Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) § 10

Til nr. 1

Efter barselslovens § 8, stk. 6, 1. pkt., har hver af adoptanterne i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet ret til fravær i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan afholdes samtidig.

Barselslovens § 8, stk. 6, 1. pkt., indebærer, at adoptanter i dag for det første skal holde 2 ugers fravær samtidig, og for det andet, at de skal holde de resterende 4 ugers fravær hver for sig.

Efter barselslovens § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afholde de 2 uger, hvor begge adoptanter har ret til fravær samtidig, som ikkesammenhængende perioder. For lønmodtagere forudsætter afholdelse af ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.

I lovbemærkninger til § 8, stk. 6, 2. og. 3. pkt., i lov nr. 288 af 29. marts 2017 fremgår det, at ”det følger af barselslovens § 8, stk. 6, at i de første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær, bortset fra i 2 sammenhængende uger. Det foreslås, at der i barselslovens § 8, stk. 6, som nyt pkt. indsættes, at de 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende, kan afholdes i ikke-sammenhængende perioder. Det foreslås samtidig, at adoptanter, der er lønmodtagere, vil skulle aftale ikke-sammenhængende fravær med arbejdsgiveren. Dette svarer til den foreslåede ændring af barselslovens § 7, stk. 3. Forslaget indebærer, at beskæftigede adoptanter f.eks. vil kunne holde en uges orlov samtidigt umiddelbart efter modtagelsen af barnet og holde den anden uges orlov samtidigt i uge 4 efter modtagelsen af barnet. Orloven vil også kunne holdes som enkeltdage f.eks. i den 1. uge efter modtagelsen af barnet, i den 3. uge efter modtagelsen af barnet, i den 5. uge efter modtagelsen af barnet osv., forudsat fraværet ligger inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet. ”

Det følger af § 8, stk. 6, 4. pkt., at retten til fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter modtagelse af barnet. Efter § 8, stk. 7, har adoptanter efter den 10. uge efter modtagelse af barnet ret til fravær fra arbejdet under fravær efter §§ 9 og 10.

Da forældrenes mulighed for at kunne holde fravær samtidig i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet, er begrænset til 2 uger efter § 8, stk. 6, kan adoptanter, der ønsker at holde orlov sammen i en længere periode efter, de har modtaget barnet, vælge at påbegynde fravær efter § 9 inden for de første 10 uger efter barnets modtagelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.3.1.

Det foreslås i § 8, stk. 6 , at 1.-3. pkt. ophæves, og at der i stedet som 1. pkt. indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger.

Med forslaget vil begrænsningen på 2 ugers samtidigt fravær for adoptanter blive ophævet, hvilket vil betyde, at adoptanter får større mulighed for fleksibilitet i forhold til afholdelsen af de 6 ugers fravær inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.

Forslaget vil bl.a. betyde, at adoptanter vil få mulighed for at kunne afholde alle 6 ugers fravær samtidig, således at de kan være sammen om at passe barnet i den første periode efter modtagelsen af barnet. Forslaget betyder også, at adoptanter fremover vil kunne vælge, om alle 6 ugers fravær og ikke kun 4 af de 6 uger skal holdes i en sammenhængende eller ikke sammenhængende periode i 10-ugers perioden efter barnets modtagelse, dog under iagttagelse af de gældende regler i § 15 om varsling af fravær i forhold til arbejdsgiveren.

Vælger adoptanterne at holde alle uger samtidig, vil de efter de 6 ugers samtidige fravær kunne påbegynde fravær efter § 9, jf. § 8, stk. 6, 4. pkt., som med forslaget bliver til 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.3.

Til nr. 2

(Til § 8 a)

Efter barselsloven er det alene barnets forældre, der har en selvstændig ret til fravær og barselsdagpenge. Fastlæggelsen af, hvem der anses som forældre efter barselsloven, tager udgangspunkt i børnelovens regler om moderskab, faderskab og medmoderskab samt adoptionslovens regler om adoptanter.

Forældreskab, der følger af dansk international privatret, er også omfattet af barselsloven. Det fremgår af barselslovens § 23 a, stk. 1, at ved forælder i loven forstås en mor, far, medmor eller adoptant.

Der findes i barselsloven ikke regler for tiltænkte forældres ret til fravær med barselsdagpenge.

Tiltænkte forældrepar, der har indgået en surrogataftale med en surrogatmor om at føde deres barn, har ikke en selvstændig ret til fravær med barselsdagpenge, medmindre en af de tiltænkte forældre anses for retlig forælder efter børneloven eller efter dansk international privatret, jf. punkt 2.1.2.

Efter gældende regler anses en mand, der har leveret genetisk materiale til en surrogatmor, for retlig forælder, og han har efter barselsloven ret til fravær og barselsdagpenge efter reglerne for fædre. Den retlige fars eventuelle partner, der er tiltænkt som forælder til barnet, har derimod ikke selvstændige barselsrettigheder efter barselsloven, da pågældende ikke anses som forælder.

En surrogatmor, som er den kvinde, der føder barnet, anses for mor til barnet efter børneloven, og hvis hun er socialt sikret i Danmark, har hun efter gældende regler barselsrettigheder efter barselsloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1.1.

Det foreslås, at der i barselsloven som § 8 a indsættes en ny bestemmelse under overskriften: »Ret til fravær for forældre, hvor forældreskab er fastslået efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c«.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at forældre, der har fået fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, i de første 10 uger efter barnets fødsel har hver ret til fravær i 6 uger.

10-ugers perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født, men perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født, hvis forældrene ønsker det.

Forslaget vil omfatte forældreskab, der er fastslået på grundlag af surrogataftale, jf. de foreslåede regler i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven. Forældreskab, der etableres på grundlag af en surrogataftale, omfatter et par bestående af en kvinde og en mand, et par bestående af to mænd, et par bestående af to kvinder, en enlig mand eller en enlig kvinde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10.

Forslaget vil indebære, at en mand, som er retlig forælder til et barn, der er født af en surrogatmor, og som efter barselsloven har ret til fravær med barselsdagpenge, fremover vil blive omfattet af reglerne i den foreslåede bestemmelse, hvis forældreskabet til barnet er fastslået efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c. Den tiltænkte forælder, der er retlig far, vil således ikke opnå ret til fravær med barselsdagpenge efter barselslovens § 7, stk. 3, men omfattes af den foreslåede § 8 a.

Forslaget vil betyde, at forældre, der efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c anses for retlige forældre på grundlag af en surrogataftale, hver vil få en individuel ret til fravær i 6 uger, som skal holdes inden for de første 10 uger efter barnets fødsel på samme måde som adoptanter har efter gældende regler.

Forslaget vil sikre, at begge tiltænkte forældre vil få samme ret til 6 ugers fravær i de første 10 uger efter barnets fødsel, således at barnet vil kunne blive passet af mindst én af forældrene i hele 10-ugers perioden efter fødslen.

Hvis barnet kun har én forælder, vil denne forælder få ret til 6 ugers fravær i de første 10 uger efter barnets fødsel. Forælderen vil efter afholdelse af de 6 ugers fravær kunne påbegynde afholdelse af fravær efter § 9, jf. det foreslåede § 8 a, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af den foreslåede ændring til § 20, jf. lovforslagets § 10, nr. 6, at der vil være ret til barselsdagpenge under fraværet efter § 8 a, stk. 1. Forældrene vil således have ret til barselsdagpenge under fraværet, hvis de opfylder betingelserne herfor, herunder beskæftigelseskravet i §§ 27 og 28.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hver forælder har ret til at overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til den anden forælder.

Med forslaget vil de tiltænkte forældre få mulighed for at kunne tilrettelægge og afholde fraværet fleksibelt i de første 10 uger efter barnets fødsel.

Forslaget vil betyde, at hvis den ene forælder ikke ønsker at gøre brug af alle 6 ugers fraværsret, vil forælderen kunne overdrage op til 4 uger af fraværsretten til den anden forælder, som vil kunne holde op til 10 ugers fravær i de første 10 uger efter barnets fødsel. De sidste 2 ugers fraværsret kan ikke overdrages til den anden forælder. De 2 ugers fravær vil kunne holdes samtidig med, at den anden forælder holder fravær. Hvis forælderen ikke holder de 2 ugers fravær i 10-ugers perioden efter barnets fødsel, vil de bortfalde.

Det foreslås i stk. 2, at efter den 10. uge efter barnets fødsel har hver forælder ret til fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10. Retten til fravær efter 1. pkt. kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

Forslaget vil betyde, at tiltænkte forældre, der anerkendes som forældre efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, efter den 10. uge efter barnets fødsel hver vil få ret til fravær i 32 uger, som kan forlænges med et antal uger op til enten 40 uger eller 46 uger, hvis forældrene er beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Muligheden for at kunne forlænge fraværsperioden vil være en ret for forældrene, som ikke kræver aftale med en arbejdsgiver.

Med forslaget vil forældre, der anses som retlige forældre efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, få ret til samme fraværsperiode som øvrige retlige forældre har efter gældende regler, ligesom forældrene vil få samme ret til ensidigt at kunne forlænge fraværet.

Retten til barselsdagpenge under fravær efter § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10 vil blive særskilt reguleret i § 21, jf. den foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 10, nr. 12.

Tiltænkte forældre, der omfattes af forslaget, vil desuden være omfattet af barselslovens §§ 21 a-21 c, som også regulerer retten til barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10. Se bemærkningerne til den foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 10, nr. 12.

Det foreslås i stk. 3, at retten efter stk. 1 og 2 gælder fra barnets fødsel, uanset om forældreskab først fastslås på et senere tidspunkt.

Forslaget vil sikre, at de tiltænkte forældre kan holde fravær med barselsdagpenge fra barnets fødsel, selvom forældreskabet ikke er fastslået på dette tidspunkt. Retten til barselsdagpenge fra barnets fødsel følger af, at faderskab og medmoderskab har retsvirkning fra barnets fødsel, selvom det først fastslås på et senere tidspunkt, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3., og dette vil også gælde forældreskab fastslået på grundlag af en surrogataftale. Udbetaling af barselsdagpenge kan dog ikke ske, før forældreskabet er fastslået efter de foreslåede ændringer i kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, i børneloven.

10-ugers perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født, men perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født, hvis forældrene ønsker det.

Når forældreskab fastslås på grundlag af en surrogataftale, opnår de tiltænkte forældre barselsrettigheder efter de foreslåede regler, der vil gælde for tiltænkte forældre, jf. den foreslåede § 8 a og de foreslåede ændringer til § 20 og § 21, stk. 1. Hvis der er to tiltænkte forældre, der ønsker at få fastslået forældreskab efter børneloven på grundlag af en surrogataftale, vil den ene forælder, som oprindelig er retlig forælder på grund af et genetisk link til barnet, derfor ikke være omfattet af § 7, men skal have fraværsret med barselsdagpenge efter den foreslåede § 8 a, jf. § 20, og herefter barselsdagpenge efter den foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en surrogatmor, der er socialt sikret i Danmark, har ret til fravær efter § 6 og § 7, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil regulere surrogatmorens ret til fravær i forbindelse med en fødsel, hvor der er indgået en surrogataftale med en eller flere tiltænkte forældre, der efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, anerkendes som retlige forældre til barnet, og som med forslaget til § 8 a stk. 1 og 2 i barselsloven får selvstændige barselsrettigheder efter barselsloven. Surrogatmorens ret til fravær vil blive udtømmende reguleret i den foreslåede bestemmelse.

Forslaget vil betyde, at en surrogatmor, der er socialt sikret i Danmark, omfattes af § 6 i sin helhed, hvilket vil betyde, at surrogatmoren før fødslen vil have ret til fravær i 4 uger (§ 6, stk. 1), og inden 4-ugers perioden før fødslen vil hun være berettiget til fravær, hvis det lægeligt skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde anden passende beskæftigelse (§ 6, stk. 2). Surrogatmoren vil ligeledes have ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden (§ 6, stk. 3).

Derudover vil surrogatmoren også være omfattet af § 7, stk. 1, hvilket vil betyde, at hun vil have ret til fravær i 10 uger efter barnets fødsel, hvoraf de 2 første uger er pligtorlov.

Surrogatmoren vil have ret til barselsdagpenge under fravær efter § 6 og § 7, stk. 1, jf. barselslovens § 20, hvis betingelserne er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28.

Surrogatmorens ret til fravær efter § 7, stk. 1, vil gælde ved siden af de tiltænkte forældres ret til fravær i 10-ugers perioden efter barnets fødsel. Der stilles ikke krav om, at surrogatmoren skal være sammen med barnet, da fraværet efter fødslen skal sikre restitution for surrogatmoren. Der stilles heller ikke krav om, at surrogatmoren anses som mor efter børnelovens regler på tidspunktet, hvor surrogatmoren får tildelt barselsret efter § 7, stk. 1, hvis de tiltænkte forældre efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, har fået fastslået forældreskabet på dette tidspunkt.

Forslaget er en konsekvens af graviditetsdirektivet (Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer), som foreskriver, at en fødende kvinde skal sikres ret til barselsorlov i mindst 14 sammenhængende uger fordelt før og/eller efter fødslen i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

Surrogatmoren vil ikke have mulighed for at overdrage fravær efter § 7, stk. 1, jf. § 7 a ved genoptagelse af arbejdet, da retten til fravær er en individuel ret til surrogatmoren som den fødende kvinde. Surrogatmoren er i den sammenhæng ikke mor til barnet, jf. § 23 a, stk. 1, modsætningsvist. Surrogatmoren vil ikke have ret til yderligere fravær end fravær efter § 6 og § 7, stk. 1, og hun omfattes således ikke af § 9.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at i tilfælde, hvor surrogatmoren lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten efter § 7, stk. 1, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.

Forslaget vil betyde, at hvis surrogatmoren lider af en graviditetsbetinget sygdom under fraværet efter § 7, stk. 1, som er 10 uger, vil retten til fraværet blive forlænget, indtil surrogatmoren er raskmeldt. Fraværet vil dog højst kunne forlænges indtil 46 uger efter barnets fødsel. Hvis betingelserne er opfyldte, vil der kunne udbetales barselsdagpenge i den periode, hvor der er ret til fravær, jf. § 20. Efter den 46. uge efter barnets fødsel gælder reglerne om sygedagpenge efter sygedagpengeloven, hvis surrogatmoren ikke er raskmeldt endnu.

Forslaget svarer til den gældende § 13, stk. 3, hvorefter en mor, som bortadopterer sit barn inden den 32. uge efter fødslen, kan få forlænget fraværsperioden, hvis hun lider af en graviditetsbetinget sygdom. Fraværet kan højst forlænges indtil 46 uger efter fødslen.

Ved graviditetsbetinget sygdom forstås sygdom, der er opstået i forbindelse med graviditeten eller fødslen.

Det foreslås, at de tiltænkte forældre omfattes af varslingsbestemmelsen i § 15, jf. den foreslåede ændring til § 15, stk. 5, hvorefter forældre omfattet af § 8 a skal iagttage de samme varslingsfrister som adoptanter omfattet af § 8, dog skal fristerne regnes fra fødselstidspunktet, da fødselstidspunktet vil være kendt for de tiltænkte forældre.

De tiltænkte forældre vil herefter så vidt muligt skulle overholde samme frister som angivet i § 15, stk. 1-4, som gælder for andre retlige forældre. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1.

(Til § 8 b)

Barselslovens § 8 indeholder regler om forældres ret til fravær, når forældre adopterer et barn. Reglerne forudsætter, at der er tale om fremmedadoption.

Barselsloven indeholder ikke udtrykkelige regler, der regulerer en stedbarnsadoptants ret til fravær, når barnet har en retlig forælder, og dennes partner stedbarnsadopterer barnet på et tidligt tidspunkt efter barnets fødsel.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.2.1.

Det foreslås, at der i barselsloven som § 8 b indsættes en ny bestemmelse under overskriften »En adoptants ret til fravær i forbindelse med en stedbarnsadoption efter § 5 a i adoptionsloven«.

Det foreslås i stk. 1 , 1. pkt., at en forælder, der har adopteret et barn efter § 5 a i adoptionsloven inden 1 år efter barnets fødsel, har ret til fravær i op til 32 uger efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10, inden for det første år efter barnets fødsel.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en forælder, der har stedbarnsadopteret et barn inden 1 år efter barnets fødsel, vil få ret til fravær efter § 9 inden for det første år efter barnets fødsel.

Fraværet kan være op til 32 uger afhængig af, hvornår stedbarnsadoptionen er godkendt, svarende til den fraværsret andre retlige forældre har efter barselsloven. Er stedbarnsadoptionen godkendt inden for de første 20 uger efter barnets fødsel, vil stedbarnsadoptanten få 32 ugers fraværsret, som kan holdes inden 1 år efter barnets fødsel. Hvis adoptionen gennemføres senere end 20 uger efter barnets fødsel, vil stedbarnsadoptantens fraværsret blive kortere end 32 uger, da fraværet skal kunne holdes inden 1 år efter barnets fødsel.

Den fraværsret, som stedbarnsadoptanten vil få efter den foreslåede bestemmelse, følger af § 9, som gælder for øvrige retlige forældre, hvilket vil give mulighed for, at fraværet kan holdes fleksibelt. Fraværsretten vil således enten kunne udskydes eller forlænges til afholdelse senere end 1 år efter barnets fødsel efter reglerne i barselslovens §§ 11-12. Fraværet vil kunne holdes frem til barnet bliver 9 år.

Efter § 10 vil stedbarnsadoptanten have ret til at forlænge de 32 ugers fravær efter § 9 med op til 8 uger til 40 uger. Beskæftigede lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende vil desuden kunne vælge at forlænge fraværet med op til 14 uger til 46 uger. Der kan kun ske forlængelse af fraværet efter § 10 i det omfang, det forlængede fravær kan holdes inden for det første år efter barnets fødsel. Hvis stedbarnsadoptanten er lønmodtager, vil stedbarnsadoptanten efter § 11 desuden have ret til at genoptage arbejdet og udskyde op til 5 uger af fraværet efter § 9 (retsbaseret mulighed for udskydelse).

Herudover kan lønmodtagere efter § 12 efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet helt eller delvis under fraværet (aftalebaseret mulighed for forlængelse og udskydelse).

Det foreslås, at stedbarnsadoptanten omfattes af varslingsbestemmelsen i § 15, jf. den foreslåede ændring af § 15, stk. 5, hvorefter stedbarnsadoptanten skal iagttage de samme varslingsfrister som adoptanter omfattet af § 8. Fristerne vil dog skulle regnes fra fødselstidspunktet, da fødselstidspunktet vil være kendt for stedbarnsadoptanten.

Stedbarnsadoptanten vil herefter så vidt muligt skulle overholde samme frister som angivet i § 15, stk. 1-4, som gælder for genetiske forældre. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 10.

Der vil være ret til barselsdagpenge efter den foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 3. pkt., hvorefter stedbarnsadoptanten vil få ret til op til 9 ugers barselsdagpenge under fraværet.

Den kommende stedbarnsadoptant vil før stedbarnsadoptionen være en social forælder som defineret i § 23 a, stk. 2 og 3, f.eks. ved at være ægtefælle eller samlever til forælderen.

Ved en social forælder i barselsloven forstås: 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, 2) en kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, 3) en kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

Den retlige forælder kan helt eller delvis overdrage sin ret til fravær efter §§ 9 og 10 og ret til barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b, eller 21 c til sin ægtefælle eller samlever, hvis denne opfylder betingelserne for at være social forælder til barnet, inden stedbarnsadoptionen er gennemført, jf. § 23 b, stk. 3. Når fraværet holdes, skal den sociale forælder opfylde betingelserne for ret til barselsdagpenge.

Den retlige forælder vil således, inden adoptionen er gennemført, have mulighed for at overdrage sin ret til fravær med ret til barselsdagpenge til den kommende stedbarnsadoptant.

Når stedbarnsadoptionen er gennemført, vil den retlige forælder kunne overdrage ret til barselsdagpenge til stedbarnsadoptanten efter § 21, stk. 2, til brug for fravær efter den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 1.

Når stedbarnsadoptionen er gennemført, vil der ikke ske en reduktion i retten til fraværet eller retten til barselsdagpenge efter den foreslåede § 8 b for eventuelt fravær med barselsdagpenge, som er overdraget til stedbarnsadoptanten som social forælder.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at retten til fravær efter 1. pkt. kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

I tilfælde af, at stedbarnsadoptionen bevilges inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, kan stedbarnsadoptanten ud over retten til 2 ugers fravær efter den foreslåede § 8 b, stk. 2, jf. nedenfor, påbegynde afholdelsen af fraværet efter § 9 i 10 ugers perioden efter barnets fødsel. Fravær efter § 9 kan kun afholdes, efter stedbarnsadoptionen er gennemført.

Det foreslås i stk. 2 , at har forælderen adopteret barnet indenfor for de første 10 uger efter barnets fødsel, har forælderen desuden ret til op til 2 ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forælder, der bliver forælder ved at stedbarnsadoptere, og hvor stedbarnsadoptionen bliver gennemført, inden barnet er 10 uger, vil få ret til op til 2 ugers fravær.

Retten vil indtræde, når adoptionen er gennemført. De 2 uger skal holdes efter stedbarnsadoptionen er gennemført og inden for de første 10 uger efter fødslen. 10-ugers perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født. Fravær, der ikke er holdt inden 10 uger fra fødslen, vil bortfalde.

Hvis stedbarnsadoptionen først gennemføres senere end 10 uger efter fødslen, vil der ikke være ret til fravær efter den foreslåede bestemmelse. Gennemføres stedbarnsadoptionen op til udløbet af 10 ugers perioden, vil stedbarnsadoptanten få ret til det delvise fravær, som kan holdes indenfor 10 ugers perioden. Det betyder, at hvis stedbarnsadoptionen gennemføres, når barnet er 8 uger, vil stedbarnsadoptanten have ret til 2 ugers fravær. Gennemføres stedbarnsadoptionen, når barnet er 9 uger, vil stedbarnsadoptanten have ret til 1 uges fravær.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 20, hvorefter der vil være ret til barselsdagpenge under fraværet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.2.

Til nr. 3

Det fremgår af barselslovens § 12, stk. 2, at i forbindelse med aftale om delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.

Det fremgår af § 23, stk. 1, at ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.

Det foreslås i § 12, stk. 2, og § 23, stk. 1, at der indsættes en henvisning til § 8 a, stk. 1, og § 8 b, stk. 2.

Forslaget vil betyde, at forældre, der har ret til enten 2 eller 6 ugers fravær inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, som følge af de foreslåede bestemmelser i § 8 a, stk. 1, og § 8 b, stk. 2, også vil kunne genoptage arbejdet delvis efter aftale med en arbejdsgiver og i den forbindelse aftale, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har være genoptaget på samme måde som andre retlige forældre.

Retten til barselsdagpenge kan i den forbindelse udbetales under det forlængede fravær efter den foreslåede ændring til § 23, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1. og 2.2.2.2.

Til nr. 4

Efter § 13, stk. 1, 1. pkt., har hver af forældrene ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Af 2. pkt. fremgår, at samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.

Det foreslås i § 13, stk. 1, 2. pkt., at adoptanter udgår af bestemmelsens ordlyd.

Forslaget vil betyde, at adoptanter bliver omfattet af bestemmelsens 1. pkt., da adoptanter er forældre, jf. § 23 a, stk. 1. Der er således kun behov for en særregel i forhold til kommende adoptanter, hvor adoptionen ikke er gennemført, og forældreskabet endnu ikke er en realitet.

Forslaget vil således alene indebære en rent sproglig ændring af bestemmelsen og skyldes, at der ikke vurderes at være behov for at nævne de enkelte forældregrupper, som efter den foreslåede ændring til § 23 a, stk. 1, anses som forældre efter barselsloven. Det vil betyde, at både genetiske forældre, adoptanter og forældre, der har fået fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, og stedbarnsadoptanter efter § 5 a i adoptionsloven, vil være omfattet af bestemmelsens ordlyd, og vil have ret til sorgorlov.

Da en surrogatmor ikke er omfattet af definitionen på en forælder i barselslovens forstand, jf. den foreslåede ændring til § 23 a, stk. 1, omfattes en surrogatmor ikke af § 13, og hun har derfor ikke ret til sorgorlov i tilfælde af, at barnet dør, inden de tiltænkte forældre har fået fastslået forældreskabet til barnet på grundlag af en surrogataftale efter de foreslåede ændringer til børneloven.

Til nr. 5

Det fremgår af barselslovens § 7, stk. 3, at en far eller medmor har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 10 uger efter fødslen. Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan afholde de 2 ugers fravær som ikkesammenhængende perioder inden for de første 10 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.

Det fremgår af § 8, stk. 6, at i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan afholdes samtidig. De 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afholde som ikkesammenhængende perioder. For lønmodtagere forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.

Det fremgår af § 14, stk. 1, at hvis barnet er indlagt på sygehus forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Det fremgår af § 14, stk. 2, at såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder efter bestemmelsens 3. pkt. ikke forældrenes ret til fravær efter § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter § 8, stk. 6.

Det fremgår af § 20, at ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 7 a, 8, 13, 14, 14 a, og § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.4.1.

Det foreslås i § 14, stk. 2 , at 3. pkt. ophæves.

Forslaget vil betyde, at hvis en forælder ikke genoptager arbejdet under indlæggelsen af barnet, vil farens og medmorens ret til 2 ugers fravær og adoptanters ret til samtidigt fravær i 2 uger inden for de første 10 uger efter fødslen, kunne forlænges, jf. § 7, stk. 3, og § 8, stk. 6.

Det samme vil gælde for en forælders ret til 6 ugers fravær inden for de første 10 uger efter barnets fødsel efter den foreslåede § 8 a, stk. 1, hvorefter forældre, der har fået fastslået forældreskab på baggrund af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, får ret til 6 ugers fravær inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, og for en stedbarnsadoptants ret til 2 ugers fravær inden for de første 10 uger efter barnets fødsel efter den foreslåede § 8 b, stk. 2.

Forlængelsen af fraværet vil betyde, at forælderen ikke vil forbruge af sin fraværsret i den periode, hvor barnet er indlagt. Der vil efter barselslovens § 20 være ret til barselsdagpenge i den forlængede fraværsperiode. Fraværsperioden vil først begynde at løbe eller genoptages fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives. Dog kan forældrenes samlede fravær højst forlænges i op til 3 måneder, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt.

Det vil fortsat være en betingelse, at indlæggelsen på hospital finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet. Indlæggelsesperioden vil dermed godt kunne strække sig ud over 46-ugers perioden, så længe indlæggelsen påbegyndes inden for 46 ugers perioden.

Begge forældre vil fortsat have ret til at få forlænget barselsdagpengeperioden i 46-ugers perioden efter fødslen eller modtagelsen af barnet, hvis de er fraværende fra arbejdet under indlæggelsen.

Forældrene vil desuden fortsat kunne skiftes til at holde fravær under barnets indlæggelse og vil samlet set kunne forlænge fraværet med barselsdagpenge med op til 3 måneder. Hvis forældrene holder fravær samtidig, mens barnet er indlagt, vil forældrene ligeledes kun samlet set kunne forlænge fraværet med ret til barselsdagpenge med op til 3 måneder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.4.

Til nr. 6

Det fremgår af § 14 a, stk. 1, 1. pkt., at forældre, der får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hver har ret til ekstra fravær i 13 uger.

Det fremgår af § 14 a, stk. 1, 2. pkt., at adoptanter, som adopterer to eller flere børn født ved samme fødsel, hver har ret til ekstra fravær i 13 uger, hvis børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, at affatte 2. pkt. således, at for adoptanter, der adopterer to eller flere børn født ved samme fødsel, er det en betingelse for ret til fravær efter

1. pkt., at børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.

Forslaget vil betyde, at adoptanter vil blive omfattet af den gældende § 14 a, stk. 1, 1. pkt., på samme måde som andre forældre.

For adoptanter gælder det særlige, at børnene skal være under 1 år ved modtagelsen af børnene, hvilket er tydeliggjort i den foreslåede ændring til bestemmelsen.

Forslaget vil således indebære en rent sproglig ændring af bestemmelsen for at tilkendegive, at adoptanter er forældre på lige fod med andre forældre.

Samtidig vil forslaget sikre, at forældre, hvis forældreskab er fastslået som følge af en surrogataftale, jf. den foreslåede § 8 a, eller forældre, der er blevet forældre som følge af tidlig stedbarnsadoption, jf. den foreslåede § 8 b, omfattes af ordlyden af bestemmelsen i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., og dermed vil få ret til ekstra fravær i 13 uger, hvis de får to eller flere børn ved samme fødsel, idet de er omfattet af forældrebegrebet i den foreslåede ændring til § 23 a, stk. 1.

Hvis stedbarnsadoptanten ikke allerede har fået tildelt ekstra fravær efter § 14 a, stk. 3, vil stedbarnsadoptanten, når adoptionen er gennemført, således kunne få 13 ugers ekstra fravær som retlig forælder, efter den foreslåede ændring til § 14 a, stk. 1.

Til nr. 7

Det fremgår af § 14 a, stk. 2, at en forælder eller adoptant helt eller delvist kan overdrage sin ret til fravær efter stk. 1 til en social forælder, jf. § 23 a, stk. 3.

Det fremgår af 14 a, stk. 3, at en forælder eller adoptant, som er omfattet af stk. 1 og § 21 c, og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan ansøge om, at der tildeles op til 13 ugers fravær til et nærtstående familiemedlem, jf. § 23 c, stk. 2, eller en social forælder, jf. § 23 a, stk. 3.

Det foreslås i § 14 a, stk. 2 og 3 , at »adoptant« udgår.

Forslaget vil for det første indebære en rent sproglig ændring af bestemmelsen for at tilkendegive, at adoptanter er forældre på lige fod med andre forældre. For det andet vil forslaget sikre, at forældre, hvis forældreskab er fastslået som følge af en surrogataftale, jf. den foreslåede § 8 a, eller forældre, der er blevet forældre som følge af tidlig stedbarnsadoption, jf. den foreslåede § 8 b, omfattes af bestemmelserne, idet de falder ind under forældrebegrebet i den foreslåede ændring til § 23 a, stk. 1.

Til nr. 8

Det fremgår af § 14 a, stk. 6, at fraværet efter stk. 1, 1. pkt., skal holdes inden 1 år efter fødslen. Fraværet efter stk. 1, 2. pkt., skal holdes inden 1 år efter modtagelsen af børnene.

Det foreslås, at i § 14 a, stk. 6, ophæves 1. og 2. pkt. , og i stedet indsættes som 1. pkt. , at fraværet efter stk. 1 skal holdes inden 1 år efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbørnene.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring til § 14 a, stk. 1, hvorefter alle forældre bliver omfattet af samme bestemmelse.

Forslaget vil for det første indebære en rent sproglig ændring af bestemmelsen for at tilkendegive, at adoptanter er forældre på lige fod med andre forældre. For det andet vil forslaget sikre, at forældre, hvis forældreskab er fastslået som følge af en surrogataftale, jf. den foreslåede § 8 a, eller forældre, der er blevet forældre som følge af tidlig stedbarnsadoption, jf. den foreslåede § 8 b, omfattes af bestemmelsen, idet de falder ind under forældrebegrebet i den foreslåede ændring til § 23 a, stk. 1.

Til nr. 9

Det fremgår af § 14 a, stk. 6, 3. pkt., at overdraget fravær efter stk. 2 og tildelt fravær efter stk. 3 skal afholdes inden for samme perioder som angivet i 1. og 2. pkt.

Det foreslås i § 14 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver 2. pkt., at »og 2.« udgår.

Den foreslåede ændring indebærer, at 2. pkt. udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændringen af § 14 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., og der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 5, at ved fravær efter § 8 skal adoptanter så vidt muligt iagttage frister svarende til de i stk. 1-4 nævnte frister.

Efter § 15, stk. 1, skal en kvindelig lønmodtager med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. § 6, stk. 1. En kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage fraværsret efter § 7 a, skal senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver herom og om, hvorvidt hun ønsker at holde fravær efter § 9 i stedet.

Efter § 15, stk. 2, skal en kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 1, inden 6 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.

Efter § 15, stk. 3, skal en kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, overdraget orlov efter § 7 a eller fravær efter § 9 til afholdelse inden for de første 10 uger, senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.

Efter § 15, stk. 4, skal en lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær, jf. §§ 9, 10 og 14 a, eller til overdraget orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, inden 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf. Såfremt fraværsretten afholdes således, at lønmodtagerens fravær falder i flere perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og længden af senere fravær.

Af bemærkningerne til lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, spalte 4697-4724, fremgår det, at adoptanter efter ligebehandlingslovens § 10, stk. 6, hvis orlovens længde og placering ikke er fastlagt ved barnets modtagelse, skal iagttage de samme frister som gælder for andre forældre. Denne bestemmelse er videreført som stk. 5 i § 15 med den formulering, at adoptanter så vidt muligt skal iagttage frister svarende til de i stk. 1-4 nævnte. Det forventede modtagelsestidspunkt for barnet må anvendes som udgangspunkt i stedet for det forventede fødselstidspunkt. Det forventede modtagelsestidspunkt for et barn, der adopteres gennem en godkendt organisation, må baseres på en vurdering af den formidlende organisation.

Med ændringen af barselsloven i 2006 var det således hensigten at videreføre de hidtil gældende varslingsregler for adoptanter således, at adoptanterne så vidt muligt skulle iagttage de samme varslingsfrister som andre forældre, og dette er fortsat udtryk for gældende ret.

Det foreslås i § 15, stk. 5, at ændre »§ 8« til »§§ 8-8 b« og »adoptanter« til »forældre«.

Forslaget om at ændre adoptanter til forældre vil betyde, at ordlyden i bestemmelsen ændres for klart at tilkendegive, at adoptanter er forældre på lige fod med andre retlige forældre.

Forslaget vil således alene indebære en rent sproglig ændring af bestemmelsen og skyldes, at der ikke vurderes at være behov for sprogligt at nævne de enkelte forældregrupper, der skal være omfattet af bestemmelsen.

Der er ikke med forslaget tiltænkt en ændring af retstillingen i forhold til forældre, der har ret til fravær efter § 8.

Forslaget er endvidere en følge af forslaget om at indsætte en henvisning i § 15, stk. 5, til de foreslåede nye bestemmelser i §§ 8 a og 8 b om henholdsvis forældreskab fastslået efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c (surrogataftaler) og stedbarnsadoption efter § 5 a i adoptionsloven.

Der findes ikke i dag regler i barselsloven om forældreskab ved surrogataftaler eller stedbarnsadoption inden 1 år efter barnets fødsel.

De forældregrupper, der herefter vil være omfattet af bestemmelsen er adoptanter, herunder stedbarnsadoptanter og forældre, der opnår forældreskab på grundlag af en surrogataftale.

Forslaget vil betyde, at forældre, der ønsker at udnytte deres ret til fravær efter §§ 8 a og 8 b, så vidt muligt skal iagttage frister svarende til dem, der fremgår af § 15, stk. 1-4.

Forslaget vil indebære, at forældre omfattet af de foreslåede nye bestemmelser i §§ 8 a og 8 b, så vidt muligt skal iagttage de samme varslingsfrister som forældre, der er omfattet af § 8.

For forældre omfattet af § 8 (forældreskab ved adoption) følger det af de gældende regler, at iagttagelsen af varslingsfristerne regnes fra forældrenes modtagelse af barnet, da barnets fødselstidspunkt ofte ikke er relevant for forældrenes orlovsafholdelse.

For forældre, der er omfattet af de foreslåede nye bestemmelser i § 8 a (forældreskab ved surrogataftaler) efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c og § 8 b (stedbarnsadoption efter adoptionslovens § 5 a), vil barnets fødselstidspunkt være kendt af de tiltænkte forældre og af stedbarnsadoptanten.

På den baggrund foreslås det, at det efter de foreslåede §§ 8 a og 8 b er barnets forventede fødselstidspunkt, der lægges til grund, når forældrene så vidt det er muligt skal iagttage varslingsfristerne i § 15, stk. 1-4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 2.

Til nr. 11

Det fremgår af barselslovens § 20, at ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 13, 14 og 14 a og § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.

Det foreslås i § 20 at indsætte en henvisning til § 8 a, stk. 1 og 4, og § 8 b, stk. 2.

Forslaget vil betyde, at forældre, der får fastslået forældreskabet på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, og som får ret til 6 ugers fravær efter den foreslåede § 8 a, stk. 1, i 10-ugers perioden efter barnets fødsel, vil få ret til barselsdagpenge under fraværet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28.

Forslaget vil endvidere betyde, at en surrogatmor, der er socialt sikret i Danmark, og som efter den foreslåede § 8 a, stk. 4, vil få ret til fravær efter § 6 og § 7, stk. 1, og i tilfælde af graviditetsbetinget sygefravær efter fødslen kan forlænge fraværsretten efter § 7, stk. 1, op til 46 uger efter barnets fødsel, vil få ret til barselsdagpenge under det fulde fravær efter den foreslåede § 8 a, stk. 4, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28.

Retten til at forlænge fraværet efter § 7, stk. 1, i tilfælde af graviditetsbetinget sygefravær efter fødslen, vil gælde, indtil surrogatmoren raskmeldes, dog højst op til 46 uger efter barnets fødsel.

Ved graviditetsbetinget sygefravær forstås sygdom i forbindelse med graviditeten eller fødslen.

Endelig vil forslaget betyde, at en forælder, der efter i § 5 a i adoptionsloven stedbarnsadopterer et barn inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, og som efter den foreslåede § 8 b, stk. 2, får ret til op til 2 ugers fravær til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, vil få ret til barselsdagpenge i det omfang, der er ret til fravær.

Hvis stedbarnsadoptionen f.eks. gennemføres 8 uger efter barnets fødsel, vil forælderen få ret til fravær med barselsdagpenge i 2 uger, som skal holdes inden 10 uger efter barnets fødsel.

Gennemføres stedbarnsadoptionen senere end 10 uger efter barnets fødsel, vil forælderen hverken have ret til fravær eller barselsdagpenge i 10 ugers perioden efter barnets fødsel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1 og 2.2.2.2.

Til nr. 12

En mand, med hvis sæd en surrogatmor er blevet gravid, anses normalt efter børneloven for barnets retlige far, og han har efter barselsloven ret til fravær og barselsdagpenge. Den retlige fars eventuelle partner, der er tiltænkt som forælder til barnet (som enten mor eller medfar), har ikke selvstændige barselsrettigheder efter barselsloven, da pågældende ikke anses for forælder. En surrogatmor er efter gældende regler i børneloven mor til barnet. Hun har derfor barselsrettigheder efter barselsloven.

Den retlige fars ret til barselsdagpenge for fravær efter §§ 9 og 10 (dvs. fravær, der som udgangspunkt afholdes efter 10 uger efter barnets fødsel) fremgår af §§ 21-21 c, hvorefter barselsdagpenge tildeles med udgangspunkt i forældrenes familiemæssige situation på tidspunktet for barnets fødsel.

§ 21 finder anvendelse, hvis forældrene bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel.

Det fremgår af § 21, stk. 1, 1. pkt., at ved fravær efter §§ 9 og 10 har en mor ret til barselsdagpenge i 14 uger, og en far eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c. Videre fremgår det af § 21, stk. 1, 2. pkt., at hver adoptant har ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.

En far, der har fået barn ved hjælp af en surrogatmor, vil typisk ikke bo sammen med surrogatmoren, og han vil derfor enten være omfattet af § 21 b, der anvendes for forældre, der ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel, eller af § 21 c, der anvendes for soloforældre.

Hvis barnet bor hos faren, har faren ret til barselsdagpenge i 22 uger efter § 21, stk. 1, og i yderligere 13 uger efter § 21 b, stk. 1, 1. pkt., indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Har faren eneforældremyndigheden over barnet, har han derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge, jf. § 21 b, stk. 1, 2. pkt., dvs. faren kan have ret til i alt 44 ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9.

Hvis surrogatmoren efter lovgivningen i fødselslandet ikke anses for forælder til barnet, anses den retlige far for soloforælder, jf. § 12, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022.

Efter § 21 c, stk. 1, har en far, der er soloforælder på tidspunktet for barnets fødsel, ret til barselsdagpenge i 22 uger efter § 21, stk. 1, og i 22 uger efter § 21 c, stk. 1, indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, dvs. faren har ret til 44 ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9.

En surrogatmor, der er socialt sikret i Danmark, har ret til barselsdagpenge i 9 uger ved fravær efter § 9, hvis barnet bor hos faren, jf. § 21 b, stk. 2. Da det er et almindeligt krav for at have ret til barselsdagpenge, at forælderen er sammen med barnet, vil en surrogatmor efter den 10. uge efter barnets fødsel formentlig ikke udnytte retten til fravær efter § 9 med barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 2, idet hensigten med surrogataftalen er, at barnet er hos de tiltænkte forældre. Hvis surrogatmoren bor i udlandet og ikke er socialt sikret i Danmark, har surrogatmoren ikke rettigheder efter barselsloven.

Efter gældende regler kan en forælder helt eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b, 21 c og § 23, stk. 2, jf. dog § 21, stk. 3, til en social forælder, jf. § 23 b, stk. 3, 1. pkt.

En social forælder er defineret i barselslovens § 23 a, stk. 3. Det fremgår af bestemmelsen, at ved social forælder i barselsloven forstås: 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, 2) en kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, 3) en kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

En solofar, der er omfattet af § 21 c, stk. 1, kan således overdrage op til 44 ugers fravær med barselsdagpenge til en social forælder, med undtagelse af 9 ugers øremærket barselsdagpenge, hvis solofaren er lønmodtager, jf. § 21, stk. 3. Der kan ske overdragelse til en social forælder, selvom faren ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens §§ 27 eller 28, jf. § 23 b, stk. 3, 2. pkt.

En solofar kan på denne måde efter reglerne om overdragelse til sociale forældre dele sin ret til fravær med barselsdagpenge med sin ægtefælle eller samlever, jf. § 23 a, stk. 3, nr. 1, der er tiltænkt som forælder til barnet, og som ikke har en selvstændig ret til fravær med barselsdagpenge efter gældende regler.

Barselsloven indeholder ikke udtrykkelige regler, der regulerer en stedbarnsadoptants ret til fravær og barselsdagpenge, når barnet har en retlig forælder, og dennes partner stedbarnsadopterer barnet på et tidligt tidspunkt efter barnets fødsel.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1.1 og 2.2.2.2.1.

Det foreslås, at § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes, at forældre med ret til fravær efter § 8, stk. 7, og § 8 a, stk. 2, har hver ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c. En forælder med ret til fravær efter § 8 b, stk. 1, har ret til barselsdagpenge i 9 uger indtil 1 år efter barnets fødsel jf. dog § 21 a og § 21 c, stk. 2.

Bestemmelsen i § 21 regulerer retten til barselsdagpenge for forældre, der bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse.

Forslaget til 2. pkt. vil betyde, at for adoptanter, jf. § 8, stk. 7, videreføres retten til barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10 uændret, og hver adoptant har fortsat ret til 18 ugers barselsdagpenge ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter barnets modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.

For forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, og som efter den foreslåede § 8 a, stk. 2, hver vil få ret til fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10, vil forslaget betyde, at hver forælder vil få ret til barselsdagpenge i 18 uger under fravær efter §§ 9 og 10.

Forslaget vil indebære, at den forælder, som er retlig forælder til et barn, der er født af en surrogatmor (en mand, der har leveret sæd til surrogatmor), fremover omfattes af reglerne for tiltænkte forældre, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 2. Den tiltænkte forælder, der er retlig far, vil således ikke have ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, 1. pkt., jf. §§ 21 a-21 c, men vil blive omfattet af den foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 2. pkt., jf. dog §§ 21 a-21 c.

Forslaget vil sikre, at forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, vil have samme ret til barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10 som adoptanter har efter gældende regler. Forslaget vil endvidere sikre, at begge tiltænkte forældre vil få samme ret til barselsdagpenge under fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10.

Forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, og som ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel, vil være omfattet af § 21 b, som giver den forælder, der har barnet boende, udover ret til barselsdagpenge efter den foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 2. pkt., hvor der vil være ret til 18 ugers barselsdagpenge, yderligere ret til barselsdagpenge i 13 uger ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter barnets fødsel.

Hvis forælderen har eneforældremyndighed over barnet, har forælderen derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge, jf. § 21 b, stk. 1, hvilket betyder, at bopælsforælderen kan få i alt 40 ugers barselsdagpenge til fravær efter § 9, stk. 1, og § 10. På tidspunktet for ansøgningen skal forælderen have eneforældremyndigheden over barnet, jf. § 11, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022.

Den forælder, som barnet ikke bor hos, vil have ret til 9 ugers barselsdagpenge, jf. barselslovens § 21 b, stk. 2.

Hvis der er én forælder, som får fastslået forældreskab på baggrund af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, omfattes forælderen af barselslovens § 21 c (soloforælder), som udover ret til barselsdagpenge efter den foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 2. pkt., hvor der vil være ret til barselsdagpenge i 18 uger, vil give forælderen ret til yderligere barselsdagpenge i 22 uger ved fravær efter barselslovens § 9.

Soloforælderen vil således kunne opnå i alt 40 uger med barselsdagpenge til fravær efter § 9, stk. 1, og § 10.

Fravær efter § 9 med barselsdagpenge efter §§ 21- 21 c skal som udgangspunkt holdes inden 1 år efter barnets fødsel. Forælderen vil dog også have mulighed for at holde fravær efter § 9 med barselsdagpenge senere end 1 år efter barnets fødsel, hvis fraværet kan udskydes ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejdet inden 1 år efter barnets fødsel, jf. barselslovens § 11, § 12, stk. 3 og § 23. Denne mulighed skal imidlertid ses i sammenhæng med, at lønmodtagere vil skulle holde de 9 ugers fravær med øremærkede barselsdagpenge inden for det første år efter barnets fødsel, jf. den gældende § 21, stk. 3. Selvstændige, der ikke er omfattet af den øremærkede barsel, vil ved genoptagelse af arbejdet imidlertid kunne holde fraværet med barselsdagpenge frem til barnet er 9 år, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Fraværet med barselsdagpenge vil også kunne holdes i op til 3 år efter barnets fødsel, hvis forælderen er lønmodtager og har en barselshindring efter § 21, stk. 3, 2. pkt.

Henvisningen i det foreslåede 2. pkt. til § 21 a vil betyde, at en forælder, der inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse skifter beskæftigelsesmæssig status til lønmodtager, og som allerede har modtaget barselsdagpenge til barnet som selvstændig eller ledig, vil få ret til barselsdagpenge i op til 9 uger som lønmodtager. Henvisningen til §§ 21 b og 21 c, vil betyde, at forældre, der får fastslået forældreskab efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, også er omfattet af §§ 21 a-21 c, som bl.a. regulerer retten til barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10 for forældre, der ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, jf. § 21 b, og i tilfælde, hvor der kun er én forælder til barnet, jf. § 21 c.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, 3. pkt. , vil medføre, at en forælder, som har stedbarnsadopteret et barn, vil få ret til barselsdagpenge i 9 uger inden for det første år efter barnets fødsel. Fraværet vil dog ikke kunne afholdes, før stedbarnsadoptionen er gennemført, jf. den foreslåede § 8 b, stk.

1. Der vil derfor heller ikke kunne udbetales barselsdagpenge efter den foreslåede bestemmelse før dette tidspunkt. Er stedbarnsadoptionen først godkendt på et tidspunkt, hvor der ikke kan afholdes 9 ugers fravær, vil stedbarnsadoptanten kun få ret til barselsdagpenge for de uger, der kan holdes inden 1 år efter barnets fødsel.

Henvisningen i det foreslåede 3. pkt. til § 21 a vil betyde, at en stedbarnsadoptant, der har udnyttet sin ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, som andet end lønmodtager, kan opnå ret til op til 9 ugers barselsdagpenge, hvis stedbarnsadoptanten skifter status til lønmodtager. Henvisningen til § 21 c, stk. 2, vil betyde, at i tilfælde af, at barnets anden forælder dør efter barnets fødsel, vil stedbarnsadoptanten have ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 21 c, stk. 1, og § 23, stk. 1 og 2.

Barselslovens almindelige regler om barselsdagpenge for fravær efter § 9 vil gælde for stedbarnsadoptantens ret til barselsdagpenge.

Det vil f.eks. betyde, at en stedbarnsadoptant, der er lønmodtager, ikke vil kunne overdrage de 9 uger med barselsdagpenge til den anden forælder. Omvendt vil stedbarnsadoptanten kunne overdrage retten til de 9 ugers barselsdagpenge, hvis pågældende ikke er lønmodtager.

Det vil også betyde, at den anden forælder vil kunne overdrage sin ret til barselsdagpenge til stedbarnsadoptanten efter den gældende § 21, stk. 2, når stedbarnsadoptionen er godkendt.

Det vil endvidere betyde, at retten til barselsdagpenge ved fravær efter barselslovens §§ 9 og 10 som udgangspunkt vil skulle udnyttes efter den 10. uge efter barnets fødsel men inden 1 år efter barnets fødsel. Stedbarnsadoptanten vil dog have mulighed for at kunne påbegynde fravær efter § 9 i 10 ugers-perioden efter barnets fødsel, jf. § 8 b, stk. 1, 2. pkt., hvis stedbarnsadoptionen er godkendt på dette tidspunkt

Forælderen vil også have mulighed for at holde fravær efter § 9 med barselsdagpenge senere end 1 år efter barnets fødsel, hvis fraværet kan udskydes ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejdet inden 1 år efter barnets fødsel, jf. barselslovens § 11, § 12, stk. 3, og § 23. Denne mulighed skal ses i sammenhæng med, at lønmodtagere vil skulle holde de 9 ugers orlov med øremærkede barselsdagpenge inden for det første år efter barnets fødsel, jf. den gældende § 21, stk. 3. Selvstændige vil imidlertid kunne holde fraværet med barselsdagpenge frem til barnet er 9 år, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Fraværet med barselsdagpenge vil også kunne holdes i op til 3 år efter barnets fødsel, hvis forælderen er lønmodtager og har en barselshindring efter § 21, stk. 3, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1 og 2.2.2.2.

Til nr. 13

Det fremgår af barselslovens § 21 c, stk. 1, at hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, har forælderen ud over ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Det fremgår af § 21 c, stk. 2, at hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har den efterlevende forælder ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, medmindre den efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af § 21 c, stk. 3, at hvis en adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har den efterlevende adoptant ret til den afdøde adoptants uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6, og barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, medmindre den efterlevende adoptant har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 21 c at ophæve stk. 2 og 3 , og i stedet indsætte som stk. 2 , at hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har den efterlevende forælder ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6, og § 8 a, stk. 1, og barselsdagpenge efter stk. 1, § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, medmindre den efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Sammenskrivningen af de gældende stk. 2 og 3, vil betyde, at alle forældre (både genetiske forældre, adoptanter og forældre, der får fastslået forældreskabet på grundlag af en surrogataftale) vil blive omfattet af den samme bestemmelse.

Forslaget vil således indebære, at også forældre, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, jf. den foreslåede § 8 a, får samme ret til at få den afdøde forælders uudnyttede uger med fravær efter den foreslåede § 8 a, stk. 1, og ret til barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, som adoptanter har efter gældende regler, medmindre den efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget vil endvidere indebære, at en stedbarnsadoptant vil have ret til en afdød forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 21 c, stk. 1, og § 23, stk. 1 og 2.

Til nr. 14

Efter barselsloven skal en forælder som altovervejende hovedregel afholde fravær med ret til barselsdagpenge senest 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, medmindre arbejdet efter aftale med en arbejdsgiver helt eller delvis genoptages eller påbegyndes, og det i den forbindelse aftales, at fraværet forlænges eller udskydes. En lønmodtager eller en selvstændig kan derudover også ensidigt udskyde op til 5 ugers fravær med barselsdagpenge. Det udskudte fravær skal holdes, inden barnet fylder 9 år. Disse regler fremgår af §§ 11, 12 og 23.

Efter § 14 a, stk. 1, har forældre, der får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hver ret til ekstra fravær i 13 uger. Adoptanter, som adopterer to eller flere børn født ved samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13 uger, hvis børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.

Efter § 14 a, stk. 6, skal fraværet efter stk. 1, 1. pkt., holdes inden 1 år efter fødslen. Fraværet efter stk. 1, 2. pkt., skal holdes inden 1 år efter modtagelsen af adoptivbørnene.

Det ekstra fravær, der gives efter § 14 a, stk. 1, betyder, at en forælder i visse tilfælde kan have ret til mere end 52 ugers fravær med barselsdagpenge, som skal holdes inden for børnenes første år. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en soloforælder får tvillinger, idet en soloforælder i forvejen har ret til 46 ugers barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, og § 21 c, stk. 1. Det vil også være tilfældet i situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, hvor den forælder, som børnene bor hos, i forvejen har ret til 46 ugers barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, hvis forælderen har eneforældremyndigheden over børnene.

Det foreslås, at der som § 21 d indsættes en ny bestemmelse, hvorefter en forælder, der har ret til barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og 21 c, for fravær efter § 7, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, §§ 9, 13 14, og 14 a. stk. 1 i mere end 52 uger efter børnenes fødsel eller modtagelse, kan få udbetalt barselsdagpenge under fravær efter § 9 for det antal uger, forælderen har ret til ud over 52 uger, der holdes senest 16 måneder efter børnenes fødsel eller modtagelse, jf. dog § 21, stk. 3.

Forslaget vil betyde, at en forælder, der er soloforælder, jf. § 21 c eller eneforælder, der har forældremyndigheden alene, jf. § 21 b, og som får flerlinger, og dermed har ret til barselsdagpenge i mere end 52 uger, vil kunne holde de overskydende uger med barselsdagpenge i en forlænget periode på 4 måneder efter børnenes første år eller modtagelse. Det samme vil gælde for forældre, der opnår ret til barselsdagpenge i mere end 52 uger som følge af fravær efter §§ 13 eller 14. Herved sikres forælderen mulighed for at holde hele det tildelte fravær med ret til barselsdagpenge. Det vil alene være de uger, der ligger ud over 52 uger, der kan holdes i den forlængede periode.

Muligheden for at kunne holde fravær i en forlænget periode vil bl.a. være relevant i disse situationer: For det første hvis en soloforælder får flerlinger, hvorefter forælderen har ret til 46 ugers fravær med barselsdagpenge og ekstra 13 ugers fravær med barselsdagpenge efter § 14 a, stk. 1. I den situation vil forælderen have ret til 59 ugers fravær med barselsdagpenge, jf. §§ 20, 21 og 21 c.

For det andet vil tilsvarende gælde for en eneforælder til flerlinger, som har forældremyndigheden over begge børn alene, jf. § 21 b, og § 14 a, stk. 1. En eneforælder, som har forældremyndigheden over børnene alene, jf. § 21 b, og § 14 a, stk. 1, vil således have sin individuelle ret til 10 ugers orlov inden for de første 10 uger efter fødslen efter § 7, stk. 1, hvis det er en mor. Herefter har hun ret til 14 ugers fravær med barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, 13 ugers fravær med barselsdagpenge jf. § 21 b, stk. 1, 1. pkt., 13 ugers fravær med barselsdagpenge pga. flerlinger jf. § 14 a, stk. 1, jf. § 20 samt yderligere 9 ugers fravær med barselsdagpenge, hvis mor har eneforældremyndigheden over børnene jf. § 21 b, stk. 1, 2. pkt., dvs. i alt en fraværsret med barselsdagpenge på 59 ugers fravær med barselsdagpenge.

Hvis det er en far eller medmor, der er eneforælder og har forældremyndigheden over begge børn alene, jf. § 21 b, og § 14 a, stk. 1, vil forælderen have sin individuelle ret til 2 ugers fædre/medmødreorlov inden for de første 10 uger efter fødslen efter § 7, stk. 3. Herefter har far/medmor 22 ugers fravær med barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, 13 ugers fravær med barselsdagpenge på grund af tvillinger, jf. § 14 a, stk. 1, jf. § 20, 13 ugers fravær med barselsdagpenge jf. § 21 b, stk. 1, 1. pkt., samt yderligere 9 ugers fravær med barselsdagpenge, hvis far eller medmor er eneforældremyndighedsindehaver over børnene jf. § 21 b, stk. 1, 2. pkt., dvs. i alt en fraværsret med barselsdagpenge på 59 ugers fravær med barselsdagpenge.

Med forslaget vil forælderen bl.a. kunne holde 7 ugers fravær med barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, eller § 21 c, stk. 1, i den forlængede periode på 4 måneder. Dette vil betyde, at senest 16 måneder efter børnenes fødsel eller modtagelse skal det fulde fravær være holdt, medmindre der sker udskydelse af fraværet med barselsdagpenge i forbindelse med forælderens genoptagelse af arbejdet, jf. §§ 12 og 23.

Forslaget vil ikke ændre ved, at de 13 ugers fravær efter § 14 a, stk. 1, ikke kan holdes efter børnene er fyldt 1 år, da dette fravær skal være holdt, inden børnene fylder 1 år, eller inden 1 år efter modtagelsen af børnene jf. § 14 a, stk. 6. Tilsvarende vil fraværet med 9 ugers øremærkede barselsdagpenge fortsat skulle holdes senest 1 år efter fødselstidspunktet eller modtagelsen af børnene, jf. § 21, stk. 3. Det vil således være fravær efter § 9 - bortset fra de 9 ugers fravær med øremærkede barselsdagpenge, hvis forælderen er lønmodtager - som kan holdes i den forlængede periode på 4 måneder efter børnene er fyldt 1 år eller efter børnenes modtagelse.

Fravær med barselsdagpenge ud over 52 uger behøver for lønmodtagere ikke at blive holdt i forlængelse af det fravær, som holdes inden for de første 52 uger.

Ugerne ud over de 52 uger vil kunne varsles til afholdelse på et hvilket som helst tidspunkt indenfor 16 måneders perioden efter § 15, stk. 4. Fraværet skal således varsles over for arbejdsgiveren senest 6 uger efter børnenes fødsel. Samme uger vil ligeledes efter aftale med en arbejdsgiver kunne afholdes frem til 9 år efter børnenes fødsel, jf. § 12, stk. 3. Selvstændige erhvervsdrivende vil ligeledes kunne holde fraværet med barselsdagpenge, frem til børnene fylder 9 år på samme måde som andet fravær efter § 9. Ledige med ret til barselsdagpenge vil skulle holde det overskydende fravær i den forlængede periode, idet ledige ikke kan forlænge eller udskyde fraværet.

Retten til at afholde de overskydende uger ud over 52 uger med barselsdagpenge inden for de første 16 måneder efter børnenes fødsel eller modtagelse kan ske samtidig med, at forælderen forlænger, udskyder eller overdrager fravær med barselsdagpenge til et eller flere nærtstående familiemedlemmer eller en eller flere sociale forældre.

De 52 ugers fravær med barselsdagpenge, der som udgangspunkt skal holdes, inden børnene fylder 1 år, vil bortset fra fravær efter § 14 a, stk. 1, og fravær med 9 ugers øremærkede barselsdagpenge efter § 21, stk. 3, således kunne forlænges og/eller udskydes efter reglerne i §§ 10-12 til afholdelse senere end 1 år efter børnenes fødsel eller modtagelse, hvor der vil være ret til barselsdagpenge efter § 23 under det forlængede eller udskudte fravær.

Samtidig vil en soloforælder, jf. § 21 c, kunne overdrage fravær med barselsdagpenge til enten en eller flere sociale forældre eller et eller flere nærtstående familiemedlemmer efter § 23 b, stk. 1-3, eller § 23 c, stk. 1, og en forælder, der har eneforældremyndigheden over børnene, jf. § 21 b, stk. 1, dvs. en forælder, der boede alene med børnene på fødselstidspunktet, vil kunne overdrage sin ret til barselsdagpenge til en eller flere sociale forældre eller den anden forælder efter § 23 b, stk. 1-3, eller § 21, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.5.

Til nr. 15

Det fremgår af barselslovens § 23 a, stk. 1, at ved forælder i loven forstås en mor, far, medmor eller adoptant.

Barselsloven tager sit afsæt i børnelovens regler om forældreskab i forhold til, at alene forældre i henhold til børnelovens bestemmelser om moderskab, faderskab og medmoderskab samt adoptionslovens bestemmelser om adoptanter, har ret til fravær efter barselsloven. Det bemærkes, at forældreskab, der følger af dansk international privatret, også er omfattet af barselsloven.

Det foreslås at affatte § 23 a, stk. 1, således, at ved forælder i denne lov forstås en mor, far, medmor, adoptant, eller en forælder, der har fået fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.

Forslaget vil betyde, at de gældende regler for, hvem der anses for forældre efter barselsloven, videreføres, dvs. en forælder er en mor, far, medmor og adoptant, herunder en stedbarnsadoptant. Herudover vil forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børneloven, blive anset for forældre efter barselsloven. Retsvirkningen af at blive anset for forælder efter barselsloven er, at forælderen har ret til barselsfravær og barselsdagpenge.

Forældreskab, der etableres på grundlag af en surrogataftale, omfatter par bestående af en kvinde og en mand, et par bestående af to mænd, et par bestående af to kvinder, en enlig mand eller en enlig kvinde, jf. forslaget til § 30 c i børneloven.

I relation til barselsloven vil barselsrettigheder (fravær og barselsdagpenge) til forældrene blive tildelt på grundlag af forældreskabet fastslået efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, men børnelovens begreber for forælderen som mor, far, medmor eller medfar, anvendes ikke i barselsloven for forældre, der får fastslået forældreskabet på denne måde.

Forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, vil få samme barselsret (fravær og barselsdagpenge) som adoptanter har, hvor der ikke skelnes mellem, om forælderen er far eller mor, da begge forældre får den samme ret til fravær med barselsdagpenge. Det samme er tilfældet, hvis der kun er én tiltænkt forælder, hvor forældreskab fastslås på grundlag af en surrogataftale. Hvis der kun er én forælder, tages der højde for dette i tildelingen af barselsretten.

Der henvises til bemærkningerne til § 10, nr. 2, 11 og 12, om retten til fravær og barselsdagpenge til forældre, der får fastslået forældreskab efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1.

Til nr. 16

Det fremgår af barselslovens § 24, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter §§ 18-23 og regler om administrationen efter §§ 23 a-23 c om en forælders ret til at overdrage uger med barselsdagpenge til sociale forældre og til et nærtstående familiemedlem og om krav til dokumentationen.

Det foreslås i § 24 at indsætte som stk. 2, at beskæftigelsesministeren desuden kan fastsætte nærmere regler om administration af reglerne efter §§ 8 a og 8 b og regler om den dokumentation, forældrene skal fremlægge for at få ret til barselsdagpenge efter §§ 20-21 c.

Bemyndigelsen forventes blandt andet at blive anvendt til at fastsætte regler om, at forældre, der har fået fastslået forældreskab på baggrund af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, vil skulle søge Udbetaling Danmark om udbetaling af barselsdagpenge, og det forventes ligeledes, at der vil blive fastsat regler om fremgangsmåden i forbindelse med ansøgningen. Tilsvarende regler forventes at blive fastsat for en stedbarnsadoptant, jf. § 5 a i adoptionsloven, der med den foreslåede § 8 b vil få tildelt barselsrettigheder, hvis adoptionen er godkendt tidligt efter barnets fødsel.

Desuden forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at Udbetaling Danmark kan kræve dokumentation fra forældrene for, at betingelserne for forældreskab er opfyldt. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1 og 2.2.2.2.

Til nr. 17

Det fremgår af barselslovens § 25 b, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Reglerne i § 25 b betyder, at hvis lønmodtageren ikke får løn fra en arbejdsgiver eller ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse, optjener lønmodtageren ferieydelse under det fravær, der er omfattet af bestemmelsen. Det er ikke et krav, at lønmodtageren får udbetalt barselsdagpenge efter loven under fraværet og opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager ved påbegyndelse af ferien. Det afgørende er alene, om lønmodtageren er i et ansættelsesforhold på tidspunktet, hvor ferieydelsen optjenes.

Det fremgår af § 25 d, stk. 1, 1. pkt., at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet. Det fremgår af 2. pkt., at en far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.

Reglerne i § 25 d betyder, at hvis den omfattede personkreds ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse på ferietidspunktet, optjener vedkommende ferieydelse, forudsat at der udbetales barselsdagpenge under fraværet. Når ferien holdes, skal barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere i § 27 være opfyldt på ferietidspunktet.

Det foreslås, at der i § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og § 25 d, stk. 1, 1. pkt., efter »stk. 6, 1. pkt.,« indsættes »§ 8 a, stk. 1 og 4,«.

Forslaget til § 25 b, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at tiltænkte forældre, der opnår forældreskab efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c som følge af en surrogataftale, sikres ret til optjening af ferieydelse på samme måde som øvrige forældre, hvis de under fraværet er i et ansættelsesforhold. Det vil ikke være en betingelse, at den tiltænkte forælder har ret til barselsdagpenge under fraværet. Det vil desuden ikke være en betingelse, at lønmodtageren har ret til barselsdagpenge, når ferien holdes.

Tiltænkte forældre, som er i et ansættelsesforhold, og som hver har ret til 6 ugers fravær efter den foreslåede § 8 a, stk. 1, inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, vil optjene ferieydelse efter den foreslåede ændring til § 25 b, stk. 1, uanset om forælderen får udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Tilsvarende vil en surrogatmor, der er i et ansættelsesforhold, og som har ret til fravær efter den foreslåede § 8 a, stk. 4, optjene ret til ferieydelse. Det vil i den forbindelse være en betingelse, at surrogatmoren er socialt sikret i Danmark, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 4.

Forslaget vil betyde, at hvis de tiltænkte forældre og surrogatmoren som lønmodtager ikke får løn fra en arbejdsgiver eller ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse, vil de optjene ferieydelse under fraværet efter de foreslåede § 8 a, stk. 1 og 3. Det vil ikke være et krav, at de tiltænkte forældre og surrogatmoren som lønmodtagere får udbetalt barselsdagpenge efter loven under fraværet, og det vil ikke være et krav, at de tiltænkte forældre eller surrogatmoren opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager ved påbegyndelse af ferien. Det afgørende er alene, om lønmodtageren er i et ansættelsesforhold på tidspunktet, hvor ferieydelsen optjenes.

Forslaget til § 25 d, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at tiltænkte forældre og surrogatmoren også vil kunne optjene ret til ferieydelse, hvis de ikke er i et ansættelsesforhold under fraværet efter den foreslåede § 8 a, stk. 1 og 4.

Hvis de tiltænkte forældre eller surrogatmoren ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse på ferietidspunktet, vil de kunne have ret til ferieydelse, forudsat at der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet. Når ferien holdes, vil barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere i § 27 desuden skulle være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1. og 2.2.2.2.