I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1335 af 11. september 2020, § 3 i lov nr. 1337 af 11. september 2020 og lov nr. 1427 af 29. september 2020, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Formålet med denne lov er
at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og sorgorlov m.v. og
at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og sorgorlov og at sikre ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn m.v.«
2. I § 4, stk. 5, ændres »og adoption« til: », adoption og sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge børn«.
3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
4. § 13 affattes således:
»§ 13. Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.
Stk. 2. Hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.
Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
Stk. 4. For en forælder, der udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes retten til fravær efter § 9 for et andet barn. Udsat fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.«
5. § 15, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 13, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om fraværet, herunder fraværets længde. Ønsker lønmodtageren efter varslets afgivelse at ændre fraværets længde, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet ophold. Har lønmodtageren afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt. En lønmodtager, der ønsker at overgå fra fravær efter § 13 til fravær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om overgang til fravær efter § 9.«
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1642 af 19. november 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 24, stk. 3, nr. 3, ændres »eller adoption« til: », adoption eller sorgorlov«.
2. I § 30, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »adoption«: », sorgorlov«.
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1642 af 19. november 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 13 f, stk. 12, nr. 2, ændres »eller adoption« til: », adoption eller sorgorlov«.
2. To steder i § 24, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 24, stk. 5, 2. pkt., to steder i § 25, stk. 8, 1. pkt., i § 25, stk. 8, 2. pkt., to steder i § 25, stk. 11, 2. pkt., i § 73 d og to steder i § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »og adoption« til: », adoption og sorgorlov«.
3. I § 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
4. I § 69 j, stk. 13, ændres »og barsel« til: », barsel og sorgorlov«.
5. I § 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6. pkt., og § 74 f, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »barsel«: »eller sorgorlov«.
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »barsel«: »eller sorgorlov«.
2. I § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Perioder med barsel«: »eller sorgorlov«, og »barsel og adoption« ændres til: »barsel, adoption og sorgorlov«.
3. I § 124, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »eller barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
4. I § 124, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller barselsperioden« til: », barsels- eller sorgorlovsperioden«.
5. I § 124, stk. 6, ændres »barsel« til: »barsels- eller sorgorlov«.
6. I § 146, nr. 2, ændres: »barsel« til: »barsel, sorgorlov«.
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 85 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 13 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. I reglerne udstedt i medfør af stk. 3 kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 64 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
2. I § 75 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, som ændret ved § 24 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 9 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, § 5 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og § 47 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 33 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1567 af 18. december 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 19 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I reglerne udstedt i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 10 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. I reglerne udstedt i medfør af stk. 10 kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.
Givet på Marselisborg Slot, den 29. december 2020
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Peter Hummelgaard
6. I § 28, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter denne lovs« til: »efter denne lov er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13 eller efter«.
7. I § 29, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Påbegyndelsen af fravær efter § 13 anses ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgang til fravær efter § 13 udnytter en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26 med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse af fravær efter §§ 6-9 eller 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgang til fravær efter §§ 6-9 eller 26 udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til barselsdagpenge.«
8. I § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres »og adoption« til: », adoption og sorgorlov«.
Til nr. 1
Det fremgår af barselslovens § 1, at formålet med loven er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, herunder midlertidig placering, og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, herunder midlertidig placering, m.v. Fravær efter lovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at barselslovens § 1 nyaffattes.
Det foreslås, at der sker en opsplitning af formålsbestemmelsen, så det tydeligt fremgår, i hvilke tilfælde loven sikrer ret til fravær, og i hvilke tilfælde loven sikrer ret til barselsdagpenge m.v.
Det foreslås på den baggrund, at barselslovens § 1, stk. 1, nr. 1, affattes således, at formålet med denne lov er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og sorgorlov m.v.
Det betyder, at formålet fortsat vil være at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og at formålet også vil omfatte forældres ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, og ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter barnets fødsel (sorgorlov), jf. den foreslåede § 13.
Med forslaget foreslås »m.v.« videreført. Det betyder, at opremsningen ikke vil være udtømmende. Hermed sikres, at senere ændringer i barselsloven vil kunne omfattes af formålsbestemmelsen.
Det foreslås desuden, at barselslovens § 1, stk. 1, nr. 2, affattes således, at formålet også er at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, sorgorlov og at sikre ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn m.v.
Det betyder, at formålet fortsat vil være at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, samt sorgorlov i overensstemmelse med den foreslåede § 13. Endelig omfatter formålet også at sikre forældre ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.
Med forslaget foreslås »m.v.« videreført. Det betyder, at opremsningen ikke vil være udtømmende. Hermed sikres, at senere ændringer i barselsloven vil kunne omfattes af formålsbestemmelsen.
En opsplitning af formålsbestemmelsen vil gøre det tydeligt, at barselsloven ikke giver ret til fravær ved pasning af alvorligt syge børn.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende regel i barselslovens § 4, stk. 5, at får en person, der har ret til barselsdagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af barselsdagpenge, jf. § 39.
Barselsdagpenge, der udbetales under fravær efter lovens § 13, er omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at hvis en udenlandsk arbejdsgiver udbetaler løn til en lønmodtager under lønmodtagerens fravær efter § 13 i forbindelse med et barns død eller bortadoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af den udbetalte løn, hvis lønmodtageren har ret til barselsdagpenge. Der er efter den gældende § 13 ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption, hvis barnet dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen eller bortadoptionen.
Barselslovens § 26 om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn er ligeledes omfattet af § 4, stk. 5. Efter § 26 har forældre med alvorligt syge børn ret til dagpenge, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver deres arbejde, og barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Der kan ydes dagpenge i op til 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.
Det foreslås, at i § 4, stk. 5, ændres »og adoption« til: »adoption, sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge børn,«.
Forslaget betyder, at en udenlandsk arbejdsgiver, der udbetaler løn i perioden, hvor en lønmodtager f.eks. har fravær i 26 uger efter den foreslåede § 13, stk. 1, i barselsloven, har ret til refusion, hvis lønmodtageren har ret til barselsdagpenge.
Med forslaget præciseres det endvidere, at en udenlandsk arbejdsgiver, som udbetaler løn til en lønmodtager, der har fravær ved pasning af alvorligt syge børn, har ret til refusion, hvis lønmodtageren har ret til dagpenge efter barselslovens § 26.
Til nr. 3
Overskriften til barselslovens kapitel 4 er i dag »Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption«.
Som konsekvens af den foreslåede ændring af lovens § 1, foreslås det, at overskriften til kapitel 4 ændres til »Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.«
Med forslaget indsættes i overskriften »m.v.«, som betyder, at opremsningen ikke vil være udtømmende. Fravær efter lovens § 13, jf. den foreslåede § 1, nr. 4, vil bl.a. være omfattet af overskriften.
Til nr. 4
Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død, jf. barselslovens § 13, stk. 2.
Afgrænsningen mellem abort og for tidlig fødsel er en lægelig vurdering. Normalt vil der efter den 22. svangerskabsuge være tale om en fødsel, uanset om barnet er levende født. Der er dog kun tale om et vejledende kriterium, idet der altid vil være tale om en medicinsk vurdering. Er der efter den lægelige vurdering tale om dødfødsel, følger fraværsretten af bestemmelserne i barselslovens § 13.
Fravær efter barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter dødsdagen eller fra kalenderdagen efter bortadoptionsdagen.
Det foreslås, at barselslovens § 13 nyaffattes.
Det foreslås, at der i den nye bestemmelse i barselslovens § 13 skelnes mellem barnets død og barnets bortadoption inden den 32. uge efter fødslen. I de situationer, hvor barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen, vil retstilstanden forblive uændret.
Det foreslås, at lovens § 13, stk. 1, nyaffattes således, at hver forælder har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget barnet, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år. Man er kommende adoptant, indtil adoptionen er gennemført, og man juridisk får status som forælder. Kommende adoptanter opnår samme ret til sorgorlov som adoptanter, når de har modtaget barnet.
Forslaget betyder, at forældres ret til fravær i tilfælde af, at barnet er dødfødt eller dør udvides, dels i forhold til barnets alder, og dels i forhold til længden af fraværet. Hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, vil forældrene få ret til fravær i 26 uger efter barnets død. Forslaget har til formål at forbedre vilkårene for forældre, der mister et barn under 18 år. Forældre er efter barselsloven mor, far og medmor. Perioden for retten til fravær regnes fra kalenderdagen efter barnets død og løber i 26 uger fra dette tidspunkt, og perioden vil ikke kunne udskydes. Hvis barnet dør ved fødslen, bortfalder fraværsrettigheder efter barselslovens §§ 7 og 9, og forældrene vil have ret til sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1, 1. pkt.
Retten til fravær vil også gælde begge adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget barnet, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år. På denne måde vil forældres ret til fravær i forbindelse med et barns død være sidestillet, uanset om barnet er adopteret eller er forældrenes biologiske barn. Personer, der med henblik på adoption, har modtaget et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven, sidestilles med kommende adoptanter, der har modtaget et barn. Den foreslåede § 13, stk. 1, 2. pkt., ændrer ikke på gældende regler og praksis for, hvornår et barn anses for modtaget.
For retten til barselsdagpenge under fraværet efter den foreslåede § 13, vil reglerne i barselslovens § 19 og § 20 fortsat gælde. Det fremgår heraf, at for personer, der opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge under fravær, herunder ved fravær efter § 13.
Det betyder, at forældre, der har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, jf. den foreslåede § 13, stk. 1, hvis deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, vil have ret til barselsdagpenge under fraværet i 26 uger, hvis de opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge. Det samme vil gælde adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.
Forslaget betyder, at alle forældre, der efter forslaget får ret til fravær i 26 uger efter den foreslåede § 13, stk. 1, i orlovsperioden efter aftale med arbejdsgiveren vil kunne genoptage arbejdet helt eller delvis, jf. lovens § 22, på samme måde som efter gældende regler om sorgorlov.
Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil begge forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers fravær efter den foreslåede § 13, stk. 1, i forbindelse med det ene barns død.
Moderen vil i denne situation også have ret til barselsorlov i 14 uger efter fødslen for det andet barn, hvoraf de første 2 uger efter en fødsel er obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1. Fraværsretten efter § 7, stk. 1, vil tidsmæssigt delvist være sammenfaldende med de 26 ugers fravær efter den foreslåede § 13, stk. 1. Faderen eller medmoderen vil også have ret til 2 ugers fædreorlov, som skal holdes inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, jf. lovens § 7, stk. 3. Fravær efter § 7 (både moderens ret til 14 ugers fravær og faderens eller medmoderens ret til 2 ugers fravær) kan – ligesom de 26 ugers fraværsret efter den foreslåede § 13, stk. 1 – ikke udskydes til et senere tidspunkt.
Det indebærer, at forældrene vil kunne vælge, om de ønsker at udnytte fraværsretten efter § 7 eller holde sorgorlov efter den foreslåede § 13. F.eks. kan moderen holde barselsorlov efter § 7 med det ene (levende) barn, mens faderen samtidig holder sorgorlov efter § 13 i forbindelse med det andet barns død.
Eftersom der i mange situationer er knyttet en lønret til fravær efter barselslovens § 7, vil det være naturligt, at moderen først holder de første 14 ugers barselsorlov efter § 7, stk. 1, og herefter overgår til fravær efter den foreslåede § 13 for den resterende periode, dvs. i 12 uger. Tilsvarende vil det være naturligt, at faderen først holder de 2 ugers orlov efter § 7, stk. 3, og herefter overgår til fravær efter den foreslåede § 13 for den resterende periode, dvs. i 24 uger, hvor der vil være ret til sorgorlov efter den foreslåede § 13. Uanset, hvordan forældrene kombinerer deres fraværsrettigheder efter barselslovens §§ 7 og 13, vil de hver have ret til fravær i 26 uger gældende fra kalenderdagen efter, barnet er afgået ved døden.
Dør det andet barn på et senere tidspunkt, vil forældrene have ret til nye 26 ugers fravær efter den foreslåede § 13, stk. 1, og evt. resterende fraværsret efter den foreslåede § 13 til det første barn bortfalder.
Det foreslås endvidere, at lovens § 13, stk. 2, nyaffattes således, at hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis deres barn bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.
Der er ikke hermed tiltænkt en ændring af gældende ret i forbindelse med bortadoption, hvorefter hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, og den foreslåede ordlyd svarer til den hidtidige formulering i § 13, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget betyder, at bestemmelsen i § 13, stk. 2, alene vedrører situationer, hvor barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen. I disse situationer vil hver af forældrene have ret til fravær i 14 uger, hvis deres barn bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.
Det foreslås i § 13, stk. 3 , at i de tilfælde, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
Der er ikke hermed tiltænkt en ændring af gældende ret i forbindelse med graviditetsbetinget sygdom, og den foreslåede ordlyd svarer til den hidtidige formulering i § 13, stk. 1, 2. pkt.
Det betyder, at hvis moderen til et dødfødt barn lider af en graviditetsbetinget sygdom, kan det fravær, der er ret til efter barnets død (26 uger) eller bortadoption (14 uger) efter barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, forlænges, indtil moderen er raskmeldt, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Graviditetsbetinget sygdom skal forstås i overensstemmelse med barselslovens § 6, stk. 2.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 1. pkt., at for en forælder, der udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes perioden med fravær efter § 9 for et andet barn. Barselslovens § 9 omfatter retten til forældreorlov.
Forslaget betyder, at forældre, der er på sorgorlov til ét barn, ikke vil miste muligheden for at kunne afholde den fulde periode med forældreorlov på 32 uger efter lovens § 9 til et andet barn, selvom perioden med sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1, vil kunne gå ind over perioden med forældreorlov efter gældende regler. F.eks. vil der ved en tvillingefødsel, hvor det ene barn dør ved fødslen eller kort tid derefter, for begge forældre være ret til først at holde sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1, og derefter ret til at holde forældreorlov for det andet barn, efter den periode, hvor der er holdt sorgorlov.
Det skyldes, at perioden med forældreorlov som udgangspunkt skal afholdes fra den 14. uge efter et barns fødsel og 32 uger frem, dvs. til den 46. uge efter fødslen, jf. lovens § 9. Perioden med sorgorlov regnes fra kalenderdagen efter barnets død og 26 uger frem, jf. den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1. Hvis det ene barn dør ved fødslen, vil der efter den 14. uge efter barnets død være overlap af fraværsperioder efter § 9 og den foreslåede § 13, stk. 1, og i denne situation betyder forslaget, at perioden med ret til fravær efter § 9 for det andet barn udsættes til efter udløb af perioden med sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.
I tilfælde, hvor en forælder er påbegyndt forældreorlov efter § 9 for ét barn, og en ældre søskende dør, vil forældrene ligeledes kunne udsætte det resterende fravær efter § 9 til efter udløb af sorgorlovsperioden.
Forslaget medfører, at perioden med forældreorlov efter § 9 bliver udsat med den periode, hvor der er holdt sorgorlov. Hvis en far f.eks. afholder sorgorlov i 26 uger efter den foreslåede § 13, stk. 1, til en tvilling, der er dødfødt, udsættes retten til forældreorlov til den anden tvilling til efter udløbet af perioden, hvor der holdes sorgorlov. Faderen kan herefter holde forældreorlov i 32 uger. Hvis der afholdes sorgorlov i en kortere periode, f.eks. i 16 uger, vil fravær efter § 9 (forældreorlov) kunne påbegyndes efter udløb af de 16 ugers sorgorlov. For lønmodtagere henvises til den foreslåede varslingsregel i § 15, stk. 6, 4. og 5. pkt.
Hvis en eventuel ret til forældreorlov ikke ønskes afholdt i forlængelse af sorgorloven, kan forældreorloven kun udskydes efter barselslovens almindelige regler herom, hvilket kræver genoptagelse af arbejdet.
Den enkelte forælder vil imidlertid også kunne vælge at holde forældreorlov efter § 9 for det andet barn inden for sorgorlovsperioden på 26 uger efter barnets dødsfald, f.eks. i tilfælde, hvor forælderen har ret til løn under forældreorlov, men ikke har ret til løn under sorgorlov. Da perioden med ret til fravær under sorgorlov efter § 13 ikke kan udskydes, bliver fraværsretten erstattet med den periode, hvor der holdes forældreorlov efter § 9.
Derimod vil perioder med sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1, ikke udsætte perioder med ret til fravær efter § 7 (om barselsorlov). Hvis der afholdes fravær efter § 7 i perioden med ret til sorgorlov, vil disse perioder fragå i retten til sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 2. pkt ., at udsat fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hermed præciseres gældende regler om, at forældreorlov skal være afholdt, inden barnet fylder 9 år.
Til nr. 5
Det fremgår af de gældende regler, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, uden ugrundet ophold skal underrette sin arbejdsgiver herom, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 1. pkt. Tilsvarende gælder for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk. 2, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 2. pkt. Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt., jf. barselslovens § 15, stk. 6, 3. pkt.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, 1. pkt., affattes således, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter den foreslåede § 13, uden ugrundet ophold skal underrette arbejdsgiveren om fraværet, herunder fraværets længde.
Pligten til at varsle arbejdsgiver uden ugrundet ophold vil indebære, at lønmodtageren på samme måde som efter gældende regler, uden ugrundet ophold, skal underrette sin arbejdsgiver, hvis lønmodtageren ønsker at udnytte retten til fravær. Lønmodtageren får med forslaget desuden en udtrykkelig forpligtelse til at give besked om den forventede længde af fraværet. På denne måde vil arbejdsgiveren have mulighed for at kunne planlægge arbejdet og tage hensyn til lønmodtagerens fravær i opgaveplanlægningen. Hvorvidt underretningen er sket uden ugrundet ophold vil være en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, 2. pkt., affattes således, at såfremt lønmodtageren efter varslets afgivelse ønsker at ændre fraværets længde, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet ophold.
Det betyder, at lønmodtageren efter afgivelse af varsel efter 1. pkt., som noget nyt får mulighed for at ændre fraværets længde. Underretning herom skal ske uden ugrundet ophold. Ændringen har til formål at sikre, at lønmodtageren efter varslets afgivelse om udnyttelse af retten til fravær senere vil kunne forlænge eller afkorte fraværet, hvis lønmodtageren har behov for det.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, 3. pkt., affattes således, at såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt.
Det betyder, at en lønmodtagers tidligere afgivne varsel om anvendelse af f.eks. retten til forældreorlov efter § 9, på samme måde som efter gældende regler, bortfalder, når lønmodtageren underretter arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær efter den foreslåede § 13, stk. 1. Lønmodtageren er således ikke ved anvendelse af retten til fravær under sorgorlov bundet af det tidligere afgivne varsel om andet fravær efter barselsloven. Pligten til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til fravær gælder alle lønmodtagere. Såfremt moderen allerede har varslet arbejdsgiveren om barselsfravær i forbindelse med den forventede fødsel, vil arbejdsgiveren skulle varsles på ny om udnyttelse af fravær efter § 13.
Det foreslås i § 15, stk. 6, 4. pkt., at en lønmodtager, der ønsker at overgå fra fravær efter § 13, til fravær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2. pkt.
Forslaget betyder, at en lønmodtager, som ønsker at benytte en ret til forældreorlov efter § 9, der er blevet udsat som følge af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 4, vil skulle give arbejdsgiveren meddelelse herom inden for tidsfristen. Tidsfristen på 4 uger vil gælde i alle tilfælde, hvor en lønmodtager ønsker at holde forældreorlov i umiddelbar forlængelse af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.
Det foreslås i § 15, stk. 6, 5. pkt., at hvis det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om overgang til fravær efter § 9.
Hvis længden af det varslede fravær med sorgorlov er under 4 uger, kan lønmodtageren ikke opfylde kravet om at underrette arbejdsgiver 4 uger inden udløbet af perioden med sorgorlov, jf. den foreslåede § 15, stk. 6, 4. pkt. Det foreslås derfor, at lønmodtageren i disse situationer uden ugrundet ophold skal varsle overgang fra sorgorlov til fravær efter § 9. Hvorvidt underretningen er sket uden ugrundet ophold vil være en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Den foreslåede varslingsregel gælder kun i de situationer, hvor en fraværsret efter § 9 for et andet barn er blevet udsat på grund af en udnyttet fraværsret efter den foreslåede § 13, stk. 4.
Til nr. 6
Det fremgår af § 28, stk. 1, i barselsloven, at retten til barselsdagpenge for en selvstændigt erhvervsdrivende er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Det fremgår af § 28, stk. 2, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
Det foreslås, at § 28, stk. 2, ændres, således at bestemmelsen også omfatter perioder, hvor der er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende efter § 28, stk. 1, er opfyldt, vil kunne ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet barselsdagpenge under sorgorlov. Hermed vil anvendelsesområdet for bestemmelsen blive udvidet til også at omfatte udbetaling af barselsdagpenge under sorgorlov og ikke kun dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselslovens § 26.
Forslaget betyder således, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der under sorgorlov efter § 13 med ret til barselsdagpenge, genoptager arbejdet i den selvstændige virksomhed, vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på ny, hvis pågældende på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor der er ret til fravær efter den foreslåede § 13, vælger at genoptage orloven. Der vil ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt kunne ses bort fra perioden med udbetalte barselsdagpenge under sorgorloven, hvilket betyder, at da den selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte beskæftigelseskravet forud for første periode med fravær efter den foreslåede § 13, vil beskæftigelseskravet som udgangspunkt også være opfyldt på tidspunktet for påbegyndelse af en ny fraværsperiode i 26 ugers perioden.
Forslaget skal sikre, at selvstændige erhvervsdrivende, ligesom lønmodtagere, har mulighed for at afholde sorgorloven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og arbejde i perioden med ret til fravær efter den foreslåede § 13 uden at miste retten til barselsdagpenge under sorgorloven.
Til nr. 7
Det fremgår af gældende regler, at betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27 eller beskæftigelseskravet i barselslovens § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode, jf. barselslovens § 29, stk. 1.
Lovens § 29, stk. 1, vil også gælde ved fravær efter den foreslåede § 13, hvilket vil sige, at beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge som udgangspunkt skal være opfyldt, når forældrene påbegynder sorgorloven. Beskæftigelseskravets opfyldelse vil for begge forældre være knyttet til tidspunktet for afholdelsen af sorgorloven, som ikke behøver at være sammenfaldende med tidspunktet for barnets død.
Beskæftigelseskravet for lønmodtagere, jf. lovens § 27, stk. 1, kan bl.a. opfyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist omfang. Lønmodtageren skal således dagen før fraværet eller på første fraværsdag være i beskæftigelse og have været beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes ved, at lønmodtageren ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, eller ved at lønmodtageren ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.
Beskæftigelseskravet for selvstændige, jf. lovens § 28, stk. 1, opfyldes ved, at den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Fravær efter barselslovens §§ 6-9 omfatter fravær under graviditet, herunder graviditetsbetinget fravær, fravær under barsel og fravær under forældreorlov for moderen, faderen og medmoderen. Fravær efter barselslovens § 8 omfatter adoptanters ret til fravær i forbindelse med adoption. Barselslovens § 26 omfatter ret til dagpenge til forældre ved pasning af alvorligt syge børn.
Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt., at påbegyndelsen af fravær efter § 13 ikke anses for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgangen udnytter en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26 med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse af fravær efter §§ 6-9 eller 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgangen udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til barselsdagpenge.
Forslaget betyder, at sorgorlov i forlængelse af anden orlov efter barselsloven ikke vil blive anset for at være en ny fraværsperiode, og at den pågældende forælder dermed ikke vil skulle opfylde beskæftigelseskravet igen for at få ret til barselsdagpenge under sorgorlov. Tilsvarende vil gælde anden orlov efter barselsloven, som påbegyndes i forlængelse af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.
Herved vil forældre, der allerede er på orlov med ret til barselsdagpenge fortsat have ret til barselsdagpenge ved overgang til sorgorlov efter forslagets § 13, stk. 1. Desuden vil forældre, der allerede er på sorgorlov efter forslagets § 13, stk. 1, med ret til barselsdagpenge, fortsat have ret til barselsdagpenge ved overgang til anden orlov efter barselsloven.
Forslaget skyldes, at der kan være forældre, der efter gældende regler ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 27 (lønmodtagere) eller § 28 (selvstændige) ved overgang til sorgorloven eller ved overgang fra sorgorloven til anden orlov efter barselslovens regler.
Det kan f.eks. være en forælder, der modtager dagpenge efter barselsloven efter § 26 om ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, og hvor forælderen under denne orlov har mistet sit arbejde. Hvis barnet dør, vil forælderen kunne fortsætte på sorgorlov uden at skulle opfylde beskæftigelseskravet igen.
For en selvstændigt erhvervsdrivende tæller perioder med barselsdagpenge ikke med til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 28, stk. 1. For en moder, der er selvstændigt erhvervsdrivende, og som i forbindelse med et barns fødsel er på orlov efter lovens § 7, stk. 1, med ret til barselsdagpenge, og som mister barnet, når det f.eks. er 10 uger gammelt, betyder forslaget, at moderen vil kunne overgå til orlov i 26 uger efter forslagets § 13 med ret til barselsdagpenge, da beskæftigelseskravet ikke skal opfyldes igen på tidspunktet for påbegyndelsen af fraværet efter § 13.
Det samme gælder for en forælder, der under en periode med enten barselsorlov efter § 7 eller forældreorlov efter § 9 til ét barn, mister et ældre barn på f.eks. 7 år. Ved overgang til sorgorlov efter forslagets § 13, vil beskæftigelseskravet ikke skulle opfyldes igen, og forælderen vil kunne overgå til sorgorlov med ret til barselsdagpenge.
I tilfælde af tvillingefødsel, hvor det ene barn dør ved fødslen, og hvor forældrene holder sorgorlov efter forslagets § 13 med ret til barselsdagpenge, vil beskæftigelseskravet ligeledes ikke skulle opfyldes igen ved overgang til forældreorlov efter lovens § 9 til det andet barn efter udløb af sorgorlovsperioden.
Forslaget vil endvidere betyde, at da der ikke vil være tale om en ny fraværsperiode ved overgang fra f.eks. forældreorlov efter lovens § 9 vedrørende ét barn til sorgorlov efter lovens § 13 vedrørende et andet barn, skal der ikke ske en ny beregning af barselsdagpenge efter lovens § 33.
Forslaget omfatter ikke forældre, der under fravær efter forslagets § 13 genoptager arbejdet på fuld tid i mere end én uge, og som efterfølgende går tilbage til orlov efter § 13. I denne situation skal beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge på ny være opfyldt ved påbegyndelse af en periode med sorgorlov på et senere tidspunkt, da arbejde i mere end én uge anses for afbrydelse af orloven. Der henvises til barselslovens § 40, stk. 3. For selvstændige erhvervsdrivendes opfyldelse af beskæftigelseskravet ved genoptagelse af sorgorloven henvises til den foreslåede ændring af lovens § 28, stk. 2, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6.
Forslaget omfatter heller ikke forældre, der er på barsels- eller forældreorlov efter lovens §§ 7-9 eller modtager dagpenge efter lovens § 26 vedrørende ét barn eller en mor, der er graviditetsbetinget syg, jf. lovens § 6, stk. 2, og som overgår til andet fravær end sorgorlov efter den foreslåede § 13 vedrørende et andet barn. I denne situation skal beskæftigelseskravet efter gældende regler fortsat være opfyldt på ny ved påbegyndelsen af orlov vedrørende det andet barn.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle påse, om beskæftigelseskravet på ny er opfyldt i tilfælde, hvor forældre overgår til sorgorlov fra orlov efter §§ 6-9 eller 26, eller går fra sorgorlov til orlov efter §§ 6-9 eller 26 til et andet barn.
Til nr. 8
Det fremgår af gældende regler, at arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb, jf. § 40, stk. 2, 1. pkt. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel og adoption.
Det foreslås, at i § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres »og adoption« til: », adoption, sorgorlov«.
Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som udbetaler løn under sorgorlov efter den foreslåede § 13, også vil skulle indgive anmodning om refusion til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter sorgorlovsperiodens udløb.
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 24, stk. 1, 1. pkt., i lov som sygedagpenge, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.
Efter § 24, stk. 3, nr. 3, medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. barselsloven, i beregningen af sygedagpengeperioder efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barselsloven.
Det foreslås, at i § 24, stk. 3, nr. 3 , ændres »eller adoption« til: », adoption, sorgorlov eller ved børns alvorlige sygdom«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at dage, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov efter barselslovens § 13, ikke medregnes ved beregningen af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1. Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende ret.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at forældre vil få ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden det fylder 18 år. Den foreslåede ændring af § 13 vil dermed betyde, at dage, som kan være op til 26 uger, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn under sorgorlov, ikke medregnes i beregningen af sygedagpengeperioder efter § 24, stk. 1.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i § 30, stk. 2, nr. 1, i lov om sygedagpenge, er retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver. Efter § 30, stk. 3, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom, i opgørelsen af 8-ugers-perioden i § 30, stk. 2, nr. 1 (beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver). Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, fødsel, adoption.
Det foreslås, at der i § 30, stk. 3, nr. 1 , efter »adoption« indsættes », sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at der ved opgørelsen af, om en lønmodtager har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger forud for sin første sygefraværsdag, indgår perioder med fravær på grund af sorgorlov efter barselslovens § 13. Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende ret.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at forældre vil få ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden det fylder 18 år. Den foreslåede ændring af § 13 vil dermed betyde, at perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsen har haft fravær på grund af sorgorlov, som kan være op til 26 uger, indgår i opgørelsen af 8-ugers-perioden i § 30, stk. 2, nr. 1.
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, kan perioden på 12 kalendermåneder, hvori kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges, hvis personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel og adoption.
Det foreslås, at i § 13 f, stk. 12, nr. 2, ændres »eller adoption« til: », adoption eller sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at fravær ved sorgorlov kan forlænge den periode på 12 kalendermåneder, hvori man skal præstere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for at bevare den fulde hjælp efter §§ 22-25 i samme lov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at den udvidede sorgorlov på 26 uger ligeledes vil være en forlængelsesgrund i forhold til 225-timersreglen.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og § 24, stk. 5, 2. pkt., og § 25, stk. 8 og § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, har en person ret til et barselstillæg, når pågældende modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23 og 25, i samme lov, i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Efter den gældende regel i § 73 d, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer en revalidend revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.
Efter den gældende § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, gælder § 75, stk. 1, nr. 6, om, at personen skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke, hvis en person ikke skal stå til rådighed for et fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil vare mere end en måned, før personen igen skal stå til rådighed, f.eks. når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af disse bestemmelser.
Det foreslås, at to steder i § 24, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 24, stk. 5, 2. pkt., to steder i § 25, stk. 8, 1. pkt., i § 25, stk. 8, 2. pkt., to steder i § 25, stk. 11, 2. pkt., i § 73 d, og to steder i § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »og adoption« til: », adoption og sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det kommer til at fremgå af bestemmelserne i § 24, stk. 2, 1. pkt. og § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8 og § 25 stk. 11, 2. pkt., at også fravær ved sorgorlov vil medføre, at personen får ret til et barselstillæg i den periode, hvor der er ret til sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at personen efter disse bestemmelser kan få ret til barselsstillæg i den periode, hvor der er ret til sorgorlov.
Personen, som mister et barn, vil ved barnets død ikke længere kunne anses for forsørger, og vil derfor få sat sin ydelse ned. Med den foreslåede ændring vil det fremgå, at en person, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, i 26 uger efter barnets død vil være berettiget til et barselstillæg og vil derved have en periode, hvor pågældende kan indrette sig på sin nye økonomiske situation.
Forslaget om at ændre § 73 d i lov om aktiv socialpolitik, hvor sorgorlov indsættes, betyder, at det vil fremgå af bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydelsesmodtageren bevarer retten til ydelse i den periode, hvor personen har ret til sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at en ydelsesmodtager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, bevarer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.
Forslaget til ændringen af § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, betyder, at § 75, stk. 1, nr. 6, om, at personen skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke gælder, hvis en person ikke skal stå til rådighed for et fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil vare mere end en måned, før personen igen skal stå til rådighed, f.eks. når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov i det omfang, der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 68, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen under sygdom eller barsel.
Efter de gældende regler i § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan der udbetales ledighedsydelse til en person i perioder ved sygdom og barsel.
Efter den gældende regel i § 74 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer personen ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel.
I § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen under perioder med sygdom eller barsel.
Efter gældende praksis medfører dette, at personer, som har ret til dagpenge efter barselsloven, vil kunne få udbetalt ledighedsydelse under barsel, herunder perioder med ret til fravær i forbindelse med graviditet og adoption.
Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af disse bestemmelser.
Det foreslås, at i § 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2 , § 74 a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4 , 1. pkt. ændres »eller barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
Forslaget til ændringen af § 68, stk. 7, § 74 stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7 og § 74 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, betyder, at det fremgår af bestemmelserne, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydelsesmodtageren bevarer retten til ydelse under sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at en ydelsesmodtager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, bevarer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.
Til nr. 4
Efter § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen under sygdom og barsel. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 69 j, stk. 13, ændres »og barsel« til: », barsel og sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at ydelsesmodtageren også bevarer retten til ydelse under fravær ved sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring i barselslovens § 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at en ydelsesmodtager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, bevarer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.
Til nr. 5
Efter § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv social politik, fremgår det, at indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser bl.a. i form af dagpenge ved barsel efter barselsloven. Dagpenge under barsel efter barselsloven dækker også dagpenge i perioder, hvor der er ret til sorgorlov efter § 13 i barselsloven.
Efter den gældende regel i § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, medregnes perioder med ledighedsydelse under barsel ikke i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
I § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår, at perioder med ledighedsydelse under barsel ikke medregnes, når man opgør den periode på 78 uger, hvori der kan udbetales ledigheds-ydelse efter ansættelse i ordinært arbejde. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6. pkt., og § 74 f, stk. 1, 3. pkt., efter »barsel« indsættes »eller sorgorlov«.
Med forslaget om ændringen i § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, vil det fremgå af bestemmelsen, at i indtægter efter § 74, stk. 1, indgår dagpenge under sorgorlov efter § 13 i barselsloven i opgørelsen af ydelser i lighed med dagpenge under barsel.
Med forslaget til ændringen af § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, hvor sorgorlov indsættes, vil det fremgå af bestemmelsen, at også perioder med fravær ved sorgorlov ikke vil skulle medregnes i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob.
Med forslaget om ændringen i § 74 f, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, indsættes sorgorlov, så det fremgår af bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov ikke vil skulle medregnes i perioden på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ordinært arbejde.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring i barselslovens § 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at perioden ved fravær under sorgorlov, som kan være op til 26 uger, ikke vil skulle medregnes i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob, og i perioden på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ordinært arbejde.
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 37, stk. 1, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen af de 6 måneder med ledighedsydelse inden for 9 måneder, som er en betingelse for personens ret til at blive henvist til anden aktør. Perioder med ydelse under fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen og indgår ikke i opgørelsen af de 6 måneder med ledighedsydelse inden for 9 måneder.
Efter den gældende regel i § 37, stk. 2, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydelse inden for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise en person, som jobcenteret i medfør af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, til anden aktør. Perioder med ydelse under fravær efter barselslovens § 13, er omfattet af bestemmelsen og indgår ikke i opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydelse inden for 18 måneder.
Det foreslås, at der i § 37, stk. 1, 3. pkt. , efter »barsel« indsættes »eller sorgorlov«.
Med forslaget vil det fremgå, at perioder med ydelse under sorgorlov på samme måde som perioder med ydelse under barsel ikke skal medregnes i opgørelsen af de 6 måneder med ledighedsydelse inden for 9 måneder, som er en betingelse for personens ret til at blive henvist til anden aktør.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. foreslås, at forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget til ændring af § 37, stk. 1, 3. pkt., at perioden med fravær i 26 uger efter barselslovens § 13, stk. 1, ikke medregnes i opgørelsen af perioden med ledighedsydelse på 6 måneder inden for 9 måneder.
Det foreslås, at der i § 37, stk. 2, 3. pkt. , efter »barsel« indsættes »eller sorgorlov«.
Med forslaget vil det fremgå, at perioder med ydelse under sorgorlov på samme måde som perioder med ydelse under barsel ikke skal medregnes i opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydelse inden for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise en person, som jobcenteret i medfør af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, til anden aktør.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. foreslås, at forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget til ændring af § 37, stk. 2, 3. pkt., at perioden med fravær i 26 uger efter barselslovens § 13, stk. 1, ikke medregnes i opgørelsen af perioden med ledighedsydelse på 12 måneder inden for 18 måneder.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med barsel ikke i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Et jobafklaringsforløb kan have en varighed på op til 2 år. Ved ophør af et jobafklaringsforløb har personen ret til at få et nyt jobafklaringsforløb, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Efter den gældende regel i § 114, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med barsel ikke i ressourceforløbets varighed, i det omfang der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Et ressourceforløb skal være af mindst ét og højst fem års varighed. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb.
Det foreslås, at i § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., efter »Perioder med barsel« indsættes: »eller sorgorlov«, og »barsel og adoption« ændres til: »barsel, adoption og sorgorlov«.
Med forslaget til ændringerne i § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., hvor sorgorlov indsættes, vil det fremgå af bestemmelserne, at perioder med sorgorlov, ligesom i dag, ikke medregnes i et jobafklarings- eller ressourceforløbs varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. foreslås, at forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget til ændring af § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., at perioden med fravær i 26 uger ikke medregnes i jobafklarings- eller ressourceforløbets varighed.
Det betyder for så vidt angår personer, der er i et jobafklaringsforløb, når sorgorloven påbegyndes, at perioder med sorgorlov ikke medregnes i jobafklaringsforløbets varighed. Ved udløbet af sorgorloven skal jobcentret igen sikre, at personen er uarbejdsdygtig og har ret til at fortsætte i jobafklaringsforløbet.
Det betyder tilsvarende for personer, der er i et ressourceforløb, når sorgorloven påbegyndes, at perioder med sorgorlov ikke medregnes i ressourceforløbets varighed. Det foreslåede understøtter, at personer i ressourceforløb ikke vil opleve, at deres forløb med tilhørende ydelse ophører under sorgorloven, og at de vil kunne fortsætte deres forløb med tilhørende ydelse efter endt sorgorlov.
Det betyder endvidere, at der hverken for personer i et jobafklaringsforløb eller i et ressourceforløb skal gives en tværfaglig indsats under sorgorloven. I forbindelse med udløb af sorgorloven skal jobcentret sikre, at den tværfaglige indsats genoptages.
Til nr. 3
Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Efter § 124, stk. 3, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det, at personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, kan modtage syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 124, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., ændres »eller barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 2, 1. pkt., hvor sorgorlov indsættes, vil det fremgå af bestemmelsen, at personer, der modtager løn under sorgorlov, ligesom i dag, er berettiget til fleksløntilskud i perioden med sorgorlov. Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 3, 1. pkt., hvor sorgorlov indsættes, vil det fremgå af bestemmelsen, at personer, der ikke modtager løn under sorgorlov, ligesom i dag, kan modtage barselsdagpenge. Efter § 124, stk. 3, 2. pkt., bliver barselsdagpenge suppleret med fleksløntilskud, således at barselsdagpenge og flekslønstilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at perioden med sorgorlov udvides fra 14 til 26 uger.
Til nr. 4
Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 124, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller barselsperioden« til: », barsels- eller sorgorlovsperioden«.
Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 2, 1. pkt., hvor sorgorlov indsættes, kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at personer under perioder med sorgorlov, ligesom i dag, er berettiget til fleksløntilskud i denne periode.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til ændring af § 124, stk. 2, 1. pkt., bl.a., at forældre, der omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, har ret til fleksløntilskud i perioden med fravær under sorgorlov, som kan være i op til 26 uger.
Til nr. 5
Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det, at hvis ansættelsen i fleksjob ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 124, stk. 6, ændres »barsel« til: », barsels- eller sorgorlov«.
Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 6, hvor sorgorlov indsættes, kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at personer under perioder med sorgorlov, ligesom i dag, er berettiget til barselsdagpenge efter barselsloven, hvis de ophører i deres fleksjob.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til ændring af § 124, stk. 6, bl.a., at forældrene er berettiget til barselsdagpenge efter barselsloven, hvis de ophører i deres fleksjob i perioden med fravær efter barselslovens § 13, stk. 1.
Til nr. 6
Efter den gældende regel i § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som personen kan være i revalidering, hvis personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på grund af sygdom, pasning i hjemmet af børn eller andre nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre revalideringsforløbet. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 146, nr. 2 , ændres: »barsel« til: »barsel, sorgorlov«.
Med forslaget til ændringen i § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor sorgorlov indsættes, kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at kommunen, ligesom i dag, i forhold til den fastsatte tid vil kunne forlænge den periode, som personen kan være i revalidering, hvis personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på grund af sorgorlov.
Med den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til ændring af § 146, nr. 2, bl.a., at perioden med fravær i 26 uger efter barselslovens § 13, stk. 1, efter en konkret vurdering vil kunne forlænge revalideringsforløbet.
Det betyder, at sorgorlov, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre revalideringsforløbet, vil kunne forlænge revalideringsforløbet.
Det betyder endvidere, at kommunen vil kunne forlænge revalideringsforløbet, herunder også forlænge forløbet i forhold til den normerede uddannelsestid, hvis personen, der er i gang med et revalideringsforløb, påbegynder sorgorlov.
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 85, stk. 2 , at det i reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter med statsrefusion eller -tilskud på de lovområder, der er er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Udvælgelsen af kommuner vil være baseret på frivillighed og så vidt muligt med en repræsentation af såvel store som mellemstore og små kommuner. Der vil desuden blive stilet efter en sammensætning af kommunerne, således at hver af de fire revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med revision af kommunernes regnskaber, varetager revisionen for 2-3 af de udvalgte kommuner.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 85, stk. 2, omfatter således alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 85, stk. 1.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens § 47, stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, herunder nærmere regler om udbetaling af tilskud og anvisning af refusion efter § 45, stk. 4-6, 8 og 9, og §§ 45 a og 45 b og om vilkårene herfor.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 47, stk. 2 , at det i reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter omfattet af statsrefusion eller -tilskud efter integrationsloven.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 47, stk. 2, omfatter således alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 47, stk. 1.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i repatrieringslovens § 13, stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav om refusion.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 13, stk. 4 , at det i reglerne udstedt i medfør af stk. 3 kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter omfattet af statsrefusion efter repatrieringsloven.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 13, stk. 4, omfatter således alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 3.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 64, stk. 1, 6. pkt., i lov om almene boliger m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren kan fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende statsrefusion efter § 62.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 64, stk. 5 , at det i reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 62 i lov om almene boliger m.v.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 64, stk. 5, omfatter således alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 64, stk. 1, 6. pkt.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende regel i § 75, 2. pkt., i lov om almene boliger m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren kan fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 74.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 75, stk. 2 , at det i reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 74 i lov om almene boliger m.v.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 75, stk. 2, omfatter således alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 75, stk. 1, 2. pkt.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 33, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren kan fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 16, stk. 3-6.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 33, stk. 2 , at det i reglerne udstedt i medfør af stk. 1., 2. pkt., kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 16, stk. 3-6, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 33, stk. 2, omfatter således alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1, 2. pkt.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i stk. 1-3.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 19, stk. 5 , at det i reglerne udstedt i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 19, stk. 1-3, i lov om friplejeboliger.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 19, stk. 5, omfatter således alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 19, stk. 4.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel i § 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 10, stk. 11 , at det i reglerne udstedt i medfør af stk. 10 kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter omfattet af statsrefusion efter lov om integrationsgrunduddannelse.
Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 10, stk. 11, omfatter således alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 10.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.
Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.
Det er således tidspunktet for barnets død, der er afgørende for, om reglerne finder anvendelse.
Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.