Kilde

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i biobrændstoflovens § 3, stk. 3, 1. pkt., at enhver virksomhed har pligt til at sikre, at avancerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold.

Det foreslås at ændre biobrændstoflovens § 3, stk. 3, 1. pkt., så andelen af avancerede biobrændstoffer skal udgøre mindst 0,3 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold.

Det vil indebære, at den andel af avancerede biobrændstoffer som enhver virksomhed har pligt til at sikre sig er en del af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport, i kalenderåret 2021, sænkes fra mindst 0,9 pct. til mindst 0,3 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold.

Det foreslås, at sænke kravet til anvendelsen af avancerede biobrændstoffer fra mindst 0,9 pct. til mindst 0,3 pct. kun skal ske i perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 og § 3, stk. 2.

Virksomheden vil alene kunne medregne biobrændstoffer, der overholder krav om biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4, i biobrændstofloven. Forpligtelsen til at iblande biobrændstoffer skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.

Til nr. 2

Det følger af biobrændstoflovens § 3, stk. 3, at enhver virksomhed har pligt til at sikre, at avancerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. Af bestemmelsen følger endvidere, at virksomheden alene kan medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4 i biobrændstofloven, og at forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, sænkes iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer fra 0,9 pct. til 0,3. pct. 2021.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 3, 1. pkt., i biobrændstofloven, at enhver virksomhed har pligt til at sikre, at avancerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer målt efter energiindhold.

Det vil indebære, at lovkravet om, at enhver virksomhed skal sikre anvendelsen af avancerede biobrændstoffer, fra kalender året 2022 på ny forhøjes fra mindst 0,3 pct. til 0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landstransport målt efter energiindhold. Det foreslås, at forhøjelsen af kravet til anvendelsen af avancerede biobrændstoffer fra mindst 0,3 pct. til mindst 0,9 pct., træder i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Det foreslåede § 3, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at de forpligtede virksomheder alene vil kunne medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Kravene til bæredygtighed er fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 1625 af 27. december 2019 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Bæredygtighed er et grundlæggende problem for mange biobrændstoffer. Problemstillingen bliver særlig aktuel, når den såkaldte ILUC-effekt (effekten af indirekte arealforskydninger) inddrages i vurderingen. EU’s bæredygtighedskriterier inddrager ikke ILUC-problemstillingen. For en nærmere uddybning af bl.a. baggrunden for vedtagelsen af ILUC-direktivet og kravet til medlemsstaterne om at sikre indførelse af nationale minimumskrav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer, henvises der til de almindelige bemærkninger til lovforslaget til lov nr. 1754 af 27. december 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 67, side 3 f.

Det foreslåede § 3, stk. 3, 3. pkt., indebærer, at forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår. Avancerede biobrændstoffer produceres hovedsageligt på affalds- og restprodukter og fortrænger derfor ikke fødevareproduktion. Iblandingskravet af avancerede biobrændstoffer på 0,9 pct. er ikke et krav om iblanding af yderligere biobrændstoffer ud over den forpligtelse, der følger af iblandingsforpligtelsen efter biobrændstoflovens § 3, stk. 1. De 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer er således en delmængde af det generelle iblandingskravet, der er fastsat i biobrændstoflovens § 3, stk. 1. Avancerede biobrændstoffer vil også kunne tælle dobbelt mod 1 pct.-iblandingskravet, jf. biobrændstoflovens § 3, stk. 2.

Iblandingskravet på 0,9 pct., målt efter energiindhold, vil kunne nås med avanceret bioethanol, avanceret biodiesel, avanceret biogas eller andre brændstoftyper, der er baseret på råprodukterne i biobrændstoflovens bilag 1, del A.

Til nr. 3

Efter den gældende biobrændstoflov er der ikke mulighed for at begrænse anvendelsen af visse typer af biobrændstoffer. De nuværende regler blev indført ved gennemførelsen af VE I-direktivet, der indeholder en bestemmelse om, at den enkelte medlemsstat ikke kan forbyde anvendelsen af biobrændstoffer, der lever op til bæredygtighedskriterierne i VE I-direktivet. Det skal bemærkes, at der ved denne vurdering ikke inddrages de ILUC-risici, der er ved enkelte biobrændstoftyper.

Det foreslås af lovtekniske grunde, at indsætte § 3, stk. 12, i biobrændstofloven om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at fravigelse af den procentsats, der er fastsat i stk. 1, jf. stk. 6, ikke kan finde sted i de år, hvor Danmark har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer. Reguleringen skal ske med mindst et års varsel.

Indsættelsen foreslås af lovtekniske grunde og skal ses i sammenhæng med ophævelsen af den tilsvarende bestemmelse i lov nr. 1568 af 27. december om ændring af biobrændstofloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Den forslåede bestemmelse i § 3, stk. 12, indebærer, at ministeren med et års varsel skal kunne fastsætte regler om, at fravigelse af den procentsats, der er fastsat i § 3, stk. 1, jf. stk. 6, ikke kan finde sted i de år, hvor Danmark har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer.

Den forslåede bestemmelse vil skulle anvendes i tilfælde, hvor Danmark har forpligtelser, der kan relateres iblanding af biobrændstoffer, og hvor det på forhånd er vigtigt, at bidraget fra transportsektoren kendes præcist. Det vil eksempelvis kunne være internationale aftaler, hvor Danmark har forpligtet sig til i et givet år, at skulle have reduceret sin CO2-udledning med en bestemt procentsats, eller at Danmark eksempelvis skal have en bestemt andel anden generations biobrændstoffer i transportsektoren. Sådanne forpligtelser vil gøre det nødvendigt, at regeringen har klarhed over det præcise niveau, som forskellige sektorer bidrager med, herunder præcist hvor stort bidraget fra brændstofloven vil være, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis virksomheder kan fravige forpligtelsen i sådanne år. Forpligtelsen vil på lignende måde også kunne udspringe fra nationale aftaler.

Den forslåede indsættelse af § 3, stk. 12, 2 pkt., indebærer, at såfremt der skal fremsættes regler i henhold til det indsatte stk. 12, 1. pkt., hvorefter der ikke skal kunne ske fravigelse af den procentsats, der er fastsat i § 3, stk. 1, vil denne regulering skulle varsels mindst et år i forvejen. Afstedkommer eksempelvis en international CO2-reduktionsforpligelse, at bemyndigelsen anvendes til at bestemme, at der ikke kan finde fravigelser sted i 2025, vil dette skulle varsles senest den 31. december 2023.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bemyndigelse i biobrændstoflovens § 3, stk. 13 , hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at biobrændstoffer produceret af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen begrænses i at tælle med ved opfyldelse af iblandingskrav. Bestemmelsen muliggør en delvis implementering af VE II-direktivet.

Bemyndigelsen udmøntes i bekendtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre en delvis implementering af VE II-direktivets artikel 26, stk. 1, 3. afsnit. Denne artikel fastlægger bl.a., at medlemsstaterne kan skelne mellem forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende ILUC.

I overensstemmelse med den politiske aftale af 7. oktober 2020 bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at forbyde biobrændstoffer baseret på palmeolie med en høj ILUC-risiko i at tælle med ved opfyldelsen af iblandingskrav. Dette udmøntes ved i en bekendtgørelse at fastsætte krav om, at biobrændstoffer produceret på palmeolie med høj ILUC-risiko, forbydes i at tælle med ved opfyldelse af iblandingskravet.

Biobrændstoffer produceret på råprodukter med høj ILUC-risiko, inkluderer, jf. ILUC-forordningen på nuværende tidspunkt kun palmeolie.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 2, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstofloven, at § 1, nr. 5, der indsætter en bemyndigelse i biobrændstoflovens § 3, stk. 12, træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i § 2, nr. 1, i lovforslaget, at § 1, nr. 5, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstofloven, ophæves af lovtekniske grunde.

Bemyndigelsen i biobrændstoflovens § 3, stk. 12, nyaffattes samtidig med ikrafttræden den 1. januar 2021, jf. lovforsalgets §1, nr. 3 og § 3, stk. 1.

Til nr. 2

Det følger af § 3, stk. 2, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstofloven, at § 1, nr. 3-5 træder i kraft den

1. januar 2021.

Det foreslås i § 2, nr. 2, i lovforslaget, at § 1, nr. 4, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstofloven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i § 2, nr. 2, i lovforslaget, at § 1, nr. 3, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstofloven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, i biobrændstofloven, at enhver virksomhed har pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landsport målt efter energiindhold, jf. dog stk. 4. Det fremgår endvidere, at virksomheden alene kan medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Endelig fremgår det, at forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår, jf. dog stk. 5.

Det indebærer, at iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer vil udgøre 5,75 pct. i 2021, såfremt ikrafttræden af § 1, nr. 3, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstofloven ikke udskydes, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Dette foreslås, fordi iblandingskravet på 7,6 pct. fastholdes i kalenderåret 2021, hvorfor ikrafttræden af sænkningen af iblandingskravet til 5,75 pct. foreslås udskudt til kalenderåret 2022.

Samtidig foreslås det i § 2, nr. 2, i lovforslaget, at § 1, nr. 4, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstofloven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det indebærer, at kravene i § 1, nr. 4, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstofloven fortsat vil komme til at gælde fra den 1. januar 2021.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven, træder i kraft den 1. januar 2021.

Dette foreslås som følge af de fællesikrafttrædelsesdatoer om erhvervsrettet lovgivning.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.

Dette foreslås, fordi kravet på 0,3 pct. til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i § 3, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, alene vil skulle gælde i 2021. Af lovtekniske grunde indsættes således to ændringsnumre i lovforslaget med forslag til ændring af biobrændstoflovens § 3, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 om iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer. De to ændringer i biobrændstoflovens § 3, stk. 3, vil med lovforslaget få forskudt ikrafttræden til henholdsvis den 1. januar 2021 og den 1. januar 2022.

Det indebærer, at iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i kalenderåret 2021 udgør mindst 0,3 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og at iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i kalenderåret 2022 udgør mindst 0,9 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi biobrændstofloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.