§ 1

Til nr. 1

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at registreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi.

For fossildrevne motorcykler beregnes 25 pct. i registreringsafgift af de første 17.100 kr. (2010-niveau) svarende til 22.500 kr. (2025-niveau) af motorcyklens afgiftspligtige værdi, 85 pct. af de midterste 17.100-58.100 kr. (2010-niveau) svarende til 22.500-76.200 kr. (2025-niveau) af motorcyklens afgiftspligtige værdi og 150 pct. af resten, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.

For andre fossildrevne køretøjer, jf. dog §§ 5-5 c, beregnes 25 pct. i registreringsafgift af de første 55.600 kr. (2010-niveau) svarende til 72.900 kr. (2025-niveau) af køretøjets afgiftspligtige værdi, 85 pct. af de midterste 55.600 kr.-172.900 kr. (2010-niveau) svarende til 72.900 kr.-226.500 kr. (2025-niveau) af køretøjets afgiftspligtige værdi og 150 pct. af resten, jf. § 4, stk.1, nr. 2.

For nulemissionsbiler (biler, der udleder 0 g CO2 pr. km), og el- og brændselscelledrevne motorcykler, beregnes afgiften efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at afgiften beregnes som 40 pct. af registreringsafgiften efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 og 5 a, ved anmeldelse til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025. Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det fremgår af § 5 b, stk. 1, 2. pkt., at ved nulemissionsbilens eller den el- eller brændselscelle-drevne motorcykels anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det foreslås, at § 5 b, stk. 1, ændres, således at »2025« ændres til »2026«, og »2030« ændres til »2031«, og i 2. pkt. ændres »2031« til »2032« og »2035« ændres til »2036«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indfasningen af registreringsafgiften for nulemissionsbiler samt el- og brændselscelledrevne motorcyklers udskydes med et år. Med den foreslåede ændring vil indfasningen af den fulde registreringsafgift for nulemissionsbiler samt el- og brændselscelledrevne motorcykler således først påbegyndes i 2027 og være fuldt ud gennemført i 2036.

Det foreslåede § 1, nr. 1, skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 2-4, som indeholder forsalg til ændringer af bundfradragene for nulemissionsbiler og el- og brændselscelledrevne motorcykler. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, 1. pkt., at der ved registrering af personbiler omfattet af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, gives et fradrag i registreringsafgiften. Fradraget har siden den 18. december 2020 udgjort 170.000 kr. og er i henhold til gældende lovgivning gradvist blevet reduceret. Fradraget udgjorde 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 165.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 165.500 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 137.000 kr., jf. § 5 b, stk. 2, 2. pkt. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter § 5 b, stk. 1, jf. 3. pkt.

Der er således tale om et fradrag i registreringsafgiften for nulemissionspersonbiler, som gradvist aftrappes frem mod et blivende niveau fra 2030.

Det foreslås, at § 5 b, stk. 2, 1.pkt. ændres, således, at »155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029.« ændres til »161.300 kr. i 2026, 152.200 kr. i 2027, 146.900 kr. i 2028, 141.600 kr. i 2029, 136.300 kr. i 2030, 130.900 kr. i 2031, 130.600 kr. i 2032, 134.800 kr. i 2033, 134.600 kr. i 2034 og 134.400 kr. i 2035.« og at 2. pkt. ændres således, at »2030« ændres til »2036«.

Det foreslåede vil medføre, at den effektive sats for 2025 vil videreføres i 2026, og at det særlige bundfradrag for nulemissionspersonbiler opnår et blivende niveau fra og med 2036.

Det foreslåede § 1, nr. 2 skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1, der vedrører ændring af indfasningsprocenten for registreringsafgiften for nulemissionsbiler samt el- og brændselscelledrevne motorcykler, og lovforslagets § 1, nr. 3, som vedrører bundfradrag for nulemissionsvarebiler. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at afgiften for biler, der har en tilladt totalvægt ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, beregnes efter denne bestemmelse.

For nye fossildrevne biler, som har en tilladt totalvægt over 2,5 t, men ikke over 4 t, og som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder også biler uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, beregnes afgiften efter § 5, stk. 2.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at for nulemissionsbiler (biler der udleder 0 g CO2 pr. km), og for el- og brændselscelle-drevne motorcykler, udgør afgiften 40 pct. af den afgift, der beregnes efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 og 5 a, ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025. Herefter forhøjes satsen med 8 procentpoint årligt til og med 2030, hvor afgiften udgør 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Fra og med den 1. januar 2031 forhøjes satsen med 4 procentpoint årligt frem til 2035, hvor afgiften udgør 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 3, 1. pkt., at der gives et fradrag i registreringsafgiften for varebiler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer. Fradraget udgjorde 80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021 og er herefter gradvist blevet nedsat. Fradraget udgjorde 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 77.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 77.500 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 65.000 kr., jf. § 5 b, stk. 3, 2. pkt. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1, jf. 3. pkt.

Der er således tale om et fradrag i registreringsafgiften for nulemissionsvarebiler, som gradvist nedtrappes til et blivende niveau fra og med 2030.

Det foreslås, at § 5 b, stk. 3, 1. pkt. , ændres således, at »73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029.« ændres til »76.000 kr. i 2026, 71.900 kr. i 2027, 69.700 kr. i 2028, 67.400 kr. i 2029, 65.200 kr. i 2030, 62.800 kr. i 2031, 62.700 kr. i 2032, 62.500 kr. i 2033, 62.400 kr. i 2034 og 62.200 kr. i 2035.« og at 2. pkt. ændres således, at »2030« ændres til »2036«.

Det foreslåede vil medføre, at den effektive sats for 2025 vil videreføres i 2026, og at det særlige bundfradrag for nulemissionsvarebiler opnår et blivende niveau fra og med 2036.

Denne ændring i § 5 b, stk. 3, 1. pkt., som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3, skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 1, om ændring af den effektive sats i registreringsafgiften for nulemissionsbiler og el- og brændselscelledrevne motorcykler samt § 1, nr. 2 og 4, om ændringer af bundfradragene for nulemissionspersonbiler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, at for nulemissionsbiler, (biler der udleder 0 g CO2 pr. km), og for el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes registreringsafgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025. Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 4, 1. pkt., at ved registrering af el- og brændselscelledrevene motorcykler gives der et fradrag i registreringsafgiften, som udgør 106.500 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter nedsættes fradraget, så fradraget udgør 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 104.000 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 104.000 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 91.500 kr., jf. § 5 b, stk. 4, 2. pkt. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1, jf. 3. pkt.

Det følger heraf, at der gives et fradrag i registreringsafgiften for omfattede el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnet efter § 5 b, stk. 1, som aftrappes gradvist frem mod et blivende niveau i 2030.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 4, 1. pkt. , ændres, således, at »99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029.« ændres til »102.900 kr. i 2026, 98.600 kr. i 2027, 96.300 kr. i 2028, 94.200 kr. i 2029, 92.000 kr. i 2030, 89.800 kr. i 2031, 89.700 kr. i 2032, 89.500 kr. i 2033, 89.400 kr. i 2034 og 89.200 kr. i 2035.« og at 2. pkt. ændres således, at »2030« ændres til »2036«.

Det foreslåede vil medføre, at den effektive sats for 2025 vil videreføres i 2026, og at det særlige bundfradrag for el- og brændselscelledrevne motorcykler opnår et blivende niveau fra og med 2036.

Det foreslåede § 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1 om ændring af den effektive sats i registreringsafgift for nulemissionsbiler samt el- og brændselscelledrevne motorcyklers registreringsafgift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, at benzindrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport er fritaget for betaling af CO2-ejerafgift og grøn ejerafgift.

For dieseldrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport betales alene det dobbelte af de i § 3, stk. 1, under B eller i § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift, jf. § 6, stk. 2. Desuden betales et eventuelt partikeludledningstillæg efter lovens § 3 b.

Afgiftsfritagelsen for betaling af CO2-ejerafgift og grøn ejerafgift omfatter ikke nulemissionspersonbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, herunder elbiler. Der skal derfor betales periodisk afgift efter brændstofforbrugsafgiftsloven for sådanne køretøjer.

Det foreslås, at i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, ændres »Benzindrevne personbiler« til »Personbiler«.

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, omhandler fritagelse for afgifter efter loven for personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. Afgiftsfritagelsen omfatter CO2-ejerafgift og grøn ejerafgift.

Den foreslåede ændring vil medføre, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, som f.eks. taxikørsel, vil blive fritaget for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven. Ændringen har til formål at skabe incitament til at anvende nulemissionsbiler til erhvervsmæssig personbefordring.

Efter den foreslåede ændring vil alle personbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, være fritaget for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven, uanset bilens drivkraft.

Forslaget indebærer dermed, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, vil fritages for CO2-ejerafgift og grøn ejerafgift efter brændstofforbrugsafgiftsloven. Nulemissionspersonbilerne vil herefter blive ligestillet med benzin- og dieselbiler i forhold til de nævnte periodiske afgifter.

Baggrunden for forslaget er, at bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 5, ikke blev konsekvensændret, da nulemissionskøretøjer ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 om indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v., blev omfattet af de periodiske afgifter i brændstofforbrugsafgiftsloven.

Det bemærkes, at den foreslåede afgiftsfritagelse vil have virkning fra og med den 1. januar 2016, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.

Skatteforvaltningen er blevet opmærksom på, at der siden den 1. januar 2016 på grund af en systemmæssig fejl ikke har været opkrævet periodiske afgifter af nulemissionspersonbiler, selvom disse køretøjer ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5.

Da det er vurderingen, at det beror på en manglende konsekvensændring, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, ikke blev omfattet af afgiftsfritagelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5. Det foreslås derfor, at afgiftsfritagelsen for nulemissionspersonbiler får virkning fra den 1. januar 2016.

Da de periodiske afgifter ikke har været opkrævet for de omhandlede personbiler, og der med det foreslåede vil ske en fritagelse med tilbagevirkende kraft, vil der ikke skulle ske en efteropkrævning af afgiften.

Forslaget ændrer ikke ved, at dieselbiler betaler det dobbelte i udligningsafgift, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 2, og eventuelt partikeludledningstillæg efter lovens § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 3

Til nr. 1

I gasafgiftslovens § 10 skelnes mellem forbrug af varer og varme til procesformål og til rumvarme m.v. Det fremgår af § 10, stk. 4, at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der anvendes til bl.a. rumvarme. Af § 10, stk. 5, fremgår en række anvendelser, der udgør procesformål, og der ydes tilbagebetaling af afgiften herfor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, efter nr. 8 at indsætte et nyt nummer, hvorefter der ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fangst af CO2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det foreslås, at fangst af CO2 skal dække opsamling af CO2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det vil medføre, at fangst af CO2 defineres som en aktivitet, der opsamler CO2 i røggas fra punktkilder, f.eks. fra industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg og andre anlæg, som ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Geologisk lagring skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, nr. 1, i CCS-direktivet. Geologisk lagring af CO2 er her defineret som injektion efterfulgt af lagring af CO2-strømme i underjordiske geologiske formationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasafgiften for varme og varer omfattet af gasafgiftsloven, som anvendes til CO2-fangst, hvor denne efterfølgende geologisk lagres, vil udgøres af processatsen.

Tilbagebetalingen vil omfatte afgift af varme og varer, der tilføres med henblik på at drive fangstprocessen, herunder f.eks. opsamling og oprensning. Varme i den røggas, som ledes til fangstanlægget med henblik på fangst, kan også tilføre energi til fangstprocessen.

Den varme, der ledes til fangstanlægget via røggassen, skal måles og betragtes som en almindelig afgiftspligtig varmeleverance. Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og leveres til tredjepart, kan der være tale om afgiftspligtig overskudsvarme. Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og anvendes internt til proces, er der ikke krav om måling, og der skal ikke betales overskudsvarmeafgift ved dette forbrug, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 9. pkt.

Når varmen anvendes til CO2-fangst, vil den blive omfattet af processatsen. Nyttiggøres overskudsvarme fra selve fangstaktiviteten, beregnes overskudsvarmeafgift heraf efter reglerne herom i gasafgiftslovens § 10, stk. 9.

Med den foreslåede ændring vil den varme, der tilføres til fangstanlægget, udgøre forbrug af varme til procesformål og vil ikke kunne anses som internt forbrug på (kraft)varmeanlægget, idet dette forbrug ikke indgår direkte i energiproduktionen fra (kraft)varmeværket. Det samme gælder for anden energi til brug for CO2-fangsten. Dette vil ikke ændre ved den gældende afgiftsmæssige praksis for øvrige renseprocesser på (kraft)varmeanlæg. Den foreslåede ændring vil indebære, at fangstanlæggets aktivitet ikke udgør en del af kraftvarmeproduktionen.

Det foreslåede vil medføre, at afgiften kan nedsættes til processatsen, hvilket udgør 1,2 kr. pr. GJ for kvoteomfattet forbrug, jf. gasafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., og fuld godtgørelse for ikkekvoteomfattet procesforbrug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., indeholder henvisninger til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 5. pkt., og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, 5. pkt. Disse bestemmelser omhandler afgiften af energiforbrug til hotellers rumvarme m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at to steder i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., ændres »nr. 9« til »nr. 10«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, hvorefter der kan ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, som anvendes til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det gældende nr. 9 i disse bestemmelser bliver således nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 4

Til nr. 1

I kulafgiftslovens § 8 skelnes mellem forbrug af varer og varme til procesformål og til rumvarme m.v. Det fremgår af § 8, stk. 3, at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der anvendes til bl.a. rumvarme. Af § 8, stk. 4, fremgår en række anvendelser, der udgør procesformål, og der ydes tilbagebetaling af afgiften herfor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i kulafgiftslovens § 8, stk. 4, efter nr. 8 at indsætte et nyt nummer, hvorefter der ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fangst af CO2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det foreslås, at fangst af CO2 skal dække opsamling af CO2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det vil medføre, at fangst af CO2 defineres som en aktivitet, der opsamler CO2 i røggas fra punktkilder, f.eks. fra industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg og andre anlæg, som ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Geologisk lagring skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, nr. 1, i CCS-direktivet. Geologisk lagring af CO2 er her defineret som injektion efterfulgt af lagring af CO2-strømme i underjordiske geologiske formationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulafgiften for varme og varer omfattet af kulafgiftsloven, som anvendes til CO2-fangst, hvor denne efterfølgende geologisk lagres, vil udgøres af processatsen.

Tilbagebetalingen vil omfatte afgift af varme og varer, der tilføres med henblik på at drive fangstprocessen, herunder f.eks. opsamling og oprensning. Varme i den røggas, som ledes til fangstanlægget med henblik på fangst, kan også tilføre energi til fangstprocessen.

Den varme, der ledes til fangstanlægget via røggassen, skal måles og betragtes som en almindelige afgiftspligtig varmeleverance. Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og leveres til tredjepart, kan der være tale om afgiftspligtig overskudsvarme. Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og anvendes internt til proces, er der ikke krav om måling, og der skal ikke betales overskudsvarmeafgift ved dette forbrug, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 9. pkt.

Når varmen anvendes til CO2-fangst, vil den blive omfattet af processatsen. Nyttiggøres overskudsvarme fra selve fangstaktiviteten, beregnes overskudsvarmeafgift heraf efter reglerne herom i kulafgiftslovens § 8, stk. 8.

Med den foreslåede ændring vil den varme, der tilføres til fangstanlægget, udgøre forbrug af varme til procesformål og vil ikke kunne anses som internt forbrug på (kraft)varmeanlægget, idet dette forbrug ikke indgår direkte i energiproduktionen fra (kraft)varmeværket. Det samme gælder for anden energi til brug for CO2-fangsten. Dette ændrer ikke ved den gældende afgiftsmæssige praksis for øvrige renseprocesser på (kraft)varmeanlæg. Den foreslåede ændring vil indebære, at fangstanlæggets aktivitet ikke udgør en del af kraftvarmeproduktionen.

Det foreslåede vil medføre, at afgiften kan nedsættes til processatsen, hvilket udgør 1,2 kr. pr. GJ for kvoteomfattet forbrug, jf. kulafgiftslovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og fuld godtgørelse for ikkekvoteomfattet procesforbrug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, 15., pkt., indeholder henvisninger til gasafgiftslovens § 10, stk. 5, 5. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 5. pkt. Alle disse bestemmelser omhandler afgiften af energiforbrug til hotellers rumvarme m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at to steder i kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, 15. pkt., og i stk. 15, 1. pkt., og stk. 16, 2. pkt., ændres »nr. 9« til »nr. 10«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, hvorefter der kan ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, som anvendes til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det gældende nr. 9 i disse bestemmelser bliver således nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 5

Til nr. 1

I mineralolieafgiftslovens § 11 skelnes mellem forbrug af varer og varme til procesformål og til rumvarme m.v. Det fremgår af § 11, stk. 4, at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der anvendes til bl.a. rumvarme. Af stk. 5 fremgår en række anvendelser, der udgør procesformål, og der ydes tilbagebetaling af afgiften herfor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, efter nr. 8 at indsætte et nyt nummer, hvorefter der ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fangst af CO2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det foreslås, at fangst af CO2 skal dække opsamling af CO2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det vil medføre, at fangst af CO2 defineres som en aktivitet, der opsamler CO2 i røggas fra punktkilder, f.eks. fra industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg og andre anlæg, som ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Geologisk lagring skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, nr. 1, i CCS-direktivet. Geologisk lagring af CO2 er her defineret som injektion efterfulgt af lagring af CO2-strømme i underjordiske geologiske formationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mineralolieafgiften for varme og varer omfattet af mineralolieafgiftsloven, som anvendes til CO2-fangst, hvor denne efterfølgende geologisk lagres, vil udgøres af processatsen.

Tilbagebetalingen vil omfatte afgift af varme og varer, der tilføres med henblik på at drive fangstprocessen, herunder f.eks. opsamling og oprensning. Varme i den røggas, som ledes til fangstanlægget med henblik på fangst, kan også tilføre energi til fangstprocessen.

Den varme, der ledes til fangstanlægget, skal måles og betragtes som en almindelig afgiftspligtig varmeleverance. Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og leveres til tredjepart, kan der være tale om afgiftspligtig overskudsvarme. Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og anvendes internt til proces, er der ikke krav om måling, og der skal ikke betales overskudsvarmeafgift ved dette forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt.

Når varmen anvendes til CO2-fangst, vil den blive omfattet af processatsen. Nyttiggøres overskudsvarme fra selve fangstaktiviteten, beregnes overskudsvarmeafgift heraf efter reglerne herom i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9.

Med den foreslåede ændring vil den varme, der tilføres til fangstanlægget, udgøre forbrug af varme til procesformål og vil ikke kunne anses som internt forbrug på (kraft)varmeanlægget, idet dette forbrug ikke indgår direkte i energiproduktionen fra (kraft)varmeværket. Det samme gælder for anden energi til brug for CO2-fangsten. Dette ændrer ikke ved den gældende afgiftsmæssige praksis for øvrige renseprocesser på (kraft)varmeanlæg. Den foreslåede ændring vil indebære, at fangstanlæggets aktivitet ikke udgør en del af kraftvarmeproduktionen.

Det foreslåede vil medføre, at afgiften kan nedsættes til processatsen, hvilket udgør 4,5 kr. pr. GJ for kvoteomfattet forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 a, stk. 1, 2. pkt., og fuld godtgørelse for ikkekvoteomfattet procesforbrug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 15., pkt., indeholder henvisninger til gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, 5. pkt., og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, 5. pkt. Disse bestemmelser omhandler afgiften af energiforbrug til hotellers rumvarme m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at to steder i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., og i stk. 18, 1. pkt., og stk. 19, 2. pkt., ændres »nr. 9« til »nr. 10«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, hvorefter der kan ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, som anvendes til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det gældende nr. 9 i disse bestemmelser bliver således nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 6

Til nr. 1

Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt CO2-afgiften af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2 til virksomheden, og som anvendes til procesformål, der er tilbagebetalingsberettigede efter gasafgiftslovens § 10, kulafgiftslovens § 8 og mineralolieafgiftslovens § 11. Dette gælder dog ikke rumvarme, komfortkøling og varmt vand til bl.a. hotelværelser, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9.

Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 e, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder i perioden 2025-2029 kan få tilbagebetalt CO2-afgiften, når anvendelsen af varerne og varmen er tilbagebetalingsberettiget efter gasafgiftslovens § 10, dog undtaget stk. 5, nr. 9, kulafgiftslovens § 8, dog undtaget stk. 4, nr. 9, og mineralolieafgiftslovens § 11, dog undtaget stk. 5, nr. 9. Undtagelserne omhandler rumvarme, komfortkøling og varmt vand til bl.a. hotelværelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at tre steder i CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 1, og tre steder i § 9 e, stk. 1, ændres »nr. 9« til »nr. 10«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte et nyt nummer 9 i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4. Disse ændringer medfører, at det gældende nr. 9 bliver nr. 10.

Ændringen vil indebære, at der fortsat ikke kan ske tilbagebetaling af CO2-afgiften for rumvarme, komfortkøling og varmt vand i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned, uden særskilt betaling for rumvarme, komfortkøling og varmt vand. Dette gælder f.eks. indkvarteringsydelser på hoteller, campingpladser og lignende momsregistrerede virksomheder.

Der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

§ 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Udskydelsen af den effektive sats i registreringsafgift for nulemissionskøretøjer foreslås dermed at gælde fra og med den 1. januar 2026. Det indebærer, at udskydelsen vil have virkning for de køretøjer, der anmeldes til registrering fra og med den 1. januar 2026.

Udvidelsen af procesformål til energi anvendt til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring foreslås også at gælde fra og med den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 2, at § 2 har virkning fra og med den 1. januar 2016.

Ændringen indebærer, at ændringen af brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, om fritagelse af nulemissionspersonbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven, vil have bagudrettet virkning fra og med den 1. januar 2016.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2 indebærer, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, fritages for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven. Det omfatter CO2-ejerafgift efter lovens § 3 c for biler, som er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, og grøn ejerafgift baseret på bilens brændstofforbrug efter lovens § 3 for biler, der er registreret første gang senest den 30. juni 2021.

Med den foreslåede bestemmelse vil afgiftsfritagelsen af nulemissionspersonbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport få virkning fra den 1. januar 2016. Det vil betyde, at afgiftsfritagelsen vil have tilbagevirkende kraft.

Baggrunden herfor er, at ved indpasningen af nulemissionspersonbiler under de periodiske afgifter ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 om indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v., blev bestemmelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, ikke konsekvensændret. Derfor omfatter den gældende afgiftsfritagelse for personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ikke nulemissionspersonbiler.

Det vurderes således ikke at have været hensigten, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, skal betale periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Det har vist sig, at der siden den 1. januar 2016 ikke har været opkrævet periodiske afgifter af nulemissionspersonbilerne, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, idet disse i praksis har været behandlet som afgiftsfri i henhold til brændstofforbrugsafgiftslovens regler. Med forslaget om, at afgiftsfritagelse for de nævnte nulemissionspersonbiler gives virkning fra den 1. januar 2016, vil der således heller ikke ske en efteropkrævning af periodiske afgifter tilbage til den 1. januar 2016. Bestemmelsen har dermed begunstigende virkning.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.