Lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.) § 5

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 2, kan betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af § 8 N, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, stk. 2, indebærer, at et koncernselskab, der har haft nytte af opgaver udført af ansatte i et sambeskattet selskab, har fradragsret for betalinger, der på armslængdevilkår ydes til dækning af det modtagende selskabs lønudgifter m.v.

Betalinger fra et dansk koncernselskab til dækning af et udenlandsk koncernselskabs lønudgifter m.v. kan efter ordlyden af ligningslovens § 8 N, stk. 2, kun fradrages efter denne bestemmelse, når koncernen har valgt international sambeskatning.

Skatteministeren har imidlertid i to svar af 12. juni 2023 på spørgsmål nr. 159 og 160 af 24. marts 2023 (SAU alm. del) oplyst, at det er Skatteministeriets vurdering, at begrænsningen til sambeskattede selskaber både indebærer en EU-retsstridig restriktion i den frie etableringsret og strider mod bestemmelsen i artikel 24, stk. 4, i OECD’s modeloverens-komst, der indgår i de fleste af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 8 N, stk. 2, således at »er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A« ændres til »sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A«.

Det vil følge af den foreslåede ændring, at betalinger til koncernselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, vil kunne fradrages efter bestemmelsen, selv om koncernen ikke har valgt international sambeskatning.

Det bemærkes, at det dog følger af ligningslovens § 5 H, stk. 1, at der ikke er adgang til at fradrage betalinger til bl.a. koncernselskaber, der er hjemmehørende i lande, der er omfattet af opregningen i ligningslovens § 5 H, stk. 2, af de lande, der omfattet af defensive foranstaltninger over for lande på EU’s sortliste over skattelylande. Ligningslovens § 5 H, stk. 1, er således en specialbestemmelse, der går forud for skattelovgivningens øvrige regler, herunder fradragsbestemmelsen i ligningslovens § 8 N.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 3, skal den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4, nr. 10, ikke medregnes i den skattepligtige indkomst for modtageren, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 3, 1. pkt., således at »stk. 4, nr. 10« ændres til »stk. 4, nr. 11«.

Forslaget vil betyde, at henvisningen til ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 10, vil blive ændret til en henvisning til nr. 11.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 5, hvorved der efter nr. 8 foreslås indsat et nyt nummer i ligningslovens § 16 C, stk. 4.

Til nr. 3

Ved et salg af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne, skal afståelsessummen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Dog finder aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af gevinst og tab på aktier anvendelse, hvis der er tale om et tilbagesalg til det udstedende selskab af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5. Aktiesælgeren har dog mulighed for at vælge, at tilbagesalg til det udstedende selskab af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler, men i stedet undergives udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at en aktionærs salg af aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet til det selskab, som har udstedt aktierne, vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, medmindre aktionæren positivt vælger en udbyttebeskatning.

Til nr. 4

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 7, 1. pkt., at i minimumsindkomsten indgår gevinst ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C.

Af 2. pkt. fremgår, at gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 7, 2. pkt., at ændre »stk. 2-4 og 6« til »stk. 2-5«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 18, hvormed det er foreslået at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 5.

Til nr. 5

Investeringsinstitutter, hvis midler udelukkende er placeret i værdipapirer, og som udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Investeringsinstitutter, der vælger status som minimumsbeskattet, skal årligt opgøre en minimumsindkomst, som beskattes hos deltagerne. Minimumsindkomsten består af summen af de indtægter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 4, med fradrag for de tab og udgifter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 5 og 6.

Blandt de indtægter, der skal indgå i opgørelsen af årets minimumsindkomst, er gevinst på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og gevinst ved afståelse af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 C, stk. 4, efter nr. 8 som et nyt nr. 9 indsættes »Gevinst og løbende afkast på hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven.«

Det foreslåede er en regel om, at der i minimumsindkomsten vil skulle indgå gevinst og løbende afkast på hybride udstedelser i form af gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven.

Ved opgørelse af den gevinst, der vil skulle indgå i minimumsindkomsten, vil der kunne medregnes omkostninger afholdt i forbindelse med erhvervelsen og afståelsen efter de samme regler, som gælder ved avanceopgørelser på gæld omfattet af kursgevinstloven.

Forslaget vil omfatte alle hybride gældslignende instrumenter, der er udstedt af selskaber og udformet på en sådan måde, at de er omfattet af statsskatteloven. Omfattet vil dermed være både de gældslignende instrumenter, der er udstedt af finansielle selskaber, og de gældslignende instrumenter, der er udstedt af andre selskaber, samt gældslignende instrumenter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og andre gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven som f.eks. gældslignende instrumenter uden indbygget forhøjelse af renten og en løbetid på 1.000 år.

Forslaget vil ikke indebære nogen ændring for deltagerne i forhold til beskatningen af gevinst og løbende afkast på de pågældende gældslignende instrumenter. Beskatningen vil være den samme, uanset om beløbene indgår i den opgjorte minimumsindkomst eller udloddes særskilt. Forslaget vil have betydning, hvor der måtte være tab på en eller flere af de øvrige investeringer. At gevinst og løbende afkast på de pågældende gældslignende instrumenter vil indgå ved opgørelse af minimumsindkomsten, vil således betyde, at andre tab vil kunne anvendes til fradrag heri.

Til nr. 6

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, 1. pkt., skal der som led i opgørelsen af den årlige minimumsindkomst fratrækkes en række nærmere opregnede tab m.v. i den indkomst, der udgøres af det samlede beløb efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1-9.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 7, kan der ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst fratrækkes beløb, der kan henføres til indtægter som nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1-9.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 6, kan et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et positivt opgjort beløb efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1-9, og stk. 5.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 5, 1. pkt., stk. 5, nr. 7, og stk. 6, således at »nr. 1-9« ændres til »nr. 1-10«.

Det vil betyde, at henvisningerne til nr. 1-9 vil blive ændret til henvisninger til nr. 1-10.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 5, hvorved der efter nr. 8 foreslås indsat et nyt nummer i ligningslovens § 16 C, stk. 4.

Til nr. 7

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, kan der ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst fratrækkes tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, men dog ikke tab på fordringer omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 10.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, således at »nr. 10« ændres til »nr. 11«.

Det vil betyde, at henvisningen til nr. 10 vil blive ændret til en henvisning til nr. 11.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 5, hvorved der efter nr. 8 foreslås indsat et nyt nummer i ligningslovens § 16 C, stk. 4.

Til nr. 8

Investeringsinstitutter, hvis midler udelukkende er placeret i værdipapirer, og som udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Investeringsinstitutter, der vælger status som minimumsbeskattet, skal årligt opgøre en minimumsindkomst, som beskattes hos deltagerne. Minimumsindkomsten består af summen af de indtægter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 4, med fradrag for de tab og udgifter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 5 og 6.

Blandt de tab, der skal indgå i opgørelsen af minimumsindkomsten, er tab på fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og tab ved afståelse af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 C, stk. 5, efter nr. 5 som et nyt nr. 6 indsættes »6) Tab på hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven.«

Ved opgørelse af det tab, der skal indgå i minimumsindkomsten, vil der kunne medregnes omkostninger afholdt i forbindelse med erhvervelsen og afståelsen efter de samme regler, som gælder ved avanceopgørelser på gæld omfattet af kursgevinstloven.

Forslaget vil omfatte alle hybride gældslignende instrumenter, der er udstedt af selskaber og udformet på en sådan måde, at de er omfattet af statsskatteloven. Omfattet vil dermed være både de gældslignende instrumenter, der er udstedt af finansielle selskaber, og de gældslignende instrumenter, der er udstedt af andre selskaber, samt gældslignende instrumenter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og andre gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven som f.eks. gældslignende instrumenter uden indbygget forhøjelse af renten og en løbetid på 1.000 år.

Forslaget vil betyde bedre muligheder for at opnå fradrag for eventuelle tab på de gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven, idet tab på disse instrumenter som følge af, at de vil skulle indgå i opgørelsen af minimumsindkomsten, vil kunne fradrages i øvrige indtægter og ikke kun i afkast og gevinster på de andre gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven.

Til nr. 9

Hvor et investeringsinstitut vælger status som minimumsbeskattet, skal investeringsinstituttet indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen, idet det samtidig hermed skal oplyses, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 10. Danske personinvestorer skal ved investering i aktiebaserede investeringsinstitutter medregne deres andel af den af instituttet årligt opgjorte minimumsindkomst ved opgørelse af aktieindkomsten, mens andelen skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten ved investering i obligationsbaserede investeringsinstitutter.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 14, kan Skatteforvaltningen bl.a. fastsætte nærmere regler om de meddelelser, der skal indsendes efter § 16 C, stk. 10. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1003 af 9. august 2013 om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Hvis et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning overgår til at være et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, har overgangen først virkning for instituttets skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 3. Tilsvarende gælder, hvor et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning overgår til at være et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 6.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 C, stk. 10, indsættes som 5. pkt., at skifter investeringsinstituttet efter indsendelse af meddelelsen med de i 4. pkt. nævnte oplysninger fra aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, til obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, eller omvendt, skal der indsendes en meddelelse herom til Skatteforvaltningen.

Forslaget vil betyde, at investeringsinstitutter, der har valgt status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, vil skulle indsende en meddelelse til Skatteforvaltningen, hvis de efterfølgende ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller omvendt. Kravet om indsendelse af en meddelelse vil omfatte alle tilfælde, hvor investeringsinstituttet efter valg af status som minimumsbeskattet ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller ændrer status fra obligationsbaseret til aktiebaseret.

Der vil skulle indsendes en meddelelse uanset årsagen til statusskiftet fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller fra obligationsbaseret til aktiebaseret. Der vil skulle indsendes en meddelelse, hvis der de facto er sket en sådan ændring i sammensætningen af investeringsinstituttets aktivsammen-sætning, at investeringsinstituttet ud fra definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 21 og 22 må anses for overgået fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller omvendt.

Det er hensigten, at der med hjemmel i ligningslovens § 16 C, stk. 14, fastsættes regler om den nærmere udformning m.v. af den meddelelse, der vil skulle indsendes efter det foreslåede nye 5. pkt.

Til nr. 10

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for årets tab og udgifter til administration. Oplysning om størrelsen af den opgjorte minimumsindkomst skal indsendes til Skatteforvaltningen tillige med oplysning om, hvorledes den opgjorte minimumsindkomst er sammensat, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 11. Oplysningerne skal indsendes senest 2 måneder efter godkendelsen af investeringsinstituttets regnskab dog senest den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra.

Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke indsender oplysningerne om minimumsindkomsten m.v. rettidigt, er konsekvensen, at investeringsinstituttets deltagere i stedet skal beskattes efter de regler, der gælder for deltagere i investeringsselskaber, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 12. Beskatning efter reglerne for investeringsselskaber betyder, at deltagerne lagerbeskattes. Lagerbeskatningen gælder for det år, hvorom oplysninger om den opgjort minimumsindkomst ikke er indsendt rettidigt og de 4 efterfølgende kalenderår, dvs. i alt i mindst 5 år.

Endvidere vil deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning blive undergivet lagerbeskatning af deres beviser i instituttet, hvor investeringsinstituttet ikke rettidigt har givet oplysning eller ikke har givet korrekte oplysninger til finansielle indberetningspligtige, som f.eks. deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut her i landet om minimumsindkomsten og dens sammensætning, med henblik på at disse indberetningspligtige kan indsende deres indberetning rettidigt til Skatteforvaltningen.

Der indtræder en lagerbeskatning af investeringsinstituttets deltagere, hvor der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra investeringsinstituttet, for flere på hinanden følgende år, idet lagerbeskatningen indtræder fra og med det år, hvorom der mangler rettidige og korrekte oplysninger til og med det fjerde år efter det seneste år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 12, 1. pkt., således at »og de følgende 4 kalenderår,« udgår. Endvidere foreslås det at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 12, 3. pkt., således at »det fjerde år efter« udgår.

Forslaget vil betyde, at deltagere i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, som ikke har sendt oplysninger om minimumsindkomsten m.v. rettidigt til Skatteforvaltningen eller finansielle indberetningspligtige, alene vil blive undergivet lagerbeskatning af deres beviser i instituttet for det år, hvorom der ikke rettidigt er indsendt oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Et investeringsinstitut, der har valgt skattemæssig status som minimumsbeskattet, kan efterfølgende omgøre dette valg. Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efterfølgende vælger skattemæssig status som investeringsselskab, skal instituttet indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 13. Valget har virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori meddelelsen om statusskiftet er indsendt til Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 13, 1. pkt., således at »vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19« ændres til »fravælger skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

Forslaget vil betyde, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke længere ønsker at have skattemæssig status som et sådant, vil skulle indsende en meddelelse til Skatteforvaltningen, uanset hvilken skattepligtsbestemmelse investeringsinstituttet måtte blive omfattet af, som følge af det trufne valg om skift af skattemæssig status.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Personer og dødsboer, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier i investeringsselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan efter reglerne i ligningslovens § 33 G ansøge Skatteforvaltningen om at få eftergivet en del af den danske skat på udbyttet.

Ligningslovens § 33 G omfatter alene udbytte fra aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Det vil sige, at der skal være tale om udbytte af aktier i obligationsbaserede investeringsselskaber.

Det beløb, der kan eftergives efter ligningslovens § 33 G, er maksimeret. Beregningen foregår på den måde, at der opgøres et sumbeløb (beløb 1) bestående af den skat, som det udenlandske investeringsselskab har betalt af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet, og den skat, som aktionæren har betalt i Danmark af den til udbyttet svarende del af indkomsten. Dernæst opgøres et sumbeløb (beløb 2) bestående af den skat, som henholdsvis investeringsselskabet og aktionæren skulle have betalt, hvis investeringsselskabet havde været beskattet i Danmark af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet. Der kan maksimalt eftergives det beløb, hvormed beløb 1 overstiger beløb 2.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor investeringsselskabet er hjemmehørende, kan der ved opgørelse af det maksimale eftergivelsesbeløb ikke indregnes et større skattebeløb, end hvad den pågældende stat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Det foreslås, at ligningslovens § 33 G ophæves.

Ligningslovens § 33 G har kun betydning, hvor der modtages udbytte fra udenlandske investeringsselskaber, der er hjemmehørende i stater, der har en højere beskatning af investeringsselskaber end Danmark. I mange stater vil investeringsselskaber ikke være skattepligtige. Derfor er det vurderingen, at ophævelsen reelt vil være uden betydning for de danske investorer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.