Lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven og forskellige andre love (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag m.v.) § 5

Til nr. 1

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 1, at alle ejendomme, som efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes første gang efter ejendomsvurderingsloven pr.

1. marts 2021, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det følger videre af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, 1. pkt., at skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts 2021 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven, kan ejeren eller flere ejere af sådanne ejendomme i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom. Det følger af 2. pkt., at har ejendommen i perioden fra og med den 2. marts 2021 til og med den dato, hvor Skatteforvaltningen som led i en vurdering eller i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83 a træffer afgørelse om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, skiftet ejer en eller flere gange, træffes valget særskilt for de enkelte vurderingsår i perioden af den ejer eller de ejere i enighed, der ejede ejendommen den 31. december i det pågældende vurderingsår. Det fremgår endeligt af 3. pkt., at en tidligere ejer i vurderingsåret dog med virkning for det vurderingsår, hvor den pågældende tidligere ejer har afstået ejendommen, kan vælge, at ejendommen skal behandles som en landbrugsejendom eller en skovejendom i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., for så vidt angår den pågældende tidligere ejer.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 3, 1. pkt., at skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts 2021 er vurderet som ejerbolig, vurderes som en landbrugsejendom eller en skovejendom efter denne lov, kan ejendommens ejer eller ejere i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som ejerbolig. Det følger af 2. pkt., at har ejendommen i perioden fra og med den 2. marts 2021 til og med den dato, hvor Skatteforvaltningen som led i en vurdering eller i medfør af § 83 a træffer afgørelse om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, skiftet ejer en eller flere gange, træffes valget særskilt for de enkelte vurderingsår i perioden af den ejer eller de ejere i enighed, der ejede ejendommen den 31. december i det pågældende vurderingsår. Det fremgår endeligt af 3. pkt., at en tidligere ejer i vurderingsåret dog med virkning for det vurderingsår, hvor den pågældende tidligere ejer har afstået ejendommen, kan vælge, at ejendommen skal behandles som en ejerbolig i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., for så vidt angår den pågældende tidligere ejer.

Ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, udgør således en overgangsordning, som indebærer, at ejendommens ejer eller ejere i enighed kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en landbrugs- eller skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller fortsat skal vurderes som ejerbolig, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 3. pkt., at valg efter stk. 2 og 3, ikke kan omgøres og er gældende indtil ejerskifte.

Endvidere fremgår det af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 9, at ejendomme, der er omfattet af et valg efter stk. 2 eller 3, vurderes eller omvurderes efter lovens §§ 5 og 6 på baggrund af de faktiske forhold på ejendommen på vurderingstidspunktet og på baggrund af den kategori, der er valgt efter § 83, stk. 2 eller 3.

Overgangsordningerne i ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, skal således ses i sammenhæng med ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, hvorefter der som udgangspunkt foretages almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år pr. 1. januar i, og omvurdering pr. 1. januar i det mellemliggende år – forudsat betingelserne i § 6, stk. 1, er opfyldt.

Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at i § 83, stk. 4, 3. pkt., ændres »er gældende indtil ejerskifte« til »bortfalder fra og med førstkommende vurderingstermin, jf. §§ 5 og 6, efter et ejerskifte«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at retsvirkningen af et ejerskifte, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 3. pkt., ikke kan udledes klart af bestemmelsen.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at et bortfald af en overgangsordning efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, har vurderingsmæssig virkning fra og med førstkommende vurderingstermin, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5-6.

Det følger af ejendomsvurderingslovens §§ 5-6, at der foretages almindelig vurdering hvert andet år pr. 1. januar, og omvurdering pr. 1. januar i det mellemliggende år.

¬Ved ejerskifte vil der således blive foretaget en vurdering af ejendommen med dens rette kategori som henholdsvis ejerbolig eller landbrugs- eller skovejendom pr. førstkommende 1. januar. Hvis den førstkommende 1. januar efter ejerskifte er en omvurderingstermin, vil ejendommen skulle vurderes ved denne termin, også selvom betingelserne i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, ikke er selvstændigt opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, og § 17, stk. 2, hvor af det følger, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten og grundskylden som udgangspunkt udgør 80 pct. af den ejendomsværdi og grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår.

Det vil sige, at hvis der f.eks. indtræder et ejerskifte den 1. oktober 2025, vil en valgt overgangsordning efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalde fra og med den 1. januar 2026, som vil være vurderingsterminen for en ny vurdering uden en overgangsordning. Denne vurdering vil have skattemæssig virkning for så vidt angår grundskylden fra og med 1. januar 2027.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af den nuværende retsstilling, og medfører dermed ingen materielle ændringer af gældende ret.

Til nr. 2

For ejendomme, der tidligere har været kategoriseret som et landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, og som fra den 1. marts 2021 kategoriseres som en ejerbolig efter ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, gælder en overgangsordning.

Overgangsordningen, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, indebærer, at ejendommens ejer eller ejere i enighed kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en landbrugs- eller skovejendom.

For ejendomme, der tidligere er kategoriseret som ejerbolig, men som fra den 1. marts 2021 kategoriseres som en landbrugs- eller skovejendom, gælder tillige en tilsvarende overgangsordning, hvorefter ejendommens ejer eller ejere i enighed kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 3, 1. pkt.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, 1. pkt., at en ejendom, som vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, i en salgssituation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed kan vurderes som en ejerbolig forud for indgåelse af købsaftale. Det følger videre af 2. pkt., at tilsvarende kan en ejendom, som vurderes som ejerbolig i medfør af § 83, stk. 3, vurderes som en landbrugsejendom eller skovejendom. Det følger afslutningsvist af 3. pkt., at 1. og 2. pkt. ikke gælder ved ejerskifte mellem ægtefæller.

Formålet med ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, 1. og 2. pkt., er at give en potentiel køber mulighed for at blive bekendt med de vurderingsmæssige – og dermed også de beskatningsmæssige – forhold for ejendommen, inden ejendommen eventuelt erhverves.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., at vurderingerne er gyldige efter ejerskifte og indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.

Det følger af bemærkningerne, at en sådan vurdering først vil være gyldig, efter at ejerskiftet har fundet sted. Ejeren af en sådan ejendom kan hermed ikke undgå en eventuel ejendomsavancebeskatning ved at sætte en landbrugs- eller skovejendom til salg, få ejendommen vurderet som ejerbolig og derefter tage den af markedet igen. Vurderingen vil efter ejerskifte være gyldig indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori, jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 211 som fremsat, side 146-147.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 1, udgør 80 pct. af den ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom for det forudgående indkomstår, jf. dog stk. 3-6.

Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., affattes således, at vurderingerne har ikke skattemæssig virkning.

Den foreslåede ændring skyldes, at den nuværende formulering af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., som blev vedtaget den 2. juni 2017, jf. lov nr. 654 af 8. juni 2017, indebærer, at vurderingen efter ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, skal danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter for den nye ejer af ejendommen.

Med vedtagelsen af ejendomsskattelovens den 30. maj 2023, blev § 13, stk. 2, og § 17, stk. 2, indført. Disse bestemmelser indeholder dog klare regler for, hvilke vurderinger der anvendes som beskatningsgrundlag for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld for det pågældende indkomstår eller kalenderår. Det følger af ejendomskattelovens § 13, stk. 2, og § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten og grundskylden som udgangspunkt udgør 80 pct. af den ejendomsværdi og grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, hvorved forstås såvel den vurdering, der foretages den 1. januar i vurderingsåret, som den vurdering, der er aktuel pr. 1. januar i efterfølgende år, dvs. det mellemliggende år. De centrale bestemmelser i ejendomsskatteloven skal således ses i sammenhæng med reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, hvorefter der foretages henholdsvis almindelig vurdering og omvurdering pr. 1. januar.

En vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, er en særskilt vurdering, der foretages løsrevet fra ejendommens almindelige vurderinger og omvurderinger. Det nuværende indhold af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., er derfor ikke i tråd med den grundlæggende systematik i ejendomsskatteloven.

Det er dermed en fejl i forbindelse med udarbejdelsen af følgelovforslaget til ejendomsskatteloven, jf. § 3 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, at ejendomsvurderingslovens § 84 ikke blev tilrettet i overensstemmelse med ejendomsskattelovens §§ 13 og 17.

Den foreslåede ændring indebærer, at en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, alene vil have vejledende og oplysende karakter, og således ikke vil blive benyttet som beskatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens regler.

Ligeledes vil en vurdering efter § 84, stk. 1, heller ikke finde anvendelse for bl.a. ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.

Bortfalder en overgangsordning, f.eks. hvis en ejendom sælges, vil den vurderingsmæssig konsekvens af bortfaldet af overgangsordning først fremgå af vurderingen den førstkommende 1. januar. Se nærmere herom lovforslagets § 5, nr. 1.

Den foreslåede ændring vil dermed berigtige en fejl. Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke kendskab til tilfælde, hvor bestemmelsen er blevet anvendt i praksis, hvorfor den ikke skønnes at have haft skatte- eller vurderingsmæssige konsekvenser.