Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.)›§ 5

Gældende

LOV nr 1555 af 19/12/2017

Skatteministeriet

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) § 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1376 af 16. december 2014, § 1 i lov nr. 1884 af 29. december 2015 og § 7 i lov nr. 1554 af 13. december 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 473 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8, og Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende 2016, nr. L 342, side 1.«

2. I § 1, stk. 2 og 3, indsættes efter »selvangivelsen«: »eller oplysningsskemaet«.

3. I § 1, stk. 2, indsættes efter »selvangivelse«: »eller oplysningsskema«.

4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »selvangivelsen« til: »afgivelsen af oplysninger om skattepligtig indkomst«.

5. I § 4 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde forlænge selvangivelsesfristen for grupper af skattepligtige.«

6. I § 6 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.«

7. I § 6 A, stk. 3, ændres »stk. 2, 2. pkt.«: »stk. 2, 3. pkt.«

8. I § 8 D, stk. 2, indsættes efter »Oplysninger om forhold«: », jf. stk. 1,«.

9. I § 8 D indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen oplysninger omhandlet af direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. I § 8 D indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Finansielle virksomheder skal efter anmodning oplyse told- og skatteforvaltningen om transaktioner med fremmede jurisdiktioner, når der ikke eksisterer en aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og den pågældende jurisdiktion om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, og om transaktioner med jurisdiktioner, som er på en fælles EU-liste over ikkesamarbejdende jurisdiktioner.«

11. I § 11, stk. 1, nr. 1, og § 11 A, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet«: »og Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen«.

Forarbejder til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) § 5

Retsinformation

Til nr. 1

Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at skattekontrolloven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og som senere ændret ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8 og Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-tidende 2016, L 342, side 1.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af skattekontrollovens § 4, foreslås det at forlænge oplysningsfristen ved it-nedbrud.

Efter forslaget kan skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, i særlige tilfælde forlænge selvangivelsesfristen for grupper af skattepligtige.

Forslaget er nyt, men lovfæster administrativ praksis.

Baggrunden for forslaget er, at det ved større driftsforstyrrelser eller systemnedbrud kan være nødvendigt generelt at forlænge fristen for grupper af skattepligtige. SKAT har i sådanne tilfælde i praksis meddelt en kortere fristforlængelse ud fra en force majeure-betragtning. Det findes hensigtsmæssigt at lovfæste en mulighed for generelt at kunne forlænge selvangivelsesfristen i særlige tilfælde for grupper af skattepligtige.

Det foreslås, at denne mulighed for generelt at forlænge selvangivelsesfristen overlades til skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil.

Det forudsættes, at bemyndigelsen udnyttes til at give SKATs direktør en stående bemyndigelse til ved større driftsforstyrrelser eller nedbrud i SKATs systemer, der medfører, at grupper af skattepligtige ikke har mulighed for at overholde den lovpligtige selvangivelsesfrist, at kunne forlænge denne frist, til de systemer, som berører de pågældende skattepligtige, igen er i stand til at modtage oplysninger. SKAT skal på skat.dk eller på anden hensigtsmæssig måde give de skattepligtige meddelelse om den forlængede selvangivelsesfrist.

Udtrykket grupper af skattepligtige skal forstås i modsætning til de skattepligtige, som efter den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 4, på individuel basis kan opnå forlængelse af selvangivelses fristen. Er der eksempelvis tekniske problemer med at indberette til TastSelvErhverv, men ikke til TastSelvBorger, vil en forlængelse af selvangivelsesfristen kun blive givet til erhvervsdrivende omfattet af dette TastSelvErhverv.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af skattekontrollovens § 6 A, stk. 2, indsættes, at forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme efter anmodning fra SKAT skal indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.

Bestemmelsen implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 5, nr. 6.

Til nr. 4

Efter forslagets § 5, nr. 3 hvor et nyt 2. pkt. indsættes i skattekontrollovens § 6 A, stk. 2, konsekvensændres § 6 A, stk. 3, så der henvises korrekt.

Til nr. 5

Efter forslaget om ændring af skattekontrollovens § 8 D, stk. 2, er der blot tale om en præcisering, hvor der ikke er tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af skattekontrollovens § 8 D, kan SKAT anmode om visse oplysninger, som er indberettet og opbevaret efter hvidvaskreglerne. Den foreslåede bestemmelse implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af Rådets direktiv 2011/16 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.

Baggrunden for direktivet, hvorefter SKAT skal gives adgang til visse oplysninger indberettet efter hvidvaskreglerne, er at sikre en effektiv overvågning af de finansielle institutters efterlevelse af de due diligence-procedurer, der er fastsat ved direktiv 2014/107 af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16 for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (CRS). I Rådets direktiv 2014/107/EU (DAC2) om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti er det bl.a. fastsat, at hvis kontohaveren er en mellemliggende struktur (dvs. en passiv, ikke finansiel enhed), skal de finansielle institutter undersøge, hvem der kontrollerer denne enhed, og indberette herom. Ved at give SKAT adgang til disse oplysninger er der grundlag for korrekt at kunne identificere og indberette, hvem der er de retmæssige ejere af mellemliggende strukturer og dermed sikre korrekt beskatning.

Når skattemyndighederne har adgang til hvidvaskoplysninger, vil de mere effektivt kunne føre tilsyn med de finansielle institutters overholdelse af disse regler, og ruste skattemyndighederne til bedst muligt at kunne sætte ind over for skatteunddragelse og skatteundgåelse.

Implementeringen af direktivet sker i to dele, idet SKAT dels skal have adgang til oplysninger om f.eks. kundekendskabsprocedurer og procedurer, dokumenter og mekanismer, som opbevares af virksomheder og juridiske enheder m.v. omfattet af hvidvaskreglerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 D, stk. 3, dels oplysninger, som indberettes og registreres i register over reelle ejere.

Skattekontrollovens § 6 E indeholder allerede en registersamkøringsbestemmelse, som gør det muligt for skattemyndighederne at tilgå andre offentlige myndigheders registre med henblik på registersamkøring. Denne bestemmelse gør det således muligt for SKAT at få adgang til registeret over reelle ejer, jf. lov nr. 262 af 16. marts 2016 (Indførelse af register over reelle ejere).

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 D, stk. 3, kan SKAT anmode forpligtede enheder efter artikel 2 i 4. hvidvaskdirektiv om oplysninger efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.

Forpligtede enheder efter artikel 2 i 4. hvidvaskdirektiv er bl.a. kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, revisorer, eksterne regnskabskyndige, skatterådgivere, notarer ved visse transaktioner, udbydere af tjenester til truster, ejendomsmæglere, udbydere af spil og andre personer, der handler med varer, hvis transaktionen/transaktionerne er på mindst 10.000 euro.

De oplysninger, som de forpligtede enheder efter anmodning er forpligtet til at give SKAT, er oplysninger omfattet af 4. hvidvaskdirektivs artikel 13, 30, 31 og 40.

Artikel 13 i 4. hvidvaskdirektiv omhandler kundekendskabsprocedurer, hvor de forpligtede enheder bl.a. skal kunne identificere og kontrollere deres kunders identitet samt identificere reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere disses identitet, således at den forpligtede enhed med sikkerhed ved, hvem de(n) reelle ejer(e) er, samt gennemføre rimelige foranstaltninger for at undersøge kundens ejer- og kontrolstruktur.

Artikel 30 og 31 i 4. hvidvaskdirektiv omhandler oplysninger om reelt ejerskab, hvor selskaber, andre juridiske enheder og forvaltere af viljebestemte truster skal indhente og opbevare passende, nøjagtige og aktuelle oplysninger om deres reelle ejerskab, herunder oplysninger om de(n) reelle ejers rettigheder.

Artikel 40 i 4. hvidvaskdirektiv kræver, at de forpligtede enheder skal opbevare dokumenter og oplysninger til brug for kompetente myndigheders forebyggelse, opdagelse og efterforskning af mulig hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Dette vil omfatte dokumenter og oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurerne i artikel 13 samt dokumentation for og registreringer af transaktioner. Opbevaringsperioden for disse dokumenter og oplysninger er efter 4. hvidvaskdirektiv 5 år.

Til nr. 7

Efter den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 8 D foreslås det at indsætte et nyt stk. 5.

Der er i foråret 2017 indgået en aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier om styrkelse af indsatsen mod international skatteunddragelse.

Aftalepartierne er enige om, at for så vidt angår bankoplysninger om unavngivne personer vedrørende transaktioner med visse lande, som ikke automatisk udveksler oplysninger om finansielle konti med de danske skattemyndigheder, samt lande på den fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner, skal SKAT gives lovhjemmel til at indhente oplysninger hos bankerne uden en forudgående tilladelse hos Skatterådet.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse i den gældende skattekontrollovs § 8 D, der forpligter finansielle virksomheder til efter SKATs anmodning at give transaktionsoplysninger om konti i jurisdiktioner, der ikke har aftaler om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti. Herved menes, at den pågældende jurisdiktion udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder på grundlag af aftaler eller EU-regler, der gennemfører OECD’s fælles indberetningsstandard (Common Reporting Standard) for udveksling af oplysninger om finansielle konti eller på grundlag af den såkaldte FATCA-aftale mellem Danmark og USA eller eventuelle tilsvarende aftaler om udveksling af oplysninger om finansielle konti, som Danmark måtte indgå i fremtiden.

Det foreslås endvidere, at finansielle virksomheders oplysningspligt omfatter oplysninger om transaktioner med konti i jurisdiktioner, der er på en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner.

EU’s ministerråd (ECOFIN) har således anmodet den såkaldte adfærdskodeksgruppe for erhvervsbeskatning (Code of Conduct (business taxation)) om at udarbejde en sådan fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner inden udgangen af 2017. Ved at henvise til en sådan liste sikres det, at SKAT kan anmode om oplysninger om transaktioner med konti i jurisdiktioner omfattet af en sådan liste, når listen foreligger.

Til nr. 8

Efter forslaget om ændring af skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11 A, stk. 2, nr. 4, foreslås det, som følge af vedtagelse af direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til den seneste ændring af direktivet.