Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af boafgiften og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Ifølge boafgiftslovens § 1 skal der som udgangspunkt betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Hvis arven tilfalder andre end en nærmere bestemt familiekreds, skal der for denne del af værdierne betales en tillægsboafgift på 25 pct. Forinden beregning af tillægsboafgiften fratrækkes den almindelige boafgift på 15 pct., hvorefter den samlede effektive boafgift inklusive tillægsboafgift bliver 36,25 pct.

Der gælder efter § 1, stk. 4, 1. pkt., en undtagelse til reglerne om tillægsboafgift, når afdøde ikke efterlader sig afkom. Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betales der ikke tillægsboafgift af aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn.

Undtagelsen i § 1, stk. 4, 1. pkt., til reglerne om betaling af tillægsboafgift blev indsat ved lov nr. 1589 af 27. december 2019. Denne lovændring betød, at de hidtidige regler om nedsat afgift af erhvervsvirksomheder kun skulle gælde arv efter personer, der er afgået ved døden i perioden 2016-2019. Efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., gælder, at hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder reglerne om nedsat boafgift tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse.

Uden § 1, stk. 4, 1. pkt., ville erhvervsvirksomheder, der tilfaldt afdødes søskende og disses børn og børnebørn som arv, blive omfattet af tillægsboafgiften fra 2020, selv om afdøde ikke efterlod sig afkom.

Det fremgår af § 1, stk. 4, 2. pkt., at hvis arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., bortfalder fritagelsen for betaling af tillægsboafgift, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.

Det foreslås, at § 1, stk. 4, ophæves.

Forslaget har sammenhæng med, at de hidtidige regler om nedsat boafgift af erhvervsvirksomheder for 2016-2019 efter lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, foreslås at skulle omfatte tilsvarende tilfælde af arv af aktier og erhvervsvirksomheder fra personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere, men med en nedsat afgift på 10 pct. Det vil indebære, at § 1, stk. 4, 1. pkt., bliver overflødig, idet fritagelsen for tillægsboafgift ved barnløshed vil følge af § 1 a, stk. 1, 2. pkt.

Bortfaldet af fritagelsen for betaling af tillægsboafgift ved de nævnte dispositioner inden for en periode på 3 år foreslås samtidig videreført ved lovforslagets § 1, nr. 5, og også § 1, stk. 4, 2. pkt., bliver derfor overflødig.

Det bemærkes, at afdødes søskende fra den 1. januar 2027 inddrages i kredsen af nære familiemedlemmer, der ikke er omfattet af tillægsboafgiften, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.

Det bemærkes endvidere, at samme lovs § 3, nr. 3, indeholder en konsekvensændring af boafgiftslovens § 1, stk. 4. Denne konsekvensændring, der også har virkning fra den 1. januar 2027, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 13, nr. 1, da den vil blive indholdsløs som følge af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 1, stk. 4.

Til nr. 2

Det fremgår af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv.

Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt.

Det bemærkes, at aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende, fra og med 2027 vil være omfattet af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt. idet afdødes søskende fra og med den 1. januar 2027 ikke er omfattet af den personkreds, der skal betale tillægsboafgift af arv.

Det skyldes, at tillægsboafgift for arv, der tilfalder afdødes søskende, afskaffes fra og med den 1. januar 2027, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.

Udover de betingelser for den nedsatte afgift, der fremgår af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, er det efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, en betingelse, at afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode. Efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, er det endvidere en betingelse, at afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid har deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Det fremgår af boafgiftslovens § 1 a, stk. 3, at stk. 1 finder anvendelse, uanset at boet har valgt beskatning efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, at der ved udlodningen ikke konstateres en gevinst, at dødsboet er fritaget for at betale indkomstskat efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller at udlodningen ikke opfylder dødsboskattelovens § 38.

Det foreslås at ændre boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., således at »I boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften« ændres til »Boafgiften betales«.

Det vil medføre, at nedsat afgift ikke begrænses til arv efter personer, der er afgået ved døden 2016-2019, idet den også vil skulle gælde for boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at boafgiften ved arv af aktier og virksomheder betales med en nedsat afgift, hvis betingelserne i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, er opfyldt, og at den nedsatte afgift betales i de tilfælde, der er omfattet af boafgiftslovens § 1 a, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv.

Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt.

Det bemærkes, at aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende, fra og med 2027 vil være omfattet af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., idet afdødes søskende fra og med den 1. januar 2027 ikke er omfattet af den personkreds, der skal betale tillægsboafgift af arv.

Det skyldes, at tillægsboafgift for arv, der tilfalder afdødes søskende, afskaffes fra og med den 1. januar 2027, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.

Samme lovs § 3, nr. 3, indeholder desuden en konsekvensændring af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., således, at 2. pkt. fra og med den 1. januar 2027 alene omfatter aktier og virksomheder, der tilfalder afdødes søskendes børn og børnebørn.

Det foreslås i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.

Ændringen er en konsekvens af, at afdødes søskende fra og med den 1. januar 2027 ikke er omfattet af den personkreds, der skal betale tillægsboafgift af arv, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.

Den foreslåede konsekvensændring af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., svarer til den allerede vedtagne konsekvensændring af bestemmelse, jf. § 3, nr. 3, i lov nr. 482 af 22. maj 2024, der af lovtekniske grunde foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 13, nr. 1, idet bestemmelsen indeholder en konsekvensændring af boafgiftslovens § 1, stk. 4, der bliver indholdsløs, da boafgiftslovens § 1, stk. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Det følger af boafgiftsloven § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at den nedsatte afgiftssats omfatter værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv.

Det fremgår af § 1 a, stk. 4, 1. pkt., at boafgiften udgør 13 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, og 6 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019.

Det foreslås at ændre § 1 a, stk. 4, 1. pkt., således at »og« udgår, og efter »2019« indsættes »2019, og 10 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere«.

Forslaget vil medføre, at når den nedsatte afgiftssats efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, vil afgiftssatsen udgøre 10 pct. ved arv af aktier og virksomheder i boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Idet loven først træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, er der i lovforslagets § 14, stk. 7, foreslået regler om adgang til genoptagelse af en afgiftsberegning efter de hidtil gældende regler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Til nr. 5

Ifølge boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., gælder, at hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder reglerne om nedsat boafgift tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse.

Det følger af § 1 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 1 a, forhøjes boafgiften efter § 1 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 1. pkt. påhviler arvingen eller legataren.

Der gælder ingen regel om, at de nævnte dispositioner også medfører bortfald af fritagelsen for tillægsboafgift ved arveladers barnløshed. Dette har kunnet misbruges i tilfælde, hvor det aldrig havde været hensigten, at f.eks. en niece skulle videreføre arveladers virksomhed, men skulle arve salgsprovenuet, hvilket ville medføre betaling af boafgift og tillægsboafgift af den arv, der tilfaldt niecen.

Ved at udlodde virksomheden til niecen, som umiddelbart efter erhvervelsen kunne sælge virksomheden alene med en forhøjelse af boafgiften til 15 pct., ville tillægsboafgiften uberettiget kunne undgås.

Det foreslås, at i § 1 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »15 pct.,« »og en eventuel fritagelse for tillægsboafgift bortfalder,«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de overdragelser, der i en periode på 3 år fra udlodningen medfører, at der vil skulle ske en forhøjelse af boafgiften, også vil medføre, at eventuel fritagelse for tillægsboafgiften bortfalder.

Forslaget vil således indebære, at den ovenfor omtalte mulighed for at omgå reglerne om tillægsboafgift ikke længere vil kunne anvendes.

Også med hensyn til tillægsboafgiften vil forhøjelsen af afgiften skulle reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.

Afgiftspligten vil i disse tilfælde som hidtil påhvile arvingen eller legataren, og afgiftsforhøjelsen opkræves af Skatteforvaltningen, dvs. ikke af skifteretten. Boet skal således ikke genoptages.

Til nr. 6

Det følger af § 1 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 1 a, forhøjes boafgiften efter § 1 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 1. pkt. påhviler arvingen eller legataren.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke kan opnås en økonomisk fordel ved at få udlagt et aktiv med nedsat afgift, hvis aktivet sælges i nær tilknytning til erhvervelsen. Ved delsalg af aktivet foretages afgiftsreguleringen for denne andel.

Det fremgår endvidere af boafgiftslovens § 21 a, at arvingen eller legataren ved forhøjelse af boafgiften efter § 1 b, stk. 1, skal give meddelelse om overdragelsen senest 4 uger fra overdragelsen til told- og skatteforvaltningen.

Forhøjelsen forrentes fra overdragelsen med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften forfalder til betaling, senest 4 uger efter at arvingen eller legataren har modtaget afgiftsopkrævningen fra told- og skatteforvaltningen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere, jf. § 21 a, stk. 3.

Opkrævning af den forhøjede afgift varetages således af Skatteforvaltningen, hvilket ligeledes fremgår af dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, 2. pkt.

Der skal således ikke indgives en fornyet boopgørelse til skifteretten. En eventuel klage over forhøjelsen, herunder værdiansættelsen, skal således ske efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

Det foreslås i § 1 b, stk. 1, efter 1. pkt. som nyt punktum at indsætte, at den forhøjede boafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden.

Forslaget skal modvirke, at der kan opnås en økonomisk fordel ved at få udlagt et aktiv til den foreslåede skematiske værdiansættelse, der kan ligge under handelsværdien, hvis aktivet sælges i nær tilknytning til erhvervelsen.

Ved salg inden udløbet af 3-årsperioden skal den forhøjede boafgift efter forslaget beregnes med 15 pct. af aktivets handelsværdi. Som aktivets handelsværdi vil der normalt kunne tages udgangspunkt i salgsprisen, medmindre det kan sandsynliggøres, at handelsværdien var lavere på det tidspunkt, hvor afgiften oprindeligt er beregnet.

Til nr. 7

Det følger af boafgiftsloven § 1 b, stk. 4, 1. pkt., at har overdragelsen af et aktiv omfattet af § 1 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af boet, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af arvens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at procentsatsen udgør 2 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 8 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, og 9 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019.

Det foreslås, at ændre § 1 b, stk. 4, 2. pkt., således at »og« udgår, og »2019« ændres til »2019, og 5 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere«.

Forslaget vil indebære en videreførelse af reglen om, at afgiftsnedsættelsen, dvs. forskellen mellem afgiftssatsen på 15 pct. og den konkret anvendte afgiftssats, modregnes i skatteværdien af boets tabsfradrag, som kan udnyttes af boet.

Til nr. 8

Efter boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal dødsboets aktiver og passiver i boopgørelsen ansættes til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.

Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 1, 1. pkt., efter »handelsværdi« indsættes: », jf. dog § 12 a,«.

Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat en ny bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, hvorefter der bliver adgang til at vælge en skematisk værdiansættelse af unoterede aktier og virksomheder i stedet for handelsværdien.

Forslaget vil indebære, at det fremgår af § 12, stk. 1, 1. pkt., at der gælder en undtagelse, idet bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, når den forslåede bestemmelse i § 12 a finder anvendelse.

Til nr. 9

Det fremgår af boafgiftslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at hvis boets værdiansættelse i boopgørelsen ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på det relevante opgørelsestidspunkt, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer.

Det følger af boafgiftslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. pkt., at hvis Skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse, og at Skatteforvaltningen inden samme frist skal rette henvendelse til skifteretten, hvis den ønsker sagkyndig vurdering.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, 1. pkt., efter »handelsværdien« indsættes »eller en værdi opgjort efter § 12 a«.

Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indsat en ny bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, hvorefter boet får adgang til at vælge en skematisk værdiansættelse af unoterede aktier og personligt drevne virksomheder i stedet for handelsværdien.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når boet har valgt at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at foretage ændringer i opgørelsen af den skematiske værdi, såfremt den skematiske værdiansættelse ikke er foretaget korrekt efter de foreslåede regler om skematisk værdiansættelse.

Fremgangsmåden ved ændring af den skematiske værdi vil skulle følge de gældende regler for ændring af boets værdiansættelse af aktiver til handelsværdien.

Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen vil ændre den skematiske værdiansættelsen, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse, og at Skatteforvaltningen inden samme frist skal rette henvendelse til skifteretten, hvis den ønsker sagkyndig vurdering.

Til nr. 10

Ifølge § 12 skal dødsboets aktiver og passiver ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.

Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel.

Handelsværdien af unoterede aktier og personligt ejede virksomheder kendes normalt ikke ud fra repræsentative handler mellem uafhængige parter, hvorfor værdien i så fald må fastsættes efter et skøn.

I mange tilfælde vil retningslinjerne i aktie- og goodwillcirkulærerne kunne anvendes ved værdiansættelsen, jf. pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Aktie- og goodwillcirkulærerne fastsætter virksomhedens værdi på baggrund af den regnskabsmæssige egenkapital med visse reguleringer med tillæg af en skematisk beregnet værdi af virksomhedens goodwill.

Virksomhedens goodwillværdi opgøres på grundlag af et vægtet gennemsnit af virksomhedens regnskabsmæssige overskud med visse reguleringer for de seneste tre år. Ved konstant vækst eller fald fastsættes et tillæg eller fradrag for udviklingstendens. Der fratrækkes standardforrentning af virksomhedens driftsaktiver, hvorefter det resterende beløb til forrentning af goodwill kapitaliseres med en nærmere fastsat faktor, hvorved goodwillværdien fremkommer.

Kapitaliseringsfaktoren fastsættes under hensyn til, at merindtjeningen reduceres lineært over goodwillens levetid, som normalt fastsættes til 5-9 år.

Beregningsmodellen i goodwillcirkulæret er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, en uafhængig tredjemand antages at ville betale.

Det er derfor ved anvendelse af beregningsmodellen afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for, jf. cirkulærets pkt. 2. Tilsvarende gælder i forhold til aktiecirkulæret.

Der er i dag ikke retskrav på anvendelse af en bestemt model, og uanset valget af model kan resultatet kun anvendes, såfremt det udgør et pålideligt udtryk for en handelsværdi.

Den Juridiske Vejledning indeholder i pkt. C.J. (navnlig pkt. C.J.5) en beskrivelse af mere avancerede værdiansættelsesmetoder, der anvendes til fastlæggelse af markedspriser for virksomheder og immaterielle aktiver ved virksomhedsoverdragelser mellem uafhængige parter.

Disse værdiansættelsesmetoder forudsætter bl.a. et nærmere datagrundlag vedrørende den konkrete virksomhed sammenholdt med oplysninger om faktiske transaktioner vedrørende sammenlignelige virksomheder, i det omfang sådanne oplysninger foreligger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om de gældende regler om værdiansættelse af aktier og erhvervsvirksomheder efter boafgiftslovens regler.

Efter boafgiftslovens § 12 a, 1. pkt., er det Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål om fordelingen af arvebeholdningen mellem de beholdninger, hvoraf der skal betales den lave afgiftssats vedrørende erhvervsvirksomheder efter boafgiftslovens § 1 a, og den øvrige arvebeholdning, hvoraf der skal betales 15 pct. i boafgift. Reglen finder således anvendelse på vurderingen af, om betingelserne i boafgiftslovens § 1 a er opfyldt, og på vurderingen af, hvilke aktiver og passiver der skal anses for at indgå i virksomheden.

Hvis Skatteforvaltningen ikke kan godkende boets fordeling, skal Skatteforvaltningen efter boafgiftslovens § 12 a, 2. pkt., meddele dette til skifteretten og boet senest 3 måneder fra modtagelsen af boopgørelsen.

Endelig fremgår det af boafgiftslovens § 12 a, 3. pkt., at 3-månedersfristen suspenderes, når Skatteforvaltningen ikke har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Efter bestemmelsen suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra Skatteforvaltningen anmoder om de nødvendige oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.

Det foreslås, at boafgiftslovens § 12 a ophæves, og at der indsættes to nye bestemmelser som §§ 12 a og 12 b .

Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 1. pkt., at uanset § 12, stk. 1, kan reglerne i stk. 2-10 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de familieejede virksomheder kan vælge at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der fremgår af forslaget til § 12 a, stk. 2-9, når virksomhedens værdi skal fastsættes.

Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den skematiske metode. Den skematiske værdiansættelse vil således kunne vælges anvendt, selv om boet antager, at handelsværdien er højere. Omvendt kan den skematiske metode fravælges, hvis boet mener, at handelsværdien er lavere end den skematiske værdi.

Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. dog ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den i forslaget til § 12 a, stk. 2-9, angivne skematiske værdiansættelsesmetode med henblik på at fastsætte værdien af virksomheden, hvis virksomhedens aktiviteter i det væsentligste er nystartede, dvs. ikke har givet sig udslag i kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud for overdragelsen.

En virksomhed vil ikke skulle anses for i det væsentligste at bestå i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, hvis de aktiviteter, der har givet sig udslag i kommercielle salg i mindre end 3 år, udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse vil derfor f.eks. ikke skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor en virksomhed som led i en ekspansion af den eksisterende virksomhed har etableret væsentlige nye produktionsfaciliteter, nye butikker eller salgskanaler, eller udvidet sit produktsortiment, uden at dette er udtryk for, at virksomheden er gået ind på et eller flere nye produktmarkeder.

Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er nystartede. Har virksomheden tilkøbt igangværende aktiviteter inden for 3 år før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tidligere ejer af aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter boafgiftslovens regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse.

Der vil ved vurderingen af, om de nystartede aktiviteter må anses for at udgøre en integreret del af den øvrige virksomhed kunne lægges vægt på, om aktiviteterne udgør en gren af virksomheden, dvs. aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, og som derfor f.eks. ville kunne gøres til genstand for en skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 c. Der kan om begrebet ”gren af en virksomhed” henvises til pkt. C.D.6.2.3.1.8 i Den Juridiske Vejledning.

Ved afgørelsen af, om virksomheden ”i det væsentligste "består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, vil der skulle lægges vægt på, om de nystartede aktiviteter har et sådant omfang, at den skematiske værdiansættelsesmetode på forhånd må anses for uegnet til at danne grundlag for et skøn over virksomhedens værdi.

I tilfælde, hvor undtagelsen finder anvendelse, vil der skulle foretages en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12, dvs. baseret på almindelige værdiansættelsesprincipper, herunder de principper der fremgår af pkt. C.J.5 i Den Juridiske Vejledning. Hvis det på baggrund af virksomhedens regnskaber m.v. er muligt at foretage en opdeling af den samlede virksomhed, forudsættes det i øvrigt, at den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. forslaget til § 12 a, stk. 2-9, vil kunne kræves anvendt med henblik på værdiansættelsen af den del af virksomheden, der ikke består i nystartede aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ved afgørelsen af, om virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, vil der skulle lægges vægt på, om de pågældende immaterielle aktiver har et sådant omfang i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter, at den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, på forhånd må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skematiske værdiansættelse kun vil kunne kræves anvendt ved overdragelse af en virksomhed, der drives i selskabsform, hvor der er tale om overdragelse af unoterede aktier.

Derudover følger det af den foreslåede bestemmelse, at et valg om at foretage værdiansættelsen efter den skematiske værdiansættelse vil indebære, at aktiernes værdi vil bestå af summen af dels selskabets egenkapital opgjort efter forslaget til stk. 3, dels den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter forslaget til stk. 4-8.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af personligt drevne virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, jf. også forslaget til stk. 1, 1. pkt., at adgangen til at vælge at foretage værdiansættelsen efter den skematiske værdiansættelse ligeledes vil skulle gælde for personligt drevne virksomheder.

Det forslås i stk. 2, 3. pkt., at værdien efter 1. og 2. pkt. ikke kan sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter forslaget til stk. 4-8 ikke vil kunne indgå med en negativ værdi.

Endvidere vil den foreslåede bestemmelse indebære, at for virksomheder i selskabsform, dvs. med begrænset ansvar, kan værdien af aktierne ikke ansættes lavere end 0 kr.

Det foreslås i stk. 3, at egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1. Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3. Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4. For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5. Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6.

Der vil være tale om det årsregnskab, som eventuelt først efterfølgende godkendes og offentliggøres. Har et selskab f.eks. kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen den 1. januar 2025 umiddelbart efter regnskabsperioden udløb, vil den skematiske værdiansættelse skulle ske på grundlag af det regnskab, der senere godkendes og offentliggøres i foråret 2025 med eventuelle reguleringer, jf. forslaget til nr. 6.

Årsregnskabet vil som udgangspunkt skulle opfylde reglerne i årsregnskabsloven. Har virksomheden ikke været forpligtet til at aflægge et årsregnskab, der opfylder reglerne i årsregnskabsloven, vil den skematiske værdiansættelse dog kunne baseres på regnskaber, der opfylder kravene til det skattemæssige årsregnskab. Er det påkrævet at foretage reguleringer i regnskaberne for at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. forslaget til bestemmelsen i nr. 6, forudsættes det, at sådanne reguleringer foretages på en sådan måde, at regnskabet lever op til årsregnskabslovens regler.

Hvad angår de reguleringer, der vil skulle foretages, følger det af forslaget til nr. 1, at fast ejendom vil skulle ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Dette er en ændring i forhold til aktiecirkulæret, hvorefter den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen.

Dette skyldes, at der ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af al fast ejendom, der indgår i erhvervsvirksomheder. Det gælder fast ejendom, der er kategoriseret som landbrug, skovbrug og erhvervsejendomme m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 10. Efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 kan disse i stedet på anmodning fra ejeren m.fl. få ansat en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.

Ejer en erhvervsvirksomhed fast ejendom, der er kategoriseret som ejerbolig, får denne fortsat ansat ejendomsværdien periodisk ved den almindelige vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Vælges den faste ejendom ansat til handelsværdien, skal dette forstås på samme måde som i boafgiftslovens §§ 12 eller 27. Det vil indebære for personligt ejede ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, at principperne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og ændringscirkulære nr. 9792 af 27. september 2021 (værdiansættelsescirkulæret) samt den praksis, der er etableret på området, finder anvendelse.

Det vil indebære efter ændringscirkulærets pkt. 6 for ejendomme, der på overdragelsestidspunktet har modtaget en vurdering af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11, at Skatteforvaltningen skal acceptere en værdiansættelse af en fast ejendom, der omregnet til kontantværdi højst er 20 pct. højere eller lavere end ejendomsværdien ved den senest forud for arveudlægget eller gaveoverdragelsen meddelte almindelige vurdering, omvurdering eller § 11-vurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder vedrørende den pågældende ejendom. Da der med ejendomsvurderingslovens § 10 ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af al fast ejendom, der indgår i erhvervsvirksomheder m.v., vil det for disse ejendomme alene være en ejendomsværdi efter § 11, som vil kunne anvendes.

For ejendomme, der på overdragelsestidspunktet ikke har modtaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11 finder cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 fortsat anvendelse. Det vil indebære, at Skatteforvaltningen indtil modtagelse af en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11 skal acceptere en værdiansættelse af en fast ejendom, der omregnet til kontantværdi, højst er 15 pct. højere eller lavere end den senest forud for arveudlægget eller gaveoverdragelsen bekendtgjorte offentlige vurdering af ejendomsværdien, medmindre der foreligger særlige omstændigheder vedrørende den pågældende ejendom.

Ansættelsen af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er gyldig indtil den førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori, jf. § 11, stk. 1, 3. pkt. Det vil indebære, at en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan anvendes ved beregningen af boafgift frem til det tidspunkt, hvor der er foretaget en ny almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5, uanset at denne vurdering ikke indeholder en ejendomsværdi, men alene en grundværdi. Det afgørende for anvendelse af den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er således, at den er gyldig på overdragelsestidspunktet.

Er ejendommen i virksomhedens regnskab optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Efter forslaget til nr. 2 skal unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-9.

Forslaget betyder, at virksomhedens beholdning af unoterede aktier i selskaber, vil skulle værdiansættes efter den skematiske metode, når virksomheden udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i selskabet. Når der udøves en betydelig indflydelse på virksomheden, der drives i det pågældende selskab, vil der således ikke være behov for at vurdere aktiernes handelsværdi.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret.

Efter forslaget til nr. 3 skal den bogførte værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

Da værdiansættelsen af virksomhedens merindtjening efter forslaget skal omfatte alle virksomhedens immaterielle aktiver, skal en eventuel værdi af f.eks. erhvervet goodwill således udgå i forbindelse med reguleringen af den bogførte egenkapital, idet værdien af aktivet ellers ville blive medregnet to gange.

Bestemmelsen svarer til principperne i aktie- og goodwillcirkulærerne.

Efter forslaget til nr. 4 skal der for virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter dette stykke i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

Det vil efter forslaget være nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vil skulle reguleres for.

Udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 3 i forhold til årsregnskabet, vil f.eks. kunne skyldes, at der sker en forhøjelse af aktivets værdi, og at dette vil indebære, at der vil hvile en yderligere latent skattebyrde på aktivet, som vil blive udløst f.eks. ved et salg, og denne udskudte skatteforpligtelse efter almindelige regnskabsprincipper vil skulle medtages i regnskabet.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret.

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil der også skulle afsættes udskudt skat af aktiver som ikke er aktiveret i regnskabet, f.eks. oparbejdet goodwill.

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil en udskudt skatteforpligtelse dog ikke skulle medregnes, hvis det må anses for usandsynligt, at den udskudte skatteforpligtelse faktisk vil blive udløst, hvilket er præciseret ved henvisningen til nr. 6 om reguleringer, der er påkrævede for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Det vil f.eks. kunne få betydning i en virksomhed med aktiv udlejning af en fast ejendom, der er placeret i et selskab, idet en overdragelse af ejendommen, der udløser avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven i givet fald ikke vil være realistisk. Det skyldes, at en forpligtelse til at betale den udskudte skat i sådanne tilfælde i almindelighed undgås ved blot at overdrage aktierne i selskabet frem for den af selskabet ejede faste ejendom.

Efter forslaget til nr. 5 skal bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

Forslaget svarer til aktiecirkulæret og vil indebære, at ved beregningen af kursen på den enkelte aktie vil den nominelle aktiekapital skulle reduceres med den andel, som de egne aktier repræsenterer.

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

Det foreslås i stk. 4, 1. og 2. pkt., at virksomhedens merindtjening udgør gennemsnittet af virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders periode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil indebære, at der ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening vil skulle tages udgangspunkt i det resultat, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber for den virksomhed, der indgår i overdragelsen. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at regnskaberne er udarbejdet efter reglerne i årsregnskabsloven.

For personligt drevne virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven, vil der kunne tages udgangspunkt i det skattemæssige årsregnskab for de 5 år, idet der om nødvendigt vil kunne ske reguleringer heri, således at regnskaberne lever op til årsregnskabslovens regler.

Forslaget afviger fra goodwillcirkulæret, idet merindtjeningen i modsætning til cirkulærets 3 år opgøres på grundlag af de seneste 5 års resultater.

Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at alle beløb i et eventuelt årsregnskab, der ikke dækker en 12-måneders periode, vil skulle omregnes til en 12-måneders periode. Dette vil skulle ske ved, at alle beløb nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, f.eks. således at alle beløb fordobles, hvis der er tale om et årsregnskab, der kun dækker en periode på 6 måneder.

Om tilfælde, hvor der ikke foreligger årsregnskaber for 5 regnskabsår forud for overdragelsen, f.eks. fordi virksomheden først blev etableret 4 år forud for overdragelsen, henvises til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1. Finansielle indtægter fratrækkes, bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2. Finansielle udgifter tillægges, bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3. Ekstraordinære poster elimineres.

4. Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5. I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Forslaget vil indebære, at der vil skulle foretages en række reguleringer af det regnskabsmæssige resultat, der fremgår af årsregnskaberne.

Efter forslaget til nr. 1 og nr. 2 skal finansielle indtægter og udgifter fratrækkes, dog bortset fra finansielle indtægter og udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

Forslaget svarer til praksis efter goodwillcirkulæret, idet det i overensstemmelse med praksis efter cirkulæret dog er præciseret, at der ikke skal fratrækkes finansielle indtægter og udgifter, der vedrører finansieringsvirksomhed.

Finansieringsvirksomhed foreligger, når der udøves næring med pengeudlån eller handles med fordringer i form af individuelle gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, jf. herved kursgevinstlovens § 13 om fysiske personer, der udøver næring ved finansieringsvirksomhed.

Efter forslaget til nr. 3 skal ekstraordinære poster elimineres.

Ekstraordinære poster skal afgrænses efter reglerne i årsregnskabsloven, der omfatter indtægts- eller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Der kan ikke gives en udtømmende opregning, men der skal være tale om poster, der efter deres størrelse eller art afviger i forhold til de udsving, der almindeligvis ville blive forventet af virksomheden, og som derfor har betydning for forståelse af virksomhedens regnskab og udvikling.

Ifølge årsregnskabsloven omfatter dette bl.a. tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver, nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger, nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 4 skal afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

Den foreslåede regulering har sammenhæng med, at fastsættelsen af virksomhedens merindtjening efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil skulle omfatte afkastet af alle virksomhedens immaterielle aktiver. Fastsættelsen af merindtjeningen skal ikke være påvirket af, om de immaterielle aktiver er udviklet af virksomheden selv eller er tilkøbt, hvorfor afskrivninger på erhvervede immaterielle aktiver foreslås tillagt resultatet.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 5 skal der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Det vil indebære, at løn eller vederlag til en medarbejdende ægtefælle ligesom alle andre driftsomkostninger vil reducere den indtjening, der skal anses for at hidrøre fra immaterielle aktiver, også selv om denne omkostning ikke er blevet regnskabsført i den personligt drevne virksomhed.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 – hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler – udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode.

En regulering efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne foretages, hvis virksomheden har aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed, og aktivet er ansat til en handelsværdi, hvori aktivets indtægtspotentiale indgår ved værdiansættelsen, idet indtægterne fra denne del af virksomheden ikke indgår i opgørelsen af merindtjeningen. Det kan f.eks. være lejeindtægter fra en udlejningsejendom og indtægter fra en landbrugsejendom. I et sådant tilfælde vil en regulering være nødvendig for sikre, at virksomhedens indtjening fra den pågældende udlejnings- eller landbrugsejendom ikke dobbeltmedregnes ved anvendelsen af den skematiske metode.

Tilsvarende skal aktivet i dette tilfælde ikke indgå i de driftsrelaterede aktiver i relation til det foreslåede stk. 8 nedenfor, men skal udelukkende indgå i egenkapitalen.

Det foreslås i stk. 5, at det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres ved, at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år

1. ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år
2. ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4 og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Forslaget fastsætter grundlaget for beregningen af det vægtede gennemsnitsoverskud for 5-årsperioden. De yngre regnskabsår vægter således tungere end de ældre ved opgørelsen. Udtrykket år 1 anvendes efter forslaget om det ældste årsregnskab og år 5 om det yngste.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret med den ændring, at der opgøres et vægtet gennemsnit over 5 år, hvorimod goodwillcirkulæret anvender et vægtet gennemsnit for en 3-årig periode.

Foreligger der f.eks. kun årsregnskaber for en 4-årig periode, fordi virksomheden først blev etableret 4 år før overdragelsen, forudsættes bestemmelsen anvendt således, at der bortses fra regnskabet i år 1 – som ikke eksisterer – hvilket samtidig vil indebære, at det vægtede gennemsnit opgøres ved, at de vægtede resultater efter regnskaberne for år 2-5 divideres med 14.

Det foreslås i stk. 6, at ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4-5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Forslaget svarer med en beløbsmæssig ændring til goodwillcirkulæret og vil indebære, at der tages højde for, at der i resultatet i en personligt drevet virksomhed ikke vil indgå en omkostning i form af løn til ejeren, idet vederlaget til ejeren vil bestå i virksomhedens overskud.

I forhold til goodwillcirkulæret forslås det højeste beløb for fradrag for driftsherreløn ændret fra 1.000.000 kr. til 2.000.000.

Det bemærkes, at der ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed ikke vil skulle foretages fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer – typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.

Det foreslås i stk. 7, at der i det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret og vil indebære, at den del af det efter stk. 4-6 opgjorte beløb, der kan anses for at svare til en løbende sædvanlig forrentning af virksomhedens driftsaktiver, ikke medregnes ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening.

Da immaterielle aktiver ikke indgår i den regulerede egenkapital efter forslaget til § 12 a, stk. 3, vil der ikke skulle fratrækkes en forrentning af f.eks. tilkøbt goodwill.

Det foreslås i stk. 8, at virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid, og at der som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Forslaget afviger fra goodwillcirkulæret, hvor goodwillens levetid principielt fastsættes efter et skøn, idet levetiden normalt fastsættes til 5-9 år, og hvor merindtjeningen ligeledes aftager lineært over levetiden i beregningen.

Bortset fra fastsættelsen af levetiden er den foreslåede matematiske formel for kapitaliseringsfaktoren identisk med kapitaliseringsfaktorformlen i det nuværende goodwillcirkulære, der vil indebære, at merindtjeningen aftager lineært i perioden.

Som det fremgår af forslaget til bilag 1 til loven, fastsættes den annualiserede vækst i virksomhedens omsætning for de 5 regnskabsperioder, jf. forslaget til § 12 a, stk. 8, 3. pkt., efter følgende formel:

Billede 1 []

Den annualiserede vækst betyder, at væksten fra år 1 til år 5 omregnes til vækst pr. år. Hvis det antages, at omsætningen i år 1 er 100 mio. kr., som er steget til 256 mio. kr. i år 5 er den annualiserede vækst:

Billede 2 []

Det fremgår desuden af forslaget til bilag 1, at afkastet af virksomhedens aktiver, der indgår i fastsættelsen af merindtjeningens levetid, sker efter følgende formel:

Billede 3 []

Som afkast af investeret kapital anvendes gennemsnittet af afkastberegningerne for de 5 regnskabsårs regulerede overskud efter § 12 a, stk. 4, med fradrag af skat, hvor skatten ansættes til selskabsskatteprocenten for det pågældende år også for personligt drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, og i andre tilfælde den konkrete sats for den overdragne virksomhed, f.eks. for udenlandske selskaber.

Som investeret kapital anvendes aktiverne i virksomhedens balance for de pågældende år. Driftsfremmede aktiver, som f.eks. obligationer og pantebreve, indgår ikke. Bogført værdi af tilkøbte immaterielle aktiver indgår heller ikke.

Når omsætningsvækst og afkast af driftsaktiver er beregnet, findes merindtjeningens levetid ved opslag i Tabel 1 i forslaget til bilag 1 til boafgiftsloven. Levetidstabellen svarer til forslag til levetidstabel i Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte fra november 2021 med den ændring, at levetiden i nærværende lovforslag ikke vil kunne overstige 15 år.

Som det endvidere fremgår af forslaget til bilag 1 til boafgiftsloven, anvendes følgende formel til beregning af den kapitaliseringsfaktor, som den beregnede merindtjening skal kapitaliseres med, når merindtjeningens levetid er opgjort.

Billede 4 []

I første led beregnes, hvilken brøkdel den beregnede merindtjening skal nedsættes til for hvert enkelt år i levetiden for at tage hensyn til, at merindtjeningen skal anses for at falde lineært over levetiden fra overdragelsestidspunktet.

Hvis det f.eks. antages, at levetiden er 4 år, udgør brøkdelen for år 1-4 følgende: År 1: 0,875, år 2: 0,625, år 3: 0,375 og år 4: 0,125.

I formlens andet led tilbagediskonteres den reducerede merindtjening for hvert enkelt år i levetiden tilbage til overdragelsestidspunktet ved anvendelse af kapitalafkastsatsen med tillæg af 8 procentpoint. For 2024 udgør kapitalafkastsatsen 4 pct., hvorfor faktoren vil udgøre (1 + 0,12)-t

Tilbagediskonteringen foretages for hvert enkelt år, og summen heraf udgør kapitaliseringsfaktoren i eksemplet med 4 års levetid:

   

År 1: 0,875 x (1+0,12)-1 = 0,78

År 2: 0,625 x (1+0,12)-2 = 0,50

År 3: 0,375 x (1+0,12)-3 = 0,27

År 4: 0,125 x (1+0,12)-4 = 0,08

Sum = 1,63

Faktoren (1 + 0,12)-t i eksemplet udgør i år 1: 0,893, år 2: 0,797, år 3: 0,712 og år 4: 0,636.

Den kapitaliserede værdi i eksemplet af en merindtjening på 2 mio. kr. med en levetid på 4 år vil ved en kapitalafkastssats på 4 udgøre 2 mio. kr. x 1,63 = 3,3 mio. kr.

Kapitaliseringsfaktoren kan findes ved opslag i Tabel 2 i forslaget til bilag 1, hvoraf fremgår, at kapitaliseringsfaktoren for merindtjening med en levetid på 4 år og ved en kapitalafkastsat på 4 pct. udgør 1,63.

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at virksomhedens værdi, jf. stk. 2, udgør summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret bogført egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening).

Forslaget vil indebære, at virksomhedens værdi udgør virksomhedens bogførte egenkapital med de reguleringer, der foretages efter forslaget til stk. 3, således at der bl.a. ikke indgår værdien af immaterielle aktiver, og at der hertil lægges den kapitaliserede merindtjening, der anses at udgøre værdien af alle virksomhedens immaterielle aktiver, f.eks. goodwill, patenter og varemærker m.v.

Forslaget svarer til princippet i aktie- og goodwillcirkulærerne, hvor aktiernes værdi (virksomhed i selskabsform) udgør den regnskabsmæssige egenkapital med tillæg af værdien af goodwill opgjort efter goodwillcirkulæret.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden.

Forslaget vil indebære, at boet skal medregne den andel af virksomhedens værdi, der svarer til boets ejerandel af virksomheden, ved opgørelsen af boafgiften.

Det foreslås i stk. 9. 3. pkt., at hvis ejerandelene har forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Der er tale om et almindeligt værdiansættelsesprincip, hvorefter ejerandele i samme virksomhed, der har forskellige rettigheder, kan have en forskellig værdi afhængig af indholdet af de forskellige rettigheder.

I praksis vil det fortrinsvis være forekommende i virksomheder, der drives i selskabsform. Der kan typisk være tale fortrinsret til udbytte eller forøgede stemmerettigheder m.v. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om indholdet af de forskellige rettigheder indebærer, at virksomhedens samlede værdi skal fordeles under hensyn til forskellige rettigheder i overensstemmelse med praksis herom.

Ejerandele med forskellige rettigheder kan ikke medføre, at den samlede værdi af alle ejerandelene kan overstige den skematisk fastsatte værdi.

Nedenfor er vist et taleksempel til illustration af den skematiske værdiansættelsesmodel for et selskab.

 

Opgørelse af virksomhedens merindtjening

  År 1 År 2 År 3 År 4 År 5  

Resultat før skat 500.000 600.000 700.000 800.000 900.000  

Ikke udgiftsført løn til ægtefælle 0 0 0 0 0  

Renteindtægter -10.000 -20.000 -50.000 -30.000 0  

Renteudgifter 0 30.000     10.000  

Afskrivninger på erhvervet goodwill1) 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000  

Ekstraordinære poster 0 0 0 0 0  

Reguleret driftsresultat 510.000 630.000 670.000 790.000 930.000  

Vægtning 1 2 3 4 5  

Vægtet resultat 510.000 1.260.000 2.010.000 3.160.000 4.650.000  

Sum         11.590.000  

Vægtet resultat (sum divideret med 15)         772.667

Driftsherreløn         0

Resultat         772.667

Normalforrentning af driftsaktiver 7.560.000 7 pct.     -529.200  

Merindtjening         243.467

1. Herunder andre immaterielle aktiver

Opgørelse af merindtjeningens levetid  

  År 1 År 2 År 3 År 4 År 5  

Omsætning 5.000.000 6.000.000 7.000.000 8.000.000 9.000.000  

Annualiseret vækst       15,83 pct.   Billede 5 []

             

Aktiver i alt 5.000.000 6.000.000 7.000.000 8.000.000 9.000.000  

Bogført værdi af tilkøbt goodwill -120.000 -100.000 -80.000 -60.000 -40.000  

Likvid beholdning -1.000.000 -1.100.000 -1.400.000 -1.300.000 -1.400.000  

Kapitalandele i andre selskaber 0 0 0 0 0  

Andre ikke-driftsrelaterede poster 0 0 0 0 0  

Investeret kapital (IK) 3.880.000 4.800.000 5.520.000 6.640.000 7.560.000  

             

Driftsresultat efter skat 397.800 491.400 522.600 616.200 725.400  

Afkast af investeret kapital (IK) 10,25 pct. 10,24 pct. 9,47 pct. 9,28 pct. 9,60 pct.  

Gennemsnitligt afkast         9,77  

Levetid Tabelopslag med vækst på 15,83 og afkast af IK på   9 år 9,77

 

Kapitalisering af merindtjening (Goodwillværdi)

Kapitaliseringsfaktor Tabelopslag med diskonteringsrente på (4+8) og 3,10   levetid på 9 år

Kapitaliseret merindtjening 243.467 x 3,10     754.748

 

Virksomhedens egenkapital (uden goodwill)

Egenkapital1)       3.040.000    

  Bogført GW     -40.000    

  Udskudt skat af goodwillregulering (netto) -157.245    

          2.842.755

1. Egenkapitalen antages af udgøre 3.040.000

Virksomhedens værdi (Egenkapital plus goodwill)

Virksomhedens goodwillværdi           754.748

Virksomhedens egenkapital           2.842.755

Virksomhedens værdi           3.597.503

             

 

Det foreslås i boafgiftslovens § 12 b,

1. pkt., at er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Det foreslås som 2. pkt., at hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Det foreslås som 3. pkt., at hvis told- og skatteforvaltningen ikke har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.

Den foreslåede bestemmelse er identisk med bestemmelsen i den gældende § 12 a, jf. ovenfor. Forslaget vil således indebære, at det fortsat vil være Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål om fordelingen af arvebeholdningen mellem de beholdninger, hvoraf der skal betales den lave afgiftssats vedrørende erhvervsvirksomheder efter boafgiftslovens § 1 a, og den øvrige arvebeholdning, hvoraf der skal betales 15 pct. i boafgift. De gældende regler om fristen for Skatteforvaltningens meddelelser til skifteretten og boet, når den ikke kan godkende boets fordeling, vil ligeledes blive uændret videreført.

Til nr. 11

Det følger af boafgiftslovens § 13 a, at i det omfang der sker succession efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.

Passivposten beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Passivposten udgør 30 pct. af den beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst, og 22 pct. af den beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst.

Boet kan som alternativ til de skematiske passivposter foretage en individuel beregning af værdien af den udskudte (latente) skat, svarende til det nedslag i handelsværdien, som uafhængige parter ville have aftalt ved en tilsvarende overdragelse, hvor erhververen overtager en latent skattebyrde.

Det foreslås, at det i § 13 a, stk. 3, som 3. pkt. indsættes, at hvis boet har valgt at værdiansætte aktier eller virksomheder i boopgørelsen efter § 12 a, skal denne værdi anvendes ved beregning af passivposter efter 1. og 2. pkt. i bestemmelsen.

Forslaget vil indebære, at såfremt den skematiske værdiansættelsesmetode er anvendt ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for arven, skal den samme værdiansættelse anvendes ved opgørelse af den avance på aktiverne, der danner grundlag for fastsættelsen af de lovbestemte passivposter.

Der vil som hidtil være mulighed for at foretage et nedslag efter en individuel vurdering af værdien af den latente skattebyrde beregnet på grundlag af den skematiske værdiansættelse som et alternativ til de lovbestemte passivposter. Ved en individuel fastsættelse af værdien af den latente skattebyrde kan der indgå en fordeling af successionsfordelen, jf. SKM2024.345.DEP, der indeholder en kommentar til Højesterets dom af 27. februar 2024 (SKM2024.344.HR) vedrørende skattenedslag ved overdragelse af virksomhed med succession.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om passivposter.

Til nr. 12-14

Efter gældende regler er søskende ikke omfattet af den gaveafgiftspligtige kreds, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1. Søskende betaler derfor som udgangspunkt indkomstskat af gaver, som ikke er lejlighedsgaver. Søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund være omfattet af gaveafgiftsreglerne i stedet for reglerne om indkomstskat.

Derudover gælder særlige regler for gaveoverdragelser af aktier og virksomheder fra barnløse virksomhedsejere, som efter reglerne i § 22, stk. 5, kan omfattes af gaveafgiftsreglerne i stedet for regler om indkomstskat, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15. § 22, stk. 5, foreslås imidlertid ophævet, idet undtagelsen vedrørende indkomstskattepligt fremover vil følge af § 23 a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra e, at ændre »plejebarnet, og« til »plejebarnet,«, i § 22, stk. 1, litra f, at ændre »bedsteforældre.« til »bedsteforældre, og«, og som § 22, stk. 1, litra g, at indsætte »søskende«.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 14, vil indebære, at søskende omfattes af gaveafgiftsreglerne i boafgiftslovens afsnit II og dermed ikke vil skulle betale indkomstskat af gaver fra søskende. Det bemærkes desuden, at gaveafgiftssatsen for søskende foreslås at være 15 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder. Herved omfattes både hel- og halvsøskende. Den foreslåede bestemmelse vil tillige omfatte søskende, som er adopteret af mindst en af gavegiverens forældre. Derimod omfatter forslaget ikke pleje- og stedsøskende.

Efter det foreslåede vil det således være uden betydning, om gavegiveren og gavegiverens søskende havde fælles bopæl før modtagelsen af gaven, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

De foreslåede ændringer af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra e og f, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, har ingen materiel betydning og er blot konsekvenser af, at det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås at indsætte søskende som litra g i boafgiftslovens § 22, stk. 1.

Til nr. 15

Ifølge boafgiftslovens § 22 skal der som udgangspunkt betales en gaveafgift på 15 pct. af værdien af gaver, der modtages inden for et kalenderår efter fradrag af et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau).

Gaver, der ydes til andre end en nærmere bestemt familiekreds, er ikke omfattet af gaveafgiften, idet gaven i så fald beskattes som personlig indkomst.

Der gælder efter § 22, stk. 5, 1. pkt., en undtagelse til reglerne om indkomstskat af gaver, når afdøde ikke har afkom. Hvis gavegiver ikke har afkom, betales der gaveafgift af gave i form af aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om indkomstskattepligt af gaven ikke finder anvendelse, når overdragelsen vedrører aktier og virksomheder, der er omfattet af den nedsatte bo- og gaveafgift for erhvervsvirksomheder for perioden 2016-2019.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Undtagelsen i § 22, stk. 5, til reglerne om indkomstskattepligt af gaver blev indsat ved lov nr. 1589 af 27. december 2019. Denne lovændring betød, at de hidtidige regler om nedsat afgift af erhvervsvirksomheder kun skulle gælde gaver ydet i perioden 2016-2019. Uden § 22, stk. 5, ville erhvervsvirksomheder, der blev givet til søskende og disses børn og børnebørn, blive omfattet af indkomstskattepligt, selv om afdøde ikke har efterladt sig afkom.

Det fremgår af § 22, stk. 5, 2. pkt., at hvis gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., bortfalder fritagelsen for indkomstskattepligt, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.

Det foreslås, at boafgiftslovens § 22, stk. 5, ophæves.

Forslaget har sammenhæng med, at de hidtidige regler om nedsat gaveafgift af erhvervsvirksomheder for 2016-2019 efter lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, foreslås at skulle omfatte tilsvarende tilfælde af gave i form af aktier og erhvervsvirksomheder, men med en nedsat afgift på 10 pct. Undtagelsesbestemmelsen i § 22, stk. 5, 1. pkt., bliver overflødig, idet undtagelsen vedrørende indkomstskattepligt vil følge af § 23 a, stk. 1, 2. pkt.

Bortfaldet af fritagelsen for indkomstskattepligt ved dispositioner inden for en periode på 3 år foreslås samtidig videreført ved lovforslagets § 1, nr. 21, og også § 22, stk. 5, 2. pkt., bliver derfor overflødig.

Til nr. 16

Efter boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., skal der af gaver til personer, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, som udgangspunkt betales 15 pct. i afgift, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb, dvs. 58.700 kr. (2010-niveau).

Efter gældende regler er søskende ikke omfattet af den gaveafgiftspligtige kreds, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1. Søskende betaler derfor som udgangspunkt indkomstskat af gaver, som ikke er lejlighedsgaver. Søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund være omfattet af gaveafgiftsreglerne, herunder gaveafgiftssatsen på 15 pct., jf. § 23, stk. 1, 1. pkt.

Derudover gælder særlige regler for gaveoverdragelser af aktier og virksomheder fra barnløse virksomhedsejere, som efter reglerne i boafgiftslovens § 22, stk. 5, kan omfattes af gaveafgiftsreglerne i stedet for reglerne om indkomstskat, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15. Boafgiftslovens § 22, stk. 5, foreslås imidlertid ophævet, idet undtagelsen vedrørende indkomstskattepligt fremover vil følge af § 23 a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at der efter »litra a-e« indsættes »og g«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at søskende vil være omfattet af personkredsen, der skal betale 15 pct. i afgift af gaver, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb, dvs. et gaveafgiftsfrit beløb på 58.700 kr. (2010-niveau).

Efter den foreslåede bestemmelse vil det således være uden betydning, om gavegiveren og gavegiverens søskende havde fælles bopæl før modtagelsen af gaven, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

Til nr. 17

Det fremgår af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., at for gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales gaveafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1.

Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Det foreslås, at i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »For gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019 betales gaveafgiften« til »Gaveafgiften betales«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gaveafgiften ved gave i form af aktier og virksomheder betales med en nedsat afgift, hvis betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-4, er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., at for gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019 betales gaveafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1.

Det foreslås, at i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »1, 5 og 6« til: »1 og 5-7«.

Forslaget har sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 34, hvorefter aktiv udlejningsvirksomhed ikke skal anses for passiv kapitalanbringelse, når det skal afgøres, om betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og 4. Forslaget vil indebære, at det nye stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 34 også vil skulle finde anvendelse, når det skal fastslås, om betingelserne for, at aktier og virksomheder kan overdrages med succession, er opfyldt.

Det bemærkes, at bestemmelsen i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås ændret, således at gaveafgiften ved gaver i form af aktier og virksomheder betales med en nedsat afgift, hvis betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-4, er opfyldt.

Til nr. 19

Det fremgår af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., at for gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales gaveafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1.

Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Det foreslås i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.

Forslaget er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås at indsætte et nyt litra g i boafgiftslovens § 22, stk. 1, som vil medføre, at søskende vil blive omfattet af gaveafgiftsreglerne og således også af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1,

1. pkt.

Forslaget vil ikke ændre på, at gavegivers søskendes børn og søskendes børnebørn som udgangspunkt vil skulle betale indkomstskat af gaver, som ikke er lejlighedsgaver, medmindre gavegiver ikke har afkom, og betingelserne i § 23 a i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 20

Det fremgår af § 23 a, stk. 4, at gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018 og 6 pct. for gaver ydet i 2019.

Det foreslås, at i § 23 a, stk. 4, ændres »2018 og« til »2018,«, og efter »2019« indsættes »og 10 pct. for gaver ydet 1. oktober 2024 eller senere«.

Forslaget vil indebære, at afgiftssatsen nedsættes fra 15 pct. til 10 pct. af gave i form af aktier og virksomheder, der er ydet

1. oktober 2024 eller senere.

Idet loven først træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, er der i lovforslagets § 14, stk. 7, foreslået regler om adgang til genoptagelse af en afgiftsberegning efter de hidtil gældende regler.

Den foreslåede nedsættelse af gaveafgiften ved gaveoverdragelse af aktier og virksomheder er således afgrænset til overdragelser, der opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3.

Det omfatter gaver i form af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Der er endvidere en betingelse, at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

Desuden skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af gavegivers ejertid have deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Afgiftsnedsættelsen bortfalder, jf. boafgiftslovens § 23 b, hvis gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.

Til nr. 21

Det følger af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 2. pkt., at hvis gavegiver ikke har afkom, finder reglerne om nedsat gaveafgift tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Det fremgår af § 23 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.

Der gælder ingen regel om, at den nævnte form for dispositioner også medfører bortfald af fritagelsen for indkomstskat ved givegivers barnløshed. Dette har kunnet misbruges i tilfælde, hvor det aldrig havde været hensigten, at f.eks. en niece skulle videreføre gavegiverens virksomhed, men skulle modtage salgsprovenuet som gave, hvilket ville medføre betaling af indkomstskat af gaven til niecen.

Ved at gaveoverdrage virksomheden til niecen, som umiddelbart efter erhvervelsen kunne sælge virksomheden alene med en forhøjelse af gaveafgiften til 15 pct., ville indkomstskatten uberettiget kunne undgås.

Det foreslås, at der i boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, 1. pkt., efter »15 pct.,« indsættes »eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder«, og at »af afgiften« udgår.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en eventuel fritagelse for indkomstskattepligt efter § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder i de tilfælde, hvor det er gavemodtagerens søskende eller disses børn eller børnebørn, der har foretaget de i bestemmelsen omhandlede dispositioner inden udløbet af 3-årsperioden.

Forslaget vil således indebære, at den ovenfor omtalte mulighed for at omgå reglerne om indkomstskattepligt af gaver ikke længere vil kunne anvendes.

Også med hensyn til indkomstskatten vil den skulle reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.

Til nr. 22

Det fremgår af § 23 b, stk. 1, at hvis gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke kan opnås en økonomisk fordel ved at få udlagt et aktiv med nedsat afgift, hvis aktivet sælges i nær tilknytning til erhvervelsen. Ved delsalg af aktivet foretages afgiftsreguleringen for denne andel.

Det følger af § 23 b, stk. 1, 2. pkt., at afgiftspligten efter 1. pkt. påhviler gavemodtageren. Det fremgår endvidere af § 26 a, at gavemodtagerne ved forhøjelse af afgiften efter § 23 b, stk. 1, senest 4 uger fra overdragelsen skal give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen.

Afgiftsforhøjelsen forrentes fra overdragelsen med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften forfalder til betaling, senest 4 uger efter at gavemodtageren har modtaget afgiftsopkrævningen fra told- og skatteforvaltningen. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Det foreslås, at i § 23 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum, at den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden.

Forslaget skal sikre, at der ikke kan opnås en økonomisk fordel ved at gaveoverdrage et aktiv til en skematisk værdiansættelse, der kan ligge under handelsværdien, hvis aktivet sælges i nær tilknytning til erhvervelsen.

Ved salg inden udløbet af 3-årsperioden skal den forhøjede gaveafgift efter forslaget beregnes med 15 pct. af aktivets handelsværdi. Som aktivets handelsværdi vil der normalt kunne tages udgangspunkt i salgsprisen, medmindre det kan godtgøres, at handelsværdien var lavere på det tidspunkt, hvor afgiften oprindeligt er beregnet.

Til nr. 23

Det foreslås, at i § 23 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »af stk. 1« til: »af § 23 a, stk. 1,« og i § 23 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1 b, stk. 2, 2. og 3. pkt.« til: »§ 1 b, stk. 3, 2.-4. pkt.«

Formålet med forslaget er at ændre fejlagtige henvisninger i de anførte bestemmelser.

Til nr. 24

Det følger af boafgiftsloven § 23 b, stk. 4, 1. pkt., at har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af gavens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at procentsatsen udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for gaver ydet i 2018 og 9 pct. for gaver ydet i 2019. Det følger af bestemmelsens 3. pkt., at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det omfang tabet anvendes ved overførsel til denne.

Det foreslås, at ændre boafgiftslovens § 23 b, stk. 4, 2. pkt., således at »2018 og« ændres til »2018,«, og efter »2019« indsættes », og 5 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere«.

Forslaget vil indebære en videreførelse af bestemmelsen om, at afgiftsnedsættelsen, dvs. forskellen mellem afgiftssatsen på 15 pct. og den konkret anvendte afgiftssats, modregnes i skatteværdien af gaveoverdragers tabsfradrag, som denne kan udnytte i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted.

Til nr. 25

Det følger af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.

Det foreslås i boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., at uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter reglerne i § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skematiske værdiansættelsesmodel, der fremgår af den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, også skal kunne anvendes ved opgørelse af gaveafgiften.

Til nr. 26

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at hvis Skatteforvaltningen finder, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.

Det foreslås, at der i boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., efter »handelsværdien« indsættes »eller en værdi opgjort efter § 12 a«.

Forslaget vil indebære, at når parterne har valgt at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at foretage ændringer i opgørelsen af den skematiske værdi, såfremt den skematiske værdiansættelse ikke er foretaget korrekt efter de foreslåede regler om skematisk værdiansættelse.

Fremgangsmåden ved ændring af den skematiske værdi vil skulle følge de gældende regler for ændring af parternes værdiansættelse af gaver til handelsværdien.

Til nr. 27

Det foreslås, at der som bilag 1 til loven indsættes bilag 1 til denne lov.

Bilaget indeholder forslag til formler og tabeller, der vil skulle anvendes ved opgørelsen af den skematiske værdi af en erhvervsvirksomhed, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt. skal erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse.

Det fremgår videre af § 31, stk. 1, 3. pkt., at hvis erhvervelsen ikke har været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Det foreslås, at der i aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt., efter »indkomstskattepligtig« indsættes »eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at i tilfælde hvor værdiansættelsen er foretaget efter den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum dog det pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Forslaget har ingen betydning for det tilfælde, at overdragelsen sker med skattemæssig succession, hvor der ikke sker beskatning af overdrageren, idet beskatningen udsky-des, indtil erhververen afstår aktivet uden succession, idet erhververen indtræder i overdragerens anskaffelsessum, som anvendes ved den efterfølgende afståelse.

Den skematiske værdiansættelse vil indebære, at erhvervs-virksomheden vil kunne ansættes til en værdi, der potentielt kan ligge under handelsværdien, hvilket er baggrunden for, at den skematiske værdiansættelse ifølge forslaget alene skal gælde ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften og ikke for en avanceopgørelse, når der ikke sker succession.

Det betyder teknisk set, at avancebeskatningen af overdrageren vil skulle ske på grundlag af handelsværdien på overdragelsestidspunktet, mens afgift efter boafgiftsloven beregnes på grundlag af den skematiske værdi.

Det vil indebære, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at foretage to forskellige værdiansættelser, dvs. en til beregning af bo- og gaveafgift og en anden til brug for avancebeskatning, når overdragelse ikke sker med succession. Dette udelukker ikke, at den skematiske værdiansættelse efter en konkret vurdering vil kunne anses for at svare til handelsværdien.

Behovet for to værdiansættelser ses bl.a. i tilfælde, hvor arv eller gave til familie i udlandet vil være omfattet af den nedsatte bo- og gaveafgift. Idet der ikke kan ske succession ved overdragelse til personer, der ikke er skattepligtige her til landet, vil der skulle gennemføres avancebeskatning af overdragelsen på grundlag af en konkret vurderet handels-værdi. Herved sikres, at avancer, der er optjent i Danmark, ikke kan føres ud af landet uden beskatning af en eventuel forskel mellem en skematisk opgjort værdi og handelsværdien.

Til nr. 2-4

Aktieavancebeskatningslovens § 34 giver mulighed for i levende live at overdrage aktier m.v. med succession til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Konsekvensen af, at overdragelsen sker med succession, er, at der ikke sker beskatning i forbindelse med selve overdragelsen, men at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2. Modtageren anses herefter for at have erhvervet aktierne m.v. til samme pris, på samme tidspunkt og i samme hensigt som overdrageren. Dermed udskydes beskatningen af afståelsen af aktierne m.v. til det tidspunkt, hvor erhververen eventuelt afstår aktierne m.v., og hvor der ikke kan ske overdragelse med succession.

Det er en betingelse for overdragelse af aktier m.v. med succession, at den enkelte overdragelse udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, at aktierne m.v. ikke er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C, at der ikke konstateres et tab ved overdragelsen, og at selskabet ikke er en pengetank, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2-4.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er der tale om en pengetank, hvis et selskabs virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

Selskabets virksomhed anses efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår for at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor overdragelsen sker. Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet har eksisteret. I tilfælde, hvor et selskab er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab m.v., foretages bedømmelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret.

Pengetankreglen finder ikke anvendelse, hvis der er tale om aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt.

Der gælder efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. pkt., en transparensregel i koncernforhold, hvor der ved opgørelsen efter pengetankreglen ses bort fra afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori holdingselskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. I stedet medregnes den andel af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til holdingselskabets ejerandel.

Endvidere ses der efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 4. og 5. pkt., bort fra indkomst fra udlejning af fast ejendom mellem et selskab og et datterselskab og ved udlejning mellem datterselskaber. Sådan lejeindkomst skal ved opgørelsen efter pengetankreglen hverken regnes med til aktiv erhvervsvirksomhed eller passiv kapitalanbringelse. Endelig skal fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 5. pkt., ikke anses for en udlejningsejendom i relation til opgørelsen af aktiverne. Værdien af den udlejede ejendom skal derfor i disse tilfælde regnes med i den aktive del af selskabets virksomhed.

Der kan efter aktieavancebeskatningslovens §§ 35 og 35 A tillige ske succession ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf til nære medarbejdere, tidligere nære medarbejdere eller tidligere ejere.

Der henvises om de gældende regler i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »Bortforpagtning« til »Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning«.

Endvidere foreslås det, at i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »aktiekapitalen m.v.,«: »eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7,«.

Endelig forslås det, at det i aktieavancebeskatningslovens § 34 indsættes som stk. 7, at ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdragerens direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen efter 1. pkt. medregnes ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk.1, nævnte personkreds. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at selskabers virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom ikke vil skulle anses for passiv kapitalanbringelse, og at aktier i ejendomsselskaber, der udøver sådanne aktiviteter, derfor vil kunne overdrages med succession, hvis også de øvrige betingelser for succession er opfyldt.

Det vil efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, være en betingelse for, at der foreligger aktiv udlejning af fast ejendom, at overdragerens direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct.

En indirekte ejerandel for overdrageren vil efter forslaget skulle medregnes, selv om denne ejerandel besiddes via et datterselskab til det selskab, hvis aktier overdrages. Den foreslåede ændring af transparensreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. pkt., vil indebære således, at denne vil skulle gælde i alle tilfælde, hvor der i et direkte eller indirekte ejet datterselskab udøves aktiv udlejningsvirksomhed, også selv om selskabets ejerandel er under 25 pct. Det vil indebære, at der ved opgørelsen efter pengetankreglen altid vil skulle ses bort fra afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori der udøves virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, idet der i stedet vil skulle medregnes den andel af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerandelen.

Ved afgørelsen af, om ejerandelen af den faste ejendom er mere end 50 pct., vil der desuden kunne medregnes alle de ejerandele, der direkte eller indirekte (dvs. gennem et eller flere selskaber) er ejet af familiemedlemmer, dvs. de personer, der kan overdrages til med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, eller som kan modtage gaver efter reglerne om gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1.

Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, vil indebære, at der vil skulle medregnes direkte og indirekte ejerandele, der besiddes af overdragerens børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Derudover vil der som følge af henvisningen til boafgiftslovens § 22, stk. 1, kunne medregnes ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af forældre, stedforældre, bedsteforældre, et afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle og visse plejebørn, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra e.

Forslaget vil således indebære, at familieejede ejendomsvirksomheder som udgangspunkt omfattes af den udvidede adgang til succession, selv om den bestemmende ejerandel er fordelt mellem en række familiemedlemmer, når den nævnte personkreds samlet besidder en ejerandel på mere end 50 pct. af den eller de faste ejendomme, der udlejes.

Det vil efter forslaget desuden være en betingelse, at opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

En uafhængig tredjemand vil skulle anses for at spille den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne, såfremt den pågældende forhandler aftalerne, og aftalerne herefter normalt indgås, uden at ejeren foretager ændringer heri. Den uafhængige tredjemand vil således skulle anses for at varetage opgaven med indgåelsen af leje- eller bortforpagtningsaftalerne til en uafhængig tredjemand, også selv om ejeren formelt indgår aftalerne, når de aftaler, som den uafhængige tredjemand har forhandlet, rutinemæssigt godkendes uden indholdsmæssige ændringer.

Aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom kan f.eks. være leje- eller bortforpagningsaftaler eller aftaler om ombygning af eller væsentlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende den faste ejendom.

Afgørende for, om aftaleindgåelsen skal anses for at være varetaget af en fysisk eller juridisk person, der er uafhængig, vil være, om den pågældende fysiske eller juridiske person agerer uafhængigt af den kreds af familiemedlemmer, der ejer ejerandelen på mere end 50 pct. Aftaleindgåelsen vil derfor ikke være overladt til en uafhængig tredjemand, hvis aftalerne indgås af en eller flere ansatte i ejendomsudlejningsvirksomheden, som ikke kan agere uafhængigt af ejerkredsen, eller hvis aftaleindgåelsen f.eks. er overladt til et selskab med samme ejerkreds som ejendomsudlejningsvirksomheden.

Endelig vil den foreslåede bestemmelse indebære, at der kun anses for at foreligge aktiv udlejning af fast ejendom, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, dvs. at betingelserne i det foreslåede 1. pkt. har været opfyldt i hele denne 1-års periode.

Indgår ejendommen i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, og har denne virksomhed været ejet i mindst 1 år på overdragelsestidspunktet, skal ejertidskravet dog også anses for opfyldt. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om en ejendom, der indgår i en samlet aktiv udlejningsvirksomhed.

Kilde

Til nr. 1

Ifølge afskrivningslovens § 49, 1. og 2. pkt., skal erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med køb henholdsvis salg efter afskrivningsloven. Som anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse.

Det fremgår videre af § 49, 3. pkt., at hvis erhvervelsen ikke har været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 49, 3. pkt., efter »indkomstskattepligtig« indsættes »eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at i tilfælde hvor værdiansættelsen er foretaget efter den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, betragtes det pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet dog som anskaffelsessum eller afståelsessum i relation til afskrivningslovens regler.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Kilde

Til nr. 1

Der fremgår af dødsboskattelovens § 27, stk. 1, at et dødsbos salg og andre afståelser som udgangspunkt behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det følger videre af § 27, stk. 6, at i tilfælde, hvor gevinst eller tab ved udlodning omfattes af stk. 1, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum.

Bestemmelsen vedrører udlodning af aktiver, hvor der ikke sker succession.

Det foreslås, at § 27, stk. 6, ændres således, at i tilfælde, hvor gevinst eller tab ved udlodning omfattes af stk. 1, skal aktivernes handelsværdi anses som afståelsessum ved vurderingen af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab.

Forslaget vil indebære, at i de tilfælde hvor aktier eller virksomheder i boopgørelsen er værdiansat efter den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, skal denne værdi ikke anvendes ved opgørelse af, hvorvidt en afståelse er sket med gevinst eller tab, idet dette efter forslaget vil skulle ske på grundlag af handelsværdien.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære ændring af, at handelsværdien fortsat vil skulle anvendes ved opgørelsen efter dødsboskattelovens § 6 af, om boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger grundbeløbet, dvs. til afgørelse af om dødsboet er skattepligtigt.

Til nr. 2

Det følger af § 28, stk. 1, at gevinst ved udlodning med succession ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Derimod skal tab ved udlodning behandles skattemæssigt som konstateret ved boets salg, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det fremgår af § 28, stk. 2, 2. pkt., at ved opgørelsen af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Det foreslås, at § 28, stk. 2, 2. pkt., ændres således, at aktivernes handelsværdi skal anses som afståelsessum ved vurderingen af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab.

Forslaget vil indebære, at i de tilfælde hvor aktier eller virksomheder i boopgørelsen er værdiansat efter den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, skal denne værdi ikke anvendes ved opgørelse af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab, idet dette efter forslaget vil skulle ske på grundlag af handelsværdien.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 3 og 4

Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 1. pkt., medregnes gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Ifølge dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 2. pkt., finder

1. pkt. dog ikke anvendelse, i det omfang ejendommen blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed.

Det fremgår af dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 5. pkt., at udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i denne forbindelse ikke anses for erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen vil indebære, at fast ejendom, der udlejes, kun vil kunne udloddes med succession, når den faste ejendom efter ejendomsvurderingslovens anses for en landbrugs- eller skovejendom.

Det foreslås, at i dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »som nævnt i« »aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og«.

Endvidere foreslås det, at det i § 29, stk. 2, indsættes som 6. pkt., at 1. pkt. dog finder anvendelse, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved overdragelsen bliver omfattet af § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 5. pkt., vil indebære, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom undtages fra hovedreglen om, at udlejning af fast ejendom ikke udgør erhvervsvirksomhed. En fast ejendom, der er genstand for aktiv udlejningsvirksomhed omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil således kunne udloddes med succession, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Aktiv udlejningsvirksomhed vil skulle forstås i overensstemmelse med den ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Aktiv udlejningsvirksomhed vil efter denne bestemmelse foreligge ved udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor den direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Endelig vil det være en betingelse, at ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, eller at den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Ved opgørelsen af ejerandelen vil der kunne medregnes direkte og indirekte ejerandele medregnet af nære familiemedlemmer.

Der henvises om den nærmere afgrænsning af begrebet aktiv udlejningsvirksomhed i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse i dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 6. pkt., vil indebære, at fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven) ved udlodning af en udlejningsejendom altid vil skulle medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund eller have ved overdragelsen bliver omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt.

En fast ejendom, der er udlejet til og tjener som bolig for en arving eller legatar eller dennes husstand, vil således ikke kunne udloddes med succession til lejeren, hvis arvingen eller legataren i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., vil være skattefri af en eventuel fortjeneste ved et senere salg af ejendommen, også selv om den faste ejendom før udlodningen er indgået i en virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom efter den foreslåede ændring af bestemmelsen i dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 5. pkt.

Til nr. 5 og 6

Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 1. pkt., medregnes gevinst ved udlodning af aktier m.v. ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis der er tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.

Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 6. pkt., anses selskabets virksomhed for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer.

Der gælder efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 8. og 9. pkt., en transparensregel, således at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen.

Ved bedømmelsen ses efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 10. og 11. pkt., bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

Det fremgår endelig af dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 4. pkt., at bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, i denne forbindelse ikke anses for passiv kapitalanbringelse.

Der henvises i øvrigt om gældende regler for udlodning af aktier m.v. med succession til pkt. 2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 4. pkt., ændres »Bortforpagtning« til »Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og bortforpagtning«.

Endvidere foreslås det, at i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 8. pkt., efter »aktiekapitalen,« indsættes »eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7,«.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom undtages fra hovedreglen om, at udlejning af fast ejendom udgør passiv kapitalanbringelse. En fast ejendom, der er genstand for aktiv udlejningsvirksomhed omfattet af den foreslåede bestemmelse, og de indtægter, der oppebæres ved denne virksomhed, vil således ikke skulle medregnes til den del af selskabets aktiver og indtægter, der anses for at vedrøre passiv kapitalanbringelse.

Aktierne i et selskab, der driver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom vil således kunne udloddes med succession, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Aktiv udlejningsvirksomhed vil skulle forstås i overensstemmelse med den ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Aktiv udlejningsvirksomhed vil efter denne bestemmelse foreligge ved udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor den direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Endelig vil det være en betingelse, at ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, eller at den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Efter den ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, vil en indirekte ejerandel skulle medregnes ved opgørelsen af ejerandelen, også selv om denne ejerandel besiddes via et datterselskab til det selskab, hvis aktier udloddes.

Den foreslåede ændring af transparensreglen i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 8. pkt., vil indebære, at transparensreglen vil skulle gælde i alle tilfælde, hvor der i et direkte eller indirekte ejet datterselskab udøves aktiv udlejningsvirksomhed, også selv om ejerandelen er under 25 pct. Det vil indebære, at der ved opgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, altid vil skulle ses bort fra afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori der udøves virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, idet der i stedet vil skulle medregnes den andel af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerandelen.

Ved opgørelsen af ejerandelen vil der efter forslaget til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, kunne medregnes direkte og indirekte ejerandele medregnet af nære familiemedlemmer.

Der henvises om den nærmere afgrænsning af begrebet aktiv udlejningsvirksomhed i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af dødsboskattelovens § 35, stk. 2, at medmindre andet følger af §§ 36-38, anses et udloddet aktiv for anskaffet af modtageren på tidspunktet for skattepligtens overgang til denne efter stk. 1, 1. pkt., til den værdi, hvormed aktivet er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12. Bestemmelsen vedrører beskatningen af modtagere af udlodning af aktiver, hvor der ikke sker succession.

Det foreslås, at § 35, stk. 2, ændres således, at aktivernes handelsværdi anses som modtagerens anskaffelsessum ved vurderingen af, om en efterfølgende afståelse er sket med gevinst eller tab.

Forslaget indebærer, at i de tilfælde hvor aktier eller virksomheder i boopgørelsen er værdiansat efter den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, skal denne værdi ikke anvendes ved opgørelse af, hvorvidt en efterfølgende afståelse er sket med gevinst eller tab, idet dette efter forslaget vil skulle ske på grundlag af handelsværdien som anskaffelsessum.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at er fast ejendom erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved afståelsen.

Det følger videre af § 3, stk. 1, 2. pkt., at hvis erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt.

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., at er fast ejendom afstået ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afståelsessum.

Det følger videre af § 3, stk. 2, 2. pkt., at hvis overdragelsen hverken er gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., efter »indkomstskattepligtig,« indsættes: »eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a,«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at i tilfælde hvor værdiansættelsen er foretaget efter den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet ved beregning af fortjenesten.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at i tilfælde hvor værdiansættelsen er foretaget efter boafgiftslovens § 12 a, vil den pågældende faste ejendoms værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet skulle anvendes ved beregning af fortjenesten.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Kilde

Til nr. 1

Indskud på en etablerings- eller iværksætterkonto kan anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om erhvervsvirksomheden drives i form af en personligt drevet virksomhed eller i et selskab.

Anvendelse af etablerings- eller iværksætterkontoindskud til køb af aktier eller anparter forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, og det er bl.a. et krav, at der er tale om aktier eller anparter et aktivt driftsselskab med reel erhvervsmæssig virksomhed, idet selskabet virksomhed ikke i overvejende grad må bestå i passiv kapitalanbringelse, jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 7, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Der er tale om passiv kapitalanbringelse, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 7, stk. 2, nr. 2, 4. pkt. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovbrugsejendom, anses dog ikke for passiv kapitalanbringelse, jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 7, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

Det foreslås, at der i etablerings- og iværksætterkontolovens § 7, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., efter »som nævnt i« indsættes »aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom undtages fra hovedreglen om, at udlejning af fast ejendom udgør passiv kapitalanbringelse. Indestående på etablerings- og iværksætterkonti vil derfor kunne anvendes til indskud i selskaber, der hovedsageligt udøver sådanne aktiviteter.

Aktiv udlejningsvirksomhed vil skulle forstås i overensstemmelse med den ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Aktiv udlejningsvirksomhed vil efter denne bestemmelse foreligge ved udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor den direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Endelig vil det være en betingelse, at ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, eller at den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Ved opgørelsen af ejerandelen vil der kunne medregnes direkte og indirekte ejerandele ejet af iværksætterens nære familiemedlemmer.

Der henvises om den nærmere afgrænsning af begrebet aktiv udlejningsvirksomhed i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Efter kildeskattelovens § 33 C er der mulighed for at overdrage en personligt ejet virksomhed i levende live til nære familiemedlemmer m.v. med succession.

En række betingelser skal være opfyldt for, at der kan ske overdragelse med succession. Der kan efter kildeskattelovens § 33 C succederes i en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 1. pkt. Enkeltstående aktiver kan således ikke overdrages, medmindre de selvstændigt anses for at udgøre en erhvervsvirksomhed. Vurderingen foretages på overdragelsestidspunktet.

I forhold til fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven kan der kun succederes i fortjeneste, der skal opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 3. pkt. Hvis den erhvervsmæssige del udgør mere end halvdelen af ejendommen, kan der succederes i hele ejendomsavancen.

Efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., anses udlejning af fast ejendom ikke for erhvervsmæssig virksomhed, idet udlejning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovbrugsejendom, dog anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Der henvises i øvrigt om de gældende regler til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., efter »end fast ejendom« indsættes »som anført i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og fast ejendom«.

Endvidere foreslås det, at det i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, efter 6. pkt. indsættes som nyt punktum, at stk. 2-12 og 14 ikke finder anvendelse med hensyn til fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved overdragelsen bliver omfattet af § 8 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., vil indebære, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom undtages fra hovedreglen om, at udlejning af fast ejendom ikke udgør erhvervsvirksomhed. En aktiv udlejningsvirksomhed omfattet af den foreslåede bestemmelse vil således kunne overdrages til nære familiemedlemmer m.v. med succession, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Aktiv udlejningsvirksomhed vil skulle forstås i overensstemmelse med den ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Aktiv udlejningsvirksomhed vil efter denne bestemmelse foreligge ved udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdragerens direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Endelig vil det være en betingelse, at ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, eller at den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Der vil ved opgørelsen af ejerandelen kunne medregnes direkte og indirekte ejerandele ejet af overdragerens nære familiemedlemmer.

Der henvises om den nærmere afgrænsning af begrebet aktiv udlejningsvirksomhed i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

De foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 7. pkt., vil indebære, at erhververen ikke vil kunne succedere i overdragerens stilling med hensyn til fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved overdragelsen bliver omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt.

En fast ejendom, der er udlejet og tjener til bolig for lejeren eller dennes husstand, vil således ikke kunne overdrages med succession til lejeren, hvis vedkommende i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., vil være skattefri af en eventuel fortjeneste ved et senere salg af ejendommen, også selv om den faste ejendom før overdragelsen er indgået i en virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom efter den foreslåede ændring af bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt.

Til nr. 3

Ifølge § 33, stk. 3, skal tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer.

Det betyder, at aktiver, der indgår i den overdragne virksomhed, og for hvilke der konstateres et tab ved overdragelsen, ikke kan overdrages med succession.

Ved opgørelsen af tabet betragtes som salgssum den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet

Det foreslås, at der i § 33 C, stk. 3, 3. pkt., efter »indkomstskattepligtig,« indsættes »eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at i tilfælde, hvor værdiansættelsen er foretaget efter den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum dog det pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Det vil sige, at tabsopgørelsen i dette tilfælde ikke vil skulle ske på grundlag af den skematiske værdi, men på grundlag af handelsværdien, idet den skematiske værdi kun skal kunne anvendes ved beregning af bo- og gaveafgift.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 4

Det følger af kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, at passivposten udgør 30 pct. af den beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct.

Passivposten skal kompensere erhververen for den skattebyrde, som overtages ved en overdragelse, der sker med skattemæssig succession.

Det foreslås i kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, at når parterne har valgt at værdiansætte gaven efter boafgiftslovens § 12 a, skal denne værdi anvendes ved beregning af passivpost efter 1. og 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt den skematiske værdiansættelsesmetode er anvendt ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for arven, vil den samme værdiansættelse skulle anvendes ved opgørelse af den avance på aktiverne, der danner grundlag for fastsættelsen af de lovbestemte passivposter.

Der vil som hidtil være mulighed for at foretage et nedslag efter en individuel vurdering af værdien af den latente skattebyrde beregnet på grundlag af den skematiske værdiansættelse som et alternativ til de lovbestemte passivposter. Ved en individuel fastsættelse af værdien af den latente skattebyrde kan der indgå en fordeling af successionsfordelen, jf. SKM2024.345.DEP, der indeholder en kommentar til Højesterets dom af 27. februar 2024 (SKM2024.344.HR) vedrørende skattenedslag ved overdragelse af virksomhed med succession.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2 om passivposter.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af kursgevinstlovens § 34, stk. 1, 1. og 2. pkt., at erhvervelse og afståelse af en fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse.

Det følger videre af § 34, stk. 1, 3. pkt., at har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Det foreslås, at der i kursgevinstlovens § 34, stk. 1, 3. pkt., efter »indkomstskattepligtig« indsættes »eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at i tilfælde, hvor værdiansættelsen er foretaget efter den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a vil det pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet skulle betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Kilde

Efter ligningslovens § 7 P er der i visse tilfælde mulighed for at udskyde beskatningen af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der tildeles medarbejdere, til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Det gælder både, når aktierne er erhvervet direkte, og når aktierne er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret. Når betingelserne er opfyldt, sker beskatningen som aktieindkomst og ikke som lønindkomst.

Det er efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., bl.a. en betingelse, at værdien af det vederlag, den ansatte tildeles i form af aktier og købe- og tegningsretter til aktier ikke overstiger 10 pct. af den ansattes samlede årsløn, idet vederlaget i form af aktier og købe- og tegningsretter til aktier dog kan udgøre op til og med 20 pct. af årslønnen, hvis der er tale om en ordning, der er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, jf. § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. og 3. pkt.

Efter § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., kan vederlaget i aktier og købe- og tegningsretter til aktier udgøre op til 50 pct. af den ansattes årsløn, når betingelserne i § 7 P, stk. 7, nr. 4, er opfyldt. Denne særlige regel gælder for ansatte i visse nye, mindre virksomheder, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 1-3, og det er bl.a. en betingelse, at selskabet, hvor personen er ansat, ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, driver virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 4, efter »stk. 6« indsættes », som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den ved lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede ændring af reglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, ikke vil påvirke afgrænsningen af, hvornår der foreligger passiv kapitalanbringelse i relation til reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 4. Denne afgrænsning vil således også fremadrettet skulle foretages på grundlag af den gældende affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 34.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Reglen i pensionsbeskatningslovens § 15 A giver personer, der har fået en skattepligtig fortjeneste ved at afstå deres virksomhed, en særlig adgang til at indbetale et beløb svarende til fortjenesten på en pensionsordning med fradragsret, dog maksimalt 3.162.500 kr. (2024).

Det er bl.a. en betingelse for at oprette en ophørspensionsordning, at personen har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed eller været hovedaktionær i et aktie- eller anpartsselskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Der skal være tale om reel erhvervsvirksomhed, og virksomheden må således ikke i overvejende grad have bestået af passiv kapitalanbringelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 1. pkt. (pengetankreglen).

Om afgrænsningen af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, henviser pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 1. pkt., for så vidt angår selskaber til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Selskabets virksomhed anses efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår for at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor overdragelsen sker. Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet har eksisteret. I tilfælde, hvor et selskab er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab m.v., foretages bedømmelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret.

Pengetankreglen finder ikke anvendelse, hvis der er tale om aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt.

Der gælder efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. pkt., en transparensregel i koncernforhold, hvor der ved opgørelsen efter pengetankreglen ses bort fra afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori holdingselskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. I stedet medregnes den andel af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til holdingselskabets ejerandel.

Endvidere ses der efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 4. pkt., bort fra indkomst fra udlejning af fast ejendom mellem et selskab og et datterselskab og ved udlejning mellem datterselskaber. Sådan lejeindkomst skal ved opgørelsen efter pengetankreglen hverken regnes med til aktiv erhvervsvirksomhed eller passiv kapitalanbringelse. Endelig skal fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 5. pkt., ikke anses for en udlejningsejendom i relation til opgørelsen af aktiverne. Værdien af den udlejede ejendom skal derfor i disse tilfælde regnes med i den aktive del af selskabets virksomhed.

Om afgrænsningen af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, henviser pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 1. pkt., for så vidt angår personligt drevne virksomheder til pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 4, der afgrænser de indtægter og aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse, på grundlæggende samme måde som aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Det bemærkes, at pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 4, 3. og 4. pkt., indeholder en bestemmelse, der grundlæggende svarer til transparensreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. pkt. Efter bestemmelsen skal der ved opgørelsen af, om virksomheden i overvejende grad må anses for at have bestået i passiv kapitalanbringelse, ikke ske medregning af afkastet og værdien af aktier i selskaber, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af selskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen.

Særligt om fast ejendom fremgår det af pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., at bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovbrugsejendom, ikke anses for passiv kapitalanbringelse efter pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 1. pkt. Sådan bortforpagtningsvirksomhed vil ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse ved anvendelsen af reglerne om ophørspension, uanset om virksomheden er blevet drevet i personligt regi eller i selskabsform.

Det foreslås, at i pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., ændres »Bortforpagtning« til »Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og bortforpagtning«.

Endvidere foreslås det, at i § 15 A, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »aktie- eller anpartskapitalen,«: »eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7,«.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom undtages fra hovedreglen om, at udlejning af fast ejendom udgør passiv kapitalanbringelse. En fast ejendom, der er genstand for aktiv udlejningsvirksomhed omfattet af den foreslåede bestemmelse, og de indtægter, der oppebæres ved denne virksomhed, vil således ikke skulle medregnes til den del af den ophørte virksomheds aktiver og indtægter, der anses for at vedrøre passiv kapitalanbringelse.

Personer, der har fået en skattepligtig fortjeneste ved at afstå en virksomhed, med aktiv udlejning af fast ejendom, vil således kunne indbetale et beløb svarende til fortjenesten på en pensionsordning med fradragsret efter pensionsbeskatningslovens § 15 A, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Aktiv udlejningsvirksomhed vil skulle forstås i overensstemmelse med den ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Aktiv udlejningsvirksomhed vil efter denne bestemmelse foreligge ved udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdragerens direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Endelig vil det være en betingelse, at ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, eller at den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Der vil ved opgørelsen af ejerandelen kunne medregnes direkte og indirekte ejerandele ejet af overdragerens nære familiemedlemmer.

Efter den ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, vil overdragerens indirekte ejerandel skulle medregnes ved opgørelsen af ejerandelen, også selv om denne ejerandel besiddes via et datterselskab til det selskab, hvis aktier udloddes.

Den ved lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede ændring af transparensreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 4. pkt., vil indebære, at transparensreglen vil skulle gælde i alle tilfælde, hvor der i et direkte eller indirekte ejet datterselskab udøves aktiv udlejningsvirksomhed, også selv om ejerandelen er under 25 pct. Det vil indebære, at der ved opgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, altid vil skulle ses bort fra afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori der udøves virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, idet der i stedet vil skulle medregnes den andel af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerandelen.

For så vidt angår personligt drevne virksomheder henviser pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 4, ikke til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 4, 3. pkt., vil imidlertid medføre, at den særlige transparensregel for personligt drevne virksomheder også vil skulle gælde i alle tilfælde, hvor der i et direkte eller indirekte ejet selskab udøves aktiv udlejningsvirksomhed, også selv om ejerandelen er under 25 pct.

Den foreslåede ændring vil således indebære, at der ved opgørelsen i af, om den personligt drevne virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, altid vil skulle ses bort fra afkastet og værdien af aktier i direkte eller indirekte ejede selskaber, hvori der udøves virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, idet der i stedet vil skulle medregnes den andel af selskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerandelen.

Der henvises om den nærmere afgrænsning af begrebet aktiv udlejningsvirksomhed i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2-4.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 6, at skatteankenævnene afgør klager over Skatteforvaltningens afgørelser om beregning af passivposter i dødsboer efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.

Bestemmelsen er udtryk for kompetencefordelingen mellem skifteretterne og Skatteforvaltningen i relation til boopgørelsen, således at værdiansættelsesspørgsmål efter boafgiftslovens § 12 henhører under skifteretterne med klageadgang i det judicielle system, mens ændring af passivposterne på andet grundlag afgøres af Skatteforvaltningen med klageadgang efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

Det foreslås, at i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »boafgiftslovens § 12« til »boafgiftslovens §§ 12 og 12 a«.

Forslaget vil indebære, at kompetencefordelingen mellem skifteretterne og Skatteforvaltningen vedrørende værdiansættelsesspørgsmål vil blive opretholdt.

Værdiansættelsesspørgsmål vil således fortsat skulle behandles i det judicielle system.

Til nr. 2

Ifølge boafgiftslovens § 12 a, der ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås videreført uændret som boafgiftslovens § 12 b, kan Skatteforvaltningen, hvis arvebeholdningen helt eller delvis er omfattet af § 1 a, ændre boets fordeling i boopgørelsen. Det drejer sig om tilfælde, hvor der i boet indgår en erhvervsvirksomhed, der er omfattet af nedsat boafgift.

Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, som nr. 12 indsættes »12) Boafgiftslovens § 12 b, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens §§ 12 og 12 a.«

Den foreslåede bestemmelse vil indebære at klage over Skatteforvaltningens afgørelser om fordeling af arvebeholdningen mellem afgiftsgrundlaget for erhvervsvirksomheder og den øvrige del af arvebeholdningen efter den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 b, og som ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens §§ 12 og 12 a, afgøres af skatteankenævnene.

Forslaget vil ikke indebære ændring i kompetencefordelingen mellem skifteretterne og Skatteforvaltningen i relation til værdiansættelsesspørgsmål, der således fortsat behandles i det judicielle system.

Forslaget svarer til den tidligere bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 11, der blev ophævet ved lov nr. 1589 af 27. december 2019 med virkning for gaver ydet fra og med 1. januar 2020 og for udlodninger fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2020 eller senere.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Kapitalafkastordningen for aktier og anparter, der fremgår af virksomhedsskattelovens § 22 c, giver mulighed for på skematisk vis at opnå fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der er forbundet med købet af aktier eller anparter i et selskab. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som fragår ved opgørelsen af den personlige indkomst og lægges til ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Det er et krav for at kunne at anvende ordningen, at der er tale om køb af aktier m.v. i et aktivt driftsselskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, dvs. at selskabet ikke må være en pengetank, jf. virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.

Et selskabs virksomhed anses efter virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret.

Besiddelse af andele omfattet aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som værdipapirer, jf. virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., og pengetankreglen finder desuden ikke anvendelse, hvis der er tale om aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 3. pkt.

Der gælder efter virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 5. og 6. pkt., en transparensregel i koncernforhold, hvor der ved opgørelsen efter pengetankreglen ses bort fra afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori holdingselskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. I stedet medregnes den andel af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til holdingselskabets ejerandel.

Endvidere ses der efter virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 7. pkt., bort fra indkomst fra udlejning af fast ejendom mellem et selskab og et datterselskab og ved udlejning mellem datterselskaber. Sådan lejeindkomst skal ved opgørelsen efter pengetankreglen hverken regnes med til aktiv erhvervsvirksomhed eller passiv kapitalanbringelse. Desuden skal fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, efter virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 8. pkt., ikke anses for en udlejningsejendom i relation til opgørelsen af aktiverne. Værdien af den udlejede ejendom skal derfor i disse tilfælde regnes med i den aktive del af selskabets virksomhed.

Endelig gælder efter virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., at bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, ikke anses for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Det foreslås, at i virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., ændres »Bortforpagtning« til »Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og bortforpagtning«.

Det foreslås endvidere, at i virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 7. pkt., indsættes efter »aktie- eller anpartskapitalen,«: »eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7,«.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at en fast ejendom, der er genstand for aktiv udlejningsvirksomhed omfattet af den foreslåede bestemmelse, og de indtægter, der oppebæres ved denne virksomhed, ikke skulle medregnes til den del af den ophørte virksomheds aktiver og indtægter, der anses for at vedrøre passiv kapitalanbringelse.

Kapitalafkastordningen for aktier og anparter vil således kunne anvendes ved køb af aktier eller anparter i et selskab, hvis virksomhed hovedsagelig består i aktiv udlejning af fast ejendom.

Aktiv udlejningsvirksomhed vil skulle forstås i overensstemmelse med den ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Aktiv udlejningsvirksomhed vil efter denne bestemmelse foreligge ved udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor erhververens ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Endelig vil det være en betingelse, at ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen eller indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Efter den ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, vil erhververens indirekte ejerandel skulle medregnes ved opgørelsen af ejerandelen.

Den foreslåede ændring af transparensreglen i virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 7. pkt., vil indebære, at transparensreglen vil skulle gælde i alle tilfælde, hvor der i et direkte eller indirekte ejet datterselskab udøves aktiv udlejningsvirksomhed, også selv om ejerandelen er under 25 pct. Det vil indebære, at der ved opgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, altid vil skulle ses bort fra afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori der udøves virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, idet der i stedet vil skulle medregnes den andel af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerandelen.

Der vil ved opgørelsen af, om kravet om en ejerandel på mere end 50 pct. af den faste ejendom er opfyldt, kunne medregnes direkte og indirekte ejerandele ejet af erhververens nære familiemedlemmer.

Der henvises om den nærmere afgrænsning af begrebet aktiv udlejningsvirksomhed i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Med § 3, nr. 3, i lov nr. 482 af 22. maj 2024 om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) udgår søskende fra den særlige bestemmelse om arv i form af aktier og virksomheder fra barnløse virksomhedsejere i boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., og § 1 a, stk. 1, 2. pkt.

Ændringen træder først i kraft den 1. januar 2027 og har virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere, jf. § 10, stk. 3 og 6, i lov nr. 482 af 22. maj 2024, da afskaffelsen af tillægsboafgiften for afdødes søskende ifølge aftalen om reform af personskat først skal gælde fra 2027.

Da bestemmelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er den vedtagne konsekvensændring af bestemmelsen overflødig. Det er dog ikke tilfældet for den vedtagne ændring af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt.

Af lovtekniske grunde foreslås det at ophæve § 3, nr. 3, i lov nr. 482 af 22. maj 2024, idet det samtidig, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn« i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås endvidere i § 10, stk. 3 og 6, i lov nr. 482 af 22. maj 2024, at ændre »nr. 1-3« til »nr. 1, 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at § 3, nr. 3, foreslås ophævet, og har ingen materiel betydning for afskaffelsen af tillægsboafgiften for afdødes søskende, som således fortsat vil træde i kraft den 1. januar 2027 og have virkning for arv og erhvervelse, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning, som er 1. januar eller 1. juli. Da dele af lovforslaget skal have virkning tilbage i tid, jf. stk. 3 og 4, foreslås det, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at myndighederne hurtigt kan anvende loven, f.eks. behandle genoptagelsesanmodninger efter stk. 7.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 3, 12-14 og 19, træder i kraft den 1. januar 2027.

Forslaget vil indebære, at de nye regler om, at gaver mellem søskende omfattes af reglen om, at nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie gaver under en vis beløbsgrænse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2027.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1, 2, 4-11, 15-17 og 20-27, § 2, nr. 1, § 3, § 4, nr. 1, 2 og 7, § 5, § 7, nr. 3 og 4, og §§ 8 og 11 har virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere og for udlodning fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Forslaget vil indebære, at de foreslåede regler om adgang til at vælge en skematisk værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne i boafgiftsloven § 1 a, stk. 1-3, og § 23 a, stk. 1-3, for nedsat bo- og gaveafgift ved overdragelse inden for den nære familie, vil skulle gælde for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere. Tilsvarende vil de anførte udlodninger og overdragelser være omfattet af den foreslåede nedsatte bo- og gaveafgift på 10 pct.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 18, § 2, nr. 2-4, § 4, nr. 3-6, § 6, § 7, nr. 1 og 2, og §§ 9, 10 og 12 har virkning for overdragelser og udlodninger fra dødsboer af aktier og erhvervsvirksomheder, der sker den 1. januar 2025 eller senere.

Forslaget vil betyde, at den foreslåede adgang til, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom kan overdrages med succession, vil gælde, når der er tale om udlodning fra dødsboer og overdragelser, der sker den 1. januar 2025 eller senere.

For dødsboer, hvori indgår aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, betyder den foreslåede ikrafttrædelsesregel, at boet kan udlodde aktier og erhvervsvirksomheder, der hovedsageligt består i aktiv udlejningsvirksomhed, med succession fra den 1. januar 2025, uanset om arvelader er afgået ved døden før den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 5, at § 1, nr. 3, har virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.

Det vil indebære, at afdødes søskende vil være undtaget tillægsboafgift af afgiftspligtig arv og afgiftspligtige erhvervelser i 2027 eller senere.

Det foreslås i stk. 6, at § 1, nr. 12-14 og 19, har virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2027 eller senere.

Forslaget vil indebære, at de nye regler om, at gaver mellem søskende omfattes af reglen om, at nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie gaver under en vis beløbsgrænse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, har virkning for gaver, der er ydet den 1. januar 2027 eller senere.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at for udlodninger eller overdragelser af aktier og virksomheder, som § 1, nr. 1, 2, 4-11, 15-17 og 20-27, har virkning for, jf. stk. 3, kan boet eller parterne, når betingelserne i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1-3, og § 23 b, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 20, er opfyldt, anmode om genoptagelse af bo- eller gaveafgiftsberegningen, for så vidt angår den anvendte afgiftssats i en boopgørelse eller gaveanmeldelse, der er indgivet før lovens ikrafttræden, og vælge at foretage værdiansættelsen af aktierne eller virksomhederne efter boafgiftslovens § 12 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, når betingelserne herfor er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil kunne ske genoptagelse af værdiansættelsen og den anvendte afgiftssats vedrørende de omhandlede aktier og virksomheder, hvis der er indsendt og eventuelt betalt bo- eller gaveafgift for udlodninger fra dødsboer eller gaveoverdragelser i perioden fra den 1. oktober 2024 til lovens ikrafttræden.

Genoptagelsen kan begrænses til ændring af afgiftssatsen. Hvis retskravet på den skematiske værdiansættelse ikke ønskes anvendt, skal værdiansættelsen ske til handelsværdien. For perioden indtil datoen før lovens ikrafttræden kan der tages udgangspunkt i de vejledende anvisninger i Told- og Skattestyrelsens cirkulærer nr. 44 og 45 af 23. marts 2000. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at anmodning om genoptagelse indeholdende ændret boopgørelse eller gaveanmeldelse, jf. 1. pkt., skal indgives senest den 1. maj. 2025.

Fristen for indsendelse af genoptagelsesanmodning og ændret boopgørelse eller gaveanmeldelse svarer til fristen for indsendelse af gaveanmeldelser for gaver ydet i 2024.

Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at ved indgivelse af ændret boopgørelse eller gaveanmeldelse, jf. 2. pkt., løber fristerne i boafgiftslovens § 12, stk. 2, § 12 b, § 27, stk. 2, og § 27 a, fra Skatteforvaltningens modtagelse af den ændrede boopgørelsen eller gaveanmeldelse.

Forslaget betyder, at Skatteforvaltningen ved genoptagelse af en boafgiftsberegning vil have de almindelige 3 måneder til at gennemføre en ændring af værdiansættelsen i en boopgørelse eller ændre bobeholdningens fordeling mellem de forskellige afgiftsgrundlag. I dødsboer indgives genoptagelsesanmodningen til skifteretten, hvorfor fristen begynder at løbe fra Skatteforvaltningens modtagelse af boopgørelsen fra skifteretten.

Ved genoptagelse af en gaveafgiftsberegning betyder den foreslåede bestemmelse, at Skatteforvaltningen vil have de almindelige 6 måneder til at gennemføre en ændring af værdiansættelsen i en gaveanmeldelse eller ændre gavens fordeling mellem de forskellige afgiftsgrundlag. Anmodning om genoptagelse af en gaveafgiftsberegning indgives til Skatteforvaltningen, hvorfor fristen begynder at løbe fra Skatteforvaltningens modtagelse af genoptagelsesanmodningen.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.