Lov om ændring af byggeloven (Undtagelse fra kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende m.v.) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende, at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtidende kan fraviges ved lov, når der fastættes en alternativ kundgørelsesmåde.

Efter det foreslåede § 6 E, stk. 1, 1. pkt., kan social- og boligministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Det vil betyde, at sådanne tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende.

Efter det foreslåede § 6 E, stk. 1, 2. pkt ., fastsætter social- og boligministeren endvidere regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske specifikationer kan opnås.

Det vil betyde, at hvis social- og boligministeren fastsætter regler om, at tekniske specifikationer undtages fra kundgørelse i Lovtidende, vil ministeren også fastsætte regler om, hvordan der herefter opnås tilgang til tekniske specifikationer. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at specifikationerne kan tilgås uden betaling hos den pågældende myndighed og på biblioteker landet over, og at specifikationerne derudover vil kunne rekvireres mod betaling hos rettighedshaver.

Efter det foreslåede § 6 E, stk. 2, kan social- og boligministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. § 6 E, stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Det vil betyde, at tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk, som ikke indføres i Lovtidende, undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgørelsen om bygningsreglementet fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti, men det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er tvivl om, hvorvidt der også kan fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som senest blev moderniseret ved lov nr. 228 af 31. marts. 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var faste krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti. Bestemmelsen blev med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet som en bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne fastsætte andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det fremgår dog ikke entydigt, at bestemmelsen også kan omfatte et krav om mindsteafstand til vej.

I bygningsreglementet har der herefter været indført et krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret per 1. januar 2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings afstand mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen af bygningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober 2020 til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne, at der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde kravet som hidtil.

Det foreslås, at byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, ændres, således at det entydigt fremgår, at bestemmelsen også omfatter mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Det betyder, at det herefter vil være muligt at fastlægge afstandskrav for bebyggelse mod vej med en ændring af bekendtgørelsen om bygningsreglementet.

Bestemmelsen forventes at blive udmøntet således, at der udstedes regler, der er sammenlignelige med det, der var gældende frem til per 1. januar 2021. Det vil fortsat være således, at bestemmelsen skal forstås som en bred bemyndigelse til at fastsætte regler om mindsteafstand, herunder hvordan denne afstand skal bedømmes. Ved udmøntning vil de nærmere betingelser blive fastlagt.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens § 8, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der henvises i byggelovens § 25 E, stk. 3, 1. pkt., § 25 F, stk. 1-3, og § 25 F, stk. 4 til den daværende Trafik- og Byggestyrelse.

Efter det foreslåede § 25 E, stk. 3, 1. pkt., § 25 F, stk. 1-3, og § 25 F, stk. 4, 2. pkt., ændres betegnelsen til Social- og Boligstyrelsen, hvilket blandt andet følger af den kongelige resolution af 15. december 2022, hvor myndighedskompetencen senest er ressortflyttet.

Der er således tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 4

I medfør af § 30, stk. 2, 2. pkt., kan social- og boligministeren fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestemmelser. Dette betyder, at der blandt andet kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af byggevareforordningen, herunder de bestemmelser i byggevareforordningen, som henviser til forordningen om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter.

Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i markedskontrolbekendtgørelsen med en strafbestemmelse, der henviser direkte til byggevareforordningen.

Bestemmelsen blev indført i byggeloven i 2018. I lovbemærkningerne hertil nævnes det, at det under udarbejdelsen af bestemmelsen blev skønnet hensigtsmæssigt, at der blev taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler på området, og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt. Bestemmelsen vurderes derfor også at omfatte bøde for overtrædelse af markedsovervågningsforordningen.

Efter det foreslåede § 30, stk. 2, 2. pkt., præciseres det således, at markedsovervågning af byggevarer også omfattes af bestemmelsens ordlyd.

Denne præcisering foreslås for at sikre udtrykkelig hjemmel til, at social- og boligministeren har bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af markedsovervågningsforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I medfør af § 31 B, stk. 1, har social- og boligministeren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget hertil, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle relevante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myndigheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som besidder relevant teknisk indsigt. Bestemmelsen vurderes også at omfatte transportmidler som del af begrebet ”lokaliteter”.

Efter det foreslåede § 31 B, stk. 1, 1. pkt., vil det udtrykkeligt fremgå, at transportmidler og andre lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer og transporterer byggevarer er omfattet af bestemmelsen.

Med denne præcisering sigtes der efter at komme så tæt som muligt på markedsovervågningsforordningens ordlyd i forordningens præambelbetragtning nummer 38 samt artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler ligeledes anføres udtrykkeligt som eksempel på de lokaliteter, hvor den kontroludøvende myndighed som led i kontrollen kan få adgang til.

Det betyder, at den udøvende kontrolmyndighed også kan få adgang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport, af byggevarer foregår, uden retskendelse, således at muligheden for at stoppe salget og distributionen af ulovlige varer styrkes.

Det foreslås endvidere, at ordlyden af byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., i forhold til udtrykket ”lokaliteter” ligeledes præciseres således, at bestemmelsens ordlyd fremover omfatter ”andre lokaliteter” frem for alene at nævne udtrykket ”lokaliteter”.

Denne præcisering foreslås for at sikre, at den kontroludøvende myndighed får mulighed for at få adgang til alle relevante lokaliteter, hvor opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport, af byggevarer foregår. Formålet hermed er at understrege i endnu højere grad end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens ordlyd ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der er derfor tale om en præcisering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der henvises i byggelovens § 31 B, stk. 5, til daværende Trafik- og Byggestyrelsen.

Efter det foreslåede § 31 B, stk. 5, ændres betegnelsen til markedsovervågningsmyndigheden.

Ændringen skal afspejle, at markedsovervågning af byggevarer ikke længere varetages af den daværende Trafik- og Byggestyrelse.