger det af chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 5, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender afgiftsberigtigede varer til fremstilling af is (tilsætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de køber chokolade- og sukkervarer, der er afgiftsbelagt efter denne lov, men også medregnes til den afgiftspligtige mængde efter lov om afgift af konsum-is (herefter ”isafgiftsloven”).

Reglerne om registreringspligt for virksomheder, der fremstiller konsum-is og i den forbindelse selv fremstiller overtræk af chokolade m.v., jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2, og reglerne om virksomheders mulighed for afgiftsfritagelse og godtgørelse efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, når varerne anvendes erhvervsmæssigt til fremstilling af konsum-is, fremstår modstridende.

Virkningen af det foreslåede er således, at virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade m.v. til varer, der fremstilles i virksomheden, og er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is, og hvor virksomheden er registreret efter § 3 i lov om afgift af konsum-is, ikke skal anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2, 1. pkt. Med forslaget bortfalder modstriden mellem chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2, og § 9, stk. 4 og 5.

Til nr. 5

Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer kun finde sted i virksomheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den, der erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgiftspligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3.

Det foreslås, at det i chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3, 2. pkt., præciseres, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade m.v. til varer, der fremstilles i virksomheden, og er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is og er registreret efter § 3 i lov om afgift af konsum-is, ikke kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3, 1. pkt.

Det følger af chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4, at Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens kapitel 3 (dækningsafgiften). Endvidere følger det af chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 5, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender afgiftsberigtigede varer til fremstilling af is (tilsætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de køber chokolade- og sukkervarer, der er afgiftsbelagt efter denne lov, men også medregnes til den afgiftspligtige mængde efter lov om afgift af konsum-is (herefter ”isafgiftsloven”).

Reglerne om, at virksomheder, der fremstiller konsum-is og i den forbindelse anvender overtræk af chokolade m.v., har mulighed for at lade sig registrere, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3, og reglerne om virksomheders mulighed for afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, når varerne anvendes erhvervsmæssigt til fremstilling af konsum-is, fremstår modstridende.

Virkningen af det foreslåede er således, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade m.v. til varer, der fremstilles i virksomheden, og er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is, og hvor virksomheden er registreret efter § 3 i lov om afgift af konsum-is, ikke kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Med forslaget bortfalder modstriden mellem chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3, og § 9, stk. 4 og 5.

Til nr. 6

I henhold til chokoladeafgiftslovens § 2 betales der chokoladeafgift på baggrund af den afgiftspligtige vægt af de afgiftspligtige varer efter § 1, stk. 1. Den afgiftspligtige vægt opgøres på baggrund af chokoladeafgiftslovens §§ 6 og 7. Efter chokoladeafgiftslovens § 8 fradrages den afgiftspligtige vægt, som opgjort efter §§ 6 og 7, varer, som er oplistet i § 8, nr. 1-9.

I medicinalindustrien anvendes der i forbindelse med fremstillingen af varer, hvis udlevering efter § 34 i lov om apotekervæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 2. juli 1962, er forbeholdt apotekerne, chokoladeafgiftspligtige varer. Af § 8, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at såfremt chokoladeafgiftspligtige varer anvendes til fremstilling af varer, hvis udlevering er forbeholdt apotekerne, fradrages disse varer den afgiftspligtige vægt.

Det foreslås, at henvisningen til § 34 i lovbekendtgørelse nr. 248 af 2. juli 1962 om apotekervæsen opdateres, så bestemmelsen henviser til § 60 i lov om lægemidler, bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 og bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Baggrunden for opdateringen er, at henvisningen til § 34 i lovbekendtgørelse nr. 248 af 2. juli 1962 om apotekervæsen, ikke længere er korrekt.

Indsættelsen af henvisningen til bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 og bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek, sikrer, at det alene er varer omfattet af disse bekendtgørelser, som kan medføre fradrag efter bestemmelsen.

Det foreslåede medfører ikke ændringer i gældende ret.

Til nr. 7

I henhold til chokoladeafgiftslovens kapitel 1 skal der betales afgift af chokolade- og sukkervarer. Afgiften betales som udgangspunkt af producenten eller importøren, dvs. den virksomhed, der er registreret hos Skatteforvaltningen som enten oplagshaver eller varemodtager. Afgiften beregnes af varens nettovægt, jf. lovens § 2.

Der findes visse afgiftsfritagelser i loven, herunder f.eks. afgiftsfritagelse for varer, der leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer m.v., jf. chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 3. Endvidere gælder, at i tilfælde af at en butik returnerer varer til den registrerede virksomhed, således at butikken får sine penge inklusive afgiften tilbage, kan den registrerede virksomhed i henhold til chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, få godtgjort den betalte punktafgift, hvis varerne efterfølgende destrueres eller afgiftsberigtiges igen ved efterfølgende indenlandsk salg til forbrug. Herudover kan virksomheder, herunder butikker i detailhandlen, i henhold til chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 1, få afgiftsfritagelse eller -godtgørelse for varer, der erhvervsmæssigt eksporteres til udlandet.

Der findes således i den gældende chokoladeafgiftslov ikke en bestemmelse om, at der kan opnås godtgørelse af punktafgifter, hvis varerne doneres eller sælges med henblik på almindeligt indenlandsk forbrug.

Det foreslås, at der indføres en mulighed for afgiftsgodtgørelse til organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, når disse får doneret eller køber chokolade- eller sukkevarer omfattet af lovens kapitel 1, hvis disse varer anvendes til donation inden for organisationens humanitære formål.

I stk. 1 foreslås, at godtgørelsesordningen afgrænses til organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde. Det foreslås, at disse organisationer m.v. kan få godtgjort chokolade- og sukkervareafgift, som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til organisationens humanitære formål, og uden at organisationen har modtaget betaling for varerne i forbindelse med deres anvendelse.

For at sikre mod misbrug af godtgørelsesordningen ved, at butikker m.v. sælger varer, de ellers ville have destrueret uden afgiftsgodtgørelse, til de godtgørelsesberettigede organisationer m.v., foreslås det, at afgift af varer som ikke anvendes til de humanitære formål, ikke kan godtgøres.

For desuden at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer uden punktafgift, foreslås det, at godtgørelsesordningen alene vil skulle omfatte varer, som doneres af de godtgørelsesberettigede organisationer m.v. til forbrugerne af varerne – f.eks. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på herberger og i varmestuer. Ordningen vil således ikke kunne omfatte varer, der sælges i organisationernes butikker, og som de dermed modtager betaling for.

For desuden at sikre Skatteforvaltningens mulighed for kontrol med varernes anvendelse, foreslås det, at godtgørelse af punktafgifter kun kan ske til organisationerne m.v. og ikke til f.eks. grossister og butikker.

I stk. 2 foreslås det, at godtgørelsen opgøres efter reglerne i lovens § 2, hvilket vil sige på samme måde, som afgiften i det tidligere led er beregnet. Det vil sige, at varens nettovægt vil skulle ganges med den gældende afgiftssats pr. kilo.

I stk. 3 foreslås, at godtgørelsesperioden er kalenderåret, så der kan ansøges om godtgørelse en gang årligt. Desuden foreslås, at ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.

I stk. 4 foreslås, at ansøgning skal indgives elektronisk, og at det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at organisationen har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen kan udbetales på. Ansøgningen skal ske elektronisk, og det er hensigten, at det skal ske via en blanket på Skatteforvaltningens hjemmeside.

Da det er vigtigt, at der kan foretages den fornødne kontrol med, at udbetaling af godtgørelser foretages på et korrekt grundlag, foreslås det i stk. 5 fastsat, at organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og Skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Det foreslås desuden, at visse oplysninger fra regnskabet skal indsendes sammen med ansøgningen, idet dette vil lette Skatteforvaltningens sagsbehandling og mindske behovet for efterfølgende kontroller.

Det foreslås i stk. 6, at Skatteforvaltningen skal have adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for udbetalingen af godtgørelsen, og at organisationerne m.v. efter anmodning skal udlevere eller indsende materiale, der ikke allerede er indsendt sammen med ansøgningen, til Skatteforvaltningen. Det foreslås, at de almindelige kontrolbestemmelser i lovens §§ 23 og 24 finder anvendelse ved denne kontrol.

I stk. 7 foreslås, at skatteministeren kan fastlægge de nærmere regler for regnskabets indhold og de oplysninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen. Det er hensigten, at der fastsættes bestemmelser om, at regnskabet skal indeholde oplysninger om blandt andet tilgangen af potentielt godtgørelsesberettigede varer og afgangen af disse varer, herunder anvendelsen af de varer, der søges afgiftsgodtgørelse for, og oplysninger om de varer, der ikke søges godtgørelse for, f.eks. fordi de er destrueret eller solgt. Derudover er det hensigten at fastsætte, hvilke overordnede oplysninger fra regnskabet der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Strafbestemmelserne i lovens § 26, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, gælder også i forbindelse med afgiftsgodtgørelser. Det betyder, at organisationer m.v. straffes med bøde, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Såfremt der med fortsæt afgives urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Der kan pålægges organisationerne m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Til nr. 8

Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, bestemmer, at lovens § 21, som er en del af kapitel 2, finder tilsvarende anvendelse på afgiften fastsat i lovens § 22, stk. 1.

Lovens § 21 bestemmer, at der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, og som opfylder en række nærmere bestemte betingelser.

Da råstofafgiften (chokoladeafgiftslovens kapitel 2) bliver ophævet med virkning fra 1. januar 2020 ved § 1, nr. 20 i lov nr. 1686 af 26. december 2017 udgår chokoladeafgiftslovens § 21 som følge heraf.

På denne baggrund indsatte man ved § 1, nr. 27, i lov nr. 1686 af 26. december 2017 et nyt stykke i chokoladeafgiftslovens § 22, som sikrer, at der under nærmere bestemte betingelser er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet. Bestemmelsen blev indsat som stk. 10 i chokoladeafgiftslovens § 22. I henhold til § 7, stk. 2, træder § 1, nr. 27, i lov nr. 1686 af 26. december 2017 i kraft den 1. januar 2020.

Da § 1, nr. 27, i lov nr. 1686 af 26. december 2017 ikke er trådt i kraft, så er der ikke noget stk. 10 i den gældende chokoladeafgiftslovs § 22. Nu foreslås det at indsætte endnu et nyt stk. 11 , jf. nedenfor, til chokoladeafgiftslovens § 22. Da det ved § 1, nr. 27, i lov nr. 1686 af 26. december 2017, vedtagne stk. 10 i chokoladeafgiftslovens § 22, ikke er trådt i kraft, så er det nødvendigt at ophæve § 1, nr. 27, i lov nr. 1686 af 26. december 2017, som foreslået ophævet lovforslagets § 9, for at man kan indsætte et stk. 11. Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 10 i chokoladeafgiftslovens § 22, hvorefter der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som er fastsat for afgiftsfrihed efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

Herved sikres det, at der under nærmere bestemte betingelser er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet. Formuleringen har samme ordlyd som i § 1, nr. 27 i lov nr. 1686 af 26. december 2017.

Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev reglerne for opgørelse af afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven ændret så alle varer (ingredienser), der, uanset placering inden i eller uden på ismassen, tilsættes is, fremover indgår i afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven. Da en del af de varer, som tilsættes is, er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven kapitel 1 (chokolade- og sukkervarer) eller kapitel 2 (nødder, kerner, mandler og lign.), blev der ligeledes indført en godtgørelsesordning, således at en vare ikke afgiftsbelægges efter både chokoladeafgiftsloven og isafgiftsloven.

Af bemærkninger til lov nr. 1728 af 27. december 2018 fremgår det, at godtgørelsesordningen indebærer, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender chokolade- og sukkervarer, nødder, kerner, mandler og lign. til fremstillingen af is (tilsætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de til fremstilling af is køber chokolade- og sukkervarer, nødder, kerner, mandler og lign., der er afgiftsbelagt efter chokoladeafgiftsloven, men som også medregnes til den afgiftspligtige mængde efter isafgiftsloven, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, side 44-45. Anmodning om afgiftsgodtgørelse kan søges fra modtagelsestidspunktet. Det er den virksomhed, der erhvervsmæssigt anvender chokolade- og sukkervarer, nødder, kerner, mandler og lign. til fremstillingen af is, der kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, også selv om det ikke er den virksomhed, der i første omgang har afregnet afgiften, men blot har købt chokolade- og sukkervarer, nødder, kerner, mandler og lign. inkl. afgift fra f.eks. en anden afgiftspligtig virksomhed.

Virksomhederne skal i forbindelse med anmodning om godtgørelse kunne dokumentere mængderne af de indkøbte afgiftspligtige varer.

Det var med affattelsen af de nye regler således hensigten at undgå dobbeltbeskatning, og der blev taget højde herfor i forhold til varer omfattet af kapitel 1 og 2 i chokoladeafgiftsloven. Ved en fejl blev der imidlertid ikke taget højde for problematikken i forhold til varer omfattet af kapitel 3, dvs. dækningsafgiftspligtige varer. Der er tale om en overgangsproblematik i forbindelse med ændringen af opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag i isafgiftsloven.

Det foreslås på den baggrund, at der i chokoladeafgiftslovens kapitel 3 ligeledes indføres en godtgørelsesordning, således at der til virksomheder registreret som oplagshaver efter isafgiftsloven kan gives godtgørelse af dækningsafgift for konsum-is, der er indført inden den 1. april 2019, men som er udleveret fra den 1. april 2019, hvor de ændrede regler for opgørelse af det afgiftspligtige grundlag i isafgiftsloven trådte i kraft. Det foreslås at godtgørelsesordningen indsættes i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 11 .

Med det foreslåede opnås der således mulighed for, at virksomheder, der er registreret som oplagshavere efter isafgiftsloven, kan gives godtgørelse af dækningsafgift for konsum-is, der er indført inden den 1. april 2019, men som er udleveret fra den 1. april 2019, efter chokoladeafgiftsloven.