Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde) § 1

Ved overdragelse af aktier beskattes fysiske personer og dødsboer af en eventuel gevinst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder også ved overdragelse til fonde. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 B indebærer, at en fysisk person eller et dødsbo kan overdrage (donere) aktier i et selskab til en erhvervsdrivende fond omfattet af erhvervsfondsloven, uden at der udløses skat af en eventuel aktieavance i anledning af overdragelsen. Forslaget er ikke begrænset til aktier, men omfatter også anparter i anpartsselskaber og andre værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

En fond anses for erhvervsdrivende, hvis den udøver erhvervsmæssig aktivitet efter erhvervsfondslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk.

1. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.

I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at den erhvervsdrivende fond skal have til formål at eje og drive den virksomhed, som direkte eller indirekte ejes af det selskab, hvis aktier overdrages. Den foreslåede model skal således netop kun kunne anvendes på fonde, hvis vedtægtsmæssige formål er at eje og drive den virksomhed, som ejes af det overdragne selskab. Det udelukker ikke, at fonden også kan eje andre virksomheder eller have andre formål, der ikke tilgodeser familien.

Kravene til fondsformålet skal være opfyldt på tidspunktet for overdragelsen til fonden. Herefter vil det være de almindelige fondsretlige regler, der afgør, i hvilket omfang konkrete dispositioner kan anses for at ligge inden for det vedtægtsmæssige formål, samt om der i modsat fald kan opnås tilladelse til en ændring af formålsbestemmelsen.

Det vedtægtsmæssige formål ligger som udgangspunkt varigt fast. Vedtægtsændringer, herunder ændring af formålet, kræver fondsmyndighedens tilladelse, jf. erhvervsfondslovens § 89, stk. 1. Fondsmyndigheden kan kun tillade ændringer af vedtægtsbestemmelser vedrørende fondens formål eller uddelinger efter forudgående samtykke fra Civilstyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 89, stk. 2. Derudover følger det af erhvervsfondslovens § 61, at fondsbestyrelsen kun med fondsmyndighedens samtykke må foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere.

Fondens vedtægtsbestemte formål skal være at eje og drive den virksomhed, som direkte eller indirekte ejes af det selskab, hvis aktier overdrages. Kravet skal nærmere bestemt forstås således, at fonden skal drive erhvervsvirksomheden videre gennem en bestemmende aktiepost. Fonden skal således eje kapitalandele i det selskab, der ejer og driver erhvervsvirksomheden, eller eventuelt i et overliggende holdingselskab. Der ligger ligeledes et krav om, at fonden aktivt skal udøve ejerskab i det selskab, der ejer og driver erhvervsvirksomheden for på den måde at opnå det bedst mulige resultat i denne virksomhed. Udøvelse af aktivt ejerskab er en del af bestyrelsens opgaver og ansvar, som er reguleret i erhvervsfondslovens § 38.

Der ligger således ikke andet og mere i begrebet ”drive”, end at virksomheden til stadighed skal være ejet af den pågældende fond gennem bestemmende aktiepost og aktivt ejerskab.

Intentionen med kravet til fondens formål er at sikre, at fonden bevarer virksomheden, og at den i regi af fonden drives videre gennem fondens bestemmende indflydelse. Såfremt der ikke blev stillet krav til fondens formålsbestemmelse, ville fonden som udgangspunkt være frit stillet med hensyn til at afhænde virksomheden.

Fonden kan også have uddelingsformål som f.eks. at uddele til almennyttige formål. Kravet til fondens formål udelukker ikke, at fonden også kan eje andre virksomheder eller have andre formål, der ikke tilgodeser familien.

I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at aktierne skal opfylde betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3. Selskabet skal således opfylde betingelserne for ikke at være en såkaldt pengetank efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, på overdragelsestidspunktet.

Overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond vil hermed kun kunne ske efter de foreslåede regler, hvis virksomheden i selskabet ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Kriteriet om ”i overvejende grad” er opfyldt, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, eller hvis mindst 50 pct. af selskabets aktiver udgøres af sådanne aktiver, medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del.

For indtægter foretages opgørelsen som den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår. For aktiver ses på, om handelsværdien af selskabets ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af selskabets samlede aktiver. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.

Det følger af forslaget, at aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, om næringsaktier og andelsbeviser i andelsforeninger ligeledes skal finde anvendelse ved overdragelse til en fond. Det vil for det første betyde, at fonden vil kunne erhverve næringsaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 17, uanset at det selskab, som der overdrages næringsaktier i, har karakter af en pengetank efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. For det andet vil fonden kunne erhverve andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 18, uanset at den forening, der overdrages andelsbeviser i, udgør en pengetank.

Det følger endvidere af forslaget, at de foreslåede regler vil kunne finde anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab, som udøver næring med køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed, hvorfor aktier i disse selskaber også vil kunne overdrages efter de foreslåede regler. Det vil være en betingelse, at selskabet er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, vil det være en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, der udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, er det en betingelse, at fonden efter overdragelsen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen og mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet.

Forslaget åbner mulighed for, at modellen også kan anvendes ved efterfølgende erhvervelse af aktier i selskabet, idet reglerne foreslås at kunne anvendes ved overdragelser i flere tempi. I så fald vil det være en betingelse, at fonden ved den første overdragelse opfylder alle betingelserne, herunder betingelserne vedrørende aktiekapitalen og stemmerettighederne.

F.eks. vil fonden på ét tidspunkt kunne erhverve aktier i selskabet svarende til 25 pct. af aktiekapitalen og 51 pct. af stemmerettighederne og på et senere tidspunkt helt eller delvist erhverve resten af aktierne i selskabet ved anvendelse af reglerne, hvis de øvrige betingelser i forbindelse med begge overdragelser opfyldes.

Endvidere vil to eller flere i fællesskab kunne overdrage aktier efter forslaget, hvis overdragelsen tilsammen udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen og mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet.

I stk. 1, nr. 4, 1. pkt., foreslås det, at mindst 50 pct. af værdien af de aktiver, bortset fra aktier, som fonden indirekte bliver ejer eller medejer af som følge af overdragelsen, ejes af selskaber, som fonden direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over.

Ved denne opgørelse skal aktivernes værdi fastsættes til handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Efterfølgende værdisvingninger vil således ikke have betydning i relation til denne bestemmelse. Om baggrunden for den foreslåede 50 pct.-opgørelse henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4.

Betingelsen kan illustreres ved nedenstående eksempel, hvor en fond erhverver alle aktierne i et holdingselskab, der ejer 80 pct. af kapitalen i et datterselskab (D), hvori der drives en aktiv erhvervsvirksomhed. D besidder ejerandele på hhv. 80 pct., 30 pct. og 20 pct. i tre yderligere driftsselskaber, DD1, DD2 og DD3. Værdien af aktivmassen (eksklusiv aktier) er i både D og DD3 100 mio. kr., og i både DD1 og DD2 er værdien 50 mio. kr.

 

 

Eksempel 1:

Selskab Aktivernes værdi Fondens ejerandel Værdien af fondens andel Beløb (eksklusiv aktier)

H 0 100 pct. 0 = (a)  

D 100 mio. 80 pct. 80 mio. = (b)  

DD1 50 mio. 64 pct. (0,8*0,8) 32 mio. = (c)  

DD2 50 mio. 24 pct. (0,8*0,3) 12 mio. = (d)  

DD3 100 mio. 16 pct. (0,8*0,2) 16 mio. = (e)  

Fonden har bestemmende indflydelse over: (f) = (a)+(b)+(c)     112 mio.

Fonden har ikke bestemmende indflydelse over: (g) = (d)+(e)     28 mio.

Kravet om ejerskab af mindst 50 pct. af aktiverne i den overdragne virksomhed vil være opfyldt, fordi (f)≥(g).

Det er i eksemplet lagt til grund, at der ikke er forskel på kapital- og stemmeandelene. I relation til spørgsmålet om fondens bestemmende indflydelse er det imidlertid den faktiske indflydelse, der er afgørende. Hvis fonden i eksemplet som følge af f.eks. særlige stemmerettigheder for D’s aktier indirekte har bestemmende indflydelse over DD3, vil det betyde, at værdien af fondens andel af dette selskab (16 mio. kr.) i stedet vil skulle medregnes i næstsidste række (dvs. at (f) = 128 mio. kr., mens (g) = 12 mio. kr.).

Hvis den beskrevne 50 pct.-grænse ikke er opfyldt, vil en anvendelse af de foreslåede regler som udgangspunkt forudsætte, at en eller flere aktieposter udskilles fra koncernen forud for overdragelsen. I nedenstående eksempel er værdien af aktiverne i DD2 og DD3 forhøjet, så værdien af ejerandelene heraf udgør mere end 50 pct. af de samlede aktiver eksklusiv aktier.

Eksempel 2:

Selskab Aktivernes værdi (eksklusiv aktier) Fondens ejerandel Værdien af fondens andel Beløb

H 0 100 pct. 0 = (a)  

D 100 mio. 80 pct. 80 mio. = (b)  

DD1 50 mio. 64 pct. (0,8*0,8) 32 mio. = (c)  

DD2 200 mio. 24 pct. (0,8*0,3) 48 mio. = (d)  

DD3 500 mio. 16 pct. (0,8*0,2) 80 mio. = (e)  

Fonden har bestemmende indflydelse over: (f) = (a)+(b)+(c)     112 mio.

Fonden har ikke bestemmende indflydelse over: (g) = (d)+(e)     128 mio.

En overdragelse af H til fonden ved anvendelse af de foreslåede regler vil i dette eksempel som udgangspunkt forudsætte, at der udskilles en andel af aktieposterne i DD2 eller DD3, således at 50 pct.-grænsen er opfyldt.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne være situationer, hvor den beskrevne regel ikke kan opfyldes, men hvor der alligevel sker overdragelse til fonden af en samlet reel, aktiv erhvervsvirksomhed. Målet med denne undtagelse er således at sikre, at en erhvervsvirksomhed, der har udviklet sig ved f.eks. tilkøb af aktieposter (uden bestemmende indflydelse), skal kunne overdrages efter modellen, uden at det er nødvendigt forud at udskille de pågældende ejerandele af den overdragne virksomhed

På den baggrund foreslås det i stk. 1, nr. 4, 2. pkt. , at ved opgørelsen efter 1. pkt. medregnes ikke aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver medejer af, når overdrageren godtgør, at denne ikke på overdragelsestidspunktet råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet.

I 3. pkt. foreslås det, at der ved afgørelsen af, om overdrageren råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet, medregnes aktier, der tilhører den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

I 4. pkt. foreslås det, at stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

I 5. pkt. foreslås det, at der endvidere medregnes aktier, som tilhører selskaber m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende indflydelse.

I 6. pkt. foreslås det, at bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, når en eller flere personer i den i 3. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Den foreslåede afgrænsning i 3-6. pkt. af den personkreds, hvis aktiebesiddelser skal medregnes ved vurderingen af, om overdrageren på overdragelsestidspunktet råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet, svarer i hovedtræk til hovedaktionærbegrebet i aktieavancebeskatningslovens § 4, idet der dog alene ses på ejerforholdene på overdragelsestidspunktet og ikke i de 5 forudgående år frem til overdragelsen.

De foreslåede betingelser i nr. 4, 1.-6. pkt., skal ses i sammenhæng med, at kravene til fondens andel af aktiekapital og stemmerettigheder efter forslaget knytter sig til det overdragne selskab, dvs. ikke den underliggende virksomhed. Forslaget skal således sikre, at fonden i det væsentlige har bestemmende indflydelse over den erhvervsvirksomhed, som overdrages til fonden.

Der kan således ses bort fra minoritetsposter ved opgørelsen af, om fonden på koncernniveau bliver ejer af mindst 50 pct. af aktiverne i den overdragne virksomhed. Formålet med den foreslåede undtagelse er at sikre, at en erhvervsvirksomhed, der har udviklet sig ved f.eks. tilkøb af aktieposter (uden bestemmende indflydelse), skal kunne overdrages efter modellen, uden at det vil være nødvendigt forud at udskille de pågældende ejerandele fra den overdragne virksomhed. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4.

Til illustration heraf kan anføres, at ejer overdragerens ægtefælle i eksempel 2 ovenfor f.eks. den resterende aktiepost på 70 pct. i DD2, kan der ikke bortses fra D’s aktiepost i DD2 ved opgørelsen af, om 50 pct.-grænsen er opfyldt. Men godtgør overdrageren vedrørende DD3, at vedkommende på overdragelsestidspunktet hverken alene eller i fællesskab med nærtstående har bestemmende indflydelse over virksomheden, der drives af DD3, vil DD3 derimod slet ikke skulle medregnes ved vurderingen af kravet om mindst 50 pct. ejerskab af aktiverne. I eksemplet vil (g) herefter kunne opgøres til 48 mio. kr. i stedet for 128 mio. kr.

De foreslåede regler i stk. 1, nr. 4, 2.-6. pkt., ændrer ikke på, at det overdragne selskab ikke må være en pengetank, jf. forslaget til stk. 1, nr. 2.

I stk. 1, nr. 5, 1. pkt., foreslås det, at udbytte af de aktier, der overdrages ved anvendelse af de foreslåede regler, skal tilfalde fonden med mindst samme andel som fondens ejerandel af kapitalen. Formålet er at sikre, at den overdragne kapitalandel afspejler mindst en forholdsmæssig andel af de fremtidige økonomiske rettigheder knyttet til ejerandelen i selskabet, ligesom det skal sikre, at f.eks. stifteren eller dennes nærtstående ikke tillægges forlods ret til udbytter på bekostning af fonden. Betingelsen skal endvidere bidrage til at sikre nedbringelse af stifterskatten ved udbytteudlodning.

I stk. 1, nr. 5, 2. pkt., foreslås det, at udbytte af aktier i selskaber, som fonden indirekte bliver ejer eller medejer af som følge af overdragelsen, og hvor aktierne i selskabet skal indgå ved opgørelsen efter nr. 4, indirekte skal tilfalde fonden med mindst samme andel som fondens indirekte ejerandel af selskabet. Forslaget har til formål at forhindre omgåelse af betingelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ved f.eks. at placere virksomheden i et datterselskab af et holdingselskab, der overdrages til fonden, og således at holdingselskabet kun ejer en andel af aktiekapitalen i driftsselskabet, hvor den resterende del af kapitalen i driftsselskabet f.eks. ejes af stifterens nærtstående med forlods ret til udbytte.

I stk. 1, nr. 6, foreslås det, at aktierne skal overdrages til fonden uden modydelse, idet fondens pligt til at betale stifterskatten, jf. forslaget til § 35 D, ikke anses for en modydelse.

Der skal således være tale om, at aktierne overdrages som en donation til fonden. Det skal ikke anses som en modydelse i relation til stk. 1, nr. 6, at fonden som led i anvendelsen af reglerne bliver forpligtet til at betale den beregnede stifterskat, jf. forslaget til § 35 D. Endvidere vil overdrageren ikke blive afskåret fra at kunne overdrage (andre) aktier mod vederlag til fonden eller til andre end fonden.

I stk. 1, nr. 7, foreslås det, at værdien af de overdragne aktier med fradrag af stifterskatten skal tilfalde fondens grundkapital. Det afgørende vil være, at de overdragne aktiers værdi med fradrag af den opgjorte stifterskat tilfalder den kapital, der ikke kan uddeles. Da der ved overdragelsen sker en forhøjelse af fondens grundkapital, skal betingelsen ses i sammenhæng med erhvervsfondslovens § 35, stk. 1, nr. 3, og fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, 1. pkt.

Efter erhvervsfondslovens § 35, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for, at en overdragelse tilfalder grundkapitalen, at overdragelsen sker med en klausul herom. I modsat fald tilfalder overdragelsen de frie midler, og betingelsen vil dermed ikke være opfyldt.

Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, 1. pkt., skal gaver til fonde kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling.

Når der ikke stilles krav om, at hele værdien af aktieoverdragelsen tilføres grundkapitalen, skyldes dette, at fonden ved et eventuelt aktiesalg, der udløser afdrag på stifterskatten, skal have midler til betaling af stifterskatten, uden at der skal søges om tilladelse til nedsættelse af grundkapitalen, hvilken overførsel ligeledes ville udløse beskatning efter gældende praksis.

I stk. 1, nr. 8, 1. og 2. pkt., foreslås det, at fonden ikke må tillægge medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til uddelinger fra den erhvervsdrivende fond eller fortrinsret til at indtage en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en bestemmende indflydelse.

Fonden vil kunne have uddelingsformål, som f.eks. kan være at uddele til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, men den må som anført ikke have til formål at støtte medlemmer af en bestemt familie. Dette gælder, uanset om fortrinsretten tillægges ifølge fondens vedtægt eller gennem fondens faktiske virke.

Modellen vil således ikke kunne anvendes ved overdragelse til fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af en bestemt familie fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, og erhvervsfondslovens § 28. I overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 28, stk. 2, omfatter dette også fonde, hvis vedtægter tillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt stilling i eller til på anden måde at oppebære økonomiske ydelser fra en virksomhed, hvorover fonden har en bestemmende indflydelse.

De foreslåede regler i stk. 1, nr. 8, 1. og 2. pkt., skal fortolkes på samme måde som erhvervsfondslovens § 28, stk. 2, dvs., at den foreslåede bestemmelse ikke vil være til hinder for, at der sker uddeling til et familiemedlem på lige fod med andre. Det samme gælder ansættelse og aflønning af et familiemedlem på markedsvilkår. Det er således kun fortrinsret til uddelinger eller at indtage en bestemt stilling m.v., der vil være omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 8, 3. pkt., at dette dog ikke gælder hverv som medlem af bestyrelsen. Det vil derfor i fondens vedtægter kunne bestemmes, at medlemmer af en bestemt familie eller visse familier m.v. kan tillægges fortrinsret til at bestride hvervet som bestyrelsesmedlem i fonden. Dette svarer til erhvervsfondslovens § 28, stk. 2, 2. pkt., men en sådan vedtægtsbestemt fortrinsret vil skulle respektere erhvervsfondslovens § 40, hvorefter nærtstående til stifteren ikke uden samtykke fra fondsmyndigheden kan udgøre fondsbestyrelsens flertal.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at parter, der ønsker at anvende reglerne i § 35 C-35 F, skal meddele dette til Skatteforvaltningen inden for fristen for rettidig indgivelse af overdragerens oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2017, for det indkomstår, hvori overdragelsen er sket.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt. , at meddelelsen efter den foreslåede stk. 2, 1. pkt., skal være vedlagt en beholdningsoversigt og saldo for stifterskat, jf. forslaget til § 35 D. En beholdningsoversigt er en oversigt over alle de aktier, der overdrages til fonden ved anvendelse af de forslåede regler, og som dermed indgår ved opgørelsen af saldoen for stifterskatten.

I stk. 2, 3. pkt., foreslås, at udelades ved opgørelsen efter stk. 1, nr. 4, 1. pkt., aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver medejer af, skal meddelelsen endvidere være vedlagt dokumentation for, at betingelserne herfor i stk. 1, nr. 4, 2. pkt., er opfyldt. Dvs. at der skal vedlægges dokumentation for, at overdrageren på overdragelsestidspunktet ikke råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1, nr. 4, 2. og 3. pkt.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved beregning af saldo for stifterskat ved overdragelsen, ændres af Skatteforvaltningen, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt §§ 35 C-35 F skal anvendes på overdragelsen.

Denne ret til omvalg gælder ved siden af reglerne i skatteforvaltningslovens § 28 om skatteforbehold. Ifølge skatteforvaltningslovens § 28 gælder, at er en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere angivne virkninger for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis forbeholdet er klart, skriftligt og oplyst over for told- og skatteforvaltningen senest samtidig med, at told- og skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold.

Det vil dog i begge tilfælde afhænge af de fondsretlige regler, hvilke konkrete ændringer som vil kunne gennemføres.

Ved overdragelse i levende live af aktier til en fond ved anvendelse af de foreslåede regler i levende live skal værdiansættelse af aktiernes handelsværdi følge gældende regler for værdiansættelse ved indskud af aktier til fonde. Der vil endvidere være mulighed for at anmode Skatteforvaltningen om bindende svar om værdiansættelsen i forbindelse med overdragelsen.

Da gaveoverdragelse i levende live til en fond ikke er omfattet af boafgiftsloven, finder f.eks. 6 måneders-fristen i boafgiftslovens § 27, hvorefter Skatteforvaltningen kan ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter modtagelsen af gaveanmeldelsen, ikke anvendelse i forbindelse med værdiansættelsen af aktierne.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt. , at en ny beslutning vil skulle meddeles Skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at overdrageren har modtaget meddelelse om ændringen.

Det foreslås i stk. 4 , 1. pkt., at de foreslåede stk. 1-3 skal finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en fond fra et dødsbo. Hvis dødsboet er fritaget for skattepligt, bliver der ikke tale om opgørelse af stifterskat, hvorfor de foreslåede regler om stifterskat ikke vil være aktuelle, men f.eks. vil fritagelsen fra boafgift være gældende.

I stk. 4, 2. pkt., foreslås, at er overdrageren et dødsbo, skal beslutning efter stk. 2, 1. pkt., meddeles Skatteforvaltningen senest samtidig med rettidig indsendelse af boopgørelsen, jf. dødsboskattelovens § 85. Efter dødsboskattelovens § 85 er et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, oplysningspligtigt efter skattekontrollovens § 2, og oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 skal afgives senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen. Forslaget præciserer, at fristen for indsendelsen af de omhandlede oplysninger for dødsboer følger fristen for indsendelse af boopgørelsen, uanset i hvilket år overdragelsen er sket.

Værdiansættelsen af aktierne, der er afgørende for opgørelsen af saldo for stifterskatten, skal følge gældende regler for værdiansættelse i dødsboer, herunder kompetencefordelingen mellem skifteretten og Skatteforvaltningen, der er fastsat i boafgiftslovens § 12.

Aktierne ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den fastsatte opgørelsesdag i boopgørelsen. Er aktiverne udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet Skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet.

Hvis boets værdiansættelse af aktierne i boopgørelsen ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og Skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien, kan Skatteforvaltningen ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1335 af 26. november 2015.

Hvis Skatteforvaltningen vil ændre værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker Skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis Skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer.

Der er således alene værdiansættelsen af aktierne, der følger boafgiftslovens § 12. Om betingelserne for anvendelse af de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-F i øvrigt er opfyldt henhører under Skatteforvaltningens kompetence.

I stk. 5 foreslås det, at reglerne også skal kunne anvendes ved overdragelse til udenlandske fonde, der kan anses for sammenlignelige med danske erhvervsdrivende fonde omfattet af erhvervsfondsloven.

Der vil efter det foreslåede i stk. 5, 1. pkt. , skulle være tale om overdragelse af aktier til fonde med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er efter forslagets stk. 5, 2. pkt. , en betingelse, at det godtgøres, at det efter det pågældende lands regler er en gyldighedsbetingelse for fonden, at fondsformuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at det godtgøres, at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles med reglerne herom i erhvervsfondsloven.

Om fondsformuen er endeligt og uigenkaldelig udskilt fra stifterens formue skal vurderes efter gældende praksis herom, dvs. at stifteren skal være afskåret fra fremadrettet at kunne disponere over formuen.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt ., at fonden over for Skatteforvaltningen skal forpligte sig til at betale stifterskatten, jf. § 35 D, samt til at afgive årlige oplysninger efter § 35 F.

Dette indebærer, at fonden skal forpligte sig til at betale stifterskatten og afgive årlige oplysninger til de danske skattemyndigheder, således at det er muligt for Skatteforvaltningen at kontrollere, om stifterskatten helt eller delvist er forfaldet til betaling.

Af den foreslåede § 35 C fremgår de skattemæssige konsekvenser for overdrageren ved en aktieoverdragelse, hvor den foreslåede beskatningsmodel er valgt anvendt.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at gevinst og tab på aktierne ikke skal medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 35 E, hvorefter skattebetalingen efter modellen udskydes og overtages af den fond, der erhverver aktierne.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at overdrageren beskattes af en eventuel negativ anskaffelsessum på de overdragne aktier. Det vil kunne være tilfældet, når der er sket omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktieselskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Overdrageren vil således ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skulle medregne en gevinst beregnet som forskellen mellem den negative anskaffelsessum på aktierne og en afståelsessum ansat til 0 kr.

Den foreslåede regel har til formål at sikre, at overdrageren ikke ville kunne overlade en latent skattebyrde til en fond, hvor der eventuelt ikke er midler til at betale skattebyrden.

Det foreslås i stk. 2, at værdien af de aktier, som overdrages til fonden, ikke skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Da værdien af overdragelsen med fradrag af den beregnede stifterskat ifølge den foreslåede § 35 B skal ske i form af gave og skal tilføres fondens grundkapital, følger dette for så vidt allerede af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, hvorefter gaver til fonde kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling, eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling.

Bestemmelsen vil således have selvstændig betydning for den del af værdien, der svarer til stifterskatten, som ikke skal tilfalde grundkapitalen.

Den foreslåede § 35 D indeholder regler for, hvilke pligter der påhviler fonden, efter at den har erhvervet aktier efter den foreslåede beskatningsmodel, og regler for hvornår der skal afdrages på den udskudte stifterskat. Grundprincipperne svarer til reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 38-40 om henstand med personers betaling af skat ved fraflytning til udlandet.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der ved overdragelsen skal udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, der er overdraget til fonden. Det vil sige en oversigt over de aktier, der overdrages til fonden ved anvendelse af §§ 35 C-35 F.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der herved erhverves som vederlag, indgå i beholdningsoversigten. Det vil sige, at de omhandlede vederlagsaktier skal anses for omfattet af reglerne i §§ 35 C-35 F, således at salg og udbytte af disse aktier udløser forfald af afdrag på stifterskatten.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt ., at der endvidere skal udarbejdes en saldo for stifterskat, der beregnes med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1, af overdragerens gevinst ved overdragelsen af aktierne. Det er disse opgørelser, som parterne skal indsende som betingelse for at anvende ordningen, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at som anskaffelsessum anvendes overdragerens anskaffelsessum, dog mindst 0 kr. Dette indebærer, at overdrageren, jf. forslaget til § 35 C, skal beskattes af en eventuel negativ anskaffelsessum. I stk. 1, 5. pkt ., foreslås, at som aktiernes afståelsessum anvendes aktiernes handelsværdi. Det vil sige aktiernes handelsværdi på tidspunktet for overdragelsen.

Det foreslås i stk. 1, 6. pkt., at stifterskatten skal betales af fonden, og at den forfalder til betaling eller nedskrives efter stk. 2-6 og § 35 E. Det indebærer, at stifterskatten efter overdragelsen påhviler fonden og skal afvikles efter de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens § 34 D, stk. 2-6 og § 35 E. Efterfølgende skal fonden årligt indsende ajourførte udgaver af de anførte opgørelser, jf. forslaget til § 35 F.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, skal foretages en opgørelse af gevinst og tab på aktierne, jf. dog det foreslåede stk. 4. Der er ikke tale om, at fonden indkomstbeskattes af en aktieavance, men opgørelsen anvendes til beregning af det beløb, der skal afdrages på stifterskatten. Henvisningen til det foreslåede stk. 4 skyldes, at afståelse af aktier til det udstedende selskab behandles som udbytte, hvorved afdrag på stifterskatten vil skulle opgøres efter det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i stk. 2, 2.-4. pkt ., hvorledes gevinst nærmere skal opgøres. I 2. pkt. forslås, at opgørelsen skal ske pr. afstået aktie. Opgørelse af gevinsten skal ske på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessummen. Det vil sige, at opgørelsen skal ske efter et aktie-for-aktie-princip. I 3. pkt. foreslås, at ved aktiens anskaffelsessum forstås den anskaffelsessum, der indgik ved beregning af den oprindelige stifterskat. I 4. pkt. foreslås, at ved afståelse anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Der vil ved avanceopgørelsen derfor også skulle tages hensyn til værdistigninger og -fald i fondens ejerperiode. Fonden skal betale den (eventuelt) opgjorte skat, som således skal anvendes til at nedbringe saldoen for stifterskatten.

Værdistigning på solgte aktier i fondens ejertid kan ved salg i flere tempi derfor indebære en fremrykning af betalingen af stifterskatten, men ikke en forhøjelse af den opgjorte saldo for stifterskat, der, bortset fra den foreslåede forrentning i forslaget til § 35 D, stk. 6, 1. pkt., lægges fast ved overdragelsen til fonden.

Hvis der ved et delsalg omvendt enten slet ikke konstateres en avance eller en avance, der er lavere end den avance på de pågældende aktier, der er lagt til grund ved opgørelsen af saldoen for stifterskatten, skal der ved delafståelsen kun afdrages på saldoen for stifterskatten med et beløb, der svarer til skatten af den faktisk beregnede avance.

Når saldoen for stifterskatten er endeligt bragt til ophør – enten fordi saldoen er nedbragt til 0 kr., eller fordi samtlige aktier, som stifterskatten hviler på, er afstået – medfører det endeligt bortfald af forpligtelsen til at betale den resterende opgjorte stifterskat.

Saldoen for stifterskat og reguleringen heraf kører således i et lukket system. Den påvirkes ikke af efterfølgende aktiekøb i samme selskab. De aktier, der indgår på beholdningsoversigten, bevarer dermed den anskaffelsessum, som de havde på overdragelsestidspunktet, hvorfor der ikke skal opgøres en ny gennemsnitlig anskaffelsessum, hvis der senere købes flere aktier i samme selskab.

Aktier, der indgår på beholdningsoversigten, anses for afstået før aktier i samme selskab, der er erhvervet senere, uden at de foreslåede regler er anvendt på overdragelsen. Det vil sige, at FIFO-princippet (først ind – først ud) finder anvendelse, dog med den afvigelse fra den generelle regel i aktieavancebeskatningslovens § 5, at aktierne ikke behøver at have samme rettigheder.

I stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at medfører en opgørelse efter stk. 2 en gevinst, forfalder et beløb beregnet som fondens gevinst ved afståelsen ganget med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1. Det vil sige, at dette beløb forfalder til afdrag på saldoen for stifterskat.

I stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at der i den beregnede skat gives fradrag for anden skat, der er betalt af gevinsten. Dette kan være aktuelt, hvis f.eks. fondens aktiepost er nedbragt til under 10 pct., og der er tale om noterede aktier. Uden fradrag i det beregnede afdrag på stifterskatten ville samme avance reelt blive dobbeltbeskattet.

I stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, opgøres fradrag efter 2. pkt. efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Dette indebærer, at fradragsbeløbet ikke kan overstige den beregnede skat.

I stk. 3, 4. pkt., foreslås det, at overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Saldoen for stifterskat nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Resulterer en avanceopgørelse i et tab, skal der ikke foretages ændringer i saldoen for stifterskat. Hvis alle aktierne ved en eller flere afståelser sælges til en samlet afståelsessum, der er mindre end den anskaffelsessum, der er lagt til grund ved overdragelsen til fonden, vil saldoen for stifterskat således fortsat være positiv, selv om alle aktier er solgt. Den resterende saldo for stifterskat vil imidlertid bortfalde, når alle aktier på beholdningsoversigten er afstået, jf. det foreslåede stk. 7.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at ved modtagelse af udbytter på aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb, der beregnes med skatteprocenten i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1, af udbytterne.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at der i den beregnede skat gives fradrag for skat, der er betalt af udbyttet, og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Fradrag for danskskat vil kunne være aktuelt, hvis f.eks. fondens aktiepost er nedbragt til under 10 pct., idet udbytter så vil kunne være skattepligtige i fonden. Uden fradrag i det beregnede afdrag på stifterskatten ville udbyttet reelt blive dobbeltbeskattet.

Det følger endvidere af forslaget, at der i det beregnede afdrag på stifterskatten gives fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, idet fradraget gives efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Fradragsbeløbet vil således ikke kunne overstige den beregnede skat.

I stk. 4, 3. pkt., foreslås det, at overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Saldoen for stifterskat vil skulle nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at 1. pkt. ikke omfatter udbytte, der udloddes til dækning af fondens udgifter direkte forbundet med ejerskabet til de overdragne aktier.

Der vil således ikke forfalde afdrag på stifterskatten ved fondens modtagelse af udbytte, som skal dække udgifter, som fonden skal afholde som en direkte følge af ejerskabet til de aktier, der er omfattet af de foreslåede regler. Forslaget tager hensyn til, at fonden eventuelt ikke har andre indtægtsmuligheder end udbytte af de overdragne aktier, og at modtagelse af udbytter til dækning af udgifter, der er direkte forbundet ejerskabet af aktierne ikke samtidig skal udløse krav om afdrag på stifterskatten.

Udgifterne skal ifølge forslaget være en direkte følge af ejerskabet til aktierne, hvilket indebærer, at bestemmelsen vil skulle fortolkes snævert, idet der skal være tale om udgifter, som fonden i praksis ikke vil have mulighed for at fravælge. Det kan f.eks. være tale om udbytte til betaling af honorar til fondsbestyrelsen for det bestyrelsesarbejde, der vedrører den virksomhed, som de overdragne aktier repræsenterer. Der vil desuden kunne være tale om udgifter til leje af bestyrelseslokaler m.v.

Ønsker fonden derimod at afholde udgifter til aktiviteter og investeringer, der sker på fondens eget initiativ, kan dette ikke finansieres med udlodning af udbytter, uden at der forfalder afdrag på stifterskatten. Det gælder f.eks. afholdelse af konference for fondsejede virksomheder, studierejser m.v. Det samme gælder køb af aktiver, selv om det f.eks. sker med henblik på udlejning til det overdragne selskab.

Det vil skulle fremgå af opgørelsen af den saldo for stifterskat, der skal indsendes, jf. forslaget til § 35 F, stk. 1, at modtagne udbytter i opgørelsen er anset for omfattet af den foreslåede undtagelse. Der vil være mulighed for at udlodde udbytter til dækning af de omhandlede udgifter for en flerårig periode, hvis fonden kan dokumentere, at udbyttet ikke anvendes til andre formål. Anvendes udbyttet til andre formål vil det udløse krav om afdrag på stifterskatten.

Varetager fonden andre aktiviteter end ejerskab af aktier, der er omfattet af de foreslåede regler, må fonden fordele det modtagne udbytte efter et begrundet skøn over, hvordan f.eks. bestyrelsesarbejdet fordeler sig mellem ejerskabet af de pågældende aktier og andre aktiviteter.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at saldoen for stifterskat nedskrives med beløb, der betales af fonden, herunder eventuelle frivillige indbetalinger. Heri ligger, at forfaldne afdrag nedbringer stifterskatten, når der er sket faktisk betaling. Endvidere vil fonden kunne nedbringe saldoen for stifterskat med frivillige indbetalinger.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at har fonden i det indkomstår, hvori der forfalder afdrag på stifterskatten efter forslaget til stk. 3 og 4, foretaget uddelinger eller hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, der opfylder betingelserne i fondsbeskatningslovens § 4, nedskrives saldoen for stifterskat med et beløb svarende til uddelingerne eller hensættelserne ganget med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1, og den forfaldne stifterskat nedsættes med det tilsvarende beløb.

Ved den foreslåede nedskrivning af saldoen for stifterskat med skatteværdien af uddelinger og hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal der således ikke samtidig indbetales afdrag på stifterskatten. Stifterskatten kan dermed afvikles fuldt ud gennem uddelinger og hensættelser til de anførte formål.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at nedbringelsen af stifterskatten med fradragsværdien af uddelinger og hensættelser til almennyttige formål alene finder anvendelse, når uddelingerne og hensættelserne ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.

For fonde omfattet af fondsbeskatningsloven indebærer den foreslåede justering af prioriteringsreglen, at de pågældende uddelinger og hensættelser ikke vil være fradragsberettigede ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, jf. forslaget til fondsbeskatningslovens § 6, stk. 2. For fonde, der ikke er skattepligtige her til landet, vil det være en betingelse, at fonden godtgør, at der ikke er fradragsret for de pågældende uddelinger og hensættelser ved indkomstopgørelsen i udlandet.

Eksempel:

En fond realiserer skattefrie aktieavancer for 25 mio. kr. ved afståelse af aktier erhvervet efter de foreslåede regler, samtidig med at den har øvrige skattefrie indtægter og skattepligtige indtægter for i alt 50 mio. kr. Fonden antages at uddele 60 mio. kr. til almennyttige formål.

       

       

       

    Beløb Plads i prioritering

Avancer fra afståelse af aktier (a) 25 1.

Øvrige skattefrie indtægter (b) 25 2.

Skattepligtige indtægter (c) 25 3.

Uddelinger (d) 60  

Nedskrivning af stifterskatten (e) = 22 pct.*(a) 5,5  

Fradrag for uddelinger i skattepligtig indkomst (f) = (d)-(a)-(b) 10  

Skattepligtig indkomst (g) = (c)-(f) 15  

Skat (h) = 22 pct.*(g) 3,3  

Som det fremgår af eksemplet sikrer justeringen af prioriteringsreglen, at fonden afdrager 5,5 mio. kr. af stifterskatten, uden at der skal ske indbetaling af afdrag på stifterskatten, idet stifterskatten nedskrives med skatteværdien af uddelinger til almennyttige formål, som der ikke fås fradrag for i den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at saldoen for stifterskat forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 1 pct. p.a.

I stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at fristen for betaling af afdrag på saldoen for stifterskat er den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

I stk. 6, 3. pkt., foreslås det, at betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig.

I stk. 6, 4. pkt., foreslås det, at betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Forslaget om forfaldstidspunktet for afdrag på stifterskatten svarer til reglerne i selskabsskattelovens § 30 om selskabers betaling af restskat, der ligeledes finder anvendelse på fonde.

Det foreslås i stk. 7, at et uforfaldent beløb på saldoen for stifterskat bortfalder, når alle aktierne på beholdningsoversigten er afstået, uanset at saldoen ikke er nedbragt til 0.

Den foreslåede § 35 E indeholder virkningen af dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 D.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at er betingelsen i § 35 B, stk. 1, nr. 2, for aktier, der indgår på beholdningsoversigten efter § 35 D, stk. 1, ikke opfyldt i 5 år regnet fra overdragelsen, anses aktierne for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingelsen ikke længere er opfyldt.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det er en betingelse for anvendelsen af de foreslåede regler, at overdragelsen til fonden skal være aktier i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, dvs. en såkaldt pengetank, på overdragelsestidspunktet, og at fondens vedtægtsmæssige formål skal være at eje og drive virksomheden videre. Disse forudsætninger anses at briste, hvis fonden udvikler sig til en pengetank allerede inden for en kortere periode fra overdragelsen, der foreslås fastsat til 5 år.

Efter forslaget vil aktierne skulle anses for afstået af fonden til handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet overgår til at blive en pengetank, hvilket betyder, at der vil forfalde et beløb af stifterskatten beregnet på dette grundlag. En eventuel resterende stifterskat vil bortfalde, og de pågældende aktier vil ikke længere være omfattet af reglerne i beskatningsmodellen. Der vil således ikke være tale om bortfald af den skattemæssige behandling af den oprindelige overdragelse af aktierne til fonden.

Det foreslås i stk. 2, at der ved modtagelse af andre udlodninger (end aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A) og ved foretagelse af andre dispositioner under visse betingelser kan blive tale om, at stifterskatten helt eller delvist forfalder til betaling.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ved udlodninger og dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 D, vedrørende aktier på beholdningsoversigten, hvor udlodningerne eller dispositionerne vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, skal der beregnes skat heraf med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at dette skal gælde både udlodninger til fonden selv og andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i fondens interesse.

Der skal for det første være tale om udlodninger og dispositioner, der foretages vedrørende aktier, der indgår på beholdningsoversigten. For det andet skal udlodningen eller dispositionen have en sådan karakter, at den potentielt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det er ikke et krav, at der kan påvises et faktisk kursfald.

Bestemmelsen omfatter udlodninger og dispositioner, der må antages at være foretaget i fondens interesse. Udlodninger, der vil være omfattet, er f.eks. tildeling af fondsaktier og tegning af aktier til en lavere kurs end markedskursen. Som andre eksempler kan nævnes tegning af aktier til overkurs, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, eftergivelse af gæld og ydelse af skattefri tilskud til et andet selskab ejet af fonden. En forretningsmæssigt begrundet investering, der eventuelt viser sig at blive tabsgivende for det overdragne selskab, vil ikke af den grund udløse forfald af stifterskat.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at der i den beregnede skat skal gives fradrag for anden skat, der er betalt af gevinsten, herunder skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. I stk. 2, 4. pkt., foreslås det, at overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet, skal det overskydende beløb forfalde til betaling. I stk. 2, 5. pkt., foreslås det, at saldoen for stifterskatten skal nedskrives med beløbet, når det er betalt.

De foreslåede regler i § 35 E svarer i hovedtræk til reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, om personers henstand vedrørende skat ved fraflytning. Der vurderes dog ikke, i modsætning til disse regler, at være grundlag for at kræve afdrag ved fondens modtagelse af lån fra et selskab, hvis aktier indgår på beholdningsoversigten. Udlån kan dog være omfattet af den foreslåede stk. 2, hvis udlånet potentielt på grund af lånevilkårene eller omstændighederne i øvrigt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning.

Den foreslåede § 35 F vil skulle indebære, at der i perioden efter fondens erhvervelse af aktier efter de foreslåede regler og indtil stifterskatten er nedbragt til 0 kr. skal påhvile fonden pligt til at afgive nærmere bestemte oplysninger og eventuelt pligt til at stille sikkerhed for stifterskatten.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fonden inden for den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 12, jf. § 13, skal indgive en ajourført beholdningsoversigt og saldo for stifterskat for hvert indkomstår, hvor der er en positiv saldo for stifterskat.

Ifølge skattekontrollovens § 12 skal juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskatteloven give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden fra og med den 1. februar til og med den 31. marts, skal oplysningerne gives senest den 1. september samme år. Udløber oplysningsfristen i §§ 10-12 dagen før eller på en lørdag, søndag eller helligdag, anses oplysningerne for rettidigt givet, hvis den skattepligtige giver Skatteforvaltningen oplysningerne senest den førstkommende hverdag kl. 9.00. Den anførte fastlæggelse af fristen for indgivelse af fondens oplysninger vil således finde anvendelse ved indsendelse af beholdningsoversigt og saldo for stifterskat.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fonden samtidig med indgivelsen af de i 1. pkt. anførte oplysninger skal indgive oplysninger om de forhold, der efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens §§ 35 D og 35 E medfører forfald af stifterskat. Om de forhold, der medfører forfald af stifterskatten, henvises der til bemærkningerne til forslaget til §§ 35 D og 35 E.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at udenlandske fonde udover de i 1. og 2. pkt. anførte oplysninger samtidig skal indgive oplysning om fondens adresse på indsendelsestidspunktet.

Det foreslås i stk. 1, 4. og 5. pkt. , at indgives de anførte opgørelser ikke rettidigt, forfalder saldoen for stifterskatten til betaling, samt at Skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af opgørelserne.

Manglende overholdelse af fristerne vil have som konsekvens, at stifterskatten forfalder til betaling. Dette kan være en alvorlig konsekvens. Adgangen for Skatteforvaltningen til at se bort fra overskridelse af fristen skal sikre, at Skatteforvaltningen i konkrete situationer vil kunne se bort fra overskridelse af fristen, hvis omstændighederne taler herfor.

Der vil kunne ses bort fra en fristoverskridelse, hvis overskridelsen f.eks. skyldes sygdom eller andre undskyldelige omstændigheder, og materialet indsendes uden unødig forsinkelse, efter at fonden er blevet opmærksom på den manglende indsendelse.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at har fonden hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, er anvendelse af de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 E endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed for betalingen af stifterskatten. I stk. 2, 2. pkt . foreslås, at sikkerheden skal stå i passende forhold til stifterskatten og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Forslaget om sikkerhedsstillelse i stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer til aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, 1. og 2. pkt., således at praksis herom vil skulle finde anvendelse efter de foreslåede regler.

I stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at flytter fonden efterfølgende hjemsted til et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.

Da anvendelsen af de foreslåede regler om overdragelse af aktier til erhvervsdrivende fonde er betinget af, at fonden er hjemmehørende her i landet, på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS, vil de foreslåede regler i stk. 2, 1.-3. pkt., alene have betydning i relation til fonde med hjemsted i Liechtenstein.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at flytter fonden hjemsted til et land, der ikke er omfattet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overenskomst eller det i bestemmelsen nævnte direktiv, forfalder saldoen for stifterskat til betaling.

De foreslåede regler i stk. 3, 1. pkt., vil have betydning for fonde, der flytter hjemsted, således at de ikke længere er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010. Dette omfatter også flytning af hjemsted til Liechtenstein, der ikke er omfattet af det anførte direktiv.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at 1. pkt. ikke gælder, såfremt hjemstedet flyttes til et land, der er medlem af EU eller EØS, og der stilles betryggende sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt. De foreslåede regler i stk. 3, 2. pkt., vil alene have betydning i relation til fonde, der flytter hjemsted til Liechtenstein.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at uanset 2. pkt. forfalder saldoen for stifterskat til betaling, når flytning af fondens hjemsted indebærer, at betingelserne i § 35 B, stk. 5, ikke er opfyldt.

Det fremgår af forslaget til § 35 B, stk. 5, at de foreslåede regler om beskatning ved overdragelse til erhvervsdrivende fonde skal finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til fonde med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er en betingelse, at det godtgøres, at det efter det pågældende lands regler er en gyldighedsbetingelse for fonden, at fondsformuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at det godtgøres, at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles med reglerne herom i erhvervsfondsloven. Endvidere skal fonden over for Skatteforvaltningen forpligte sig til at betale stifterskatten, jf. § 35 D, og til at afgive årlige oplysninger efter § 35 F.

Forslaget til stk. 3, 3. pkt., har til formål at sikre, at fonden ved flytning af hjemsted ikke skal kunne undgå at opfylde de betingelser, der gælder i forbindelse med overdragelsen af aktierne til fonde. Forslaget har f.eks. den virkning, at saldoen for stifterskat forfalder til betaling, hvis en hjemstedsflytning måtte indebære, at det ikke længere kan godtgøres, at det efter det pågældende lands regler er en gyldighedsbetingelse for fonden, at fondsformuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles med reglerne herom i erhvervsfondsloven.