Kilde

Til nr. 1

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den arv, som afdøde efterlader sig, når afgiftsfri beløb er fratrukket arven, jf. boafgiftslovens § 4. Boafgiften betales af den afgiftspligtige arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024- niveau.

Af arv, der udloddes til arvinger uden for den nærmeste familie, betales desuden en tillægsboafgift på 25 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Tillægsboafgiften beregnes af den del af afdødes afgiftspligtige værdier, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter

a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,

b) afdødes forældre,

c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,

d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft børn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle og

f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Efter boafgiftslovens § 3 er en række beløb fritaget for boafgiftspligt. Det omfatter bl.a. arv og forsikringer m.v., der tilfalder afdødes ikke fraseparerede ægtefælle, jf. § 3, stk. 1, litra a.

Aktiver og brugsretter, der indgår i en successionsrækkefølge (fideikommis), overgår fra en person til en anden, når den successionsudløsende begivenhed, der på forhånd er fastsat af stifteren af successionsrækkefølgen, indtræffer. Det kan f.eks. være tale om ret til kapital eller en brugsret (brugsnydelse), der f.eks. overgår til regenten eller dennes ægtefælle ved tronskifte eller død.

Succession i retten til kapital i et fideikommis er boafgiftspligtig på successionstidspunktet, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 4. Når en person succederer i retten til kapitalen i et fideikommis har den pågældende pligt til at indgive en anmeldelse af den afgiftspligtige kapital til skifteretten i København senest 3 måneder efter, at vedkommende er succederet i retten, jf. boafgiftslovens § 10, stk. 4. Boafgiften beregnes i en sådan anmeldelse af den godkendte formue, jf. boafgiftslovens § 4 og § 6, stk. 1, litra c. Successionen er boafgiftspligtig, uanset om successionen skyldes død eller andre grunde.

Succession i en brugs- eller indtægtsnydelse er ikke boafgiftspligtig, jf. boafgiftslovens § 3, litra f. En sådan afgiftsfri succession er ikke omfattet af anmeldelsespligten, jf. boafgiftslovens § 10, stk. 4. Den efterfølgende løbende brugs- eller indtægtsnydelse er omfattet af reglerne om indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, litra b eller c. Brugs- eller indtægtsnydelsen er således skattefri for Kongen, dennes ægtefælle og medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1. Skattefriheden for Kongen finder tilsvarende anvendelse for en regerende Dronning.

Det foreslås som boafgiftslovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., at arv, der fra en regent tilfalder den, til hvem tronen overgår, dennes ægtefælle, den nye tronfølger eller dennes ægtefælle, er undtaget fra boafgiftspligten.

Det foreslåede vil indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit som led i et tronskifte i anledning af regentens død. Det vil omfatte værdier fra den afdøde regent til den, som tronen overgår til efter tronfølgeloven, dvs. den nye regent, dennes ægtefælle, den nye tronfølger efter tronfølgeloven eller dennes ægtefælle.

Det foreslås som 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.

Det foreslåede vil indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit fra en afdød regent, som i levende live har frasagt sig tronen, til regenten og dennes ægtefælle. Tilsvarende vil værdier kunne overføres boafgiftsfrit fra en afdød regent, som i levende live har frasagt sig tronen, til tronfølgeren eller dennes ægtefælle.

Det foreslås som 3. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en ægtefælle til regenten tilfalder tronfølgeren eller dennes ægtefælle, samt arv, der fra en ægtefælle til en tidligere regent tilfalder regenten eller dennes ægtefælle.

Det foreslåede første led vil indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit fra regentens afdøde ægtefælle til tronfølgeren og dennes ægtefælle.

Det foreslåede andet led vil indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit fra den abdicerede regents afdøde ægtefælle til regenten og dennes ægtefælle.

Det foreslås som 4. pkt., at 3. pkt. også omfatter arv fra ægtefællen til en afdød regent eller afdød, tidligere regent.

Det foreslåede 4. pkt. vil indebære, at første og andet led i 3. pkt. også omfatter situationen, hvor arven falder fra ægtefællen til den afdøde regent eller til den afdøde, abdicerede regent. Det omfatter dermed situationen, hvor ægtefællen til regenten eller den abdicerede regent er den såkaldt længstlevende ægtefælle, dvs. overlever sin ægtefælle.

De foreslåede bestemmelser vil samlet set indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit fra en afdød regent eller dennes afdøde ægtefælle, uanset om overdragelsen sker i forbindelse med tronskifte som følge af regentens død, efter den abdicerede regents død eller som arv efter ægtefællens død, uanset om regenten eventuelt er abdiceret på tidspunktet for ægtefællens død. De foreslåede boafgiftsfri overdragelser vil ligeledes omfatte skifte af dødsboet efter regentens ægtefælle. Både i de tilfælde, hvor skiftet sker mens længstlevende er regent og i de tilfælde, hvor skiftet måtte ske, efter regenten har frasagt sig tronen. Det vil således være uden betydning, om et skifte af et uskiftet bo sker før eller efter en regent måtte have frasagt sig tronen.

Tilsvarende overdragelser fra regenten, en abdiceret regent eller disses ægtefæller i levende live til den nye regent, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle, vil være gaver, der efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås fritaget for gaveafgift.

Det foreslås som stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når retten til kapital overgår ved succession mellem personerne som nævnt i stk. 1.

Det vil indebære, at retten til kapital i en successionsrækkefølge (fideikommis) kan overgå boafgiftsfrit fra regenten, en abdiceret regent eller disses ægtefæller til den nye regent, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. Det er uden betydning, om retten overgår som følge af død eller i levende live.

Når overgang af retten til kapital i en successionsrækkefølge (fideikommis) fra regenten m.v. til den nye regent m.v. vil være afgiftsfri, vil det ligeledes indebære, at der ikke efter boafgiftslovens § 10, stk. 4, vil være pligt til at indgive anmeldelse til skifteretten i København om succession i retten til kapitalen i fideikommis, da der alene efter boafgiftslovens § 10, stk. 4, er pligt til anmeldelse, når der sker overgang af afgiftspligtig kapital.

Til nr. 2

Gaver mellem nærtstående er omfattet af reglerne om gaveafgiftspligt. Det indebærer, at ægtefæller sædvanligvis er fritaget for gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3, mens nærtbeslægtede personer kan give hinanden afgiftsfri gaver under visse beløbsgrænser, jf. § 22. Gavebegrebet omfatter arveforskud m.v., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 3.

Det følger af boafgiftslovens § 22, stk. 1, at der afgiftsfrit kan gives gave til den nærmeste familie, idet omfang gavernes samlede værdi inden for et kalenderår til den enkelte person ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau). I 2024 er det afgiftsfri bundfradrag 74.100 kr. Den nærmeste familie omfatter, jf. § 22, stk. 1, følgende personer:

a) afkom, stedbørn og deres afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre og bedsteforældre.

For ægtefællen til et levende barn eller stedbarn er det afgiftsfri bundfradrag i 2024 25.900 kr., jf. § 22, stk. 2.

Af gaver til personer omfattet af § 22, stk. 1, litra a-e, og § 22, stk. 2, betales gaveafgift på 15 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri beløb som nævnt i § 22, stk. 1, henholdsvis stk. 2, jf. § 23, stk. 1. Af gaver til stedforældre og bedsteforældre betales gaveafgift på 36,25 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger beløbet som nævnt i § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.

Gaver i form af brugs- og indtægtsnydelser er gaveafgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 24, stk. 1. Den efterfølgende løbende brugs- eller indtægtsnydelse, der følger med gaven, er herefter omfattet af reglerne om indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, litra b eller c.

Gaver mellem andre end nærtstående er omfattet af reglerne om indkomstskattepligt, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Disse gaver er således skattefri for Kongen, dennes ægtefælle og medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1. Skattefriheden for Kongen finder tilsvarende anvendelse for en regerende Dronning.

Det foreslås som boafgiftslovens § 22, stk. 6, 1. pkt., at gaver fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren eller dennes ægtefælle er undtaget fra gaveafgiftspligten.

Det foreslåede vil bl.a. indebære, at gaver fra en regent, før denne måtte frasige sig tronen, til den kommende regent, dvs. tronfølgeren efter tronfølgeloven, eller dennes ægtefælle er gaveafgiftsfri.

Det foreslås som 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gaver fra en tidligere regent eller dennes ægtefælle til regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.

Det foreslåede vil indebære, at gaver fra en regent, der har frasagt sig tronen, eller dennes ægtefælle til regenten eller dennes ægtefælle er gaveafgiftsfri.

Det foreslåede vil desuden indebære, at gaver fra en regent, der har frasagt sig tronen, eller dennes ægtefælle til tronfølgeren efter tronfølgeloven eller dennes ægtefælle være gaveafgiftsfri.

De foreslåede bestemmelser vil samlet set indebære, at gaver kan gives gaveafgiftsfrit fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren og dennes ægtefælle, uanset om overdragelsen sker forud for et tronskifte, som led i et tronskifte eller i tiden fra et tronskifte frem til en abdiceret regents død eller dennes ægtefælles død.

Tilsvarende overdragelser, som sker efter regenten eller dennes ægtefælles død, vil være arv, der efter lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås fritaget for boafgift.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt, henset til at boafgiftslovens § 3 a og § 22, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, foreslås at få virkning med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning for boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden den 1. januar 2024 eller senere, for successioner, som indtræder den 1. januar 2024 eller senere, for anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted den 1. januar 2024 eller senere, for skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives den 1. januar 2024 eller senere, og for gaver, som modtages den 1. januar 2024 eller senere.

Det betyder, at loven finder anvendelse for boer og anmeldelser vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2024 eller senere.

For succession i retten til kapitalen i et fideikommis får loven virkning ved indtrædelse, der sker den 1. januar 2024 eller senere. Den foreslåede virkning vil indebære, at succession omfattet af boafgiftslovens § 3 a, stk. 2, i forbindelse med tronskiftet ikke vil være afgiftspligtigt.

Det betyder desuden også, at loven finder anvendelse på arv efter en førstafdød ægtefælle, som den længstlevende ægtefælle i et uskiftet bo udbetaler den 1. januar 2024 eller senere. Loven finder ligeledes anvendelse på skifte af uskiftede boer, når begæring om skifte indgives til skifteretten den 1. januar 2024 eller senere.

Endelig betyder det, at loven finder anvendelse på gaver, der modtages den 1. januar 2024 eller senere. Dette omfatter også vederlag i forbindelse med arveafkald og arveforskud, der modtages den 1. januar 2024 eller senere, idet disse anses for gaver, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 3.

Den foreslåede virkning betyder samlet set, at loven gives tilbagevirkende kraft, således at overdragelser i anledning af tronskiftet den 14. januar 2024 kan ske bo- og gaveafgiftsfrit. Forslaget er således udelukkende af begunstigende karakter.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.