I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 734 af 8. juni 2018 og lov nr. 1590 af 27. december 2019 og senest ved lov nr. 2080 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter »råstofforbrug i bebyggelser«: », at fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug for byggeriet, og at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid«.
2. I § 6, stk. 1, litra j, udgår »og«.
3. I § 6, stk. 1, litra k, ændres »energi.« til: »energi,«.
4. I § 6, stk. 1, indsættes som litra l-o:
»l) krav om livscyklusvurdering og CO2-grænseværdi,
m) krav om totaløkonomisk analyse,
n) krav om ressourceanvendelse på byggepladser og
o) krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.«
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Givet på Fredensborg Slot, den 27. november 2021
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Kaare Dybvad Bek
Til nr. 1
Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse, der blandt andet angiver, at loven har til formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet og modvirke unødvendigt ressourceforbrug. Byggelovens formål omfatter nogle af de forhold, som indgår i forståelsen af bæredygtigt byggeri, herunder eksempelvis at modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser.
Formålsbestemmelsen rummer imidlertid ikke hensynene til byggeriets klimapåvirkninger, byggeriets ressourceforbrug som helhed, herunder også byggepladsens ressourceforbrug, og byggeriets økonomiske bæredygtighed.
For at understøtte bygge- og anlægssektorens bæredygtige omstilling og for, at der kan indføres bemyndigelsesbestemmelser til udmøntning af kravene, er der derfor behov for at udvide byggelovens formålsbestemmelse, så lovens formål rummer hensynet til klimapåvirkninger og ressourceforbrug samt hensynet til økonomisk bæredygtighed. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, jf. lovforslagets nr. 4, om indførelse af hjemmel i byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav til byggeriet om henholdsvis livcyklusvurdering og CO2-grænseværdi, om totaløkonomisk analyse, om ressourceanvendelse på byggepladser og om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer kan ikke rummes inden for byggelovens nuværende formålsbestemmelse.
Kravet om livscyklusvurdering og CO2-grænseværdi har til formål at synliggøre og reducere bygningers klimapåvirkning. Kravet om totaløkonomisk analyse har til formål at muliggøre en optimering af bygningens totaløkonomi og understøtte øget økonomisk bæredygtighed. Kravet om ressourceanvendelse på byggepladser har til formål at kortlægge den faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen, som kan medvirke til at mindske klimapåvirkningen og samtidig understøtte økonomiske besparelser. Endeligt har kravet om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer til formål at skabe et bedre vidensgrundlag om byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og vurdere muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne, der på sigt kan bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet.
Det foreslås derfor i nr. 1, at § 1 ændres, så bestemmelsen udvides til også at have til formål at fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug for byggeriet samt at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid.
Formålet om reducering af klimapåvirkninger og ressourceforbrug vil indebære, at byggeloven kan rumme hensynet til den påvirkning, som byggeriet har på klima og ressourcer. Formålet om modvirkning af unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid vil indebære, at byggeloven kan rumme hensynet til økonomisk bæredygtighed, herunder at der opnås en bedre balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet.
Til den foreslåede ændring i nr. 1 om udvidelse af formålsbestemmelsen henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås i nr. 2, at »og« udgår af § 6, stk. 1, litra j.
Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ændringen er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 4.
Til nr. 3
Det foreslås i nr. 3, at der i § 6, stk. 1, litra k, indsættes et komma i stedet for et punktum sidst i bestemmelsen.
Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ændringen er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 4.
Til nr. 4
Efter byggelovens § 6, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til en række forhold, men livscyklusvurdering, der opgør bygningers klimapåvirkning, og CO2-grænseværdi bliver på nuværende tidspunkt ikke reguleret i byggeloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, litra l, jf. lovforslagets nr. 4, er en bemyndigelsesbestemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om livscyklusvurdering, der opgør bygningers klimapåvirkning, og CO2-grænseværdi.
Den foreslåede ændring følger den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri. Fra 2023 og frem skal der udmøntes krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering samt indfase krav om en CO2-grænseværdi.
Ved livscyklusvurdering forstås en vurdering, der vurderer og opgør bygningens samlede klimapåvirkning, herunder blandt andet CO2-udledning, over bygningens livscyklus og benævnes også LCA (Life Cycle Assessment).
Udmøntning af krav om LCA i bygningsreglementet har til formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set i forhold til udformning, materialevalg og drift. Livscyklusvurderingen, hvorigennem bygningens samlede klimapåvirkning bliver udregnet, giver bygherren mulighed for at vælge de materialer og byggetekniske løsninger, som reducerer CO2-udledningen.
En livscyklusvurdering kan bruges tidligt i designfasen for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Tidligt i byggeprocessen vil en livscyklusvurdering ofte være baseret på antagelser. Derfor bør den justeres, når de endelige beslutninger er taget for at sikre den mest korrekte livscyklusvurdering af den opførte bygning.
De klimapåvirkninger, der indgår i en livscyklusvurdering, vil i hovedtræk omfatte klimapåvirkninger forbundet med fremstilling af byggematerialer, byggeprocessen, brugen af bygningen og hvad der sker med bygningen ved endt levetid.
For at sikre konsistens, sammenlignelighed og et fælles referencegrundlag forventes det, at der i forbindelse med livscyklusberegningerne vil stilles krav om anvendelse af beregningsværktøjet LCAbyg eller tilsvarende beregningsmetode med tilsvarende beregningsforudsætninger.
Ved CO2-grænseværdi forstås en maksimal grænse foren bygnings CO2-udledning i byggeriets betragtningsperiode. Byggeriets betragtningsperiode er en nærmere fastsat periode, som livscyklusberegningerne gennemføres for, der skal repræsentere bygningens levetid. Byggeriets betragtningsperiode benævnes i det følgende som byggeriets levetid.
I henhold til den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der indføres CO2-grænseværdi for nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter fra 2023 svarende til 12 kg CO2-ækv/m2/år. Øvrigt nybyggeri under 1.000 kvadratmeter vil blive omfattet af krav om CO2-grænseværdi fra 2025. Ved CO2-ækv/m2/år forstås CO2-ækvivalent pr. kvadratmeter pr. år.
CO2-grænseværdien er en grænse for, hvor mange CO2-ækvivalater en bygning må udlede. CO2-ækvivalenter er en samlet opgørelse af en række forskellige udledninger, som bidrager til klimaforandringerne. Disse andre drivhusgasser omregnes til CO2-ækvivalenter, svarende til en valutaomregning for at kunne sammenligne udledningerne og for at kunne lave en samlet opgørelse. Aftaleparterne mødes løbende med henblik på fastsættelse af grænseværdier fra 2025, 2027 og 2029, således at disse kan fastsættes ud fra den nyeste viden og data.
Krav om livscyklusvurdering og CO2-grænseværdi skal gælde for nybyggeri. Ved nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny.
Kravet om livscyklusvurdering og CO2-grænseværdi forventes at indføres i bygningsreglementet i den almindelige byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Kravet vil således gælde for bygninger, hvor der ansøges om byggetilladelse efter indførelse i bygningsreglementet. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes dokumentation for, at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 4 om livscyklusvurdering og CO2-grænseværdi henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter byggelovens § 6, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til en række forhold, men totaløkonomisk analyse bliver på nuværende tidspunkt ikke reguleret i byggeloven.
Til sammenligning indeholder lov om offentlig byggevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 16. december 2010, og lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, krav om anvendelse af totaløkonomi for henholdsvist offentligt byggeri og alment boligbyggeri.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, litra m , jf. forslagets nr. 4, er en bemyndigelsesbestemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om totaløkonomisk analyse for byggeriet.
Ved totaløkonomisk analyse forstås en metode til at opgøre eller vurdere de totale omkostninger for et byggeri over livscyklussen, og benævnes også LCC (Life Cycle Costing). I de totale omkostninger indgår f.eks. design, anlæg, drift, vedligehold, renovering, energi, bortskaffelse osv. Totaløkonomi vil således hjælpe med at synliggøre hvilke løsninger, som økonomisk bedst kan betale sig set over byggeriets levetid.
Udmøntning af krav om LCC har til formål at sætte fokus på økonomien ved både anlæg og drift af bygninger. Ved mange byggerier er der primært fokus på anlægsøkonomi. Et krav om totaløkonomiske beregninger sikrer, at langsigtede effekter belyses, herunder forskelle i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt konsekvensen af materialers eller løsningers eventuelle forskellige levetider. Med totaløkonomiske beregninger vil der skabes et bedre beslutningsgrundlag for at vælge de løsninger, der over tid er de økonomisk mest fordelagtige løsninger. Kravet kan også skabe grundlag for en mere veldokumenteret prioritering mellem anlæg og drift.
Totaløkonomi er et blandt mange hensyn, som bygherre kan inddrage i beslutninger om eksempelvis valg af materiale eller valg af byggeteknisk løsning. Der forventes derfor ikke et krav om, at løsningen med den bedste totaløkonomi skal vælges, da der kan være andre hensyn, som taler for en anden løsning. Kravet rummer i denne sammenhæng ikke grænseværdier eller referenceværdier for bygningers totaløkonomi. Kravet handler om at opgøre totaløkonomien, hvilket vil medvirke til at sikre, at der er et oplyst grundlag for, at totaløkonomi indgår i beslutningsgrundlaget.
For at begrænse dokumentationsomkostningerne forventes det, at der vil stilles krav om beregning af totaløkonomi på et begrænset antal bygningsdele, og at der fokuseres på de bygningsdele, der er væsentlige i forhold til totaløkonomien for projektet.
For at sikre konsistens, sammenlignelighed og et fælles referencegrundlag forventes det, at der vil stilles krav om anvendelse af beregningsværktøjet LCCbyg eller tilsvarende beregningsmetode med tilsvarende beregningsforudsætninger.
Krav om totaløkonomisk analyse skal gælde for nybyggeri. Ved nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny.
Kravet om totaløkonomisk analyse forventes at blive udmøntet i bygningsreglementet gældende fra 2023. Kravet forventes at indføres i bygningsreglementet i den almindelige byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Kravet vil således gælde for bygninger, hvor der ansøges om byggetilladelse efter indførelse i bygningsreglementet. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes dokumentation for, at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 4 om totaløkonomisk analyse henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der kan efter de gældende regler i byggelovens § 6, stk. 1, litra a, fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn. Sådanne regler er blandt andet udmøntet for byggepladser, hvor der på nuværende tidspunkt er fastsat krav i bygningsreglementet om sikkerhed for personer og bygninger på og omkring byggepladsen, brandværnsforanstaltninger og om gener på anden grund. Ressourceanvendelse på byggepladser bliver på nuværende tidspunkt ikke reguleret i byggeloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, litra n, jf. lovforslagets nr. 4, er en bemyndigelsesbestemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om ressourceanvendelse på byggepladser.
Udmøntning af krav om ressourceanvendelse på byggepladser har til formål at kortlægge den faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen. Kravet skal sikre, at der kan opnås konkrete ressource- og energibesparelser, hvilket kan medvirke til at reducere klimapåvirkningen og samtidig understøtte økonomiske besparelser.
Udmøntning af kravet i bygningsreglementet forventes at indebære, at transport, energi- og vandforbrug samt mængden af byggeaffald skal måles, registreres og dokumenteres. Målingen, registreringen og dokumentationen af ressourceanvendelser på byggepladser vil endvidere bidrage til den dataindsamling, som anvendes i kravet om livscyklusvurdering, der opgør bygningens samlede klimapåvirkning.
Krav om ressourceanvendelse på byggepladser skal gælde for nybyggeri. Ved nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny.
Kravet om ressourceanvendelse på byggepladser forventes at blive udmøntet i bygningsreglementet gældende fra 2023. Kravet forventes at indføres i bygningsreglementet i den almindelige byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Kravet vil således gælde for bygninger, hvor der ansøges om byggetilladelse efter indførelse i bygningsreglementet. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes dokumentation for, at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 4 om ressourceanvendelse på byggepladser henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der kan efter de gældende regler i byggelovens § 6, stk. 1, litra a, fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn. Med hjemmel i denne bestemmelse er der i bygningsreglementet blandt andets fastsat krav, der retter sig mod forureninger fra byggematerialer, men som dog alene er rettet mod forureninger af indeklimaet. Dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer bliver på nuværende tidspunkt ikke reguleret i byggeloven.
Regulering vedrørende byggematerialers egenskaber og indhold af problematiske stoffer er relateret til byggevareforordningen og REACH-forordningen, som er EU’s kemikalielovgivning. Hvis en byggevare indeholder stoffer, der er omfattet af REACH-forordningens krav om sikkerhedsdatablade, skal dette fremgå af sikkerhedsdatabladet. Et sikkerhedsdatablad er et dokument, som ifølge REACH-forordningen skal beskrive forskellige forhold for det specifikke produkt, herunder blandt andet oplysning om indholdsstoffer, fareidentifikation og miljøoplysninger.
På nuværende tidspunkt skal sikkerhedsdatablade for byggematerialer efter anden lovgivning være tilgængelige på byggepladsen ved opførelse af byggeriet. Efter ibrugtagningen af byggeriet er der dog ofte kun begrænset tilgængelig viden i byggesagen om, hvilke produkter og materialer der indgår i byggeriet samt deres eventuelle indhold af problematiske stoffer. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke stilles krav om, at sikkerhedsdateblade skal indgå i dokumentationen ved afslutning af en byggesag og derfor ikke bliver overleveret til fremtidige ejere af bygningen.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, litra o, jf. lovforslagets nr. 4, er en bemyndigelsesbestemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
Ved problematiske stoffer forstås stoffer, der kan medføre et eller flere problemer som eksempelvis arbejdsmiljøproblemer i udførelsesfasen, afgasninger til indeklimaet i driftsfasen eller risiko for at de problematiske stoffer spredes eller indbygges i nye materialer i forbindelse med nedrivning af bygningen. Problematiske stoffer er eksempelvis stoffer som formaldehyd, phtalater og tungmetaller. Der kan indgå problematiske stoffer i mange forskellige materialer, herunder eksempelvis produkter til overfladebehandling som for eksempel maling, lak eller fugemateriale.
Konkret forventes udmøntningen af kravet i bygningsreglementet at medføre, at der kan fastsættes krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer, og at der skal foreligge en komplet samling sikkerhedsdatablade efter produkterne er indbygget i bygningen, hvis der ved fremstilling af produkterne skal være et selvstændigt sikkerhedsdatablad efter kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere.
Ved et sikkerhedsdatablad forstås et dokument, som i overensstemmelse REACH-forordningen skal beskrive forskellige forhold for det specifikke produkt, herunder blandt andet oplysning om indholdsstoffer, fareidentifikation og miljøoplysninger. Sikkerhedsdatablade forventes at kunne indsamles digitalt og forventes at indeholde en entydig reference til, hvor i bygningen materialerne er anvendt.
Udmøntning af krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer skal sikre et bedre grundlag for at vælge materialer uden indhold af problematiske stoffer i forbindelse med projektering og udførelse af bygningen til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne. På sigt kan kravet bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet, da kravet gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og vurdere muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne.
Krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer skal gælde nybyggeri. Ved nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny.
Kravet om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer forventes at blive udmøntet i bygningsreglementet gældende fra 2023. Kravet indføres i bygningsreglementet i den almindelige byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Kravet vil således gælde for bygninger, hvor der ansøges om byggetilladelse efter indførelse i bygningsreglementet. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes dokumentation for, at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 4 om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Da byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 34, gælder loven heller ikke for Færøerne og Grønland.
