Lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.) § 6

Til nr. 1

Selskabsskattelovens § 1 indeholder en opregning af de skattesubjekter, der er underlagt skattepligt efter selskabs-skatteloven.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, fastslår, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Det fremgår af bestemmelsen, at skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes med 15 pct.

Selskabsskattelovens § 3 indeholder en opregning af de skattesubjekter, der er undtaget fra skattepligt efter selskabs-skatteloven.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, fastslår, at investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, er undtaget fra skattepligt efter selskabsskatteloven.

Det fremgår dog af bestemmelsen, at udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsselskab modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes med 15 pct.

Det fremgår dog allerede af selskabsskattelovens § 18, stk. 2, at indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5c og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgør 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som udgøres af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 18 må anses for at være en generel bestemmelse vedrørende de procentsatser, der gælder. Det må således anses for at være overflødigt, at procentsatsen tillige fremgår af selskabsskattelovens § 1.

Det følger af de foreslåede ændringer af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, og § 3, stk. 1, nr. 19, at »med 15 pct.« udgår.

Forslaget vil betyde, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, og § 3, stk. 1, nr. 19, ikke vil indeholde overflødig information, som fremgår andetsteds i loven. Således er forslaget uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Selskabsskattelovens § 2 indeholder reglerne om, hvilke selskaber og foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige i Danmark. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a-h, indeholder således en opremsning af de situationer, hvor selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, bliver begrænset skattepligtige i Danmark.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fastslår, at der indtræder begrænset skattepligt, hvis selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Bestemmelsen afsluttes med et punktum, uagtet at der er tale om en opremsning.

Det følger af den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 7. pkt., at »§ 31 A.« ændres til »§ 31 A,«.

Der er tale om en sproglig korrektion.

Til nr. 3

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier.

Som en undtagelse herfra gælder, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte af datterselskabsaktier, når udbyttebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indsættes et nyt 5. pkt. om, at selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret, og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet.

Med forslaget vil selskabsskattelovens regler blive tilpasset, således at det i overensstemmelse med EU-retten vil fremgå, at udenlandske selskaber m.v. under visse betingelser er skattefrie af udbytter af datterselskabsaktier, selv om selskabet ikke er omfattet af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller en af Danmark indgået dobbeltbeskatningsoverens-komst.

Der vil skulle være tale om et selskab, dvs. en juridisk person, der udgør et selvstændigt skattesubjekt i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende. Selskabet vil desuden skulle være hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en anden EU-medlemsstat.

Endvidere vil det være en betingelse, at selskabet opfylder de karakteristika, som følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at der vil skulle være tale om et selskab, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

Endelig vil alene selskaber, som er undergivet en skattemæssig regulering, hvor udbytter, der modtages fra fremmede stater, ikke sker hos selskabet selv, men hos deltagerne i selskabet, og således at disse beskattes i udlodningsåret, være omfattet. Denne betingelse skal sammenholdes med, at det er denne typer af selskaber, som typisk falder uden for EU’s moder-/datterselskabsdirektiv og indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indsættes et nyt 6. pkt., hvorefter det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt.

Dette krav vil betyde, at deltagerne vil skulle være selskaber m.v., der opfylder de karakteristika, der kræves for at være omfattet af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil sige, at det vil være en betingelse for skattefrihed af datterselskabsudbytterne, at deltagerne også ville have været skattefri af udbytterne, hvis de havde modtaget udbytterne direkte i stedet for via det udbyttemodtagende selskab.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indsættes et nyt 7. pkt., hvorefter reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

De foreslåede regler om skattefrihed af datterselskabsudbytter, hvor det udbyttemodtagende selskab hverken er omfattet af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil skulle finde tilsvarende anvendelse for sådanne udbyttemodtagende selskaber, der er hjemmehørende i en EØS-stat. Det vil dog kun gælde, hvis den EØS-stat, hvor selskabet er hjemmehørende, har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Af de tre EØS-stater Norge, Island og Liechtenstein har Norge og Island en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det drejer sig om den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Til nr. 4

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vedrører udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af danske aktieudbytter, og 8. pkt. omhandler den situation, hvor udbyttet fra det danske selskab udgør en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier i et udenlandsk selskab, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af udbyttet. For denne situation finder reglerne i bestemmelsens 4. og 5. pkt. ikke anvendelse. De pågældende punktummer fastslår, at den begrænsede skattepligt ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst – for koncernselskabsaktier, hvis de havde været datterselskabsaktier, og det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i et EU/EØS-land.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. pkt., der bliver 11. pkt., således at »4. og 5. pkt.« ændres til: »4.-8. pkt.«

Forslaget vil betyde, at henvisningen til 4. og 5. pkt. vil blive ændret til en henvisning til 4.-8. pkt.

Forslaget vil betyde, at reglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. pkt., hvorefter der under visse forhold alligevel ikke er skattefrihed for udbytter af datter- og koncernselskabsaktier, også vil skulle finde anvendelse i forhold til de datterselskabsudbytter, der omfattes af de ved lovforslagets § 6, nr. 3, foreslåede nye 5.-7. pkt. i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Der er med forslaget derudover tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 5

Selskabsskattelovens § 2 indeholder reglerne om, hvornår selskaber og foreninger m.v. med hjemsted i udlandet bliver begrænset skattepligtige til Danmark. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a-h, indeholder således en opremsning af de situationer, hvor selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, bliver begrænset skattepligtige i Danmark.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, fastslår, at der indtræder begrænset skattepligt, hvis selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, oppebærer visse udbytter fra kilder her i landet. Bestemmelsen afsluttes med et punktum, uagtet at der er tale om en opremsning.

Det følger af den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., der bliver 13. pkt., at »formål.« ændres til »formål,«.

Der er tale om en sproglig korrektion.

Til nr. 6

Det fremgår af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., at et investeringsselskab beskattes med den i § 17, stk. 1, fastsatte sats af renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 har til investeringsselskabet. Selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsætter, at indkomstskatten udgør 22 pct.

Det fremgår dog tilsvarende af selskabsskattelovens § 18, stk. 1, at indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5c, 5d og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 18 må anses for at udgøre en generel bestemmelse vedrørende beskatningsprocenten, og det må derfor anses for at være overflødigt i bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, også at henvise til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., således at »med den i § 17, stk. 1, fastsatte sats« udgår.

Forslaget vil betyde, at selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., ikke vil indeholde overflødig information, som fremgår andetsteds i loven. Således er forslaget uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 7

Selskaber, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A, dvs. af aktier i investeringsselskaber, hvor investeringsselskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan efter reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ansøge Skatteforvaltningen om at få eftergivet en del af den danske skat på udbyttet.

Det fremgår udtrykkeligt af selskabsskattelovens § 17, stk. 3, at bestemmelsen ikke omfatter udbytter, der er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, dvs. udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 17, stk. 3, 1. pkt., således at »skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller af« udgår.

Dermed vil ordene »skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller af«, der er overflødige, idet selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke omfatter udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, udgå.

Til nr. 8

Selskaber, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier i investeringsselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan efter reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ansøge Skatteforvaltningen om at få eftergivet en del af den danske skat på udbyttet.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 3, omfatter ikke udbytter, der er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, dvs. udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Endvidere omfatter selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ikke udbytter, der er omfattet af selskabs-skattelovens § 17, stk. 2. Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, kan der under visse betingelser ske nedsættelse af et dansk moderselskabs skat af udbytte fra et udenlandsk datterselskab, hvor det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det beløb, der kan eftergives efter selskabsskattelovens § 17, stk. 3, er maksimeret. Beregningen foregår på den måde, at der opgøres et sumbeløb (beløb 1) bestående af den skat, som investeringsselskabet har betalt af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet, og den skat, som aktionæren har betalt af den til udbyttet svarende del af indkomsten. Dernæst opgøres et sumbeløb (beløb 2) bestående af den skat, som henholdsvis investeringsselskabet og aktionæren skulle have betalt, hvis investeringsselskabet skulle have været beskattet i Danmark af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet. Der kan maksimalt eftergives det beløb, hvormed beløb 1 overstiger beløb 2.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor investeringsselskabet er hjemmehørende, kan der ved opgørelse af det maksimale eftergivelsesbeløb ikke indregnes et større skattebeløb, end hvad den pågældende stat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 4.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, indsættes et 3. pkt. om, at det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttegivende selskab på udlodningstidspunktet.

Forslaget vil medføre, at reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4, vil blive begrænset til kun at omfatte de situationer, hvor en selskabsinvestor har en ejerandel på mindst 10 pct. i det udenlandske investeringsselskab. Med den foreslåede videreførelse af reglerne, dog med en begrænsning i forhold til de omfattede selskabsinvestorer, vil det blive sikret, at det samlede regelsæt om lempelse for en underliggende selskabsskat i alle tilfælde er i overensstemmelse med EU-retten, hvor der foreligger et moder-/datterselskabsforhold.

For selskabsinvestorer med ejerandele under 10 pct., dvs. for de selskaber, der som følge af den foreslåede ændring ikke længere vil være omfattet af selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4, vil forslaget alene have betydning, hvor der modtages udbytte fra udenlandske investeringsselskaber, der er hjemmehørende i stater, der har en højere beskatning af investeringsselskaber end Danmark. Da udenlandske investeringsselskaber som den altovervejende hovedregel er hjemmehørende i stater, som ikke beskatter investeringsselskaber, vil ændringen reelt ikke føre til nogen ændring af den gældende situation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Selskabsskattelovens § 31 indeholder reglerne vedrørende tvungen national sambeskatning af koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4.

Sambeskatning indebærer, at der for de sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

Selskabsskattelovens § 31, stk. 3, fastsætter, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Selskabsskattelovens § 12 indeholder reglerne for anvendelse af underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, fastsætter et loft over, hvor stort et underskud der for det enkelte indkomstår kan anvendes til modregning. Af bestemmelsen fremgår, at underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af den skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 3. pkt., at den samlede begrænsning efter § 12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers fremførselsberettigede underskud, jf. stk. 2, 4. og 6. pkt.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, vedrører de nærmere regler for opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 blev selskabs-skattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., ophævet. Som en konsekvensændring heraf blev henvisningen til stk. 2 i § 31, stk. 3, ændret. Ved en fejl blev ordene »jf. stk. 2, 3., 5. og 7. pkt.« ændret til »jf. stk. 2, 4. og 6. pkt.«, hvorved henvisningen til 3. pkt. ikke blev ændret til en henvisning til 2. pkt., men i stedet udgik.

Det følger af den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 3. pkt., at »stk. 2, 4. og 6. pkt.« ændres til »stk. 2, 2., 4. og 6. pkt.«

Forslaget vil betyde, at henvisningen til stk. 2, 4. og 6. pkt. vil blive ændret til en henvisning til stk. 2, 2., 4. og 6. pkt.