Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) § 1

Til nr. 1

Faderskab og medmoderskab fastslås efter kapitel 1 og 1 a i børneloven som udgangspunkt ved, at personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel og registrerer faderskab og medmoderskab.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.1.

Det foreslås, at der i børneloven indsættes et nyt kapitel 1 b med titlen: »Registrering af forældreskab i forbindelse med fødslen på grundlag af danske altruistiske surrogataftaler«.

Videre foreslås det, at der i dette kapitel som § 3 d, stk. 1, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvoraf det følger, at fødes et barn af en surrogatmor som led i en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30 b, registrerer Familieretshuset i forbindelse med fødslen som forældre eller forælder til barnet dem eller den, der efter § 30 c anses som mor, far, medmor eller medfar til barnet. Ved en surrogatmor forstås en kvinde, der efter aftale føder et barn, som et par eller en enkelt person skal være forældre eller forælder til i stedet for surrogatmoren.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at begrebet surrogatmor defineres i børneloven. Herudover vil forslaget regulere Familieretshusets registrering af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale i forbindelse med fødslen, når aftalen er godkendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Endvidere vil forslaget betyde, at forældreskab på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale vil kunne registreres i forbindelse med fødslen. Ligesom ved registrering af faderskab og medmoderskab efter børnelovens kapitel 1 og 1 a vil registreringen af forældreskabet have materiel virkning fra barnets fødsel.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 3 d ligesom de andre bestemmelser om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med fødslen kun vil finde anvendelse, hvis barnet er født i Danmark. Er barnet født i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, må forældreskabet efter barnets flytning til Danmark søges fastslået ved anerkendelse eller afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i §§ 30 e og 30 f i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Når de tiltænkte forældres eller den tiltænkte eneforælders forældreskab er registreret efter den foreslåede § 3 d, vil personregisterførerens registrering af surrogatmoren som mor til barnet blive slettet. Dette skal ses i sammenhæng med, at surrogatmoren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel i overensstemmelse med § 30 i børneloven blev registreret som barnets mor. Registrering af forældreskabet vil betyde, at surrogatmoren ikke længere vil blive anset som mor til barnet. Der henvises til § 30 i børneloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9.

Det bemærkes videre, at surrogatmorens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner efter §§ 1 og 3 a i børneloven i forbindelse med registreringen af fødslen ligeledes af personregisterføreren registreres som far eller medmor til barnet. I forbindelse med en efterfølgende registrering af forældreskab på grundlag af surrogataftalen vil Familieretshuset skulle slette registreringen af dette faderskab eller medmoderskab. Dette vil kunne ske inden for rammerne af den gældende ordning. Der henvises til Folketingstidende, 2021-22, tillæg A, L 65 som fremsat, side 24.

Med stk. 2 foreslås det, at registrering efter stk. 1. er betinget af, at følgende fremlægges:

1. Erklæring fra surrogatmoren om, at hun genbekræfter den danske altruistiske surrogataftale, og at hun i anledning af aftalen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Surrogatmorens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner skal tiltræde erklæringen.

2. Anmodning fra dem eller den, der efter § 30 c anses som mor, far, medmor eller medfar til barnet, om at blive registreret som forældre eller forælder til barnet i overensstemmelse med aftalen, og erklæring fra dem eller den om, at der i anledning af aftalen hverken er eller vil blive ydet vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, til surrogatmoren.

3. Erklæring fra surrogatmorens eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller samlever, om, at ægtefællen, den registrerede partner eller samleveren i anledning af aftalen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Registreringen vil skulle ske på grundlag af fremlæggelse af de erklæringer m.v., der fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 3 d, stk. 2, nr. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, nr. 1, i børneloven vil indebære, at registreringen af forældreskabet vil være betinget af fremlæggelse af en erklæring fra surrogatmoren, om, at hun genbekræfter surrogataftalen, og at hun i anledning af aftalen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Dette vil også omfatte vederlag m.v., der kommer fra andre end de tiltænkte forældre, f.eks. barnets kommende bedsteforældre, og vederlag m.v., der betales til andre, men som direkte eller indirekte vil komme surrogatmoren til gode.

Surrogatmorens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner vil skulle tiltræde erklæringen. Baggrunden for det er, at en eventuel ægtefælle eller registrerede partner til surrogatmoren som nævnt ovenfor efter §§ 1 og 3 a i udgangspunktet registreres som far eller medmor til barnet umiddelbart efter fødslen, og at disse forældre vil skulle godkende, at forældreskabet overføres til det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, nr. 2, i børneloven vil betyde, at registreringen af forældreskabet ligeledes vil være betinget af fremlæggelse af en anmodning fra den eller dem, der efter den foreslåede bestemmelse i § 30 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, anses som mor, far, medmor eller medfar til barnet, om at blive registreret som forældre eller forælder til barnet i overensstemmelse med aftalen, og erklæring fra dem eller den om, at de i anledning af aftalen hverken har ydet eller vil yde vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, til surrogatmoren.

Endelig vil den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, nr. 3, i børneloven indebære, at registreringen af forældreskab også vil være betinget af fremlæggelse af en erklæring fra surrogatmorens eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller samlever om, at ægtefællen, den registrerede partner eller samleveren i anledning af aftalen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, i anledning af aftalen. Denne erklæring vil kun skulle fremlægges, hvis surrogatmoren på fødselstidspunktet har en ægtefælle, registrerede partner eller samlever, eller hvis det fremgår af godkendelsen af surrogataftalen, at surrogatmoren på aftaletidspunktet havde en ægtefælle, registreret partner eller samlever. Fremgår det af godkendelsen, at surrogatmoren på aftaletidspunktet havde en ægtefælle, registreret partner eller samlever, og er dette ikke længere tilfældet, vil dette skulle godtgøres, f.eks. ved opslag i CPR eller ved fremlæggelse af dokumentation for f.eks. skilsmisse, der er meddelt i udlandet.

Om det foreslåede vederlagsforbud henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne dertil.

Erklæringerne vil skulle fremlægges inden udløbet af 4-ugersfristen i § 7, stk. 1, i børneloven. Det følger således af denne bestemmelse, at registreres forældreskabet ikke inden 4 uger efter fødslen, rejser Familieretshuset sag. Registreres forældreskabet ikke i forbindelse med registeringen af fødslen, vil det kunne anerkendes, eller der vil kunne træffes afgørelse herom. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i §§ 30 e og 30 f i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Med hensyn til situationer, hvor Familieretshuset undtagelsesvist finder, at betingelserne for at registrere forældreskabet ikke er opfyldt, f.eks. fordi en af parterne ikke afgiver de nødvendige erklæringer efter det foreslåede stk. 2, vil der i registreringsbekendtgørelsen blive fastsat regler om, at Familieretshuset straks vil skulle indlede sag efter § 7 i børneloven. Under den sag vil Familieretshuset kunne træffe afgørelse om forældreskabet efter den foreslåede § 30 f i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Efter § 33, stk. 2, i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 15, vil de erklæringer m.v., der vil skulle afgives efter den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, i børneloven skulle afgives på blanketter, der er godkendt af Familieretshuset. Det vil skulle fremgå af disse blanketter, at efter § 163 i straffeloven, straffes den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås, at der som stk. 3, indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at er barnet dødfødt, eller dør barnet, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan den eller dem, der efter § 30 c anses som mor, far, medmor eller medfar til barnet, efter anmodning registreres som forældre eller forælder til barnet, hvis surrogatmoren skriftligt erklærer, at hun er indforstået med det.

Forslaget vil betyde, at de tiltænkte forældres forældreskab til barnet vil kunne registreres, selvom barnet er dødfødt eller dør inden registreringen af fødslen. Det vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform, hvilke oplysninger der skal fremlægges, for at forældreskabet vil kunne registreres, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i § 33, stk. 1, i børneloven.

Med stk. 4 foreslås det, at der ikke kan ske registrering efter stk. 1 eller 3, hvis surrogataftalen er bortfaldet efter § 30 d.

Forslaget vil betyde, at forældreskab på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale ikke vil kunne registreres, hvis aftalen er bortfaldet efter den foreslåede § 30 d i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Til nr. 2

En mand, der har haft et seksuelt forhold til en kvinde i den periode, hvor hun blev gravid, har efter § 6, stk. 1, i børneloven i visse tilfælde ret til at få prøvet, om han er far til barnet. Anmodning herom skal fremsættes senest 6 måneder efter barnets fødsel. Efter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., kan der ikke rejses faderskabssag efter bestemmelsens stk. 1, når en mand er registreret som barnets far, eller er en kvinde registreret som barnets medmor, jf. dog lovens §§ 6 a og 6 b. Uanset 1. pkt. kan en mand dog efter lovens § 6, stk. 2, 2. pkt., rejse faderskabssag, hvis han i den periode, hvor moren blev gravid, var gift med hende uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende.

Bestemmelsen i § 6, stk. 1, indeholder en søgsmålsret for en mand til at få prøvet, om han er barnets far, hvis han i den periode, hvor moren blev gravid, har haft seksuelt forhold til hende. Bestemmelsen i stk. 2 begrænser denne søgsmålsret. Baggrunden for denne begrænsning er hensynet til at sikre stabilitet om barnet, da barnet i de situationer, der er omfattet af stk. 2, efter reglerne om registrering af forældreskab i lovens kapitel 1 og 1 a fra fødslen har en far eller medmor, som har del i forældremyndigheden, og som sammen med moren varetager omsorgen og ansvaret for barnet.

Det foreslås, at i § 6, stk. 2, 1. pkt., i børneloven udgår »eller«, og at der efter »medmor,« indsættes »eller er moderskab eller medfaderskab registreret efter kapitel 1 b,«.

Forslaget vil indebære, at retten for en mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, til at få prøvet, om han er barnets far, ligeledes afskæres, hvis der på grundlag af en surrogataftale, der er godkendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven, jf. lovforslaget § 1, nr. 10, er registreret et moderskab eller medfaderskab efter det foreslåede kapitel 1 b i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises til, at registrering af moderskab og medfaderskab på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale i relation til søgsmålsretten efter § 6, stk. 1, i børneloven bør have samme retsvirkning som registrering af faderskab og medmoderskab efter lovens kapitel 1 og 1 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Til nr. 3

Det fremgår af § 7, stk. 1, i børneloven, at er faderskab eller medmoderskab ikke registreret inden for 4 uger efter fødslen, rejser Familieretshuset sag om faderskab og medmoderskab. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.1.

Det foreslås, at i § 7, stk. 1, i børneloven indsættes »efter kapitel 1 og 1 a, og er moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab ikke registreret efter kapitel 1 b« efter »registreret«.

Forslaget vil indebære, at hvis der ikke inden 4 uger efter barnets fødsel er registreret faderskab eller medmoderskab efter kapitel 1 og 1 a i børneloven, og der heller ikke er registreret forældreskab (moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab) efter det foreslåede kapitel 1 b i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil Familieretshuset skulle rejse sag om forældreskabet til barnet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at der indføres mulighed for at registrere forældreskab på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale i forbindelse med fødslen på lige fod med registrering af faderskab og medmoderskab efter kapitel 1 og 1 a i børneloven. Familieretshuset bør således ikke skulle rejse sag om forældreskabet til barnet, hvis der inden 4 uger fra fødslen er registreret forældreskab på grundlag af en surrogataftale.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Til nr. 4

Det fremgår af § 7, stk. 1, i børneloven, at er faderskab eller medmoderskab ikke registreret inden for 4 uger efter fødslen, rejser Familieretshuset sag om faderskab og medmoderskab. Det fremgår af bestemmelsen stk. 2, at er barnet dødt, skal faderskab eller medmoderskab kun søges fastslået, hvis moren eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det.

Bestemmelsen i stk. 2 er navnlig relevant i relation til arveret, f.eks. hvor et barn, der ved testamente er indsat som arving, fødes levende, men herefter dør. I sådanne tilfælde kan det være afgørende for fastlæggelsen af arveretten efter barnet, hvem der er barnets far eller medmor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.1.

Det foreslås, at i § 7, stk. 2, i børneloven ændres »faderskab eller medmoderskab« til »moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab«.

Forslaget vil indebære, at hvis barnet er dødt, vil også moderskab eller medfaderskab kunne søges fastslået, hvis moren eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at der indføres mulighed for at registrere forældreskab, herunder moderskab og medfaderskab, på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale i forbindelse med fødslen på lige fod med registrering af faderskab og medmoderskab efter kapitel 1 og 1 a i børneloven. På den baggrund bør anvendelsesområdet for § 7, stk. 2, i børneloven udvides sådan, at bestemmelsen også omfatter moderskab og medfaderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Til nr. 5 og 6

Kapitel 5 i børneloven har titlen ”Faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion og insemination”, og kapitel 5 indeholder i § 27 en bestemmelse med overskriften ”Faderskab og medmoderskab”.

Det foreslås i nr. 5, at overskriften til kapitel 5 i børneloven affattes således: »Faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion m.v. og retsstillingen for en mand, der har leveret sæd«, og i nr. 6 foreslås det, at overskriften før § 27 i børneloven ophæves.

Forslaget til ændring af titlen til kapitel 5 i børneloven skal for det første ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås, at § 30 i børneloven, der er placeret i lovens kapitel 5, placeres i et nyt kapitel 5 a med titlen ”Moderskab”. For det andet skal forslaget ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede ændringer af § 27 c i børneloven, der bl.a. har til formål at præcisere retsstillingen for en mand, der har leveret sæd.

Forslaget om at ophæve overskriften før § 27 skyldes, at denne overskrift vil blive overflødig på grund af forslaget om at placere bestemmelsen i § 30 i børneloven om moderskab i et nyt kapitel 5 a.

Til nr. 7

Det fremgår af § 27 c i børneloven, at i sager, der ikke er omfattet af lovens §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion eller ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.

Bestemmelserne i §§ 27, 27 a og 27 b i børneloven handler om faderskab og medmoderskab til børn, der er født på grundlag af behandling med assisteret reproduktion, der er gennemført af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Bestemmelserne finder således for det første anvendelse ved behandling inden for rammerne af lov om assisteret reproduktion. For det andet finder bestemmelserne anvendelse ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, dvs. såkaldt hjemmeinsemination. Fælles for de tre bestemmelser er, at en mand eller en kvinde kun anses som far henholdsvis medmor til barnet, når den pågældende har givet samtykke til behandling med assisteret reproduktion eller insemination, barnet må antages at være blevet til ved denne behandling eller insemination, og den pågældende skriftligt har erklæret at skulle være barnets far eller medmor.

Det fremgår af § 28 i børneloven, at medmindre andet følger af lovens §§ 27, 27 a eller § 27 b, anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar. Bestemmelsen indebærer, at en mand, der har doneret sin sæd til et vævscenter m.v., der distribuerer sæd til brug for behandling med assisteret reproduktion, der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, ikke anses som retlig far til barnet.

Sammenholdt med §§ 27, 27 a, 27 b og 28 i børneloven må bestemmelsen i lovens § 27 c finde anvendelse, når barnet er blevet til ved, at en mand har haft samleje med barnets mor, og når en mand uden for sundhedssystemet har overdraget sin sæd til en kvinde, der er blevet gravid ved hjælp af denne sæd ved en såkaldt hjemmeinsemination, medmindre en anden mand eller en kvinde i overensstemmelse med §§ 27 eller 27 b har erklæret at skulle være barnets far eller medmor. Dette er imidlertid ikke fuldt ud i overensstemmelse med ordlyden af bestemmelsen i § 27 c. Efter bestemmelsens ordlyd finder den anvendelse, når barnet er blevet til med ved behandling med assisteret reproduktion, men ordlyden er ikke i overensstemmelse med bestemmelsens forhistorie.

Den gældende bestemmelse i § 27 c i børneloven udspringer af § 28, stk. 2, i børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001. Efter § 28, stk. 1, i denne lov kunne en sæddonor ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd var blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis sæden var doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til formidling af sæd. Det fremgik af bestemmelsens stk. 2, at hvis sæden ikke var blevet doneret som nævnt i stk. 1, blev sæddonor anset som barnets far, medmindre sæden var anvendt uden hans viden eller efter hans død.

Det fremgår af bemærkningerne til § 28, at bestemmelsen bl.a. bygger på en sondring mellem tilfælde, hvor manden har doneret sin sæd med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank, som opfylder sundhedsmyndighedernes krav til formidling af sæd, og tilfælde hvor dette ikke er tilfældet. Videre fremgår det af bemærkningerne, at i situationer, hvor sæden ikke er doneret på den anførte måde, skulle sæddonor kunne dømmes som barnets far, medmindre sæden var anvendt uden hans vidende eller efter hans død. Baggrunden for det var ifølge bemærkningerne, at det ikke var muligt ved kunstig befrugtning i privat regi at opstille en retsteknisk brugbar sondring mellem seksuelt forhold og insemination uden seksuelt forhold, dvs. såkaldt hjemmeinsemination. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L 2 som fremsat, side 77-78.

Den dagældende § 28 i børneloven blev ophævet ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.), og samtidig blev der i børneloven som §§ 27, 27 a, 27 b, 27 c og 28 indsat bestemmelser svarende til de nugældende bestemmelser, bortset fra at bestemmelserne indeholdt henvisninger til kunstig befrugtning og ikke assisteret reproduktion, ligesom bestemmelserne ikke indeholdt henvisninger til insemination uden deltagelse af en sundhedsperson. Det fremgår af bemærkningerne til § 27 c, at bestemmelsen, der viderefører den hidtidige retstilstand, navnlig indebærer, at en mand, der donerer sæd til kunstig befrugtning uden for sundhedssystemet, dvs. kunstig befrugtning der ikke er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning. Dette vil f.eks. være tilfældet ved såkaldte hjemmeinseminationer. Der henvises til Folketingstidende, 2012-13, tillæg A, L 207 som fremsat, side 31.

Inden disse bestemmelser i §§ 27, 27 a, 27 b, 27 c og 28 i børneloven var trådt i kraft, blev de af lovtekniske grunde ophævet ved lov nr. 1313 af 27 november 2013 om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteret reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.), og i stedet blev tilsvarende bestemmelser indsat i børneloven med den eneste forskel, at henvisningerne i bestemmelserne til kunstig befrugtning blev ændret til henvisninger til assisteret reproduktion. Efter bemærkningerne til bestemmelserne skulle denne ændring ikke medføre ændringer af indholdet af bestemmelserne. Der henvises til Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 32 som fremsat, side 14.

Endelig bemærkes, at henvisningerne i de gældende bestemmelser i §§ 27, 27 a og 27 b i børneloven til insemination uden deltagelse af en sundhedsperson først blev indsat i bestemmelserne ved lov nr. 227 af 15. februar 2022 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.).

Det foreslås, at i § 27 c i børneloven ændres »sæddonor« til »mand«, og »med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion eller« ændres til »er blevet til med hans sæd«.

Forslaget vil betyde, at i sager, der ikke er omfattet af §§ 27, 27 a, 27 b eller 28 i børneloven, vil en mand blive anset som far til et barn, der er blevet til med hans sæd, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død. Bestemmelsen vil finde anvendelse, når barnet er blevet til ved, at en mand har haft samleje med barnets mor, og når en mand uden anvendelse af assisteret reproduktion har overdraget sin sæd til en kvinde, der er blevet gravid ved hjælp af denne sæd ved en såkaldt hjemmeinsemination, medmindre en anden mand eller en kvinde i overensstemmelse med §§ 27, 27 a eller 27 b har erklæret at skulle være barnets far eller medmor.

I relation til surrogataftaler, hvor barnet ikke fødes i Danmark, vil den foreslåede ændring af § 27 c betyde, at den mand, der har leveret sæden til barnet, vil kunne anses som far til barnet. Dette vil alene have betydning i situationer, hvor mandens faderskab enten ikke er fastslået i det land, hvor barnet blev født, eller faderskabet er blevet fastslået på en sådan måde, at det ikke vil kunne anerkendes efter dansk international privatret, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.6.

Ved at lade henvisningen assisteret reproduktion udgå af § 27 c i børneloven vil bestemmelsen blive bragt i overensstemmelse med intentionen med bestemmelsen. Det fremgår således af bemærkningerne til de bestemmelser i børneloven, som § 27 c har afløst, at de ikke skulle finde anvendelse ved hverken kunstig befrugtning eller assisteret reproduktion.

Den foreslåede ændring af sæddonor til mand skal ses i sammenhæng med, at sæddonor er et begreb, der anvendes i relation til behandling med assisteret reproduktion, og at det med den førnævnte ændring præciseres, at § 27 c i børneloven ikke finder anvendelse ved assisteret reproduktion. Det vil derfor være mere korrekt at anvende mand i stedet for sæddonor.

Om forældreskab på grund af surrogataftaler henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Til nr. 8

Kapitel 5 i børneloven indeholder som sidste bestemmelse § 30 med overskriften ”Moderskab”.

Det foreslås, at overskriften før § 30 i børneloven ophæves, og at der i stedet indsættes »Kapitel 5 a Moderskab«.

Forslaget vil betyde, at § 30 i børneloven ikke længere vil være placeret i lovens kapitel 5, men i et nyt kapitel 5 a med titlen ”Moderskab”.

Der henvises til, at ved § 1, nr. 23, i lov nr. 227 af 15. februar 2022 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.) blev henvisningen i § 30 i børneloven til assisteret reproduktion ophævet. § 30 i børneloven hører herefter ikke længere hjemme i lovens kapitel 5, men bør placeres i et selvstændigt kapitel med titlen ”Moderskab”.

Til nr. 9

Det fremgår af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder et barn, anses for mor til barnet. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.1.

Det foreslås, at i § 30 i børneloven indsættes », medmindre moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab er fastslået efter kapitel 1 b, 5 b eller 5 c« efter »barnet«.

Forslaget vil betyde, at en surrogatmor efter dansk ret ikke længere vil blive anset for mor til barnet, når moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab er fastslået efter de foreslåede bestemmelser i de foreslåede nye kapitler 1 b, 5 b og 5 c i børneloven om forældreskab ved surrogataftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10.

Der henvises til, at når tiltænkte forældres forældreskab til barnet er fastslået på grundlag af en surrogataftale efter de foreslåede bestemmelser i de foreslåede kapitler 1 b, 5 b eller 5 c i børneloven, bør surrogatmoren ikke længere blive anset som mor til barnet.

Der henvises i øvrigt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven og bemærkningerne dertil samt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Til nr. 10

Ved en surrogataftale forstås en aftale, der går ud på, at en kvinde (surrogatmoren) skal føde et barn med henblik på, at et par (de tiltænkte forældre) skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren, eller at en anden (den tiltænkte eneforælder) skal være forælder til barnet i stedet for surrogatmoren. En surrogataftale betegnes altruistisk, når surrogatmoren ikke modtager vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og en surrogataftale betegnes kommerciel, når surrogatmoren modtager vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Disse begreber er ikke lovfæstede.

Det følger af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder et barn, anses for mor til barnet. Det fremgår således klart af bestemmelsen, at den fødende kvinde anses for mor til barnet, selvom barnet eksempelvis er blevet til ved assisteret reproduktion i form af donation af et æg fra en anden kvinde. Det er ikke muligt at fravige bestemmelsen ved aftale. På grund af bestemmelsen har surrogataftaler ikke retsvirkninger i Danmark. Den kvinde, der føder et barn, anses således efter dansk ret altid som mor til barnet.

En retlig fars partner kan efter dansk ret alene blive retlig forælder til barnet ved adoption, navnlig stedbarnsadoption. En enlig mand, der indgår en surrogataftale, vil efter dansk ret blive anset som retlig forælder sammen med surrogatmoren, der vil blive anset som retlig mor. Ingen af kvinderne i et kvindeligt par kan efter de gældende regler blive retlige forældre til et barn født ved en surrogataftale. Tilsvarende kan en kvinde, der vil være alenemor, ikke blive retlig forælder til et barn født ved en surrogataftale.

(Til kapitel 5 b)

Det foreslås, at bestemmelserne om forældreskab på grundlag af danske altruistiske surrogataftaler placeres i et nyt kapitel 5 b i børneloven med titlen »Forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler«.

(Til § 30 a)

Det foreslås, at der som § 30 a, stk. 1, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved en dansk altruistisk surrogataftale forstås en aftale, hvorved en surrogatmor uden at modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, føder et barn med henblik på, at et tiltænkt forældrepar sammen skal være forældre til barnet, eller at en tiltænkt eneforælder skal være forælder til barnet i stedet for surrogatmoren.

Forslaget vil betyde, at begreberne dansk altruistisk surrogataftale, tiltænkt forældrepar og tiltænkt eneforælder vil blive defineret i børneloven. Med hensyn til begrebet vederlag henvises til den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2, i børneloven og bemærkningerne dertil.

I relation til tiltænkte forældrepar bemærkes, at der ikke vil blive stillet krav om, at de er gift eller har indgået registreret partnerskab, eller at de bor sammen. Der vil heller ikke blive stillet krav om, at de har et ægteskabslignende forhold til hinanden. Et tiltænkt forældrepar vil således ligesom ved faderskab og medmoderskab etableret på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring kunne være et vennepar, der sammen ønsker i fællesskab at være forældre til barnet. Derimod omfatter tiltænkt forældrepar ikke situationer, hvor de pågældende er så nært beslægtede, at de ikke må indgå ægteskab i Danmark. Der henvises til §§ 6 og 8 i lov om ægteskabs indgåelse af opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14. august 2023, hvorefter ægteskab ikke må indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende, og adoptant og adoptivbarn ikke må indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består.

Ved en tiltænkt eneforælder vil skulle forstås en mand eller kvinde, der ikke er gift, registreret partner eller samlevende, og som derfor efter aftale vil skulle være forælder til barnet alene. Ved samlever vil der skulle forstås en person, som den pågældende mand eller kvinde lever i et ægteskabslignende forhold med. Der vil typisk være tale om samliv på samme CPR-adresse, men det ægteskabelige forhold vil også kunne bestå, selvom den tiltænkte forælder og dennes samlever bor hver for sig.

Der vil ikke skulle stilles krav om, at tiltænkte forældre har bopæl i Danmark ved indgåelsen af aftalen, og heller ikke ved Familieretshusets senere godkendelse af aftalen efter den foreslåede § 30 b, men efter den ved lovforslagets § 8, nr. 8, foreslåede § 456 a, stk. 3, i retsplejeloven vil forældreskab kun kunne fastslås i Danmark, hvis mindst en af parterne har bopæl her. Et tiltænkt forældrepar, der bor i Tyskland, vil således kunne indgå og få godkendt en surrogataftale, men forældreskabet til barnet vil kun kunne fastslås, hvis de eller surrogatmoren bor her efter fødslen.

Med stk. 2 foreslås det, at en aftale efter stk. 1 skal godkendes af Familieretshuset, jf. § 30 b.

Forslaget vil betyde, at en dansk altruistisk surrogataftale kun vil kunne danne grundlag for forældreskab, hvis Familieretshuset har godkendt den.

Videre foreslås det med stk. 3 , at sager om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale behandles efter reglerne i dette kapitel, kapitel 1 b, 6 a og 7 og §§ 32 a og 34 og regler udstedt i medfør af § 33.

Forslaget vil betyde, at sager om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale vil skulle behandles efter de nævnte kapitler og bestemmelser i børneloven.

Det vil for det første dreje sig om de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 b i børneloven, der navnlig vil fastlægge betingelserne for at træffe afgørelse om forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler.

Det vil for det andet dreje sig om de foreslåede bestemmelser i lovens kapitel 1 b om registrering af forældreskab i forbindelse med fødslen på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det vil for det tredje dreje sig om bestemmelserne i lovens kapitel 6 a om forældre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

Det vil for det fjerde dreje sig om bestemmelserne i lovens kapitel 7 om Familieretshusets vejledningspligt.

Det vil for det femte dreje sig om bestemmelserne i lovens § 7, stk. 2, om fastslåelse af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, når barnet er dødt, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3. Dette vil betyde, at dør barnet inden forældreskabet er fastslået, vil forældreskab på grundlag af en surrogataftale kun skulle fastslås, hvis moren eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det.

Det vil for det sjette dreje sig om lovens § 32 a om anvendelsen af Familieretshusloven for sager efter børneloven, herunder om fastlæggelsen af afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og familieretten og om indbringelse af Familieretshusets afgørelser for familieretten. Der henvises i den forbindelse til den ved lovforslagets § 4, nr. 2, foreslåede ændring af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven, hvorefter afgørelser i sager efter det foreslåede kapitel 5 b i børneloven altid vil skulle behandles og afgøres af Familieretshuset. Efter § 39 i Familieretshusloven vil Familieretshusets afgørelser kunne indbringes for familieretten til prøvelse. I så fald vil sagen blive behandlet efter kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 2-9.

Det vil for det syvende dreje sig om lovens § 33 om muligheden for at fastsætte regler om behandlingen af sager om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, herunder om anvendelse af godkendte blanketter, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

Endelig vil det for det ottende dreje sig om lovens § 34 om indgåelse af internationale aftaler om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Forslaget vil omvendt betyde, at de øvrige bestemmelser i børneloven ikke vil finde anvendelse ved behandlingen af sager om forældreskab på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale. Det vil navnlig dreje sig om bestemmelserne i lovens kapitel 1 og 1 a om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med fødslen, i lovens kapitel 2 om sager om faderskab og medmoderskab, herunder om anerkendelse af faderskab og medmoderskab, bortset fra § 7, stk. 2, i lovens kapitel 3 om afgørelser om faderskab og medmoderskab, i lovens kapitel 4 om genoptagelse af sager om faderskab og medmoderskab, i lovens kapitel 5 om faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7, i lovens kapitel 5 a om moderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, og i lovens kapitel 8 om forskellige bestemmelser, dog med undtagelse af bestemmelserne i §§ 32 a, 33 og 34.

Endelig vil den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 3, betyde, at nedennævnte foreslåede kapitel 5 d om forbud mod formidling af surrogataftaler ikke vil finde anvendelse ved Familieretshusets afgørelse af sager om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler. Uanset dette vil det foreslåede forbud mod formidling af surrogataftaler finde anvendelse ved indgåelse af surrogataftaler i Danmark. At det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder har overtrådt forbuddet i det foreslåede kapitel 5 d mod formidling af surrogataftaler vil således ikke være til hinder for, at Familieretshuset kan træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse. Dette vil betyde, at Familieretshuset ikke har grundlag for at anmode det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder om at oplyse, hvordan kontakten med surrogatmoren er blevet formidlet.

(Til § 30 b)

Det foreslås, at der som § 30 b, stk. 1, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset godkender en dansk altruistisk surrogataftale efter § 30 a, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Surrogatmoren var ved indgåelsen af aftalen fyldt 25 år og bosat i Danmark, og hun havde født mindst et barn. Endvidere var hun ved indgåelsen af aftalen ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5, værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7.

2. Surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som led i aftalen. Der er en formodning for, at surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med 1. pkt., hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder.

3. Aftalen indeholder oplysninger om relationen mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder.

4. De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder var fyldt 18 år ved indgåelsen af aftalen.

5. De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder erklærer, at der vil være en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.

6. De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder erklærer, at de hverken har udnyttet eller vil udnytte surrogatmorens eventuelle vanskelige situation.

7. Aftalen er indgået på en blanket, der er godkendt af Familieretshuset, og aftalen er underskrevet af surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder. Er surrogatmoren gift eller registreret partner, eller har hun en samlever, skal hendes ægtefælle, registrerede partner eller samlever også underskrive aftalen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil betingelserne for at godkende en dansk altruistisk surrogataftale blive fastlagt.

Det vil efter det foreslåede § 30 a, stk. 2, jf. den foreslåede ændring af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, være Familieretshuset, der træffer afgørelse om godkendelse af aftalen. Familieretshusets afgørelse vil være omfattet af forvaltningsloven, herunder i relation til partshøring og begrundelse, og afgørelsen vil efter § 39 og § 41, stk. 1, i Familieretshusloven inden 4 uger kunne indbringes for familieretten til prøvelse. I så fald vil sagen blive behandlet efter kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 2-9.

Viser det sig efterfølgende, at betingelserne for at godkende aftalen ikke var opfyldt, vil Familieretshuset efter den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, nr. 1, i børneloven, jf. nedenfor, kunne træffe afgørelse om, at moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, der er fastslået på grundlag af aftalen, skal ophæves.

Familieretshuset sender godkendelsen af aftalen til parterne og registrerer den i sit sagsbehandlingssystem.

Der er ikke noget til hinder for, at parterne aftaler vilkår for surrogataftalen, der ligger uden for de foreslåede bestemmelser i § 30 b, stk. 1, eksempelvis om hvordan graviditeten skal etableres og surrogatmorens efterfølgende deltagelse i graviditetsundersøgelser samt i forhold til kost, medicin og alkohol m.v. Dette gælder også vilkår, der vil kunne begrænse surrogatmorens handlefrihed, f.eks. forbud mod at benytte offentlig transport, seksuel aktivitet m.v. Dette skyldes, at surrogatmoren er indstillet på at føde barnet til tiltænkte forældre, som hun i udgangspunktet har en nær relation til, og at hun ikke er tilskyndet hertil af at modtage vederlag. Hertil kommer, at surrogatmoren efter den nedennævnte foreslåede bestemmelse i § 30 d i børneloven vil kunne fortryde aftalen, mens de tiltænkte forældre ikke ensidigt vil kunne fortryde aftalen, når først surrogatmoren er blevet gravid. Surrogatmoren vil således ikke være retligt forpligtet af sådanne vilkår, og overtrædelse af et vilkår vil ikke kunne sanktioneres i relation til forældreskabet til barnet. Tiltænkte forældre vil således ikke kunne fortryde aftalen under henvisning til, at surrogatmoren har overtrådt aftalte vilkår.

Endvidere vil vilkår, der begrænser surrogatmorens rettigheder efter dansk ret, ikke have retsvirkninger. Surrogatmoren vil således ikke kunne fraskrive sig retten til abort, fosterreduktion eller anden lægelig behandling. På samme måde vil surrogatmoren heller ikke være retligt forpligtet til at underkastet sig lægelige indgreb så som abort, fosterreduktion m.v.

Tilsvarende vil vilkår, der strider mod de foreslåede bestemmelser om danske altruistiske surrogataftaler i dette lovforslag, være uden retsvirkning. Dette gælder f.eks. et vilkår om, at surrogatmoren vil skulle betale en bod eller tilbagebetale de beløb, som hun har modtaget til dækning af udgifterne ved graviditeten m.v., hvis hun fortryder aftalen, da et sådant vilkår vil stride mod hendes ret hertil efter den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 1, i børneloven.

De oplysninger, der vil skulle indsendes med henblik på at få godkendt surrogataftalen, vil understøtte barnets ret til at kende sin egen historie.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 1, i børneloven vil indebære, at det vil være en betingelse for at godkende en dansk altruistisk surrogataftale, at surrogatmoren ved indgåelsen af aftalen var fyldt 25 år og bosat i Danmark, og at hun havde født mindst et barn. Endvidere vil det være en betingelse, at hun ved indgåelsen af aftalen ikke var under værgemål efter værgemålslovens § 5, værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter § 6 i værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, eller samværgemål efter lovens § 7.

Betingelsen om, at surrogatmoren skal have født et barn, vil være opfyldt, selvom hun ikke har barnet boende, herunder hvis barnet er blevet adopteret, anbragt uden for hjemmet eller dødt.

Formålet med forslaget er at sikre, at en surrogatmor er myndig, og at hun ved, hvad hun påtager sig, før hun indgår en aftale, der indebærer, at hun skal føde et barn og overdrage det til andre.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2, vil indebære, at det vil være en betingelse for at godkende en surrogataftale, at den er altruistisk, hvilket vil betyde, at surrogatmoren som led i aftalen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Der vil være en formodning for, at surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag, hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder. Oplysninger til brug for denne vurdering vil skulle afgives efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 3.

Vederlag i den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil skulle forstås på samme måde som vederlag i § 15 i adoptionsloven, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1. Vederlagsforbuddet vil således betyde, at surrogatmoren ikke må kunne opnå nogen fortjeneste eller på anden måde få hævet sin levestandard som følge af aftalen. Vederlagsforbuddet vil også omfatte betaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det skyldes, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vil have karakter af løn for graviditeten.

Vederlagsforbuddet vil gælde, uanset om det betales direkte til surrogatmoren eller til en tredjemand, der enten videresender vederlaget til surrogatmoren eller på anden måde hæver hendes levestandard. Vederlagsforbuddet vil endvidere gælde, uanset om det betales af tiltænkte forældre eller af tredjemand, f.eks. af en tiltænkt forælders familie.

Vederlagsforbuddet vil være til hinder for, at surrogatmoren modtager betaling ud over, hvad der vil være nødvendigt til dækning af konkrete, rimelige udgifter, som står i forbindelse med graviditeten og fødslen, f.eks. udgifter til graviditetsbehandling, ægdonation, medicin, svangerskabstøj, ekstra eller særlig kost, graviditetsundersøgelser og transport i forbindelse hermed. Vederlagsforbuddet vil dog ikke betyde, at der vil skulle kunne fremlægges bilag for hver eneste udgift, som surrogatmoren har fået eller vil få refunderet, men udgiftsniveauet vil ved hjælp af bilag m.v. skulle kunne anskueliggøres. En aftale, der går ud på betaling af et skønsmæssigt beløb til dækning af førnævnte udgifter, vil ikke være i strid med vederlagsforbuddet, forudsat at beløbet ikke væsentligt overstiger surrogatmorens reelle udgifter forbundet med graviditeten og fødslen.

Vederlagsforbuddet vil gælde, uanset hvornår vederlaget betales. Det vil sige, uanset om vederlaget betales før indgåelsen af aftalen, under graviditeten eller efter fødslen, herunder længe efter fødslen.

Da vederlagsforbuddet vil betyde, at surrogatmoren ikke må kunne opnå nogen fortjeneste eller på anden måde få hævet sin levestandard, vil det gælde, uanset i hvilken form det erlægges, herunder i form af kontanter, værdipapirer, fast ejendom eller andre aktiver, hel eller delvis vederlagsfri anvendelse af fast ejendom og andre aktiver m.v. Modydelser m.v. vil således også være omfattet af vederlagsbegrebet. Vederlagsforbuddet vil også omfatte ydelser, der først erlægges på et senere og ikke fastsat tidspunkt, f.eks. uigenkaldelig indsættelse som begunstiget i en livsforsikring.

Da vederlagsforbuddet vil betyde, at surrogatmoren ikke må få hævet sin levestandard, vil det også gælde, hvis det udbetales m.v. til surrogatmorens ægtefælle, registrerede partner eller samlever.

Vederlagsforbuddet vil gælde, uanset hvem der betaler vederlaget. Betaling fra forældre, andre familiemedlemmer eller nære relationer til tiltænkte forældre vil være omfattet af forbuddet.

En surrogataftale vil efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 7, i børneloven, der er beskrevet nedenfor, skulle indgås på en godkendt blanket, og på denne blanket vil parterne skulle redegøre for indholdet af aftalen, herunder for den eventuelle betaling som surrogatmoren vil modtage i anledning af aftalen. Aftalen vil skulle indsendes til Familieretshuset inden graviditeten. Dette vil indebære, at der inden graviditeten vil skulle tages stilling til, om aftalen vil kunne godkendes. På dette tidspunkt vil det ikke være muligt at vurdere, om der er betalt vederlag. Der vil i stedet skulle tages stilling til, om der vil være risiko for, at der vil blive betalt vederlag.

Det foreslås derfor, at der vil skulle være en formodning for, at surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag, hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre.

Samlet set vil dette betyde, at hvis der er en nær relation mellem surrogatmoren og tiltænkte forældre, vil der være en formodning imod, at surrogatmoren vil modtage vederlag, og at hvis der ikke er en nær relation, vil der være en formodning for, at surrogatmoren vil modtage vederlag.

Er der en nær relation, vil der normalt ikke være behov for at overveje vederlagsspørgsmålet nærmere.

Ved en nær relation vil der skulle forstås et nært familieforhold, typisk søskende eller fætter/kusine, eller et langvarigt nært venskabsforhold. Det vil påhvile tiltænkte forældre og surrogatmoren at sandsynliggøre, at der er en sådan nær relation.

Er der ikke en nær relation, vil det påhvile de tiltænkte forældre og surrogatmoren at sandsynliggøre, at surrogatmoren vil føde barnet til de tiltænkte forældre uden at modtage vederlag og højst modtage betaling til dækning af faktiske udgifter. Dette vil typisk forudsætte, at surrogatmorens økonomiske situation betyder, at hun ikke vil have behov for et vederlag, eller at det er sandsynliggjort, at hun har et ægte ønske om at hjælpe barnløse til at få et barn.

Til brug for vurderingen af, om der vil være risiko for, at der vil blive betalt vederlag, vil aftalen skulle indeholde oplysninger om relationen mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre. Dette vil fremgå af den blanket, som aftalen vil skulle indgås på.

Samtidig vil den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 3, indebære, at det vil være en betingelse for at godkende aftalen, at den indeholder oplysninger om relationen mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder. Disse oplysninger vil skulle anvendes til at vurdere risikoen for, at der betales vederlag, jf. det foreslåede nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 4, i børneloven vil indebære, at det vil være en betingelse for at godkende en dansk altruistisk surrogataftale, at de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder var fyldt 18 år ved indgåelsen af aftalen.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 5, i børneloven vil indebære, at det vil være en betingelse for at godkende en dansk altruistisk surrogataftale, at det følger af aftalen, at der vil være en genetisk forbindelse mellem det barn, som surrogatmoren føder på grundlag af den godkendte danske altruistiske surrogataftale, og mindst én tiltænkt forælder.

Dette vil betyde, at hvis aftalen er indgået med et par bestående af en kvinde og en mand, vil det være en betingelse for at godkende aftalen, at sæden stammer fra manden, eller at ægget stammer fra kvinden. Hvis aftalen er indgået med et par bestående af to mænd, vil det være en betingelse for at godkende aftalen, at sæden vil stamme fra den ene af de to mænd, og hvis den er indgået med et par bestående af to kvinder, vil det være en betingelse for at godkende aftalen, at ægget vil stamme fra den ene af de to kvinder. Hvis aftalen er indgået med en mand, vil det være en betingelse for at godkende den, at sæden vil stamme fra ham, og hvis aftalen er indgået med en kvinde, vil det være en betingelse for at godkende aftalen, at ægget vil stamme fra hende.

Til brug for vurderingen af, om der vil være en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder, vil aftalen skulle indeholde oplysninger om, hvilken tiltænkt forælder, som sæden eller ægget vil stamme fra. Dette vil fremgå af den blanket, som aftalen vil skulle indgås på, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 7, i børneloven, jf. nedenfor.

Kravet om genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder vil betyde, at der ikke vil være tale om et adoptionslignende forhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 6, i børneloven vil indebære, at det vil være en betingelse for at godkende en dansk altruistisk surrogataftale, at de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder ikke har udnyttet eller vil udnytte surrogatmorens eventuelle vanskelige situation.

Aftalen vil således ikke kunne godkendes, hvis de tiltænkte forældre har udnyttet surrogatmorens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt eller letsind, eller de har udnyttet, at surrogatmoren står i et afhængighedsforhold til dem. Vurderingen heraf vil som udgangspunkt skulle foretages på grundlag af de oplysninger om relationen mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder, som aftalen efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 3, vil skulle indeholde. Familieretshuset vil dog kunne anmode parterne om yderligere oplysninger og vil kunne indkalde dem til et møde, herunder med parterne hver for sig.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 7, i børneloven vil for det første indebære, at det vil være en betingelse for at godkende en dansk altruistisk surrogataftale, at den er indgået på en blanket, der er godkendt af Familieretshuset. Blanketten vil bl.a. skulle indeholde oplysninger om retsvirkningerne af aftalen, navnlig at surrogatmoren vil kunne fortryde aftalen, at de tiltænkte forældre ikke ensidigt vil kunne fortryde aftalen, medmindre det sker, inden surrogatmoren er blevet gravid, at aftalen i visse situationer vil bortfalde, og at der vil kunne træffes afgørelse om, at de tiltænkte forældre anses som forældre til barnet. Samtidig vil blanketten skulle indeholde oplysninger om mulighed for efterfølgende at ophæve forældreskabet, navnlig hvis det viser sig, at surrogatmoren i strid med vederlagsforbuddet har modtaget vederlag i anledning af aftalen. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i §§ 30 d-30 g i børneloven, jf. nedenfor.

Blanketten vil også bl.a. skulle indeholde oplysninger om, hvordan forældreskabet til barnet efter fødslen etableres ved registrering, anerkendelse eller aftale. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 3 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og §§ 30 e og 30 f i børneloven, jf. nedenfor.

Samtidig vil blanketten skulle indeholde rubrikker til afgivelse af de oplysninger, der fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 30 b, stk. 1, nr. 1-6, i børneloven med forklaringer på de enkelte punkter.

Endelig vil blanketten skulle indeholde oplysninger om, at det følger af § 163 i straffeloven, at den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Samtidig vil blanketten skulle indeholde oplysninger om det foreslåede forbud mod formidling af surrogataftaler, jf. det nedenfor foreslåede kapitel 5 d i børneloven, jf. nedenfor, og oplysning om, at assisteret reproduktion ikke må finde sted i Danmark, når der foreligger en surrogataftale, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.4.

Efter § 33, stk. 2, i børneloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 15, vil social- og boligministeren kunne bestemme, at underskrifter på de omhandlede blanketter skal være bekræftet af en advokat eller 2 vitterlighedsvidner eller bekræftet på anden måde.

Samlet set vil forslaget betyde, at parterne er blevet orienteret om retsvirkningerne af aftalen, inden de underskriver den, og at de afgiver de oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af, om aftalen vil kunne godkendes.

For det andet vil det foreslåede nr. 7 betyde, at det vil være en betingelse for at godkende en dansk altruistisk surrogataftale, at aftalen er underskrevet af surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder. Er surrogatmoren gift eller registreret partner, eller har hun en samlever, vil det endvidere være en betingelse for godkendelsen, at hendes ægtefælle, registrerede partner eller samlever også underskriver aftalen og dermed accepterer, at surrogatmoren føder et barn til de tiltænkte forældre.

Om begrebet samlever henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, i børneloven, jf. ovenfor.

Endelig foreslås det, at der som § 30 b, stk. 2, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at en aftale efter stk. 1 ikke kan danne grundlag for etablering af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, hvis Familieretshuset har godkendt den, efter at surrogatmoren blev gravid.

Forslaget vil betyde, at forældreskab ikke vil kunne fastslås i overensstemmelse med surrogataftalen, hvis surrogatmoren er blevet gravid, inden Familieretshuset har godkendt aftalen. Dermed vil det blive sikret, at graviditeten ikke etableres, før det ved en godkendt dansk altruistisk surrogataftale er fastlagt, hvem der skal være barnets forældre.

Forslaget vil ikke betyde, at surrogatmoren vil skulle fremlægge bevis for, at hun ikke er gravid ved indsendelsen af aftalen til Familieretshuset. I stedet vil hun skulle erklære, at hun ikke er gravid, og at graviditet først vil blive etableret, når aftalen er godkendt.

(Til § 30 c)

Det foreslås, at der som § 30 c i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab som følge af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30 b, fastlægges således:

1. Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestående af en kvinde og en mand, anses sidstnævnte kvinde og manden som henholdsvis barnets mor og far.

2. Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestående af 2 mænd, anses den mand, der er genetisk far til barnet, som barnets far og den anden mand som barnets medfar.

3. Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestående af 2 kvinder, anses den kvinde, der har leveret ægget, som barnets mor og den anden kvinde som barnets medmor.

4. Er aftalen indgået mellem surrogatmoren og en mand, anses manden som barnets far, hvis han er genetisk far til barnet.

5. Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og en kvinde, anses sidstnævnte kvinde som barnets mor, hvis hun er genetisk mor til barnet.

De foreslåede bestemmelser vil betyde, at når moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) som følge af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b, fastslås, vil dette forældreskab blive fastlagt efter nr. 1-5.

Med hensyn til det foreslåede nr. 1 bemærkes, at bestemmelsen vil omfatte situationer, hvor den mandlige tiltænkte forælder har leveret sæden og dermed er genetisk far til barnet, eller den kvindelige tiltænkte forælder har leveret ægget, og dermed er genetisk mor til barnet.

Med hensyn til det foreslåede nr. 2 bemærkes, at bestemmelsen vil betyde, at begrebet medfar indføres som retligt forældreskab i børneloven. Begrebet vil skulle anvendes, når de tiltænkte forældre er et par bestående af to mænd, og begrebet vil skulle anvendes som betegnelse som forælder for den mandlige partner til den mand, der er genetisk og retlig far til barnet.

Med hensyn til det foreslåede nr. 3 bemærkes, at bestemmelsen vil betyde, at et par bestående af to kvinder vil kunne være et tiltænkt forældrepar, forudsat at den ene kvinde har doneret det æg, hvorfra barnet stammer. Efter forslaget vil denne kvinde blive barnets mor, mens den anden kvinde vil blive barnets medmor.

Med hensyn til de foreslåede nr. 4 og 5 bemærkes, at når der kun er én tiltænkt forælder, anses surrogatmoren ikke længere som retlig forælder (mor) til barnet. Der henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede ændring af § 30 i børneloven. Den tiltænkte forælder vil derfor være barnets eneste forælder.

(Til § 30 d)

Det foreslås, at der som § 30 d, stk. 1, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30 b, bortfalder i følgende situationer:

1. Surrogatmoren meddeler Familieretshuset, at hun fortryder den danske altruistiske surrogataftale. Surrogatmorens adgang efter

1. pkt. til at fortryde aftale ophører, når moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab på grundlag af aftalen er registreret eller anerkendt, eller der er truffet afgørelse herom.

1. Surrogatmoren har ikke inden 6 måneder efter fødslen genbekræftet aftalen i forbindelse med registrering eller anerkendelse af eller afgørelse om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab på grundlag af aftalen. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis surrogatmoren er død inden udløbet af fristen i 1. pkt.

2. Der er ikke inden for 2 år fra godkendelsen af aftalen anmodet om registrering eller anerkendelse af eller afgørelse om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab på grundlag af aftalen, jf. dog 2. pkt. Familieretshuset forlænger fristen efter 1. pkt. med 1 år, hvis surrogatmoren er blevet gravid, og hun inden udløbet af fristen efter 1. pkt. anmoder herom.

3. Faderskab eller medmoderskab til barnet er registreret efter §§ 2 eller 3 b.

4. En tiltænkt forælder fortryder den danske altruistiske surrogataftale tilbage og meddeler dette til surrogatmoren, den eventuelle anden tiltænkte forælder og Familieretshuset. En tiltænkt forælders adgang efter 1. pkt. til at fortryde aftalen ophører, når surrogatmoren er blevet gravid.

5. Betingelserne for at godkende aftalen efter § 30 b var ikke opfyldt.

Forslaget vil betyde, at i de situationer, der er nævnt i nr. 1-6, vil en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven, bortfalde. Dette vil betyde, at der ikke vil kunne fastslås forældreskab på grundlag af aftalen.

Bortfalder aftalen, vil det endvidere betyde, at surrogatmoren efter § 30 i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive anset som mor til barnet. Dette vil også gælde, selvom ægget kommer fra en kvindelig tiltænkt forælder. Som beskrevet i bemærkningerne til den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 3 d i børneloven vil surrogatmoren i denne situation, hvor der ikke fastslået forældreskab på grundlag af aftalen, være registreret som mor til barnet, og bortfalder aftalen, vil denne registrering fortsætte.

Ved bortfaldet af aftalen vil faderskab og medmoderskab til barnet skulle fastslås efter kapitel 1, 1 a, 2 og 3 i børneloven, der indeholder bestemmelser om registrering og anerkendelse af og afgørelse om faderskab og medmoderskab. Manden, som har leveret sæden, vil efter § 27 c i børneloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 7, blive anset som far til barnet. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.1. Det bemærkes, at surrogatmorens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner efter §§ 1 og 3 a i børneloven i forbindelse med registreringen af fødslen vil blive registreret som far eller medmor til barnet, og i så fald vil der ikke være behov for at søge faderskab og medmoderskab til barnet fastslået.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 1, i børneloven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogataftale vil bortfalde, hvis surrogatmoren meddeler Familieretshuset, at hun fortryder aftalen. Denne adgang til at fortryde aftalen vil ophøre, når forældreskab på grundlag af aftalen er registreret eller anerkendt, eller der er truffet afgørelse herom efter de foreslåede bestemmelser i §§ 3 d, 30 e og 30 f i børneloven.

Den foreslåede adgang til at fortryde aftalen vil også gælde i situationer, hvor den tiltænkte mor har leveret ægget.

Modtager Familieretshuset meddelelse fra surrogatmoren om, at hun fortryder aftalen, vil Familieretshuset skulle orientere de øvrige involverede herom hurtigst muligt. Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 2, i børneloven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogataftale vil bortfalde, hvis surrogatmoren ikke inden 6 måneder efter fødslen har genbekræftet aftalen i forbindelse med registrering eller anerkendelse af eller afgørelse om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på grundlag af aftalen. Dette vil indebære, at hvis surrogatmoren efter fødslen forholder sig passiv, vil det ikke være muligt at fastslå de tiltænkte forældres forældreskab.

Overdragelse af forældreskab på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale vil således kun kunne gennemføres med surrogatmorens udtrykkelige accept, og forslaget vil give surrogatmoren en periode efter fødslen til at overveje, om hun forsat ønsker at overdrage forældreskabet. Har hun ikke accepteret overdragelsen af forældreskabet inden 6 måneder efter fødslen, må dette tages som udtryk for, at hun reelt ikke ønsker at afgive barnet til de tiltænkte forældre, hvorfor aftalen af hensyn til afklaringen af barnets situation vil bortfalde.

Bestemmelsen vil betyde, at den myndighed, der behandler en sag om forældreskabet til barnet vil skulle sikre sig, at surrogatmoren er opmærksom på bestemmelsen sådan, at hun ikke ved en fejl overskrider fristen.

Efter bestemmelsens 2. pkt. vil 1. pkt. ikke finde anvendelse, hvis surrogatmoren er død inden udløbet af fristen i 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i børneloven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogataftale vil bortfalde, hvis der ikke inden for 2 år fra godkendelsen af aftalen er anmodet om registrering eller anerkendelse af eller afgørelse om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på grundlag af aftalen.

Med forslaget vil der blive sat en grænse for, i hvor lang tid en godkendt dansk altruistisk surrogataftale gælder. Forslaget vil betyde, at hvis surrogatmoren ikke er blevet gravid inden for omkring 1 år fra godkendelsen af aftalen, bør parterne overveje at indgå en ny aftale, der vil skulle godkendes efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven, da det ellers ikke er sikkert, at barnet vil blive født inden udløbet af aftalen henset til, at en graviditet normalt varer omkring 9 måneder. Der henvises dog til det foreslåede 2. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de tiltænkte forældre efter den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 2, i børneloven, jf. nedenfor, ikke ensidigt vil kunne fortryde aftalen, medmindre dette sker, inden surrogatmoren er blevet gravid, og at de derfor som udgangspunkt vil kunne blive anset som forældre til alle børn, som surrogatmoren føder, mens aftalen er gældende.

I forhold til surrogatmoren bemærkes, at efter den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 1, i børneloven vil hun inden udløbet af den foreslåede 2-årsfrist kunne fortryde aftalen, f.eks. fordi hun selv vil have et barn med en anden.

Det foreslåede 2. pkt. vil betyde, at Familieretshuset vil skulle forlænge fristen efter 1. pkt. med 1 år, hvis surrogatmoren er blevet gravid, og alle hun inden udløbet af fristen efter 1. pkt. anmoder Familieretshuset herom. Familieretshuset vil i disse situationer ikke skulle foretage anden sagsbehandling end at sikre sig, at der er fremlagt bevis for graviditeten, og at fristen for at indgive anmodningen er overholdt. Fristen vil altid skulle forlænges med 1 år, selvom der i den konkrete sag ikke måtte være behov for en så lang fristforlængelse. Med forslaget sikres det, at surrogatmoren ved overskridelse af fristen i 1. pkt. ikke risikerer mod sin vilje at blive retlig forælder til et barn, som er blevet til på grundlag af en godkendt surrogataftale.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 4, i børneloven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogataftale vil bortfalde, hvis faderskab eller medmoderskab til barnet er registreret efter lovens §§ 2 eller 3 b. Det fremgår af disse bestemmelser, at fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far henholdsvis en kvinde som medmor, hvis manden eller kvinden sammen med moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Underskriver surrogatmoren en sådan erklæring i forbindelse med registreringen af barnets fødsel, må det anses som udtryk for, at hun fortryder aftalen, hvorfor aftalen vil bortfalde.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 5, i børneloven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogataftale vil bortfalde, hvis betingelserne for at godkende aftalen efter den foreslåede § 30 b ikke var ikke opfyldt, da aftalen blev godkendt. Det vil f.eks. kunne dreje sig om situationer, hvor det viser sig, at surrogatmoren har modtaget vederlag, eller der ikke er en genetisk forbindelse mellem barnet og en tiltænkt forælder.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., i børneloven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogataftale vil bortfalde, hvis en tiltænkt forælder fortryder aftalen og meddeler dette til surrogatmoren, den eventuelle anden tiltænkte forælder og Familieretshuset.

Dette vil være tiltænkte forældres eneste mulighed for at fortryde en dansk altruistisk surrogataftale, og den begrænses tidsmæssigt af bestemmelsen i dens 2. pkt., jf. nedenfor.

Er aftalen indgået af et tiltænkt forældrepar, tilkommer adgangen til at fortryde aftalen enhver af dem med den virkning, at hele aftale vil bortfalde. Ønsker den anden tiltænkte forælder fortsat at få et barn ved hjælp af surrogatmoren, må de indgå en ny aftale, der skal godkendes efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b.

Det vil være en betingelse for at fortryde aftalen, at dette er meddelt surrogatmoren, den eventuelle anden tiltænkte forælder og Familieretshuset. Det er den, der fortryder aftalen, der har ansvaret for, at meddelelse herom kommer frem til navnlig surrogatmoren sådan, at hun kan afbryde eller undlade at påbegynde graviditetsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., i børneloven vil betyde, at en tiltænkt forælders adgang efter det foreslåede 1. pkt. til at fortryde aftalen ophører, når surrogatmoren er blevet gravid. Dette vil indebære, at en tiltænkt forælder ikke vil kunne fortryde en dansk altruistisk surrogataftale, når surrogatmoren er blevet gravid.

I situationer, hvor surrogatmoren er blevet insemineret eller har fået opsat et æg, der er blevet befrugtet, vil en tiltænkt forælder ikke kunne fortryde aftalen, medmindre det viser sig, at surrogatmoren ikke blev gravid ved den behandling.

Har tiltænkte forældre ikke rettidigt fortrudt aftalen, vil de tiltænkte forældre blive forældre til barnet, selvom de efter indgåelsen af aftalen finder ud af, at de alligevel ikke ønsker et barn, er gået fra hinanden og derfor ikke ønsker at få et barn sammen, surrogatmoren har overtrådt eventuelle vilkår for aftalen, f.eks. i relation, til kost, medicin, alkohol, eller de efter fødslen finder ud af, at de ikke ønsker det barn, som surrogatmoren har født til dem, f.eks. fordi barnet har et handicap. Tiltænkte forældre vil således ikke kunne fortryde aftalen under henvisning til, at surrogatmoren har misligholdt den.

Hvis meddelelse om at fortryde aftalen ikke er rettidig, vil tiltænkte forældre kun kunne undgå at blive anset som forældre, hvis surrogataftalen bortfalder af de grunde, der fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 30 d, stk. 1, nr. 1-3, i børneloven, navnlig fordi surrogatmoren fortryder aftalen.

Hvis hverken surrogatmoren eller tiltænkte forældre efter fødslen ønsker barnet, vil det være op til de sociale myndigheder at tage sig af barnet, herunder at prøve at finde en adoptivfamilie til barnet sådan, at det alligevel vil kunne vokse op i sin egen familie. Indtil barnet i en sådan situation måtte blive adopteret, vil retsforholdet mellem barnet og de tiltænkte forældre være det samme som generelt gælder mellem børn og forældre. De tiltænkte forældre vil derfor have forsørgelsespligt over for barnet, og barnet vil have arveret efter dem og ret til at tage deres efternavne.

(Til § 30 e)

Det foreslås, at der som § 30 e i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab som følge af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30 b, efter barnets fødsel kan anerkendes. Anerkendelse efter 1. pkt. er betinget af, at de erklæringer og anmodninger, der fremgår af § 3 d, stk. 2, fremlægges, og at surrogataftalen ikke er bortfaldet efter § 30 d.

Forslaget vil betyde, at forældreskab som følge af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b, vil kunne anerkendes over for Familieretshuset eller familieretten. Anerkendelse over for familieretten vil dog kun kunne ske, hvis sagen er indbragt for familieretten. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.5.

Anerkendelsen vil først kunne ske efter fødslen således, at surrogatmoren vil have mulighed for at fortryde aftalen, efter hun har født barnet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 1, i børneloven.

Forslaget vil navnlig finde anvendelse i situationer, hvor forældreskab som følge af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale ikke er blevet registreret i forbindelse med fødslen efter den foreslåede bestemmelse i § 3 d i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fordi fristen for registreringen på 4 uger efter § 7 i børneloven er udløbet. Der henvises til beskrivelsen heraf i bemærkningerne til det foreslåede § 3 d, stk. 1.

Forslaget vil herudover også finde anvendelse, hvis barnet ikke er født i Danmark, men i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, idet barnet i disse situationer ikke personregistreres i Danmark ved fødslen, hvorfor forældreskabet til barnet ikke vil kunne registreres i forbindelse med fødslen. Dette vil gælde både situationer, hvor fødslen ikke sker i Danmark, fordi surrogatmoren efter indgåelsen af aftalen er flyttet til udlandet, eller fordi en surrogatmor med bopæl i Danmark på grund af et midlertidigt ophold i udlandet, f.eks. på grund af ferie, føder barnet der.

Endelig fremgår det af den foreslåede bestemmelse, at forældreskabet ikke vil kunne anerkendes, hvis den godkendte danske altruistiske surrogataftale er bortfaldet efter den foreslåede bestemmelse i § 30 d i børneloven. I forbindelse med behandling af en sag om anerkendelse af forældreskab vil det derfor skulle undersøges, om aftalen er bortfaldet.

Anerkendes det, at de tiltænkte forældre er forældre til barnet, vil deres forældreskab blive fastlagt i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 30 c i børneloven.

Anerkendelse af forældreskabet vil betyde, at surrogatmoren ikke længere vil blive anset som mor til barnet. Der henvises til § 30 i børneloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9. Samtidig vil Familieretshuset skulle slette registreringen af surrogatmorens eventuelle ægtefælles eller registrerede partners faderskab eller medmoderskab, der i forbindelsen med registreringen af barnets fødsel er blevet registreret efter §§ 1 eller 3 a i børneloven. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 3 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter forslaget vil anerkendelse af forældreskab være betinget af fremlæggelse af de erklæringer og anmodninger, der fremgår af § 3 d, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Det vil dreje sig om følgende:

1. Erklæring fra surrogatmoren, om, at hun genbekræfter surrogataftalen, og at hun i anledning af aftalen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

2. Anmodning fra dem eller den, der efter § 30 c anses som mor, far, medmor eller medfar til barnet, om at blive registreret (anerkendt) som forældre eller forælder til barnet i overensstemmelse med aftalen, og erklæring fra dem eller den om i anledning af aftalen hverken at have ydet eller at ville yde vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, til surrogatmoren.

3. Erklæring fra surrogatmorens eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller samlever om, at ægtefællen, den registrerede partner eller samleveren i anledning af aftalen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Erklæringerne og anmodningerne er nærmere beskrevet i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 3 d i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Anerkendes forældreskabet ikke, vil der kunne træffes afgørelse herom efter den foreslåede bestemmelse i § 30 f.

De omhandlede anmodninger og erklæringer vil skulle afgives på blanketter, der er godkendt af Familieretshuset efter § 33, stk. 2, i børneloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 15. Blanketterne vil skulle indeholde oplysninger om, hvordan de indgives, om retsvirkningerne af anmodningerne og erklæringerne, herunder om § 163 i straffeloven, og en forklaring om, hvad vederlag omfatter. Efter § 33, stk. 1, i børneloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 14, vil social- og boligministeren kunne bestemme, at underskrifter på de omhandlede blanketter vil skulle være bekræftet af en advokat eller 2 vitterlighedsvidner eller bekræftet på anden måde.

(Til § 30 f)

Det foreslås, at der som § 30 f, stk. 1, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at anerkendes moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab som følge af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30 b, ikke efter § 30 e, træffer Familieretshuset afgørelse efter stk. 2 og 3.

Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor Familieretshuset har indledt sag efter § 7 i børneloven, fordi der ikke er fastslået forældreskab efter § 3 d i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og forældreskabet ikke er anerkendt efter den foreslåede § 30 e, så træffer Familieretshuset afgørelse om forældreskabet efter de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3, jf. nedenfor.

Forslaget vil navnlig finde anvendelse i situationer, hvor en tiltænkt forælder fortryder surrogataftalen og alligevel ikke ønsker barnet eller mener, at der ikke er en genetisk forbindelse til barnet.

Videre vil forslaget finde anvendelse i situationer, hvor en part er død, da der i så fald vil skulle tages stilling til vederlagsspørgsmålet, uden at alle parter har mulighed for at afgive erklæring herom. Der henvises til det foreslåede stk. 4, der er beskrevet nedenfor.

Videre foreslås det, at der som § 30 f, stk. 2, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset træffer afgørelse om, at en kvinde er mor eller medmor, hvis hun efter § 30 b, jf. § 30 c, anses som mor eller medmor til barnet, jf. dog stk. 4. Samtidig foreslås det, at der som § 30 f, stk. 3, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset træffer afgørelse om, at en mand er far eller medfar, hvis han efter § 30 b, jf. § 30 c, anses som far eller medfar til barnet, jf. dog stk. 4.

Ved afgørelsen vil forældreskabet blive fastlagt i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 30 c i børneloven.

Afgørelsen vil også betyde, at surrogatmoren ikke længere vil blive anset som mor til barnet, jf. § 30 i børneloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9. Samtidig vil Familieretshuset skulle slette registreringen af surrogatmorens eventuelle ægtefælles eller registrerede partners faderskab eller medmoderskab, der i forbindelsen med registreringen af barnets fødsel er blevet registreret efter §§ 1 eller 3 a i børneloven. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 3 d i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Familieretshusets afgørelse om forældreskabet vil være omfattet af forvaltningsloven, herunder i relation til partshøring og begrundelse, og afgørelsen vil efter § 39 og § 41, stk. 1, i Familieretshusloven inden 4 uger kunne indbringes for familieretten til prøvelse. I så fald vil sagen blive behandlet efter kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 2-9.

Videre foreslås det, at der som § 30 f, stk. 4, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter der ikke kan træffes afgørelse efter stk. 2 og 3 i følgende situationer:

1. Surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag som led i aftalen, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

2. Den danske altruistiske surrogataftale er bortfaldet efter § 30 d.

3. Der er ikke en genetisk forbindelse mellem barnet og en mindst tiltænkt forælder, jf. § 30 b, stk. 1, nr. 4.

Forslaget vil betyde, at der ikke vil kunne træffes afgørelse om forældreskab efter de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3, hvis en af betingelserne i det foreslåede stk. 4 er opfyldt. Stk. 4 vil indeholde en udtømmende liste over situationer, hvor der ikke kan træffes afgørelse om forældreskabet.

Forslaget vil indebære, at Familieretshuset vil skulle indhente erklæringer fra parterne om, hvorvidt de har modtaget eller ydet eller vil modtage eller yde vederlag i anledning af aftalen. Om vederlag henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 30 b, stk. 1, nr. 2. Familieretshuset vil også skulle undersøge, om aftalen er bortfaldet efter den foreslåede § 30 d.

Derimod vil der som udgangspunkt kun være behov for at undersøge den genetiske forbindelse mellem barnet og en tiltænkt forælder, hvis en af parterne i sagen gør gældende, at der ikke er en sådan genetisk forbindelse. Denne situation vil navnlig kunne opstå, hvis det gøres gældende, at surrogatmoren ikke er blevet gravid med sæd fra en tiltænkt forælder, men fra en anden mand.

Endelig foreslås det, at der som § 30 f, stk. 5, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter parterne i en sag efter stk. 2 og 3 er surrogatmoren og det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder og disses dødsboer.

Den foreslåede bestemmelse vil regulere, hvem der er parter under behandlingen af en sag om forældreskab på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, i børneloven.

(Til § 30 g)

Det foreslås, at der som § 30 g, stk. 1, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset i følgende situationer kan ophæve moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, der er fastslået på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30 b:

1. Betingelserne for at godkende aftalen efter § 30 b var ikke opfyldt.

2. Aftalen var efter § 30 d bortfaldet.

3. Der blev begået fejl ved fastslåelsen af moderskabet, faderskabet, medmoderskabet og medfaderskabet.

Forslaget vil betyde, at moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab), der er fastslået på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven, vil kunne ophæves i de situationer, der fremgår af bestemmelsens nr. 1-3. Dette vil gælde, uanset om forældreskabet er fastslået ved registrering, anerkendelse eller afgørelse, jf. de foreslåede §§ 3 d, 30 e og 30 f. Faderskab for den mand, der har leveret den sæd, hvorved barnet er blevet til, vil dog ikke kunne ophæves, selvom faderskabet måtte være fastslået på grundlag af surrogataftalen. Det skyldes, at denne mand, der er sæddonor, efter § 27 c som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 7, uanset surrogataftalen anses som far til barnet.

Afgørelse om, at et forældreskab skal ophæves, vil skulle træffes, selvom parterne ønsker forældreskabet opretholdt. Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 2, jf. nedenfor, vil forældreskabet ikke kunne ophæves efter stk. 1, hvis en part protesterer mod ophævelsen, og denne part ikke havde kendskab til de omstændigheder, der kan begrunde ophævelsen. Endvidere vil der efter den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 3, jf. nedenfor, altid skulle tages hensyn til barnets bedste.

Det vil være Familieretshuset, der træffer afgørelse om ophævelse af forældreskab, jf. den ved lovforslagets § 4, nr. 2, foreslåede ændring af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven. Familieretshusets afgørelse vil være omfattet af forvaltningsloven, herunder i relation til partshøring og begrundelse, og afgørelsen vil efter § 39 og § 41, stk. 1, i Familieretshusloven inden 4 uger kunne indbringes for familieretten til prøvelse. I så fald vil sagen blive behandlet efter kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 2-9.

En sag om ophævelse vil typisk blive indledt ved, at en privat part, f.eks. en af de tiltænkte forældre, hvis forældreskab til barnet er blevet fastslået på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale, søger forældreskabet ophævet, f.eks. fordi den pågældende ikke mener, at han eller hun skulle have været fastslået som forælder til barnet. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en mandlig tiltænkt forælder mener, at surrogatmoren ikke som aftalt er blevet gravid med hans sæd, men med sæd fra en anden mand.

Anmodning om ophævelse vil forudsætte, at den pågældende har en retlig interesse i sagen.

Sagen vil også kunne indledes af Familieretshuset af egen drift, hvis der f.eks. opstår mistanke om, at surrogatmoren i anledning af den godkendte danske altruistiske surrogataftale har modtaget betaling, der strider mod vederlagsforbuddet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2.

Ophæves forældreskabet, vil dette alene have retsvirkninger for fremtiden, dvs. for tiden efter at ophævelsesafgørelsen er blevet endelig. Ophævelsen vil således ikke have retsvirkninger i forhold til omstændigheder om barnet, der ligger forud for ophævelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, nr. 1, i børneloven vil indebære, at forældreskab, der er fastslået på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale, vil kunne ophæves, hvis betingelserne for at godkende aftalen efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven ikke var opfyldt, da aftalen blev godkendt.

Det må forventes, at spørgsmål om ophævelse af forældreskabet navnlig vil opstå ved mistanke om, at surrogatmoren i anledning af aftalen har modtaget betaling i strid med det foreslåede vederlagsforbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2. Det fremgår af bemærkningerne til den bestemmelse, at vederlagsforbuddet ikke vil betyde, at der vil skulle kunne fremlægges bilag for hver eneste udgift, som surrogatmoren vil få refunderet, men udgiftsniveauet vil ved hjælp af bilag m.v. skulle kunne anskueliggøres. En aftale, der går ud på betaling af et skønsmæssigt beløb til dækning af førnævnte udgifter, vil ikke være i strid med vederlagsforbuddet, forudsat at beløbet ikke står i misforhold til surrogatmorens reelle udgifter forbundet med graviditeten og fødslen. Der vil skulle tages udgangspunkt i dette ved vurderingen af, om surrogatmoren har modtaget betaling, der strider mod vederlagsforbuddet.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, nr. 2, i børneloven vil indebære, at forældreskab, der er fastslået på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale, vil kunne ophæves, hvis aftalen inden fastslåelsen af forældreskabet var bortfaldet efter den foreslåede bestemmelse i § 30 d i børneloven. Denne situation vil kun kunne opstå, hvis den myndighed, der fastslog forældreskabet, ikke var klar over, at aftalen var bortfaldet. Tog den myndighed, der fastslog forældreskabet, udtrykkeligt stilling til, at aftalen ikke var bortfaldet, og gjorde ingen indsigelse herimod, vil forældreskabet ikke efterfølgende kunne ophæves, selvom det viser sig, at aftalen var bortfaldet.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, nr. 3, i børneloven vil indebære, at forældreskab, der er fastslået på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale, vil kunne ophæves, hvis der blev begået fejl ved fastslåelsen af forældreskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse i en række forskellige situationer, hvor der ved fastslåelsen af forældreskabet blev begået fejl. Det vil kunne dreje sig om situationer, hvor en forkert person er blevet fastslået som forælder til barnet som følge af en fejlregistrering, eller fordi den pågældende ikke var genetisk forælder til barnet, f.eks. hvis barnet ikke var blevet til ved sæd fra den mandlige tiltænkte forælder, som efter aftalen skulle levere sæden, fordi surrogatmoren havde samleje med en anden mand, og barnet er blevet til ved hans sæd. På grund af den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 2, vil bestemmelsen i nr. 3 formentlig have et snævert anvendelsesområde, da parterne i udgangspunktet ikke vil have kendskab til de omhandlede fejl. Nr. 3 vil dog kunne finde anvendelse, hvis parterne er enige om, at forældreskabet på grund af fejlen skal ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil i relation til forældreskab fastslået på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale skulle træde i stede for bestemmelserne i §§ 22-25 i børneloven om genoptagelse af faderskab og medmoderskab, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.4.

Videre foreslås det, at der som § 30 g, stk. 2, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab ikke ophæves efter stk. 1, hvis en af parterne protesterer mod ophævelsen, og denne part ikke havde kendskab til de omstændigheder, der kan begrunde ophævelsen.

Forslaget vil betyde, at det fastslåede forældreskab ikke vil kunne ophæves, hvis en part protesterer mod ophævelsen, og denne part ikke havde kendskab til de omstændigheder, der kan begrunde ophævelsen. Ved part vil skulle forstås både surrogatmoren og en tiltænkt forælder. Bestemmelsen vil sikre, at forældreskabet ikke ophæves, hvis en part, der ønsker det opretholdt, ikke havde kendskab til de omstændigheder, der kan begrunde ophævelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse, hvis surrogatmoren ved f.eks. hjemmeinsemination er blevet gravid med sæd fra en tredjemand, og hun ikke var bekendt hermed. Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, hvis den ene tiltænkte forælder uden den andens vidende har betalt vederlag til surrogatmoren, eller hvis vederlaget er betalt af et familiemedlem til de tiltænkte forældre uden deres vidende. I begge situationer vil forældreskabet ikke kunne ophæves, hvis surrogatmoren henholdsvis den anden tiltænkte forælder protesterer mod ophævelsen.

Derimod vil bestemmelsen bl.a. ikke finde anvendelse, hvis surrogatmoren på tidspunktet omkring graviditeten havde samleje med en anden mand, hun blev gravid med hans sæd, og de tiltænkte forældre under henvisning hertil søger forældreskabet ophævet. I så fald vil forældreskabet mod surrogatmorens protest kunne søges ophævet, fordi surrogatmoren havde kendskab til, at omstændighederne ved graviditeten, forudsat at de tiltænkte forældre ikke var bekendt med samlejet.

Samtidig foreslås det, at der som § 30 g, stk. 3, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved vurderingen af, om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab skal ophæves efter stk. 1, jf. stk. 2, skal tages hensyn til barnets bedste.

Forslaget vil betyde, at der ved vurderingen af, om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) skal ophæves efter den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, i børneloven vil skulle tages hensyn til barnets bedste. Forældreskab vil således ikke kunne ophæves, hvis ophævelsen vil stride mod barnets bedste.

Er ophævelsessagen begrundet i, at surrogatmoren i anledning af aftalen har modtaget betaling i strid med det foreslåede vederlagsforbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2, i børneloven, bør forældreskabet søges ophævet, medmindre barnets situation vil blive væsentligt påvirket af ophævelsen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis ophævelsen vil betyde, at barnet mister sit grundlag for ophold i Danmark, eller at den, som barnet bor hos, ikke længere vil være forælder til barnet. Der henvises til Højesterets dom af 16. november 2020, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1.2.

Det vil også skulle indgå i vurderingen af barnets bedste, hvem der formodes at ville være forældre til barnet, hvis forældreskabet til barnet ophæves, herunder barnets tilknytning til de mulige forældre. Som led i en ophævelsessag vil der således kunne opstå behov for at undersøge, hvem der efter bestemmelserne i kapitel 2 og 3 i børneloven vil kunne anses for forælder til barnet, eventuelt ved foretagelse af retsgenetiske undersøgelser.

Er ophævelsessagen begrundet i, at en anden kan være f.eks. genetisk far til barnet, bør følgende elementer indgå i overvejelserne om, hvorvidt forældreskabet i den konkrete sag bør ophæves: hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel, om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om forældreskabet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit eget eller ladet den anden part behandle barnet som sit, hvornår anmodning om ophævelse er indgivet, og om det vil kunne forventes, at barnet vil få en far eller en medmor, hvis forældreskabet ophæves. Der henvises til § 24 i børneloven, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.4.

Det foreslås, at der som § 30 g, stk. 4, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, ved ophævelse efter stk. 1 fastslås moderskab, faderskab eller medmoderskab til barnet efter kapitel 2, 3 og 5 a. Fastslåelse af moderskab, faderskab eller medmoderskab efter 1. pkt. har kun virkning for fremtiden.

Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor forældreskab ophæves efter den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, børneloven, vil faderskab og medmoderskab til barnet skulle fastslås efter bestemmelserne om fastslåelse af faderskab og medmoderskab ved anerkendelse og afgørelse efter lovens kapitel 2 og 3, og moderskab vil skulle fastslås efter kapitel 5 a. Det bemærkes, at ved ophævelse af forældreskabet, vil surrogatmoren efter § 30 i børneloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9, automatisk blive anset for barnets mor.

Videre vil forslaget betyde, at fastslåelse af moderskab, faderskab eller medmoderskab efter 1. pkt. kun vil have virkning for fremtiden, dvs. for tiden efter at ophævelsesafgørelsen er blevet endelig. Forældreskabet vil således ikke have retsvirkninger i forhold til omstændigheder om barnet, der ligger forud for etableringen af forældreskabet.

(Til kapitel 5 c)

Det foreslås, at der i børneloven indsættes et nyt kapitel 5 c med titlen »Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler«.

Det foreslåede kapitel 5 c, der vil omfatte §§ 30 h og 30 i, vil indeholde regler om etablering af forældreskab til børn, der er blevet til ved udenlandske surrogataftaler.

(Til § 30 h)

Det foreslås, at der som § 30 h i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved en udenlandsk surrogataftale forstås en aftale, hvorved en surrogatmor, der ved indgåelsen af surrogataftalen har og de seneste 6 måneder har haft bopæl i udlandet, skal føde et barn med henblik på, at et tiltænkt forældrepar sammen skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren, eller at en tiltænkt eneforælder skal være forælder til barnet i stedet for surrogatmoren. Aftale efter 1. pkt. skal være indgået, inden surrogatmoren blev gravid.

Den foreslåede bestemmelse vil definere udenlandske surrogataftaler på samme måde som danske altruistiske surrogataftaler, jf. den ovennævnte foreslåede bestemmelse i § 30 a og bemærkningerne hertil. Den foreslåede definition af udenlandske surrogataftaler vil dog ikke indeholde en bestemmelse om betaling, hvorfor udenlandske surrogataftaler vil omfatte både kommercielle og altruistiske surrogataftaler.

Det afgørende for, om en surrogataftale vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 30 h, vil være, at aftalen vil skulle være indgået med en kvinde, der er bosat i udlandet ved indgåelsen af surrogataftalen, og som har haft bopæl i udlandet de seneste 6 måneder inden aftaleindgåelsen.

Ved bopæl i udlandet vil skulle forstås situationer, hvor kvindes tilknytningen til det pågældende land er betydelig stærkere end til Danmark. Det vil være det sted, hvor kvinden har sit hjem og sine ejendele, og hvor hun opholder sig, når hun ikke har en særlig grund til at opholde sig et andet sted, f.eks. på grund af ferie, sygdom, studie- eller forretningsrejse m.v. Der vil være tale om bopæl i udlandet, selvom kvinden har tilknytning til flere lande, f.eks. har bopæl i et land men opholder sig i længere tid i et andet land pga. f.eks. studier. Der vil også være tale om bopæl i udlandet, selvom kvinden inden for 6måneders perioden er flytte fra et land til et andet land, forudsat at ingen af landene er Danmark.

Er kvinden kort tid inden 6måneders perioden flyttet fra Danmark til et andet land, vil hun i forhold til den foreslåede bestemmelse kun have ophold der, hvis der er tale om en reel flytning. Hun vil således ikke kunne anses for at have bopæl i udlandet, hvis hun alene opholder sig der på grund af studier el.lign.

Kvinden vil kunne have bopæl i udlandet, selvom hun inden for den omhandlede periode har opholdt sig i Danmark, f.eks. på grund af ferie eller i forbindelse med indgåelsen af surrogataftalen.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en kvinde med tilknytning til Danmark kan anses for at have bopæl i udlandet. Hvis der er tvivl om bopælen, vil Familieretshuset kunne anmode kvinden - og eventuelle andre personer - om at redegøre for tilknytningen til udlandet og Danmark. I vurderingen af bopælen vil skulle indgå muligheden for omgåelse af de strengere betingelser for at indgå en altruistisk dansk surrogataftale, jf. den foreslåede § 30 b, navnlig at der ikke må betales vederlag.

Kravet om, at surrogatmoren skal været bosat i udlandet, og at hun skal have været det de seneste 6 måneder inden aftaleindgåelsen, er udtryk for, at ordningen alene vil skulle omfatte aftaler, der ikke indgås i Danmark. Det skyldes, at der på grund af de etiske og juridiske problemstillinger, der knytter sig til især kommercielle surrogataftaler, ikke bør indføres mulighed for at indgå sådanne aftaler i Danmark. Der bør dog tages ansvar for de børn, der kommer til Danmark på denne måde ved at fjerne tidsrummet med usikkerhed for børnene, der er i forbindelse med stedbarnsadoption.

Det vil endvidere være en betingelse for, at aftalen er omfattet af bestemmelsen, at den blev indgået, inden graviditeten blev etableret.

Familieretshuset vil ved afgørelsen om forældreskabet til barnet på grundlag af surrogataftalen efter den foreslåede bestemmelse i § 30 i i børneloven skulle tage stilling til, om kravet om surrogatmorens bopæl i udlandet op til og ved aftaleindgåelsen er opfyldt. Det vil ikke være til hinder for at lade aftalen danne grundlag for forældreskab, at barnet er blevet født i Danmark, f.eks. fordi surrogatmoren efter aftaleindgåelsen er flyttet til Danmark eller ved fødslen midlertidigt opholder sig i Danmark. Den omstændighed, at surrogatmoren efter aftaleindgåelsen er flyttet til Danmark, vil dog kunne give anledning til at overveje, om hun reelt boede i udlandet ved aftaleindgåelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

(Til § 30 i)

Det foreslås, at der som § 30 i, stk. 1, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset træffer afgørelse om moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab på grundlag af en udenlandsk surrogataftale, jf. § 30 h, når følgende fremlægges:

1. Dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.

2. Notarerklæring eller lignende udstedt i barnets fødeland, hvorved surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet, at hun ønsker at overdrage forældreskabet og barnet til det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder.

3. Surrogataftalen.

4. Fødselsattest eller lignende for barnet.

Med den foreslåede bestemmelse vil kravene til gokumentation for at træffe afgørelse om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler blive fastlagt.

Det foreslåede nr. 1 vil betyde, at der vil skulle fremlægges dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder i form af sæd fra en mand og/eller æg fra en kvinde. Dette vil bl.a. kunne dokumenteres ved fremlæggelse af en erklæring herom fra den læge eller anden sundhedsperson, der har foretaget den omhandlede behandling, der efter dansk ret vil betegnes assisteret reproduktion. Er barnet blevet til uden medvirken af en læge eller anden sundhedsperson, vil parterne skulle fremlægge anden dokumentation for den genetiske forbindelse, f.eks. en DNA-test.

Det foreslåede nr. 2 vil betyde, at der vil skulle fremlægges notarerklæring el.lign. udstedt i barnets fødeland, hvorved surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet, at hun ønsker at overdrage forældreskabet og barnet til det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder.

Det er antagelsen, at de fleste lande har ordninger, hvorefter en person over for en myndighed eller en advokat eller lignende kan fremlægge dokumentation for egen identitet og derefter underskrive et dokument, hvorefter myndigheden, advokaten eller lignende forsyner dokumentet med en påtegning herom. Notar anvendes ofte som betegnelse for sådanne myndigheder m.v., og de erklæringer, notarer udsteder, betegnes ofte som notarerklæringer. Betingelserne for at få udstedt sådanne notarerklæringer og erklæringernes indhold varierer fra land til land, hvorfor der ikke vil kunne stilles generelle krav til erklæringerne.

I stedet for en notarerklæring vil der kunne fremlægges anden dokumentation for, at surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet, at hun ønsker at overdrage forældreskabet i overensstemmelse med aftalen, f.eks. en afgørelse om overførelse af forældreskabet som hun er indforstået med.

Notarerklæringen el.lign., der er udstedt inden lovens ikrafttræden, vil også være omfattet af bestemmelsen.

De foreslåede nr. 1 og 2 vil skulle imødegå risikoen for handel med børn. Det er derfor afgørende, at dokumentationen for surrogatmorens erklæring om overdragelse af forældreskab og barn til de tiltænkte forældre er underskrevet for en notar eller lignende med henblik på i videst mulig udstrækning at sikre, at det er surrogatmoren, der har underskrevet erklæringen, at hun først har underskrevet erklæringen efter fødslen, og at erklæringen ikke er fremtvunget under pres. Samtidig vil det foreslåede nr. 1 sikre, at ordningen ikke vil kunne bruges til at omgå betingelserne for international adoption.

Det foreslåede nr. 3 vil betyde, at det er den fuldstændige surrogataftale med bilag og tilføjelser og uden overstregninger og udeladelser, der vil skulle fremlægges. Aftalen vil således skulle indeholde oplysninger om surrogatmorens og det tiltænkte forældrepars eller den tiltænkte eneforælders navne, adresser og fødselsdatoer. Formålet hermed er at fastslå, hvem der er parter i Familieretshusets sag om fastlæggelse af forældreskabet til barnet. Det vil således være den nævnte surrogatmor, der vil skulle afgive notarerklæringen, jf. nr. 2, og forældreskabet vil kun kunne tillægges det nævnte tiltænkte forældrepar eller den nævnte tiltænkte eneforælder.

Sammen med notarerklæringen, jf. bestemmelsens nr. 2, vil fremlæggelse af surrogataftalen understøtte barnets ret til at kende sin egen historie.

Det foreslåede nr. 4 vil betyde, at der vil skulle fremlægges fødselsattest el.lign. for barnet. Formålet med bestemmelsen er at få fremlagt dokumentation for barnets fødsel og fødselstidspunkt. Da indholdet af en fødselsattest kan variere fra stat til stat, vil der ikke kunne stilles generelle krav til indholdet af de omhandlede fødselsattester, ud over at det skal fremgå af attesten, at enten surrogatmoren eller de tiltænkte forældre – eller en af dem – er forældre til barnet. I stedet for en fødselsattest vil der kunne fremlægges anden dokumentation for barnets fødsel og forældreskabet, f.eks. en kopi af fødselsregisteret eller en afgørelse om overførelse af forældreskabet til de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder.

Familieretshuset vil derudover i forbindelse med sagsbehandlingen skulle kontrollere overholdelsen af kravet om surrogatmorens udenlandske bopæl, jf. den førnævnte foreslåede bestemmelse i § 30 h. Kontrollen vil typisk kunne gennemføres ved et opslag i CPR.

Samtidig vil Familieretshuset skulle vurdere, om forældreskabet vil være til barnets bedste, jf. den nedennævnte foreslåede bestemmelse i § 30 i, stk. 2, i børneloven.

Det vil ikke være til hinder for at træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse, at det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder har overtrådt forbuddet i det foreslåede kapitel 5 d i børneloven mod formidling af surrogataftaler, jf. nedenfor.

Samlet set vil forslaget betyde, at ved udenlandske surrogataftaler vil et tiltænkt forældrepar og en mand eller kvinde, der efter aftalen skal være eneforælder til barnet, efterfølgende kunne få etableret retligt dansk forældreskab til barnet ved, at Familieretshuset træffer afgørelse herom, hvis de angivne dokumentationskrav er opfyldt.

Afgørelsen vil betyde, at surrogatmorens moderskab til barnet vil bortfalde efter dansk ret. Der henvises til den foreslåede ændring af § 30 i børneloven om moderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

I forhold til en mand, der har leveret sæden, bemærkes, at forslaget ikke vil ændre på, at hans faderskab fortsat vil blive fastslået gennem anerkendelse af det udenlandske faderskab efter dansk international privatret, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.6. Faderskabet vil derfor fortsat kunne registreres i CPR i forbindelse med barnets indrejse i Danmark. Der vil således ikke være behov for at få fastslået den genetiske fars faderskab efter den foreslåede bestemmelse, men i situationer, hvor der er tale om et tiltænkt forældrepar bestående af en mand, der har levet sæden, og en kvinde eller en anden mand, vil det i forbindelse med en afgørelse om, at kvinden er mor eller den anden mand er medfar til barnet, være naturligt samtidig at træffe afgørelse om, at den mand, der har leveret sæden, er far til barnet. Afgørelsen vil i forhold til denne mand have karakter af en konstatering, da hans udenlandske faderskab til barnet som nævnt anerkendes efter dansk international privatret.

I relation til en mand, der efter aftalen skal være eneforælder til barnet, bemærkes, at kun hvis der træffes afgørelse om hans faderskab til barnet efter den foreslåede bestemmelse, vil surrogatmoren efter den foreslåede ændring af § 30 i børneloven efter dansk ret ikke længere vil blive anset for mor til barnet.

Det bemærkes, at afgørelse om forældreskab efter den foreslåede bestemmelse vil kunne træffes, selvom en tiltænkt forælder eller barnet er død, og selvom et tiltænkt forældrepar er blevet uenige om forældreskabet.

Anmodning om etablering af forældreskab vil kunne indsendes til Familieretshuset inden barnets ankomst til Danmark, og sagsbehandlingen vil som udgangspunkt kunne foregå på skriftligt grundlag.

Det er vurderingen, at det i udgangspunktet vil være nemt for tiltænkte forældre at fremlægge den dokumentation, der vil kræves for en afgørelse om forældreskab efter den foreslåede bestemmelse, navnlig fordi de kender kravene på forhånd og vil kunne indrette surrogataftalen m.v. herpå. Det er derfor forventningen, at Familieretshuset hurtigt vil kunne træffe afgørelse om forældreskabet.

En afgørelse om forældreskabet vil ligesom afgørelser om faderskab og medmoderskab have materiel virkning fra barnets fødsel.

Familieretshusets afgørelse om forældreskabet vil være omfattet af forvaltningsloven, herunder i relation til partshøring og begrundelse, og afgørelsen vil efter § 39 og § 41, stk. 1, i Familieretshusloven inden 4 uger kunne indbringes for familieretten til prøvelse. I så fald vil sagen blive behandlet efter kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 2-9.

Hvis der undtagelsesvist opstår en situation, hvor betingelserne for at etablere forældreskab efter den foreslåede bestemmelse ikke er opfyldt, f.eks. fordi der ikke fremlægges den fornødne dokumentation, vil faderskabet for den mand, der er genetisk far til barnet, kunne søges etableret gennem anerkendelse af faderskab fastslået i udlandet (se punkt 2.1.2.3.6) eller gennem anerkendelse af eller afgørelse om faderskab efter børnelovens kapitel 2 og 3, jf. punkt 2.1.2.3.2 og 2.1.3.3.

Det foreslås videre, at der som § 30 i, stk. 2, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset ved afgørelse efter stk. 1 skal foretage en vurdering af barnets bedste baseret på en formodning om, at fastlæggelse af forældreskab i overensstemmelse med surrogataftalen vil være bedst for barnet.

Forslaget vil betyde, at der vil være en klar formodning for, at det retlige forældreskab vil skulle fastslås i overensstemmelse med aftalen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at dommen i K. K. m.fl. mod Danmark indebærer, at stedbarnsadoption af et barn, der er blevet til ved en udenlandsk kommerciel surrogataftale, kan gennemføres, hvis forældre/barn-forholdet er blevet en praktisk realitet, medmindre det undtagelsesvist må antages ikke at være bedst for barnet. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1.

Skulle der helt undtagelsesvist i de indsendte dokumenter eller på anden vis være grundlag for at betvivle en tiltænkt forælders egnethed som forælder til barnet, vil dette kunne undersøges nærmere, f.eks. ved indledningsvist at indkalde vedkommende til et møde. Det bemærkes, at underretningspligten efter barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 19. juni 2024, også vil gælde i disse situationer.

Der vil ikke skulle foretages en vurdering af barnets bedste i forhold til faderskabet for den mand, der er genetisk far til barnet, og hvis udenlandske faderskab til barnet anerkendes efter dansk international privatret, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.6.

Det foreslås endvidere, at der som § 30 i, stk. 3, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab som følge af en afgørelse efter stk. 1 fastlægges efter § 30.

Forslaget vil betyde, at ved en afgørelse om forældreskab efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil tiltænkte forældre blive tildelt moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab på samme måde som efter den foreslåede bestemmelse i § 30 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der henvises til bestemmelsen og bemærkningerne til den.

Forslaget vil betyde, at det tydeligt vil fremgå, hvordan det retlige forældreskab til et barn født på grundlag af en udenlandsk surrogataftale vil skulle fastlægges.

Endelig foreslås det, at der som § 30 i, stk. 4 , i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter sager efter stk. 1 behandles efter reglerne i dette kapitel, kapitel 6 a og 7 og §§ 32 a og 34 og regler udstedt i medfør af § 33.

Forslaget vil betyde, at sager om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på grundlag af en udenlandsk surrogataftale vil skulle behandles efter de nævnte kapitler og bestemmelser i børneloven.

Det vil for det første dreje sig om de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 c i børneloven, der navnlig vil fastlægge betingelserne for at træffe afgørelse om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler.

Det vil for det andet dreje sig om bestemmelserne i lovens kapitel 6 a om forældre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

Det vil for det tredje dreje sig om bestemmelserne i lovens kapitel 7 om Familieretshusets vejledningspligt.

Det vil for det fjerde dreje sig om lovens § 32 a om anvendelsen af Familieretshusloven for sager efter børneloven, herunder om fastlæggelsen af afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og familieretten og om indbringelse af Familieretshusets afgørelser for familieretten. Der henvises i den forbindelse til den ved lovforslagets § 4, nr.2, foreslåede ændring af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven, hvorefter afgørelser i sager efter det foreslåede kapitel 5 c i børneloven altid vil skulle behandles og afgøres af Familieretshuset.

Det vil for det femte dreje sig om lovens § 33 om muligheden for at fastsætte regler om behandlingen af sager om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, herunder om anvendelse af godkendte blanketter, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

Endelig vil det for det sjette dreje sig om lovens § 34 om indgåelse af internationale aftaler om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Forslaget vil omvendt betyde, at de øvrige bestemmelser i børneloven ikke vil finde anvendelse ved behandlingen af sager om forældreskab på grundlag af en udenlandsk surrogataftale. Det vil navnlig dreje sig om bestemmelserne i lovens kapitel 1 og 1 a om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med fødslen, i lovens kapitel 2 om sager om faderskab og medmoderskab, herunder om anerkendelse af faderskab og medmoderskab, i lovens kapitel 3 om afgørelser om faderskab og medmoderskab, i lovens kapitel 4 om genoptagelse af sager om faderskab og medmoderskab, i lovens kapitel 5 om faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7, i lovens kapitel 5 a om moderskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, og i lovens kapitel 8 om forskellige bestemmelser, dog med undtagelse af bestemmelserne i §§ 32 a, 33 og 34.

Endelig vil den foreslåede bestemmelse i § 30 i, stk. 4, betyde, at nedennævnte foreslåede kapitel 5 d om forbud mod formidling af surrogataftaler ikke vil finde anvendelse ved Familieretshusets afgørelse af sager om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler. Uanset dette vil det foreslåede forbud mod formidling af surrogataftaler finde anvendelse ved indgåelse af udenlandske surrogataftaler. At det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder har overtrådt forbuddet i det foreslåede kapitel 5 d mod formidling af surrogataftaler vil således ikke være til hinder for, at Familieretshuset kan træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

(Til kapitel 5 d og § 30 j)

Det følger af § 33, stk. 1, i adoptionsloven, at der ikke må ydes eller modtages hjælp med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden føder et barn til denne. Efter bestemmelsens stk. 2 må annoncering ikke foretages med henblik på at opnå en forbindelse som nævnt i stk. 1. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.4.1.

Det foreslås, at der som § 30 j i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter hjælp må ikke ydes eller modtages med henblik på at etablere forbindelse mellem en kvinde og en eller flere personer med henblik på, at denne eller disse personer skal være forælder eller forældre til et barn, som kvinden skal føde. Annoncering må ikke foretages med henblik på at etablere en forbindelse som nævnt i 1. pkt.

Videre foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 30 j indsættes i et nyt kapitel 5 d i børneloven med overskriften »Forbud mod formidling af surrogataftaler«.

Den foreslåede bestemmelse i § 30 j i børneloven vil være en videreførelse uden indholdsmæssige ændringer af § 33 i adoptionsloven, som beskrevet i punkt 2.1.4.1, dog med enkelte lovtekniske justeringer og præciseringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1. Med hensyn til strafbestemmelsen i § 34 i adoptionsloven henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 17, og bemærkningerne hertil, og med hensyn til ophævelse henholdsvis ændring af §§ 33 og 34 i adoptionsloven henvises til lovforslagets § 2, nr. 11-13, og bemærkningerne hertil.

(Til kapitel 5 e og § 30 k)

Det følger af artikel 35 i børnekonventionen, at deltagerstaterne skal træffe alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler med henblik på at forebygge salg eller handel med børn til noget formål og i nogen form. Bestemmelsen i artikel 35 er uddybet i Palermoprotokollen om salg af børn. Det følger bl.a. af protokollens artikel 1, at deltagerstaterne skal forbyde salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, og efter artikel 2 (a) forstås ved salg af børn enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag.

Det bemærkes, at en aftale, hvorved en kvinde (en surrogatmor) ved en aftale indgået inden graviditeten mod betaling føder et barn med henblik på, at et par sammen skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren, ikke bør betragtes som handel med børn. Det samme gælder, når der er tale om en person, der skal være eneforælder til barnet.

Det bemærkes, at afgiver den, der ansøger om adoption af et handlet barn, urigtige oplysninger om f.eks. sin tilknytning til barnet eller dets forældre, vil forholdet i øvrigt kunne være omfattet af § 163 i straffeloven om urigtig erklæring.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.1.

Det foreslås, at der i børneloven som 30 k indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at efter en graviditet er indtrådt, må barnet ikke overdrages mod betaling eller andet vederlag eller mod løfte om betaling eller andet vederlag med henblik på, at andre end barnets forældre opfostrer barnet.

Videre foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 30 k indsættes i et nyt kapitel 5 e i børneloven med titlen »Forbud mod handel med børn med henblik på opfostring«.

Forslaget vil sammen med de foreslåede strafbestemmelser i § 35, stk. 2 og 3, i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, betyde, at det vil blive strafbart at overdrage et barn mod betaling eller mod løfte om betaling med henblik på, at andre end barnets forældre opfostrer barnet, når aftalen herom er indgået efter, at moren er blevet gravid. Med bestemmelsen vil det således blive strafbart at handle med børn i situationer, hvor det er intentionen, at andre end barnets forældre skal opfostre barnet og dermed reelt træde i forældrenes sted. Både køber og sælger vil kunne straffes efter bestemmelsen.

Da handlen efter bestemmelsen vil skulle ske med henblik på, at andre end forældrene opfostrer barnet og reelt skal træde i forældrenes sted, vil bestemmelsen ikke finde anvendelse, hvis den, der køber barnet, er genetisk forælder til barnet, heller ikke selvom den pågældendes retlige forældreskab til barnet ikke er fastslået.

Bestemmelsen vil heller ikke finde anvendelse for en aftale, hvorved en kvinde (en surrogatmor) ved en aftale indgået inden etableringen af graviditeten mod betaling føder et barn med henblik på, at et par sammen skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren. Det samme gælder, når der er tale om en person, der skal være eneforælder til barnet.

En part vil ikke kunne straffes efter bestemmelsen, hvis handlen er foretaget efter, at graviditeten er indtrådt, men den pågældende ikke var bekendt med graviditeten. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, hvis handlen med barnet sker med henblik på at udnytte barnet. I sådanne situationer vil spørgsmålet om strafbarhed navnlig skulle vurderes efter §§ 262 a og 262 b i straffeloven om menneskehandel og menneskeudnyttelse.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset størrelsen af den betaling, der modtages eller ydes som led i handlen af barnet, og uanset hvordan betalingen erlægges, herunder ved kontanter, bankoverførelser, naturalier, modregning eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.

Henset til, at forslaget også vil omfatte løfte om betaling, vil der være tale om handel med børn omfattet af bestemmelsen, selvom betalingen først skal erlægges efter overdragelsen af barnet, eller en aftalt betaling slet ikke bliver betalt.

Indgås der en aftale om overdragelse af et barn uden nogen form for vederlag eller anden modydelse, vil der ikke være tale om handel i bestemmelsens forstand, og aftalen vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen. Uanset dette vil sådanne aftaler fortsat efter dansk ret være uden retsvirkninger i relation til overdragelse af forældreskabet.

Bestemmelsen vil endvidere finde anvendelse, uanset hvordan handlen er indgået. En mundtlig aftale eller en aftale indgået over internettet vil således også være omfattet af bestemmelsen.

Endelig vil bestemmelsen finde anvendelse, uanset sælgerens relation til barnet. Bestemmelsen vil således ikke kun omfatte barnets forældre, forældremyndighedsindehavere og værger, men enhver der reelt har en sådan position i forhold til barnet, at vedkommende vil kunne gennemføre handlen. Det vil f.eks. kunne dreje sig om ansat på en børneinstitution, en person som barnets forældre har overladt barnet til, og en person, der har taget sig af et gadebarn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.5 og de foreslåede strafbestemmelser i § 35, stk. 2 og 3, i børneloven og bemærkningerne hertil, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 11

§ 31 i børneloven er placeret i lovens kapitel 6, der har titlen ”Surrogatmoderskab”. Efter § 31 i børneloven er en aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, ugyldig.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 affattes således: »Aftale om udlevering af et barn, der er omfattet af en surrogataftale«.

Forslaget vil betyde, at overskriften vil svare til indholdet af § 31, idet det bemærkes, at det ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås, at bestemmelsen ændres sådan, at der efter »ugyldig« indsættes følgende: », medmindre moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab er fastslået efter kapitel 1 b, 5 b, eller 5 c«.

Til nr. 12

Efter § 31 i børneloven er en aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, ugyldig. Bestemmelsen finder navnlig anvendelse, når der er indgået en surrogataftale, og bestemmelsen indebærer bl.a., at en surrogatmor ikke har pligt til at udlevere barnet til tiltænkte forældre, selvom hun og de tiltænkte forældre har indgået en aftale om udlevering af barnet, uanset om aftalen er indgået før eller efter fødslen, og uanset om surrogatmoren har modtaget betaling eller ej. Dette skyldes, at surrogatmoren efter § 30 i børneloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9, anses som mor til barnet, og at surrogataftaler derfor ikke har retsvirkninger efter dansk ret.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.1.

Det foreslås i § 31 i børneloven at indsætte », medmindre moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab er fastslået efter kapitel 1 b, 5 b, eller 5 c« efter »ugyldig«.

Forslaget vil betyde, at § 31 i børneloven ikke vil finde anvendelse, når moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) er fastslået på grundlag af en surrogataftale efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10. I disse situationer vil en surrogatmor ikke under henvisning til § 31 i børneloven kunne afslå at udlevere barnet til de tiltænkte forældre.

Efter den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 7 b i forældreansvarsloven vil tiltænkte forældre have forældremyndigheden over barnet, når deres forældreskab til barnet er fastslået efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven. Surrogatmorens pligt til at udlevere barnet til dem vil herefter kunne gennemtvinges efter § 596 i retsplejeloven. Efter denne bestemmelse kan besiddelseskrav gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, såfremt den berettigede (rekvirenten) i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede (rekvisitus). Dette gælder tilsvarende, når familierettens bistand er påkrævet til håndhævelse af forældremyndighed.

Det bemærkes, at ved den foreslåede bestemmelse i § 30 d i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil en godkendt dansk altruistisk surrogataftale bl.a. bortfalde, hvis surrogatmoren fortryder aftalen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.1 og 2.1.2.

Til nr. 13

Kapitel 8 i børneloven har titlen ”Forskellige bestemmelser”.

Det foreslås, at i overskriften til kapitel 8 i børneloven indsættes efter »bestemmelser«: »og straf«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås, at der i kapitel 8 i børneloven indsættes en bestemmelse om straf for formidling af surrogataftaler og for handel med børn. Med forslaget vil titlen på kapitel 8 afspejle indsættelsen af denne strafbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til lovforslagets § 1, nr. 10 og 17, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 14 og 15

Efter § 33, stk. 1, i børneloven fastsætter social- og boligministeren regler om behandling af sager efter denne lov, herunder om personregisterførernes og Familieretshusets registrering af faderskab og medmoderskab, om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab, om beregning af den periode, hvor moderen blev gravid, og om retsgenetiske undersøgelser. Efter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt. skal blanketter til brug for registrering af faderskab og medmoderskab og til brug for anerkendelse og afgivelse af erklæring efter lovens §§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b være godkendt af Familieretshuset.

Blanketterne efter lovens §§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b vedrører anerkendelse af faderskab og medmoderskab og samtykke til behandling med assisteret reproduktion.

Det foreslås i nr. 14, at i § 33, stk. 1, i børneloven ændres »faderskab og medmoderskab « til »moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab«.

Forslaget vil betyde, at social- og boligministerens hjemmel til at fastsætte regler om personregisterførernes og Familieretshusets registrering af faderskab og medmoderskab og om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab vil blive udvidet til også at omfatte moderskab og medfaderskab.

Videre foreslås det i nr. 15, at i § 33, stk. 2, 1. pkt., i børneloven ændres »faderskab og medmoderskab« til »moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab«, og efter »27 b« indsættes: »og indgåelse af aftaler efter § 30 b«.

Forslaget vil betyde, at de blanketter, der efter lovforslaget vil være nødvendige for registrering og anerkendelse af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab på grundlag af en altruistisk eller kommerciel surrogataftale, vil skulle godkendes af Familiestyrelsen. Det samme vil gælde for blanketter til indgåelse af danske altruistiske surrogataftaler.

Blanketterne vil bl.a. skulle indeholde oplysninger om, hvordan de indgives, om retsvirkningerne af at underskrive dem, og – hvor relevant – om § 163 i straffeloven om urigtig erklæring.

Begrundelsen for forslaget er, at der er behov for at kunne fastsætte bestemmelser om behandlingen af de omhandlede sager som supplement til de ved lovforslaget foreslåede bestemmelser i børneloven.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 16

Det følger af § 34, stk. 1, i børneloven, at regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om fastsættelse af faderskab, medmoderskab og moderskab til børn. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om fastsættelse af faderskab, medmoderskab og moderskab til børn.

Der er ikke indgået overenskomster m.v. efter § 34 i børneloven.

Det foreslås, at i § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i børneloven ændres »faderskab, medmoderskab og moderskab« til »moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab«.

Forslaget vil betyde, at regeringens adgang til at kunne indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed retsregler om fastsættelse af moderskab, faderskab, medmoderskab vil blive udvidet til også at omfatte medfaderskab, og at social- og boligministerens bemyndigelse efter bestemmelsens stk. 2 tilsvarende vil blive udvidet til også at omfatte medfaderskab.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, foreslås, at der indføres mulighed for at fastslå medfaderskab på grundlag af en surrogataftale. På den baggrund bør anvendelsesområdet for § 34 i børneloven udvides til også at omfatte medfaderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Til nr. 17

Det fremgår af § 33, stk. 1, i adoptionsloven, at hjælp ikke må ydes eller modtages med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne. Efter bestemmelsens stk. 2 må annoncering ikke foretages med henblik på at opnå en forbindelse som nævnt i stk. 1. Overtrædelse af forbuddet i § 33 i adoptionsloven straffes efter lovens § 34, stk. 1, nr. 2, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Efter bestemmelsens stk. 4 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Straf efter § 34, stk. 1, nr. 2, i adoptionsloven omfatter også lovovertrædelsen, der er begået af uagtsomhed. Der henvises til § 19 i straffeloven. Efter § 93, stk. 1, nr. 1, i straffeloven er forældelsesfristen 2 år.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.4.1.

Det foreslås, at der i børneloven som § 35, stk. 1, indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder § 30 j.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse uden indholdsmæssige ændringer af § 34, stk. 1, nr. 2, i adoptionsloven for så vidt angår straf for overtrædelse af forbuddet mod formidling af surrogataftaler, jf. § 33 i adoptionsloven, der med lovforslagets § 1 nr. 10, og § 2, nr. 12, foreslås ophævet og videreført som § 30 j i børneloven. Bestemmelsen vil også omfatte uagtsomhed, jf. straffelovens § 19.

Videre foreslås det, at der som § 35, stk. 2, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der forsætligt overtræder § 30 k.

Forslaget vil betyde, at det vil blive strafbelagt forsætligt at overtræde forbuddet i den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i § 30 k i børneloven, hvoraf det fremgår, at efter graviditeten er etableret, må barnet ikke overdrages mod betaling eller andet vederlag eller mod løfte om betaling eller andet vederlag med henblik på, at andre end barnets forældre opfostrer barnet. Bestemmelsen vil således ikke omfatte uagtsomhed.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde, herunder om der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i 10. kapitel i straffeloven. Frihedsstraf bør navnlig komme på tale i gentagelsestilfælde og ved organiseret handel med børn, f.eks. hvor handlen varetages af en mellemmand. Omvendt bør frihedsstraf normalt ikke anvendes i forhold til forældre, der overdrager barnet af nød og for at give barnet bedre forhold.

Efter § 93, stk. 1, nr. 1, i straffeloven vil forældelsesfristen være 2 år.

Endvidere foreslås det, at der som § 35, stk. 3, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at der efter reglerne i straffelovens 5. kapitel kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter stk. 1 og 2 for overtrædelse af §§ 30 j og 30 k.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil for det første være en videreførelse uden indholdsmæssige ændringer af § 34, stk. 4, i adoptionsloven for så vidt angår straf for overtrædelse af forbuddet mod formidling af surrogataftaler, jf. § 33 i adoptionsloven, der med lovforslagets § 1 nr. 10, foreslås videreført som § 30 j i børneloven.

For det andet vil den foreslåede bestemmelse betyde, at også selskaber m.v. (juridiske personer) vil kunne pålægges strafansvar for overtrædelse af det foreslåede forbud i § 30 k i børneloven om forbud mod handel med børn med henblik på opfostring, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Har en sag om overtrædelse af forbuddet mod formidling af surrogataftaler eller mod handel med børn med henblik på opfostring forbindelse til udlandet, vil straf efter den foreslåede § 35 i børneloven være betinget af, at overtrædelsen er undergivet dansk straffemyndighed, jf. §§ 6-9 a i straffeloven. Om straf for forsøg og medvirken henvises til § 21, stk. 3, og § 23, stk. 3, i straffeloven. Disse bestemmelser er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.4.1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1 og 2.5, samt til lovforslagets § 1, nr. 10, og § 2, nr. 11-13, og bemærkningerne hertil.