Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 5, stk. 1, i Familieretshusloven, at enkle sager visiteres til behandling efter bestemmelsen i lovens kapitel 8. Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i loven som § 5-sager. Efter lovens § 5, stk. 2, nr. 4, behandles sager om anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter § 14 i børneloven som udgangspunkt som § 5-sager. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.5.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 4, i børneloven affattes således: »Registrering og anerkendelse af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab efter §§ 3 d, 14 og 30 e i børneloven.«

Forslaget vil betyde, at Familieretshuset også vil skulle behandle sager om registrering og anerkendelse af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab på grundlag af surrogataftaler efter de foreslåede §§ 3 d og 30 e i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, som § 5-sager.

Forslaget vil ikke ændre Familieretshusets behandling af sager om anmeldelse af faderskab og medmoderskab efter den gældende bestemmelse i § 14 i børneloven.

Sager om registrering og anmeldelse af forældreskab som følge af en surrogataftale bør således behandles af den samme myndighed, som behandler sager om anmeldelse af faderskab og medmoderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, og til de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, foreslåede bestemmelser i §§ 3 d og 30 e i børneloven og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6, stk. 1, i Familieretshusloven, at mindre enkle sager visiteres til behandling efter bestemmelsen i lovens kapitel 9 (§§ 26 og 27). Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i loven som § 6-sager.

Det følger af lovens § 26, at Familieretshuset foretager oplysning af en § 6-sag og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Finder parterne ikke en løsning på deres uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen, når den er oplyst efter bestemmelserne i den lov, som sagen er omfattet af, jf. dog § 27.

Efter lovens § 27, stk. 2, indbringer Familieretshuset navnlig en § 6-sag, der ikke er omfattet af forældreansvarsloven, for familieretten til afgørelse, når sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger.

Efter lovens § 6, stk. 2, behandles en række sagstyper dog altid som § 6-sager, der afgøres af Familieretshuset efter § 26. I disse sager vil afgørelsen altid skulle træffes af Familieretshuset. Familieretshuset kan således ikke indbringe sådanne sager for familieretten til afgørelse efter § 27 i Familieretshusloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.5.

Det foreslås, at i § 6, stk. 2, i børneloven indsættes efter nr. 12 som nr. 13 følgende: »13) Sager om forældreskab ved surrogataftaler efter kapitel 5 b og 5 c i børneloven.«

Forslaget vil betyde, at når der skal træffes afgørelse om forældreskab (moderskab, faderskab, medmoderskab og faderskab) på grundlag af en surrogataftale efter de ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelser i §§ 30 f, 30 g og 30 i i børneloven, vil afgørelsen altid skulle træffes af Familieretshuset. Familieretshuset vil således ikke kunne indbringe en sag om forældreskab på grundlag af en surrogataftale for familieretten til afgørelse efter § 27 i Familieretshusloven. På grund af de omhandlede forældreskabssagers særlige karakter bør den indledende afgørelse i sagen således træffes af Familieretshuset. Disse afgørelser vil efter § 39 i Familieretshusloven altid kunne indbringes for familieretten til prøvelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, og til de ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelser i §§ 30 f, 30 g og 30 i i børneloven og bemærkningerne dertil.

Til nr. 3

Det følger af § 27, stk. 1, nr. 3, i Familieretshusloven, at Familieretshuset indbringer en § 6-sag for familieretten til afgørelse, når sagen er oplyst, parterne ikke har fundet en løsning på deres uenighed, og der skal træffes en afgørelse om samvær efter § 21, jf. § 19, i forældreansvarsloven, og denne afgørelse vil være indgribende for barnet. Det er Familieretshuset, der vurderer, om en afgørelse om samvær vil være indgribende for barnet. Det afgørende for denne vurdering er, om der er tale om større ændringer af samværet. Bestemmelsen omfatter først og fremmest sager, der drejer sig om, om der overhovedet skal være samvær eller ej, samt sager om væsentlige udvidelser eller indskrænkninger af samværet. Derimod omfatter bestemmelsen ikke mindre ændringer som f.eks., om samvær skal afholdes i lige eller ulige uger, tidspunkt for afhentning til samvær og stillingtagen til enkeltstående samvær. Karakteren af parternes konflikt vil også kunne have betydning i den samlede afvejning.

Efter § 6 i Familieretshusloven visiteres mindre enkle sager til behandling efter bestemmelserne i lovens kapitel 9, der bl.a. omfatter § 27. Sager omfattet af § 6 betegnes som § 6-sager.

Hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter § 21 i forældreansvarsloven træffes afgørelse herom og fastsættes de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Fastsættelse af samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres eller ophæves. De nærmere regler om fastsættelse af samvær findes i lovens §§ 19-21.

Det følger af § 19 i forældreansvarsloven, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Bestemmelserne §§ 20 og 20 a i forældreansvarsloven regulerer samvær med andre end forældre. Det følger af lovens § 20, stk. 1, at hvis en forælder eller begge forældre er døde, eller en forælder er ukendt, kan der fastsættes samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til. Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan der efter bestemmelsens stk. 2 fastsættes samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til. Det følger endvidere af lovens § 20 a, at hvis barnet er adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær.

Det foreslås, at i § 27, stk. 1, nr. 3 , i Familieretshusloven ændres »§ 19» til »§§ 19-20 a«.

Forslaget vil betyde, at Familieretshuset ikke vil kunne træffe afgørelse om samvær efter §§ 20 og 20 a i forældreansvarsloven, hvis afgørelsen vil være indgribende for barnet. Familieretshuset vil i stedet skulle indbringe sådanne sager til familieretten til afgørelse.

Der henvises til, at ved indførelsen af § 27, stk. 1, nr. 3, i Familieretshusloven var det intentionen, at bestemmelsen skulle omfatte alle samværssager efter forældreansvarsloven, bortset fra midlertidige afgørelser. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 90 som fremsat, punkt 3.3.6.2 og 3.3.6.3. Med forslaget bringes bestemmelsen i overensstemmelse med intentionerne bag den.

Til nr. 4

Efter § 35, stk. 2, i Familieretshusloven har registrering af faderskab og medmoderskab foretaget af Familieretshuset virkning fra registreringen, og anmeldelse af faderskab og medmoderskab til Familieretshuset har virkning fra Familieretshusets modtagelse af anmeldelsen.

Efter lovens § 37, stk. 1, nr. 1, har afgørelser om faderskab og medmoderskab efter børneloven truffet af Familieretshuset som udgangspunkt virkning 2 uger efter, at afgørelsen er truffet.

Det foreslås, at to steder i § 35, stk. 2, og i § 37, stk. 1, nr. 1, i børneloven ændres »faderskab og medmoderskab« til: »moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Familieretshuset med de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil skulle registrere, anerkende og træffe afgørelse om moderskab, faderskab, medmoderskab og faderskab) på grundlag af en surrogataftale. Der bør for disse registreringer, anerkendelser og afgørelse gælde samme regler om virkningstidspunkt som for registreringer, anerkendelser og afgørelse af faderskab og medmoderskab efter de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til de ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven og bemærkningerne dertil.

Til nr. 5

Efter § 45 i Familieretshusloven nedsætter social- og boligministerens et rådgivende udvalg i Familieretshuset. Udvalget har til opgave at bidrage til Familieretshusets sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen og den løbende udvikling af Familieretshusets støtte og rådgivning til børn og tilbud om rådgivning og konflikthåndtering. Medlemmerne af udvalget virker i personlig kapacitet og ikke som repræsentant for en eventuel interesseorganisation. De vælges for fire år og kan genudpeges.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.

Det foreslås, at § 45 , stk. 2-4, i Familieretshusloven ophæves, og at der i bestemmelsen som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om udvalget, herunder udvalgets forretningsorden og sammensætning.

Forslaget vil indebære, at social- og boligministeren vil skulle fastsætte nærmere regler for udvalget, herunder udvalgets forretningsorden og sammensætning. Bestemmelsen påtænkes udmøntet således, at ministeren i en bekendtgørelse vil fastlægge, hvilke organisationer m.v. der vil kunne indstille medlemmer til udvalget, og at disse organisationer m.v. vil kunne indstille en suppleant eller flere suppleanter for hvert udvalgsmedlem.

Det vil ligeledes skulle fremgå af bekendtgørelsen, at ved fastsættelsen af, hvem der skal have denne indstillingsret, vil der navnlig skulle lægges vægt på, at de udvalgte organisationer m.v. har viden om og arbejder inden for et eller flere af de områder, der fremgår af § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1303 af 4. december 2019 om forretningsordenen for det rådgivende udvalg i Familieretshuset, og at der i udvalget er viden om LGBT+- og integrationsproblematikker med relation til den familieretlige lovgivning.

Har flere organisationer m.v. viden om et af de omhandlede områder, bestemmer ministeren, hvilken eller hvilke af disse, der skal have indstillingsret. Ved beslutning om, hvilke organisationer m.v. der skal have indstillingsret, vil der i sådanne situationer skulle lægges vægt på dokumenterbar faglig indsigt i og viden om det pågældende område.

Inden udstedelsen af bekendtgørelsen om det rådgivende udvalg vil social- og boligministeren skulle rette henvendelse til de organisationer m.v., der har viden om et eller flere af de omhandlede områder, og opfordre dem til at overveje, om de vil anmode om at få ret til at indstille medlemmer af udvalget. En tilsvarende opfordring vil skulle offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at også andre organisationer m.v. vil kunne anmode om at få indstillingsret.

Det vil endvidere skulle fremgå af bekendtgørelsen, at de omhandlede organisationer m.v. ved indstilling af medlemmer og suppleanter skal redegøre for de indstillede medlemmers og suppleanters faglige kvalifikationer. Endelig vil det skulle fremgå af bekendtgørelsen, at udpegningsperioden er 4 år med mulighed for genudpegning. Hvis et medlem udtræder af udvalget, vil den pågældende organisation m.v. kunne indstille et nyt medlem, der udpeges for den resterende del af udpegningsperioden. Der vil ligeledes skulle fastsættes regler om, at hvis et medlem ikke længere er tilknyttet eller arbejder for den indstillende organisation m.v., vil udpegningen bortfalde, og organisationen m.v. vil skulle indstille et nyt medlem. Tilsvarende vil skulle gælde for suppleanter.

Ved indstilling af medlemmer og suppleanter vil organisationerne m.v. efter § 9 i lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19. december 2022, som altovervejende udgangspunkt skulle indstille både en kvinde og en mand til hver post.

Forslaget vil ikke medføre en ændring af udvalgets kompetencer og opgaver. Forslaget vil heller ikke medføre behov for i øvrigt at ændre forretningsordenen for udvalget. Social- og boligministeren vil således fortsat skulle fastsætte regler om sekretariatsbistand for udvalget og om dækning af transportudgifter m.v. for medlemmerne, og direktøren for Familieretshuset vil fortsat være formand for udvalget.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i forbindelse med arbejdet i det rådgivende udvalg i Familieretshuset er konstateret, at den nuværende model med personlig udpegning af medlemmer på baggrund af faglige kvalifikationer og ikke som repræsentant for en organisation m.v. er uhensigtsmæssig. Det skyldes, at når et medlem ikke længere er tilknyttet en relevant organisation m.v., så vil medlemmet muligvis ikke længere have adgang til den viden, som ligger i det faglige netværk i organisationen. Dette kan medføre videnstab i udvalget, og det kan også betyde, at relevant viden fra udvalget ikke bliver videreformidlet til organisationerne m.v. på det familieretlige område. Selvom et medlem efter et jobskifte fortsat kan bidrage med relevant viden til udvalgets arbejde, er det også uhensigtsmæssigt, at viden fra udvalget ikke bliver bragt videre til organisationerne m.v. Det er også uhensigtsmæssigt, at den personlige udpegning af medlemmer ikke giver mulighed for, at et medlem kan sende en suppleant til et møde i udvalget, hvis medlemmet er forhindret i at møde.

Sammensætningen af det rådgivende udvalg bør derfor ændres sådan, at udpegningen af medlemmer til udvalget sker efter indstilling fra relevante organisationer m.v., og at der kan udpeges suppleanter for medlemmerne.

Samtidig bør det sikres, at der i udvalget er viden om LGBT+- og integrationsproblematikker, da disse problematikker kan have betydning for det familieretlige område.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6, til bemærkningerne til lovforslagets § 14, og til lovforslagets § 15, stk. 2, og bemærkningerne dertil.