Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i afskrivningslovens § 6 kan der foretages skattemæssige afskrivninger på grundlag af 100 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Driftsmidlerne afskrives som udgangspunkt på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Denne metode kaldes saldometoden. Efter saldometoden foretages indkomstårets afskrivninger på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Saldoværdien ved indkomstårets udgang opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomståret.

Den årlige afskrivning for almindelige driftsmidler kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Udgangspunktet om, at det er 100 pct. af anskaffelsessummen, der danner grundlag for skattemæssige afskrivninger og for straksfradrag, er fraveget for så vidt angår driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, hvor anskaffelsessummen er forhøjet.

Der gælder særlige regler om en lavere afskrivningssats end 25 pct. for bl.a. infrastrukturanlæg og en række andre driftsmidler med lang levetid, jf. afskrivningslovens § 5 C.

Afskrivningssatsen er 15 pct. for en række driftsmidler, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 4, 1. pkt. Det gælder bl.a. for visse skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, for luftfartøjer og rullende jernbanemateriel, for borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til indvinding m.v. af olie og gas, for faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW, for anlæg til indvinding af vand til almene vandforsyninger, og for spildevandsanlæg. Disse driftsmidler skal føres på en særskilt saldo jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 1.

Afskrivningssatsen er 7 pct. for en række infrastrukturanlæg, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 4, 2. pkt. Det gælder anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand, anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation, samt fast jernbanemateriel. Disse driftsmidler skal ligeledes føres på en særskilt saldo jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 2.

Efter gældende regler afskrives vindmøller med en kapacitet på 1 MW eller mindre som almindelige driftsmidler med den normale sats på 25 pct. efter afskrivningslovens § 5. Vindmøller med en kapacitet på over 1 MW afskrives efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, med en sats på 15 pct, jf. stk. 4, 1. pkt.

Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 5, stk. 4, kan selskaber m.v. ikke foretage skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, der udlejes (såkaldte udlejningsdriftsmidler) i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. I stedet kan op til 50 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlerne afskrives i året efter anskaffelsen. Den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den almindelige driftsmiddelsaldo i det andet indkomstår efter anskaffelsen.

Skatteforvaltningen kan dog meddele dispensation herfor, så udlejningsdriftsmidlerne allerede kan afskrives i anskaffelsesåret, som almindelige driftsmidler, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 6.

Efter den gældende affattelse af afskrivningslovens § 5 D kan der foretages afskrivning på 116 pct. af anskaffelsessummen for nye driftsmidler, der blev anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 til og med den 31. december 2022. Det forhøjede afskrivningsgrundlag omfatter ikke udgifter til anskaffelse af personbiler og skibe, eller driftsmidler der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile brændsler, med undtagelse af andre køretøjer end personbiler, når køretøjet er registreret i køretøjsregistreret mv. Anskaffelsessummen for driftsmidlerne skal indgå på en særskilt saldo, hvorpå der kan afskrives med op til 25 pct.

Den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særlige saldo skal ved udgangen af indkomståret 2026 lægges sammen med saldoværdien på den almindelige saldo efter afskrivningslovens § 5, således at den samlede saldoværdi fra og med indkomståret 2027 behandles efter de almindelige regler for saldoafskrivninger i § 5.

Det foreslås i afskrivningsloven efter § 5 D at indsætte en ny paragraf, § 5 E Indholdsmæssigt svarer den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 5 E i vidt omfang til bestemmelsen i afskrivningslovens § 5 D.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at den skattepligtige i stedet for at afskrive efter § 5 kan vælge at afskrive udgifter til anskaffelse af nye driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på en særskilt saldo, hvor anskaffelsessummen indgår med 108 pct. af anskaffelsessummen, jf. dog stk. 2, 3, 5 og 7.

Det vil sige, at det vil være en forudsætning for at kunne vælge at anvende den foreslåede regel om et forhøjet afskrivningsgrundlag med 8 pct. ud over det almindelige afskrivningsgrundlag, at aktivet ville kunne afskrives efter § 5. Det indebærer, at forslaget om et ekstra afskrivningsgrundlag ikke omfatter afskrivning på infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid, jf. afskrivningslovens § 5 C.

Det indebærer også, at driftsmidler til f.eks. indvindingsvirksomhed kun kan vælges afskrevet på det forhøjede afskrivningsgrundlag, hvis driftsmidlet ville kunne afskrives efter § 5.

Efter forslaget kan den skattepligtige ikke anvende reglerne i både § 5 om almindelige afskrivninger og den foreslåede § 5 E om forhøjet afskrivningsgrundlag, idet den skattepligtige efter det foreslåede § 5 E, stk. 1, kan vælge at afskrive 108 pct. af anskaffelsessummen »i stedet for« at afskrive efter § 5. Dermed fravælger den skattepligtige afskrivning efter § 5 ved at vælge afskrivning efter § 5 E.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at ved nye driftsmidler forstås driftsmidler, der er anskaffet af den skattepligtige som fabriksnye.

Der skal dermed være tale om driftsmidler, der ikke tidligere har indgået i en igangværende virksomhed. Baggrunden for at stille denne betingelse er at forhindre omgåelse derved, at f.eks. to virksomheder bytter aktiver, eller at koncerner flytter rundt på aktiver mellem koncernens selskaber for derved at opnå forhøjet afskrivningsgrundlag på allerede erhvervede aktiver.

Der skal være tale om driftsmidler, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Driftsmidler, der både anvendes erhvervsmæssigt og privat af den erhvervsdrivende (blandede driftsmidler), er dermed ikke omfattet af forslaget om et forhøjet afskrivningsgrundlag.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for afskrivning efter stk. 1, at anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 ikke straksafskrives efter § 6, stk. 1.

Det vil indebære, at den skattepligtige skal vælge, om driftsmidlet ønskes straksafskrevet efter afskrivningslovens § 6 på grundlag af 100 pct. af anskaffelsessummen (for driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed dog på grundlag af anskaffelsessummen opgjort efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3), eller om driftsmidlet ønskes omfattet af den foreslåede § 5 E, så der kan afskrives på grundlag af 108 pct. af anskaffelsessummen.

Ved anskaffelse af driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der er omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, der vælges afskrevet efter den foreslåede § 5 E, indgår anskaffelsessummen med 100 pct., og der kan således afskrives 108 pct. af anskaffelsessummen.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1, ikke finder anvendelse for udgifter til anskaffelse af personbiler, skibe og software eller for udgifter til anskaffelse af driftsmidler, der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile brændsler.

Ved personbiler forstås biler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet. En virksomhed, der anskaffer en varebil i perioden, vil derfor efter forslaget, i det omfang bilen lever op til de øvrige betingelser i den foreslåede § 5 E, kunne anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag på anskaffelsessummen for bilen, da der ikke er tale om en personbil. Skibe vil efter forslaget ikke kunne opnå et forhøjet afskrivningsgrundlag, uanset skibets størrelse. Software er den overordnede betegnelse for den information, der indgår i og styrer et edb-system, herunder programmer og data, der anvendes af det pågældende system, og som ikke er en del af edb-systemets maskinel, jf. bemærkningerne til afskrivningslovens § 2, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 2503. Software vil efter forslaget ikke kunne opnå et forhøjet afskrivningsgrundlag.

Ved fossile brændsler forstås kul, koks, petrokoks, naturgas, flydende petroleumsgas og fossile olieprodukter. Petrokoks (petroleumskoks) er et fast brændsel og produceres som biprodukt ved olieraffinering. Petroleumsgas, der også benævnes flaskegas eller LPG (Liquefied Petroleum Gas), er en blanding af propan og butan, som opbevares og fragtes i trykflasker. Naturgas omfatter også LNG (Liquified Natural Gas), der er naturgas (metan), som i stedet for at blive distribueret via gasinfrastruktur bliver frosset ned til omkring -162 grader Celsius og bliver fragtet i tankskibe i flydende form. Fossile olieprodukter er tung fuelolie, gasolie, spildolie, fyringsolie, diesel og benzin.

Nogle driftsmidler har flere indbyggede energikilder, f.eks. både et batteri og en tank til brændstof. I så fald vil der efter forslaget være tale om et driftsmiddel, der ikke omfattes af investeringsvinduet, jf. ordlyden »drives eller kan drives« af fossile brændsler.

Andre driftsmidler har ingen indbygget energikilde, men tilsluttes en ekstern energikilde som f.eks. elnettet eller en dieselgenerator. Ved anskaffelse af sådan et driftsmiddel vil der efter forslaget være adgang til forhøjet anskaffelsessum. Det vil derimod ikke være tilfældet for dieselgeneratoren, da den drives af fossile brændsler.

Ved anskaffelse af eksempelvis en kran, en stampemaskine eller en motorsav med indbygget motor og brændstoftank til benzin eller diesel vil der således efter forslaget ikke være adgang til at forhøje den skattemæssige anskaffelsessum.

At driftsmidler skal drives af egen energiforsyning indebærer, at driftsmidler, der alene kan drives via ekstern energiforsyning, efter forslaget vil være omfattet af investeringsvinduet. Det kan f.eks. være en industristøvsuger, et transportbånd eller en motorsav, der skal tilsluttes elnettet eller en dieselgenerator for at fungere.

Det foreslås i stk. 4, at indkomstårets afskrivninger efter stk. 1, foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Det foreslås i 2. pkt. at værdien opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af 108 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, jf. dog stk. 7, og med fradrag af 108 pct. af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, og som indgik på den særskilte saldo med 108 pct. af anskaffelsessummen. Det foreslås i 3. pkt. , at saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger efter stk. 1.

Denne metode svarer til den almindelige afskrivningsmetode for driftsmidler efter afskrivningslovens § 5 tilpasset afskrivningerne på det forhøjede grundlag.

Det vil således efter forslaget ikke kun være anskaffelsessummen ved erhvervelsen, der tillægges 8 pct. I forbindelse med salg af driftsmidler, der har opnået forhøjet afskrivningsgrundlag, vil afståelsessummen efter forslaget ligeledes skulle forhøjes med 8 pct. Hermed genbeskattes de forhøjede afskrivninger. Det skal forhindre udnyttelse derved, at der anskaffes driftsmidler, som hurtigt sælges igen, alene med henblik på at opnå et forhøjet afskrivningsgrundlag.

Det foreslås i stk. 5 , at afskrivning efter stk. 1 højst kan udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4.

Satsen på 25 pct. svarer til satsen for afskrivning på den almindelige driftsmiddelsaldo efter afskrivningslovens § 5.

Det foreslås i stk. 6 , at § 5, stk. 4-6, og § 5 A finder tilsvarende anvendelse for driftsmidler omfattet af stk. 1.

Det indebærer, at adgangen til at afskrive på driftsmidler med 108 pct. af anskaffelsessummen, jf. det foreslåede § 5 E, stk. 1, også skal gælde for udgifter til anskaffelse af udlejningsdriftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4, om udskydelse af begyndelsestidspunktet for afskrivning til året efter anskaffelsesåret.

Disse udlejningsdriftsmidler skal dog som hidtil ikke kunne afskrives allerede i anskaffelsesåret. I indkomståret efter anskaffelsesåret vil der fortsat kunne afskrives på udlejningsdriftsmidlerne med indtil 50 pct., men efter forslaget i forhold til 108 pct. af anskaffelsessummen, dvs. med indtil 54 pct. af anskaffelsessummen. Den uafskrevne del af udlejningsdriftsmidlernes anskaffelsessum vil i det andet indkomstår efter anskaffelsen skulle tillægges den særlige saldo efter den foreslåede § 5 E.

Eksempel: Et selskab med kalenderårsregnskab anskaffer i 2025 et udlejningsdriftsmiddel for 100.000 kr. Selskabet kan ikke afskrive på driftsmidlet i 2025, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 4, om udlejningsdriftsmidler. I 2026 vil selskabet kunne afskrive med indtil 50 pct. af anskaffelsessummen efter den gældende § 5, stk. 4, i afskrivningsloven. Efter forslaget vil selskabet i 2026 kunne afskrive på udlejningsdriftsmidlet i forhold til en anskaffelsessum på 108.000 kr., så der i 2026 kan afskrives med 54.000 kr. (50 pct. af 108 pct. af 100.000 kr.). I 2027 skal den uafskrevne andel af anskaffelsessummen dvs. 54.000 kr. (108.000 – 54.000 kr.) føres som tillæg på den særlige saldo efter den foreslåede § 5 E, hvorpå der kan afskrives med de sædvanlige 25 pct.

Hvis Skatteforvaltningen meddeler dispensation efter afskrivningslovens § 5, stk. 6, således at udlejningsdriftsmidlerne allerede kan afskrives i anskaffelsesåret, vil 108 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlerne dog efter forslaget allerede i anskaffelsesåret kunne tillægges den særlige saldo efter det foreslåede § 5 E, stk. 1, og dermed behandles på samme måde som almindelige driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag.

Efter afskrivningslovens § 5, stk. 5, skal fortjeneste eller tab på et udlejningsdriftsmiddel, der sælges i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret fradrages henholdsvis medregnes i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvor salget finder sted. Den foreslåede henvisning i § 5 E, stk. 6, til § 5, stk. 5, indebærer, at det efter forslaget er den særlige § 5 E-saldo, der skal reguleres, hvis den skattepligtige ønsker det pågældende udlejningsdriftsmiddel omfattet af den foreslåede § 5 E.

Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 5 A kan en skattepligtig, der har solgt et driftsmiddel med almindeligt afskrivningsgrundlag efter § 5 med tab, fradrage tabet i det indkomstår, hvori driftsmidlet er solgt. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6, vil denne regel også finder anvendelse for driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag, hvis disse sælges med tab.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt. , at stk. 1 alene finder anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2026.

Det betyder at, adgangen til forhøjet anskaffelsessum efter det foreslåede stk. 1, alene skal finde anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2026.

Ved vurderingen af, hvornår et driftsmiddel anses for anskaffet, gælder reglerne i afskrivningslovens § 3. Driftsmidler anses herefter for anskaffet, når driftsmidlet er leveret til en igangværende virksomhed bestemt til at indgå i virksomhedens drift og færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften. Tilfælde, hvor der er indgået aftale om køb af et driftsmiddel før 1. januar 2025 vil således ikke indebære, at driftsmidlet ikke kan anses for anskaffet i henhold til afskrivningslovens § 3 i perioden omfattet af investeringsvinduet.

Det foreslås endvidere i stk. 7, 2. pkt., at den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4, lægges sammen med saldoværdien efter § 5 ved udgangen af indkomståret 2030. Det foreslås i 3. pkt. , at den derved fremkomne samlede saldoværdi behandles fra og med indkomståret 2031 efter § 5.

Sammenlægningen indebærer efter forslaget, at afståelsessummen for driftsmidler med et forhøjet afskrivningsgrundlag ikke længere skal fragå med 108 pct., men med 100 pct. som normalt, når salget sker i indkomståret 2031 eller senere.

Til nr. 2

Bestemmelsen i afskrivningslovens § 8 vedrører behandlingen af en negativ saldo. Den negative saldo fremkommer som følge af, at salgssummerne for indkomstårets solgte driftsmidler overstiger den positive værdi på driftsmiddelsaldoen. En sådan negativ saldo repræsenterer en fortjeneste. Efter afskrivningslovens § 8, stk. 1, skal den negative saldo således udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende år.

I de gældende bestemmelser i afskrivningslovens § 8, stk. 1, er der henvist til afskrivningslovens § 5 D.

Det foreslås, at afskrivningslovens § 8, stk. 1 , ændres »og § 5 D, stk. 4« til: »§ 5 D, stk. 4, og § 5 E, stk. 4«

Det betyder, at reglen i afskrivningslovens § 8, stk. 1, om udligning af en negativ saldo også skal finde anvendelse for driftsmidler, der vælges afskrevet efter den foreslåede § 5 E i afskrivningsloven.

Efter afskrivningslovens § 8, stk. 2, kan den skattepligtige ved opgørelsen af, om der foreligger en negativ saldo, foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldiene efter § 5 eller § 5 D.

Det foreslås, at i afskrivningslovens § 8, stk. 2 , ændres »og § 5 D, stk. 4 « til: »§ 5 D, stk. 4, og § 5 E, stk. 4«

Det betyder, at den skattepligtige ved opgørelsen af summen af saldiene efter § 8, stk. 2, kan vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldiene efter § 5, stk. 2, § 5 D, stk. 4 og den foreslåede § 5 E, stk. 4.

Bestemmelsen i afskrivningslovens § 9 vedrører muligheden for at afskrive m.v. på driftsmidler og skibe i forbindelse med virksomhedsafståelse eller -ophør. Fortjeneste eller tab ved salg af virksomheden skal således opgøres efter afskrivningslovens § 9.

Ved opgørelsen af saldoværdien efter § 9, stk. 1, kan den skattepligtige vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldoværdierne efter § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4.

Det forhold, at der vil skulle føres en særskilt saldo med forhøjet afskrivningsgrundlag efter den foreslåede § 5 E, medfører, at der i forbindelse med salg af virksomheden vil skulle foretages to selvstændige opgørelser, nemlig efter denne særskilte saldo og efter den almindelige driftsmiddelsaldo.

Hvis virksomheden ønskes overdraget med skattemæssig succession, indebærer det, at overdrageren ikke beskattes af fortjenesten ved overdragelsen, men at erhververen indtræder i overdragerens sted og dermed overtager overdragerens skatteforpligtelse. Succession forudsætter, at der er en fortjeneste at succedere i. Hvis den ene saldo overdrages med tab, er konsekvensen således, at succession i denne saldo er udelukket, selv om der samlet set er tale om en fortjeneste.

Det foreslås, at i afskrivningslovens § 9, skt. 1, 4. pkt., ændres »og § 5 D, stk. 4« til: »§ 5 D, stk. 4, og § 5 E, stk. 4«.

Det betyder, at den skattepligtige i forbindelse med opgørelsen af saldoværdien efter § 9, stk. 1, 4. pkt., også skal kunne vælge at omfatte den foreslåede § 5 E. Den skattepligtige kan således vælge at foretage opgørelsen af, om der foreligger fortjeneste eller tab, på grundlag af summen af saldoværdierne efter § 5, stk. 2, § 5 D, stk. 4, og den foreslåede § 5 E, stk. 4.

Til nr. 3

I forbindelse med opgørelsen af gevinst og tab ved salg af virksomheden skal der efter afskrivningslovens § 9, stk. 3, foretages fradrag for eventuelle anskaffelsessummer, som ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet på saldoen, fordi der er tale om udlejningsdriftsmidler, der ikke kan afskrives i anskaffelsesåret, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 4, jf. § 5 D, stk. 6, og § 6, stk. 3.

Det foreslås, at i afskrivningslovens § 9, stk. 3 , efter »§ 5 D, stk. 6,« indsættes »§ 5 E, stk. 6,«.

Dette betyder, at også en eventuel uafskrevet del af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidler, der omfattes af den foreslåede § 5 E, efter forslaget vil kunne fradrages i den skattepligtige indkomst i forbindelse med virksomhedsophør.

Kilde

Til nr. 1

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1 og 2, kan der foretages forskellige former for omstruktureringer af pensionsinstitutter, uden at den overdragende institution afståelsesbeskattes ved overdragelsen, mens den modtagende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling.

Det følger dog af pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, at hvis den overdragende institution er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7 (en pensionskasse m.v.), og den fortsættende institution er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 (et livsforsikringsselskab m.v.), kan der kun succederes i værdier, der indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den fortsættende institution. Aktiver og passiver i den overdragende institution, hvori der ikke succederes, anses for afstået til handelsværdien af den overdragende institution.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, indeholder i 3. og 4. pkt. bestemmelser om, at afståelsessummen for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 D ikke forhøjes med 16 pct., jf. afskrivningslovens § 5 D, stk. 4, samt at der for disse driftsmidler opgøres en skatteforpligtelse svarende til skatteværdien af 16 pct. af afståelsessummen efter 3. pkt., beregnet med pensionsafkastskattesatsen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, dvs. 15,3 pct. Det fremgår desuden af bestemmelsens 7. pkt., at skatteforpligtelsen bortfalder den 1. januar 2027.

Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med skærpelse af reglerne om skattefri omstruktureringer mellem en pensionskasse m.v. og et livsforsikringsselskab i pensionsafkastbeskatningslovens § 18 ved lov nr. 1883 af 29 december 2015, hvorefter der kun kan ske succession i værdier, der indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den fortsættende institution, for at sikre, at afståelsessummen for driftsmidler omfattet af den daværende afskrivningslovs § 5 D ikke i disse tilfælde forhøjes med det forhøjede afskrivningsgrundlag i afskrivningslovens § 5 D, stk. 4. Denne undtagelse er siden videreført i efterfølgende ændringer af afskrivningslovens § 5 D.

Det foreslås således, at der i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum. : »Afståelsessummen for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 E forhøjes ikke med 8 pct., jf. afskrivningslovens § 5 E, stk. 4.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af afskrivningslovens § 5 E, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 5 E svarer med enkelte undtagelser, indholdsmæssigt til bestemmelsen i afskrivningslovens § 5 D, konsekvensændringen vil medfører, at pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, tilsvarende vil omfatte den foreslåede indsættelse af afskrivningslovens § 5 E, stk. 4.

For omdannelser m.v. fra en pensionskasse m.v. til et livsforsikringsselskab efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18 foreslås det således, at afståelsessummen for driftsmidler omfattet af den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 5 E, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, ikke forhøjes med 8 pct. efter det foreslåede § 5 E, stk. 4, i afskrivningsloven. Dette svarer til den gældende bestemmelse i forhold til det forhøjede afskrivningsgrundlag i afskrivningslovens § 5 D, stk. 4.

Ved den foreslåede undtagelse i pensionsafkastbeskatningsloven fra de almindelige regler i afskrivningslovens § 5 E om forhøjelse af afståelsessummen ved afståelse, er der henset til, at der ved omdannelser m.v. fra en pensionskasse til et livsforsikringsselskab som udgangspunkt ikke foretages den form for afståelse af aktiver, der søges undgået med den foreslåede værnsregel i afskrivningslovens § 5 E, stk. 4. Hertil kommer, at der ved omdannelser m.v. fra en pensionskasse m.v. til et livsforsikringsselskab ikke er mulighed for at succedere i den særlige afskrivningssaldo efter den foreslåede § 5 E i afskrivningsloven i modsætning til ved omstruktureringer, hvor der ikke skiftes beskatningsform efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Til nr. 2

For at en pensionskasse m.v., der omdannes til et livsforsikringsselskab efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, ikke ved anskaffelse af driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 D, kan undgå beskatning efter værnsreglen i § 5 D, stk. 4, hvis driftsmidlet er afstået efter omdannelsen, men før den 1. januar 2027, skal der opgøres en skatteforpligtelse svarende til, hvad afskrivningslovens § 5 D ville have medført af merbeskatning, hvis forhøjelsen af afståelsessummen efter § 5 D, stk. 4, havde fundet anvendelse ved omdannelsen m.v. til et livsforsikringsselskab. Denne skatteforpligtelse skal medregnes til pensionsafkastskatten for livsforsikringsselskabet for det indkomstår, hvor driftsmidlet afstås.

Det foreslås, at i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, indsættes efter 4. pkt., der bliver 5. pkt., som nyt punktum. : »For driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 E opgøres en skatteforpligtelse svarende til skatteværdien af 8 pct. af afståelsessummen efter 4. pkt.«

For at undgå misbrug ved, at driftsmidler udelukkende anskaffes for at opnå en forhøjelse af afskrivningsgrundlaget efter den foreslåede § 5 E i afskrivningsloven og derefter solgt, er der samtidig i afskrivningslovens § 5 E, stk. 4, foreslået en værnsregel om, at afståelsessummen også skal forhøjes med 8 pct. ved afståelser til og med 31. december 2031, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Denne bestemmelse foreslås ikke at gælde ved omdannelse af en pensionskasse m.v. til et livsforsikringsselskab, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås i stedet, at der skal opgøres en skatteforpligtelse svarende til, hvad den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 5 E, stk. 4, ville have medført af merbeskatning, hvis den havde fundet anvendelse ved omdannelsen m.v. til et livsforsikringsselskab, og at denne skatteforpligtelse medregnes til pensionsafkastskatten for livsforsikringsselskabet for det indkomstår, hvor driftsmidlet afstås.

Det foreslås således, at pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, også skal gælde for anskaffelse af driftsmidler omfattet af den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 5 E, således at en pensionskasse m.v., der omdannes m.v. til et livsforsikringsselskab efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, ikke kan undgå beskatning efter den foreslåede værnsregel i § 5 E, stk. 4, i afskrivningsloven, hvis det afstår driftsmidlet efter omdannelsen, men før den 1. januar 2031.

Det foreslåede 10. pkt. i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, vil indebære, at den i forbindelse med omdannelsen m.v. opgjorte skatteforpligtelse for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 E bortfalder den

1. januar 2031.

Til nr. 3

For at en pensionskasse m.v., der omdannes til et livsforsikringsselskab efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, ikke ved anskaffelse af driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 D, kan undgå beskatning efter værnsreglen i § 5 D, stk. 4, hvis driftsmidlet er afstået efter omdannelsen, men før den 1. januar 2027, skal der opgøres en skatteforpligtelse svarende til, hvad afskrivningslovens § 5 D ville have medført af merbeskatning, hvis forhøjelsen af afståelsessummen efter § 5 D, stk. 4, havde fundet anvendelse ved omdannelsen m.v. til et livsforsikringsselskab. Denne skatteforpligtelse skal medregnes til pensionsafkastskatten for livsforsikringsselskabet, for det indkomstår, hvor driftsmidlet afstås.

Det foreslås, at i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, 7. pkt., der bliver 9. pkt., indsættes efter »skatteforpligtelsen«: »efter 5. pkt.«

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorved der foreslås indsat nyt 4. pkt. i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 2, hvorved der foreslås indsat et nyt 4. pkt. i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, vil indebære, at der vil være to forskellige tidspunkter for bortfald af den i forbindelse med omdannelsen m.v. opgjorte skatteforpligtelse for driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag, afhængig af om de pågældende driftsmidler er omfattet af afskrivningslovens § 5 D eller § 5 E.

Med den foreslåede indsættelse af en henvisning til 5. pkt., i § 18, stk. 5, 7. pkt., der bliver 9. pkt., vil tidspunktet for, hvornår skatteforpligtelsen i forbindelse med afståelse af driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 D bortfalder, fremgå entydigt.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, vil herefter foruden at fastsætte, at skatteforpligtelsen efter 5. pkt. for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 D bortfalder den 1. januar 2027, også fastsætte, at for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 E bortfalder skatteforpligtelsen efter 6. pkt. den 1. januar 2031, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

For at en pensionskasse m.v., der omdannes til et livsforsikringsselskab efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, ikke ved anskaffelse af driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 D, kan undgå beskatning efter værnsreglen i § 5 D, stk. 4, hvis driftsmidlet er afstået efter omdannelsen, men før den 1. januar 2027, skal der opgøres en skatteforpligtelse svarende til, hvad afskrivningslovens § 5 D ville have medført af merbeskatning, hvis forhøjelsen af afståelsessummen efter § 5 D, stk. 4, havde fundet anvendelse ved omdannelsen m.v. til et livsforsikringsselskab. Denne skatteforpligtelse skal medregnes til pensionsafkastskatten for livsforsikringsselskabet for det indkomstår, hvor driftsmidlet afstås.

Det foreslås, at i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, indsættes som 10. pkt. »Skatteforpligtelsen efter 6. pkt. bortfalder den 1. januar 2031«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, hvorved der foreslås indsat nyt 4. henholdsvis et nyt 6. pkt. i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5. De foreslåede ændringer vil indebære, at der vil være to forskellige tidspunkter for bortfald af den i forbindelse med omdannelsen m.v. opgjorte skatteforpligtelse for driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag, afhængig af om de pågældende driftsmidler er omfattet af afskrivningslovens § 5 D eller § 5 E.

Med den foreslåede indsættelse af en henvisning til 6. pkt., i § 18, stk. 5, 10. pkt., vil tidspunktet for, hvornår skatteforpligtelsen i forbindelse med afståelse af driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 E bortfalder, fremgå entydigt.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5, vil herefter foruden at fastsætte, at skatteforpligtelsen efter 5. pkt. for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 D bortfalder den 1. januar 2027, også fastsætte, at for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 E bortfalder skatteforpligtelsen efter 6. pkt. den 1. januar 2031, jf. det foreslåede 10. pkt.

Kilde

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Baggrunden herfor, er at lovforslaget skal have virkning fra den 1. januar 2025 og derfor bør træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen.

Der er i øvrigt en afvigelse fra det sædvanlige princip om at erhvervsrettede love som udgangspunkt bør træde i kraft den 1. januar eller den 1. juli. Baggrunden for den foreslåede afvigelse fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer er, at det foreslåede investeringsvindue, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at have virkning allerede fra den 1. januar 2025.

Med forslaget om at loven allerede træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, får virksomhederne bedre mulighed for at indrette sig efter de foreslåede regler i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2024 med hensyn til fremadforskudte indkomstår.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at forhøjelsen af afskrivningsgrundlaget til 108 pct., jf. den foreslåede § 5 E i afskrivningsloven, har virkning på nye driftsmidler, der anskaffes i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2026.

Der er alene tale om begunstigende ændringer.

Loven gælder hverken for Færøerne og Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.