Det fremgår af § 1, stk. 1, § 7 og § 12, stk. 1 og 2, at bestemmelserne finder anvendelse ved ulykker og katastrofer, herunder
krigshandlinger.
Det foreslås at tilføje terrorhandlinger til de nævnte bestemmelser i loven.
Inden for de senere år er terror blevet en fast del af risikobilledet og har en dimensionerende indvirkning på måden, det samlede
beredskab tilrettelægges på. Inden for redningsberedskabet planlægges der således allerede nu efter at kunne afhjælpe
konsekvenserne af terrorhandlinger.
Med tilføjelse af terrorhandlinger til de nævnte bestemmelser ønskes lovbestemmelserne bragt i overensstemmelse med den
planlægning og afhjælpning, der allerede finder sted i dag. Tilføjelsen har ikke til hensigt at ændre den allerede eksisterende
planlægnings- og afhjælpningsforpligtelse.
Baggrunden for forslaget om at tilføje terrorhandlinger til redningsberedskabets opgaver er de seneste års trusselsvurderinger og
terrorhændelser, både i Danmark og udlandet.
Til nr. 2
Ifølge § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der
medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.
Bestemmelsen giver forsvarsministeren mulighed for – uden at der foreligger en forudgående aftale med anden stat om gensidig
bistand – at bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet efter anmodning fra en anden stat eller en international
organisation.
Udgangspunktet for en indsættelse af det danske redningsberedskab i udlandet er som hidtil, at dette sker på frivillig basis. I
situationer, hvor der er behov for at indsætte ledende personel og personel med viden inden for særlige områder, kan der blive
tale om at indsætte dette personel i medfør af beredskabslovens § 49.
Med forslaget om at tilføje Færøerne og Grønland som geografiske områder, hvor redningsberedskabet vil kunne indsættes samt at
præcisere, at det er Beredskabsstyrelsen, der kan indsættes de pågældende steder, tilvejebringes en hjemmel for forsvarsministeren
til at bestemme, at Beredskabsstyrelsen kan indsættes i Grønland og på Færøerne i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig
skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet. Som ved indsættelse i udlandet er det en
forudsætning, at indsættelse i Grønland og på Færøerne sker efter anmodning fra de kompetente myndigheder hhv. på Færøerne og i
Grønland. Dette er præciseret i lovforslaget.
Forslaget om i beredskabslovens § 3 at indføje Færøerne og Grønland skal sikre, at der i beredskabsloven er en hjemmel til, at
Beredskabsstyrelsen kan yde assistance til Færøerne og Grønland, herunder bl.a. gennem deltagelse i Arktisk Beredskabsstyrke.
(Lovforslagets § 1, nr. 2).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.
Med forslaget til et nyt § 3, stk. 2
, tilvejebringes hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, at udenlandske redningstjenester vil kunne indsættes i Danmark i
tilsvarende situationer som nævnt ovenfor.
Med forslaget til § 3, stk. 3
, tilvejebringes hjemmel til, at Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med udenlandske statslige og regionale redningstjenester i
de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v. Herved tilvejebringes en hjemmel til, at
Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med f.eks. det statslige tyske Technisches Hilfswerk (THW) om gensidigt operativt samarbejde
hen over den dansk-tyske grænse. I praksis vil der være tale om, at Beredskabsstyrelsen vil kunne trække på mandskabs- og
materielle ressourcer fra THW’s operative afdelinger, som ligger tæt på den danske grænse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 og 2.7.
Til nr. 3
Med forslaget i § 5, stk. 2,
præciseres Beredskabsstyrelsens planlægningsansvar for det nukleare beredskab, dvs. den koordinerende planlægning af de samlede
opgaver inden for det nukleare beredskab.
Præciseringen ændrer ikke ved sektoransvarsprincippet, jf. beredskabslovens § 24, stk. 1, på det nukleare område, og de enkelte
ministre skal således hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde
af ulykker og katastrofer, herunder nukleare hændelser. Hver enkelt myndighed har således fortsat det beredskabsmæssige ansvar
inden for eget myndighedsområde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.
Tilføjelsen i § 5, stk. 3
, om, at planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år, hænger sammen
med, at der ved ændringen i 2014 af beredskabslovens § 24 blev indført en tilsvarende forpligtelse til at revidere de generelle
beredskabsplaner, jf. § 24. Formålet med indførelse af en sådan forpligtelse for den nukleare beredskabsplan er at fremme en
ensartet revision af beredskabsplaner.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.
Til nr. 4 og 6
Efter de gældende regler er politidirektøren født medlem af beredskabskommissionen henholdsvis den fælles beredskabskommission.
Politidirektørens kompetence er ikke nærmere reguleret.
Med forslaget om, at politidirektøren ikke har stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål, lovfæstes den praksis, der har været
gældende på området.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 5
Efter beredskabslovens § 9, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udpege en repræsentant for de frivillige som observatør i
beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.
Spørgsmålet om medarbejderrepræsentanter i beredskabskommissionen er ikke reguleret.
Med forslaget tilvejebringes en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem
af beredskabskommissionen.
Forslaget er begrundet i hensynet til samarbejdet i de kommunale redningsberedskaber.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 7
Efter beredskabslovens § 10, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udpege en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles
beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af den fælles beredskabskommissionen.
Spørgsmålet om medarbejderrepræsentanter i den fælles beredskabskommission er ikke reguleret.
Med forslaget tilvejebringes en hjemmel til, at kommunalbestyrelserne samlet kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter
som medlem af den fælles beredskabskommission.
Forslaget er begrundet i hensynet til samarbejdet i de fælles kommunale redningsberedskaber.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 8
Operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænser på kommunalt niveau er ikke reguleret i beredskabsloven.
Med forslaget tilvejebringes en hjemmel til, at der under hensyntagen til de gældende regler på området kan indgås aftaler mellem
beredskabsmyndigheder på kommunalt niveau om gensidigt operativt samarbejde henover landegrænser.
Forslaget er begrundet i, at der i praksis allerede foregår et sådant samarbejde mellem danske og tyske samt danske og svenske
brandvæsener.
Med forslaget får forsvarsministeren også hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen kan indgå
aftale med lokale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker
m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
Til nr. 9
Efter beredskabslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på
personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Beredskabsloven indeholder ikke regler om,
hvordan kommunerne skal disponere udrykninger uden for eget udrykningsområde og sikrer dermed ikke, at der sker udrykning med
nærmeste relevante kapacitet.
Med forslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at
redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af
kommunegrænser. Udmøntningen af bestemmelsen vil ske under inddragelse af KL. Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen).
Forslaget har baggrund i anbefalinger fra Redningsberedskabets Strukturudvalg.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 10
Den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt., om, at aftaler efter § 13, stk. 1, skal fremgå af delplanen for det kommunale
redningsberedskab (planen for den risikobaserede dimensionering) foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til
forslagets nr. 12.
Til nr. 11
Som der er redegjort for under de almindelige bemærkninger pkt. 2.5, skal den kommunale beredskabsplan efter forarbejderne til
beredskabslovens § 25 omfatte en alarmeringsplan for redningsberedskabet.
Med forslaget præciseres, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om det kommunale redningsberedskabs organisation,
virksomhed, materiel og dimensionering også omfatter regler om alarmering af redningsberedskabet.
Med lovforslaget vil planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet ikke længere indgå i de enkelte kommuners
beredskabsplaner efter § 25. Alarmeringsplanen skal derfor fremgå af planen for den risikobaserede dimensionering, som fremover
vil være en selvstændig plan.
Til nr. 12
Efter beredskabslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsens aftaler med andre om at udføre opgaver inden for kommunens
redningsberedskab fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab.
Forslaget ovenfor under nr. 10 om ophævelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at planen for den risikobaserede dimensionering
af redningsberedskabet ikke længere indgår i kommunalbestyrelsens plan for kommunens beredskab efter beredskabslovens § 25.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af det kommunale
redningsberedskab vil fortsat blive udmøntet i bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab.
Det vil af bekendtgørelsen komme til at fremgå, at planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet skal
godkendes af kommunalbestyrelsen eller i et samordnet redningsberedskab af de deltagende kommunalbestyrelser i et møde.
Forslaget om, at Beredskabsstyrelsens udtalelse om planen om risikobaseret dimensionering skal forelægges kommunalbestyrelsen,
svarer til gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til nr. 13
Efter de gældende regler i beredskabslovens § 18, stk. 1, kan forsvarsministeren eller en kommunalbestyrelse kræve en anden
kommunalbestyrelses redningsberedskab (mellemkommunal bistand) eller private redningsvæsener stillet til rådighed for kommunens
redningsberedskab.
Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1992/93, Tillæg A s. 4225) forventes muligheden i § 18, stk. 1, alene
anvendt under krigsforhold og i særlige katastrofetilfælde, f.eks. i tilfælde af uheld i nukleare anlæg.
Med forslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren også i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder
terror- og krigshandlinger, kan pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget
udrykningsområde.
Forslaget har baggrund i, at det i rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg anbefales, at hjemlen til koordineret og
prioriteret indsættelse af det kommunale redningsberedskab ud over den almindelige mellemkommunale bistand efter beredskabslovens
§ 18 bør styrkes, således at en statslig myndighed kan kræve redningsberedskabets kapaciteter indsat uden for eget
udrykningsområde. I praksis forventes hjemlen udmøntet ved, at forsvarsministeren delegerer kompetencen til Beredskabsstyrelsen,
som via sin rolle som statslig myndighed inden for redningsberedskabet allerede har erfaring med håndtering af større og/eller
flere samtidige indsatser. En sådan bemyndigelse har forsvarsministeren givet til Beredskabsstyrelsen i forhold til
beredskabslovens § 18, stk. 1, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar 1994 om tilsynet med det kommunale redningsberedskab
og om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Beredskabsstyrelsen.
Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse kun vil blive anvendt i tilfælde af sjældent forekommende ulykker og katastrofer.
Den foreslåede bestemmelse vil således typisk blive anvendt i situationer, hvor den nationale operative stab er etableret, og en
beslutning om at indsætte det kommunale redningsberedskab i medfør af den foreslåede nye bestemmelse vil blive truffet i samråd
med øvrige repræsentanter i den nationale operative stab, og beføjelsen vil normalt også – henset til bestemmelsens forventede
snævre anvendelsesområde – blive anvendt efter drøftelse med Forsvarsministeriet.
Den foreslåede bestemmelse giver ikke anledning til en ændring i kommunernes dimensionering, idet der ved anvendelse af
bestemmelsen vil blive taget udgangspunkt i det allerede eksisterende beredskab.
Med forslaget udmøntes Strukturudvalgets anbefaling om at styrke hjemlen til koordineret og prioriteret indsættelse af det
kommunale redningsberedskab ud over den almindelige mellemkommunale bistand efter beredskabsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.
Til nr. 14
Forslagets § 1, nr. 14, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 15
Efter § 23 a kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra brandtekniske
installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet, skal opkræves
et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrelse,
der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra sådanne anlæg. Bestemmelsen blev
indsat ved lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie.
Med forslaget tilvejebringes lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen, ud over et gebyr for redningsberedskabets udrykning til
blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandtekniske installationer, kan opkræve et gebyr fra anlægsejeren til dækning af
omkostningerne ved tilslutning til og overvågning af lovpligtige automatiske brandtekniske installationer.
Det foreslås, at det fremover er kommunalbestyrelsen, der fastsætter gebyrernes størrelse svarende til de faktiske omkostninger,
som redningsberedskabet har i forbindelse med tilslutning og overvågning af brandtekniske installationer, der i henhold til
lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet samt ved udrykning til blinde alarmer fra disse
anlæg. Med forslaget ændres således de beregningsprincipper, der hidtil har været gældende i relation til gebyret for udrykning
til blinde alarmer.
Ved fastlæggelse af gebyrets størrelse er det en forudsætning, at indtægterne ved gebyret og udgifterne forbundet med de
pågældende sagsområder nogenlunde ækvivalerer hinanden i overensstemmelse med reglerne herfor. Kommunerne bør således foretage et
skøn på kvalificeret grundlag over redningsberedskabets forventede udgifter i forbindelse med hhv. tilslutning og overvågning af
brandtekniske installationer og udrykning til blinde alarmer og fastlægge gebyret, så det svarer til udgifterne forbundet med
opgaven.
Som en konsekvens af lovforslaget vil Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 11. juni 2014 om gebyr for
redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer blive ophævet.
Til nr. 16
Ifølge beredskabslovens § 36, stk. 1, foretager kommunalbestyrelsen brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger,
hvor mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner.
Det følger af den foreslåede tilføjelse af »særlige lagerbygninger« til opremsningen i beredskabslovens § 36, stk. 1, at der
fortsat vil være hjemmel til at foretage brandsyn af de lagerbygninger, som i dag er reguleret af regler fastsat i medfør af
beredskabsloven, men som i fremtiden alene vil blive reguleret i byggelovgivningen (bygningsreglementet).
»Særlige lagerbygninger« omfatter højlagre (lagre, hvor stablingshøjden overstiger 8 meter) og visse andre lagre (lagerbygninger,
hvori der opbevares tilsvarende varegrupper som i højlagre).
Der er ikke tilsigtet en udvidelse af, hvad der påses ved brandsyn, men alene, at de bygninger, der fremover alene vil være
omfattet af byggelovgivningen (bygningsreglementet), stadig vil være omfattet af reglerne om brandsyn.
Ændringerne i bygningsreglementet forventes at træde i kraft 1. juli 2016.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Til nr. 17
Efter de gældende regler vil vold eller trusler om vold mod dansk indsatspersonel kunne straffes efter straffelovens § 119, stk. 1
(skærpet straf). Vold eller trusler om vold mod udenlandsk indsatspersonel under en indsats i Danmark vil efter gældende ret alene
kunne straffes efter de almindelige voldsbestemmelser i straffeloven.
Som en konsekvens af forslaget om at skabe hjemmel til operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne foreslås
indsat som en ny § 69 a
en bestemmelse om bl.a. skærpet straf for forbrydelser mod udenlandsk personel, der udfører redningsberedskabsopgaver i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd alle bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16. Det er dog en
forudsætning, at den enkelte bestemmelse efter sit indhold kan finde anvendelse. For eksempel vil straffelovens § 148 om den som
har domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, ikke kunne anvendes på andre
medlemsstaters embedsmænd. Det skyldes, at de aftaler der kan indgås efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2
(beredskabslovens § 3) og § 1, nr. 8 (beredskabslovens § 11) ikke giver mulighed for at tillægge udenlandske embedsmænd sådanne
beføjelser her i landet.
Med stk. 2
foreslås indsat en bestemmelse om, at erstatning for skade, der forvoldes af personel fra et andet lands redningstjeneste under
udførelse af beredskabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har rekvireret den udenlandske assistance. Baggrunden
herfor er, at den udenlandske assistance er indsat under instruktionsbeføjelse af den rekvirerende danske myndighed, samt at en
skadelidt ikke skal have besvær med at få udbetalt erstatning fra udenlandske myndigheder. Bestemmelsens foreslåede ordlyd fremgår
ligeledes af redegørelsen fra 2015 om gensidigt operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
Opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum varetages af kommunalbestyrelsen i henhold til
beskyttelsesrumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003. Loven indeholder ikke bestemmelser svarende til
bestemmelserne i beredskabsloven om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en beredskabskommission eller en fælles
beredskabskommission.
I praksis varetages den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter beskyttelsesrumsloven af det kommunale
redningsberedskab.
På den baggrund – og efter ønske fra KL – foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser i
henhold til loven til beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission, der er nedsat efter reglerne i
beredskabsloven.
I henhold til havmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015, varetager kommunalbestyrelsen en række opgaver
vedrørende beredskab, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner for samt sanering af kyststrækninger i tilfælde af olie- eller
kemikalieforurening, udarbejdelse af beredskabsplaner for samt bekæmpelse af forurening i havne m.v. Loven indeholder ikke
bestemmelser svarende til bestemmelserne i beredskabsloven om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en
beredskabskommission eller en fælles beredskabskommission.
I praksis varetages den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter havmiljøloven af det kommunale
redningsberedskab.
Det forelås i lovens § 36, stk. 2 indføjet, at den fælles beredskabskommission indgår i fordelingen af udgifter til beredskab og
bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger.
Nr. 2
Efter ønske fra KL foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser og pligter i henhold til
lovens kapitel 11 til beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission, der er nedsat efter reglerne i
beredskabsloven.
Såfremt den fælles beredskabskommission udarbejder beredskabsplaner, vil disse blive samordnet på samme vis som de kommunale
beredskabsplaner i henhold til § 35, stk. 5.
I henhold til lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov
nr. 267 af 25. marts 2014 og § 40 i lov nr. 525 af 29. april 2015, varetager kommunalbestyrelsen en række opgaver, herunder bl.a.
ved at give tilladelse til opbevaring af fyrværkeri og foretage kontrol og tilsyn med placering, indretning og brug af
virksomheder og steder, hvor der fremstilles fyrværkeri. Loven indeholder ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne i
beredskabsloven om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en beredskabskommission eller en fælles beredskabskommission.
I praksis varetages den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler af det kommunale redningsberedskab.
På den baggrund – og efter ønske fra KL – foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser i
henhold til loven til beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission, der er nedsat efter reglerne i
beredskabsloven.
Bestemmelsen vedrører forholdet til Færøerne og Grønland.
Lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, l...
Gældende
LOV nr 634 af 08/06/2016
Forsvarsministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (Ændring af sammensætningen af beredskabskommissioner, hjemmel til operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne, ændring af bestemmelse om brandsyn m.v.)
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, § 7 og § 12, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »krigshandlinger« til: »terror- og krigshandlinger«.
2. § 3 affattes således:
»§ 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at Beredskabsstyrelsen efter anmodning kan indsættes på Færøerne, i Grønland eller i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan endvidere bestemme, at udenlandske redningstjenester kan indsættes i Danmark i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.
Stk. 3. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med statslige og regionale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.«
3. § 5, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Beredskabsstyrelsen skal udarbejde en plan for koordination og samarbejde mellem de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af en nuklear ulykke.
Stk. 3. Planen, jf. stk. 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år.«
4. I § 9, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.:
»Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål.«
5. I § 9, stk. 2, indsættes som 7. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af beredskabskommissionen.«
6. I § 10, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål.«
7. I § 10, stk. 2, indsættes som 6. pkt.:
»Kommunalbestyrelserne kan samlet udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af den fælles beredskabskommission.«
8. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 12:
»§ 11. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.
Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.«
I lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003, foretages følgende ændring:
1. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1499 af 23. december 2014 og § 2 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 36, stk. 2, indsættes efter »bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger mellem havnebestyrelsen,«: »den fælles beredskabskommission,«.
2. Efter § 37 indsættes i kapitel 11:
»§ 37 a. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser og pligter efter dette kapitel til beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«
I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014 og § 40 i lov nr. 525 af 29. april 2015, foretages følgende ændring:
1. Efter § 6 b indsættes:
»§ 6 c. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2016
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Peter Christensen
Stk. 2.
9. I § 12 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens sikring af, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser.«
10. § 13, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
11. I § 14 indsættes efter »virksomhed,«: »alarmering,«.
12. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabsstyrelsen skal udtale sig om forslaget til plan, og at Beredskabsstyrelsens udtalelse skal forelægges kommunalbestyrelsen eller i et samordnet redningsberedskab beredskabskommissionen, såfremt de deltagende kommunalbestyrelser har henlagt kompetencen til at godkende planen til beredskabskommissionen.«
13. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Forsvarsministeren kan i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget udrykningsområde.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
15. § 23 a affattes således:
»§ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne ved tilslutning til og overvågning af brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer i forbindelse med de i stk. 1 nævnte anlæg.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrernes størrelse svarende til de faktiske omkostninger, som redningsberedskabet har i forbindelse med tilslutning til og overvågning af brandtekniske installationer samt ved udrykning til blinde alarmer.«
16. I § 36, stk. 1, indsættes efter »oplag«: », af særlige lagerbygninger«.
17. Efter § 69 indsættes:
»§ 69 a. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse, når forholdet er begået mod eller af personel fra et andet lands redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark i henhold til multilaterale eller bilaterale aftaler efter § 3, stk. 3, eller aftaler mellem lokale myndigheder i de grænsenære områder efter § 11, stk. 1.
Stk. 2. Erstatning for skade, der forvoldes af personel fra et andet lands redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har rekvireret den udenlandske assistance.«