Lov om ændring af byggeloven (Hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge kompetencen til at udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne ved brandsyn m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Byggeloven har efter § 1 blandt andet til formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

Byggeloven finder efter byggelovens § 2, stk. 1, bl.a. anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse, ved væsentlige ombygninger, ved væsentlige anvendelsesændringer af bebyggelse og ved nedrivning af bebyggelse. Loven finder efter § 2, stk. 5, alene anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor.

Ved bestående bebyggelse forstås der eksisterende bygninger.

Der kan efter de gældende regler i byggelovens § 6, stk. 1, litra j, fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau.

Sådanne regler er senest udstedt i bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR18).

Bestemmelserne om driftsmæssige foranstaltninger findes i bygningsreglementets kapitel 5, og omhandler f.eks. regler, som sikrer, at varslingsanlæg og belysning af flugtveje fungerer samt, at flugtvejene er tilgængelige.

Bygningsreglementets krav om driftsmæssige foranstaltninger finder per definition anvendelse for såvel bestående som ny bebyggelse, da driftsmæssige foranstaltninger både vedrører den nuværende og fremadrettede brug af en bygning. Selvom dette ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, fremgår det af bemærkningerne til § 6, stk. 1, litra j, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 101 som fremsat, at bestemmelsen gælder, uanset hvornår bygningen er taget i brug.

Ved brug af en bygning forstås der, hvilken anvendelse bygningen har, f.eks. en skole, et forsamlingslokale eller en plejebolig. Hvilken anvendelse en bygning har, har betydning for, hvilke af bygningsreglementets krav, bygningen skal leve op til.

I den forbindelse er der i dag fastsat regler i bygningsreglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau i både bestående og ny bebyggelse.

Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt, at hjemlen i byggeloven til de nævnte krav om driftsmæssige foranstaltninger i bygningsreglementet finder anvendelse på såvel bestående som ny bebyggelse.

Det foreslås derfor i nr. 1, at der med§ 6, stk. 1, litra j , kan fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse, med hensyn til driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau i såvel bestående som ny bebyggelse.

Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af, at hjemlen i § 6, stk. 1, litra j, gælder såvel i bestående som i ny bebyggelse. Den foreslåede præcisering medfører ikke en ændring i praksis, da bestemmelsen allerede efterleves på denne måde i dag.

Til nr. 2

Med hjemmel i byggelovens § 16 C, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen henlægge beføjelser og pligter til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission til på stedet at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter denne lov og der er en konkret risiko for personskade.

Det forslås i nr. 2, at der i § 16 C, stk. 6, indsættes jf. dog stk. 8 , sidst i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring indebærer, at der med den foreslåede bestemmelse i det nye § 16 C, stk. 8, jf. lovforslagets nr. 4, ikke skal tages højde for bestemmelsen i § 16 C, stk. 6.

Til nr. 3

Med hjemmel i byggelovens § 16 C, stk. 7, kan beføjelser og pligter alene henlægges af kommunalbestyrelsen til redningsberedskabet, såfremt kommunalbestyrelsen på henlæggelsestidspunktet vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

Byggelovens § 16, stk. 6 og 7, blev indført ved ændringen af byggeloven i 2018, jf. lov nr. 734 af 8. juni 2018. Det fremgår af lovens bemærkninger, at formålet med at indføre bestemmelserne i byggeloven var at gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at henlægge afgørelseskompetencer, der efter byggeloven tilfalder kommunalbestyrelsen, til de lokale beredskaber. Behovet for ændringen er blevet påpeget af KL og Danske Beredskaber. De anførte, at behovet for hjemlen udspringer af sammenlægningen af de kommunale beredskaber i § 60-selskaber, der blev gennemført ultimo 2015 som et led i redningsberedskabernes strukturreform. Behovet er endvidere blevet forstærket ved overflytningen af en række reguleringsområder vedrørende drift af bygninger til byggelovgivningen fra beredskabslovgivningen, hvor en mulighed for henlæggelse er hjemlet, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2, til byggeloven.

I de tilfælde, hvor redningsberedskabet er oprettet som et § 60-selskab, har kommunalbestyrelsen ikke hjemmel til at henlægge kompetencen til at udstede påbud eller forbud på stedet i forbindelse med brandsyn grundet begrænsningerne i byggelovens § 16 C, stk. 6 og 7. Da de fleste redningsberedskaber i dag er oprettet som et § 60-selskab, er det således de fleste redningsberedskaber, der, som reglerne er i dag, ikke kan få henlagt kompetencen til at udstede påbud og forbud på stedet i forbindelse med brandsyn.

Det forslås i nr. 3, at der i § 16 C, stk. 7 , indsættes jf. dog stk. 8 , sidst i bestemmelsen.

Ændringen indebærer, at der med den foreslåede bestemmelse i § 16 C, stk. 8, jf. lovforslagets nr. 4, ikke skal tages højde for bestemmelsen i § 16 C, stk. 7.

Til nr. 4

I henhold til byggelovens § 16 C, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed. Det betyder, at det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af påbud og forbud i byggesager.

Efter § 16 C, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen i et vist omfang henlægge visse nærmere afgrænsede myndighedsbeføjelser til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission, hvorefter redningsberedskaberne kan træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold under brandsyn.

Med henlæggelse af visse beføjelser og pligter som bygningsmyndighed til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission henvises der til beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission som defineret i henholdsvis §§ 9, stk. 2, og 10, stk. 2, i beredskabsloven.

Et redningsberedskab kan således oprettes på to måder. I det tilfælde, at redningsberedskabet er oprettet som en beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, er redningsberedskabet en del af den kommunale enhedsforvaltning, og redningsberedskabet har som følge heraf hjemmel til at udøve myndighedskompetence på samme måde som kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at redningsberedskabet f.eks. kan udstede påbud og forbud i forbindelse med brandsyn på samme måde som kommunalbestyrelsen.

Et redningsberedskab kan derudover oprettes som en fælles beredskabskommission, jf. beredskabs-lovens § 10, stk. 2, som også benævnes som et § 60-selskab, da de er oprettet i henhold til kommunestyrelseslovens § 60. Et § 60-selskab er et kommunalt fællesskab. Beredskaber, der er organiseret i § 60-selskaber, er ikke en integreret del af kommunen, selvom de er ejet af de tilhørende kommuner,

Et udstedt påbud indebærer, at bygningsejeren skal bringe den ulovlige driftsmæssige foranstaltning i orden, men kan betyde, at bygningen fortsat må anvendes på trods af det ulovlige forhold under forudsætning af, at påbuddet efterleves. Et udstedt forbud indebærer derimod, at bygningsejeren ikke må anvende bygningen, før det ulovlige forhold er bragt i orden.

Kommunalbestyrelsen har på nuværende tidspunkt ikkehjemmel til at henlægge kompetencen til at udstede påbud og forbud på stedet i forbindelse med brandsyn efter byggeloven betyder, at når redningsberedskaberne vurderer, at der i forbindelse med brandsyn er behov for at udstede et påbud eller forbud om driftsmæssige foranstaltninger, som er byggetekniske, skal det ulovlige forhold indberettes til kommunalbestyrelsen, som herefter kan udstede påbud.

Det foreslås derfor i nr. 4, at der i § 16 C, stk. 8, 1. pkt. gives hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelse til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud og forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger.

Med forslaget kan de redningsberedskaber, som er oprettet som et § 60-selskab, dermed få kompetence til at udstede påbud og forbud om berigtigelse af overtrædelse af bygningsreglementets krav om driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsynet uden kommunal sagsbehandling.

Hvis kommunalbestyrelsen henlægger kompetencen til at udstede påbud og forbud i forbindelse med brandsyn til redningsberedskabet, er det redningsberedskabet og ikke kommunalbestyrelsen, der efter henlæggelsen har denne kompetence. Kommunalbestyrelsens opgave for så vidt angår opfølgning af et udstedt påbud og forbud, vil ligeledes bortfalde, såfremt kompetencen henlægges til beredskaberne.

Det foreslås endvidere i nr. 2, at der efter § 16 C, stk. 8, 2. pkt. , med henlæggelsen alene kan udstedes forbud, når der er en konkret risiko for personskade.

Redningsberedskabernes mulighed for at udstede forbud efter byggeloven i forbindelse med brandsyn skal ses i sammenhæng med byggelovens § 16 C, stk. 6. Det vil sige, at der som følge af den foreslåede bestemmelse indføres hjemmel til, at redningsberedskaberne med henlæggelsen alene kan udstede forbud, hvis der ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger er en konkret risiko for personskade.

Konkret risiko for personskade skal forstås som en risiko for, at personer, der opholder sig i eller ved en bygning, på grund af et konkret ulovligt forhold vil komme til skade, hvis der opstår en brand.

I de tilfælde, hvor det ulovlige forhold ikke udgør en konkret risiko for personskade, kan redningsberedskaberne således alene udstede påbud.

Hvorvidt der er en konkret risiko for personskade, afhænger af den konkrete situation. Overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger kan f.eks. udgøre en konkret risiko for personskade, hvis det automatiske brandalameringsanlæg (ABA-anlæg) er frakoblet i en bygning, hvor mennesker opholder sig.

Lovforslaget ændrer ikke kommunalbestyrelsens henlæggelseshjemmel til redningsberedskaberne efter den gældende §16 C, stk. 6 og 7.

Lovforslaget giver alene kommunalbestyrelsen mulighed for at henlægge beføjelse til at udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne i forbindelse med brandsyn, hvor bygningsreglementets krav om driftsmæssige foranstaltninger ikke efterleves.

Ved kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser eller pligter til redningsberedskaberne i øvrigt, finder § 16 C, stk. 6 og 7, fortsat anvendelse. Det vil sige, at foruden henlæggelse af kompetence til at udstede påbud og forbud i forbindelse med brandsyn har den foreslåede hjemmel i dette lovforslag ikke nogen betydning for de henlæggelsesmuligheder, som kommunen allerede har i dag efter byggeloven.

Kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelse til at udstede påbud og forbud ved overtrædelse af krav om driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn, skal fastsættes i vedtægterne for § 60-selskabet. Reglerne for kommunernes vedtægter fremgår af kommunestyrelsesloven.

Henlæggelse af kompetencen skal enten foretages som en vedtægtsændring for det pågældende § 60-selskab, der skal vedtages af de deltagende kommunalbestyrelser, og godkendes af Ankestyrelsen. Godkendelse skal dog ikke indhentes, hvis der er tale om små kommunale fællesskaber i henhold til § 60 a, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.

Redningsberedskabernes afgørelse om udstedelse af påbud og forbud om driftsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brandsyn er underlagt de samme forvaltningsretlige regler og principper, som kommunalbestyrelsen er underlagt, når denne træffer afgørelse. Det betyder, at redningsberedskabet for eksempel skal foretage parthøring af bygningsejeren, forinden redningsberedskabet kan træffe afgørelse og udstede påbud eller forbud.

Klage over redningsberedskabets afgørelse følger byggelovens §§ 23, 24 og 25 på samme måde som ved klager over kommunalbestyrelsens afgørelser. Redningsberedskabets afgørelse kan således ikke påklages til kommunalbestyrelsen, men skal ske til Nævnenes Hus. Lovforslaget påvirker ikke kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse som bygningsmyndighed i øvrigt efter byggeloven.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det forudsættes, at de deltagende kommunalbestyrelser tager stilling til eventuelt verserende sager, hvor der er sket indberetning til kommunalbestyrelsen af ulovlige driftsmæssige foranstaltninger, der også er byggetekniske, før den 1. januar 2021.

Da byggeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 34, gælder ændringsforslaget heller ikke for Færøerne og Grønland.