Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) § 6

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 16, stk. 1, i navneloven, at ansøgning om navneændring indgives til personregisterføreren i sognet. I de sønderjyske landsdele indgives ansøgningen til personregisterføreren i kommunen. Efter bestemmelsens stk. 4 gælder dette ikke ved ansøgning om navneændring, der indgives i forbindelse med udstedelse af adoptionsbevilling. Dette drejer sig om ansøgning om navneændring i forbindelse med anmodning om stedbarnsadoption, der indgives til Familieretshuset.

Det er efter lovens § 16, stk. 2, 1. pkt., som udgangspunkt personregisterføreren, der behandler og træffer afgørelse i sager om navneændring. Personregisterførerens afgørelser herom kan efter lovens § 21, stk. 1, 1. pkt., påklages til Familieretshuset.

Efter lovens § 16, stk. 3 og 5, træffes afgørelse om navneændring i visse sager af Familieretshuset eller familieretten. I så fald videresender personregisterføreren efter lovens § 16, stk. 2, 2. pkt., ansøgningen til Familieretshuset.

Det følger af lovens § 20 a og § 21, stk. 1, 2. pkt., at Familieretshusets afgørelser og sager om navneændring kan indbringes for familieretten til prøvelse eller afgørelse.

Ved ansøgning om navneændring betales efter lovens § 25 a, stk. 1, et gebyr på 430 kr. (2007-niveau). Gebyret reguleres en gang årligt pr. 1. januar med løn- og prisudviklingen. Gebyrets størrelse udgør 585,66 kr. i 2024, jf. bekendtgørelse nr. 1361 af 27. november 2023 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2024.

Der betales efter § 25 a, stk. 2, i navneloven ikke gebyr ved ansøgning om navneændring i forbindelse med en vielse, hvis ansøgningen herom indgives senest 3 måneder efter vielsen, eller ved navneændring for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring.

Søges der om navneændring for flere personer, skal der efter bestemmelsens stk. 3 betales gebyr for hver ansøger. Der skal dog kun betales ét gebyr, hvis ansøgningerne om navneændring omfatter ægtefæller, ugifte samlevende, søskende eller plejebørn under 18 år.

Der betales ikke selvstændigt gebyr for at klage over personregisterførerens afgørelse, ligesom der ikke betales gebyr for indbringelse for familieretten af en afgørelse eller sag om navneændring.

Social- og boligministeren fastsætter efter § 25 a, stk. 4, regler om betaling af gebyret. Det følger af § 22 i bekendtgørelse nr. 1543 af 19. december 2022 om navne, at gebyret skal være indbetalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om navneændring. Gebyret indbetales via den digitale løsning, som By-, Land- og Kirkeministeriet stiller til rådighed. Skal ansøgningen ikke indgives digitalt, indbetales gebyret til den bankkonto, som fremgår af ansøgningsblanketten. Endelig påser personregisterføreren og Familieretshuset, at gebyret er betalt, inden sagsbehandlingen påbegyndes. Denne del af bestemmelsen administreres sådan, at når det ikke ved indgivelsen af ansøgningen er dokumenteret, at gebyret er betalt, skal personregisterføreren eller Familieretshuset meddele ansøgeren, at ansøgningen kun vil blive behandlet, såfremt gebyret betales. Betales gebyret ikke, afvises ansøgningen.

Ansøgeren betaler for behandlingen af en ansøgning om navneændring, og derfor tilbagebetales gebyret ikke, hvis ansøgningen afslås eller trækkes tilbage.

Det fremgår af bemærkningerne til § 25 a i navneloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 187 som fremsat, punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, at gebyret blev fastsat til 430 kr. det første år. Gebyret blev fastsat ud fra omkostningerne ved at foretage en navneændring hos personregisterførerne i sognene. Der blev forudsat, at der var tilsvarende udgifter ved navneændringer, der blev foretaget af personregisterførere i kommunerne og af den daværende statsforvaltning, i dag Familieretshuset. Der blev ved vurderingen af udgifterne foretaget skøn over tidsforbrug, udgiften til arbejdsløn og øvrige driftsudgifter, udgiften til systemunderstøttelse samt udgiften til klagesagsbehandling.

Videre fremgår det af bemærkningerne, at der en gang årligt skal foretager en vurdering af udgifterne med henblik på en eventuel justering af gebyret, således at gebyret løbende tilpasses udviklingen i omkostningerne. Til brug for vurdering af tilpasning af gebyret skal Kirkeministeriet (i dag By-, Land- og Kirkeministeriet) en gang årligt fremsende en opgørelse over de realiserede og de forventede omkostninger, der indgår ved fastsættelsen af gebyret. Det fremgår dog også af bemærkningerne, at ændringer af gebyret ud over de ændringer, der følger af pris- og lønudviklingen for det omkostningsbaserede gebyr, kræver lovændring.

Det foreslås, at § 25 a, stk. 1, i navneloven nyaffattes således, at social- og boligministeren fastsætter regler om betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om navneændring, herunder om gebyrets størrelse jf. dog stk. 2 og 3. Videre foreslås det, at § 25 a, stk. 4, i navneloven ophæves.

Den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1, vil betyde, at der ved indgivelse af en ansøgning om navneændring vil skulle betales et gebyr, hvis størrelse vil skulle fastsættes og reguleres en gang årligt af social- og boligministeren, og hvis størrelse vil skulle fastsættes således, at det svarer til omkostningerne ved personregisterførernes og Familieretshusets behandling af sager om navneændring.

I forhold til Familieretshuset vil omkostningerne ved behandling af sager om navneændring også omfatte omkostningerne ved behandlingen af klager over personregisterførernes afgørelser om navneændring og Familieretshusets omkostninger ved behandlingen af afgørelser og sager om navneændring, der indbringes for domstolene, herunder udgifter til Familieretshusets advokatbistand.

Gebyret vil således for 2025 skulle fastsættes til 612 kr. (2025-pl).

Der vil fortsat ikke skulle betales gebyr for navneændringer, der er omfattet af § 25 b, stk. 2, i navneloven, ligesom der heller ikke vil skulle betales selvstændigt gebyr for klage- eller domstolsbehandling. Søges der om navneændring for flere personer, vil der fortsat skulle betales gebyr for hver ansøger, idet der dog kun vil skulle betales ét gebyr, hvis ansøgningerne om navneændring omfatter ægtefæller, ugifte samlevende, søskende eller plejebørn under 18 år.

Videre vil forslaget betyde, at social- og boligministeren vil skulle fastsætte regler om betaling af gebyret, herunder om at gebyret vil skulle betales ved indgivelsen af ansøgningen om navneændring, og at ansøgningen vil kunne afvises, hvis gebyret ikke betales. Gebyret vil skulle betales for behandlingen af en ansøgning om navneændring, og gebyret vil derfor ikke blive tilbagebetalt, hvis ansøgningen afslås eller trækkes tilbage.

Indgives en ansøgning om navneændring uden betaling af gebyr, vil personregisterføreren normalt ikke afvise ansøgningen, men rette henvendelse til ansøgeren om betaling af gebyret, og ansøgningen vil kun blive afvist, hvis gebyret fortsat ikke bliver betalt.

Baggrunden for forslaget om ændringen af gebyret for navneændring er, at størrelsen af et sådant gebyr til enhver tid skal fastsættes sådan, at det dækker udgifterne til behandlingen af sager om navneændring. Med forslaget sikres det, at størrelsen af gebyret løbende administrativt vil blive tilpasset omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger om navneændring. Dette er ikke muligt efter den gældende bestemmelse om regulering af størrelsen af gebyret med løn- og prisudviklingen. Der er således alene tale om en lovteknisk justering af den gældende gebyrbestemmelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 25 a, stk. 4, i navneloven foreslås ophævet, da bemyndigelsen vil fremgå af den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1, i navneloven.