Kilde

Til nr. 1

Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1. Afskrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.

Afskrivningerne for både bygninger og installationer er ubundne. Den skattepligtige har således adgang til selv at fastsætte afskrivningssatsen mellem 0 og 4 pct. Dette indebærer, at den skattepligtige ikke mister afskrivningerne, selv om den fulde afskrivningsadgang ikke benyttes i hvert indkomstår.

Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger eller installationer er ligeledes afskrivningsberettigede med samme afskrivningssats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, at nedsætte afskrivningssatsen for nye investeringer fra 4 pct. til 3 pct.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at de skattemæssige afskrivninger bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

Til nr. 2

Efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., kan bygninger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Derudover kan afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., at indsætte en henvisning til § 17, stk. 1, 3. pkt.

Henvisningen sker som følge af, at nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for fremtidige afskrivninger foretaget den 1. januar 2023 eller senere. Afskrivningssatsen på 4 pct. vil stadig finde anvendelse for bygninger og installationer anskaffet før den 1. januar 2023.

Til nr. 3

Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1. Afskrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.

Afskrivningerne for både bygninger og installationer er ubundne. Den skattepligtige har således adgang til selv at fastsætte afskrivningssatsen mellem 0 og 4 pct. Dette indebærer, at den skattepligtige ikke mister afskrivningerne, selv om den fulde afskrivningsadgang ikke benyttes i hvert indkomstår.

Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger eller installationer er ligeledes afskrivningsberettigede med samme afskrivningssats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, 3. pkt., at afskrivning efter 1. og 2. pkt. på bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Den foreslåede ændring indebærer, at nedsættelsen af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for nyerhvervelser, mens afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct.

Hvis den skattepligtige har erhvervet en afskrivningsberettiget bygning før den 1. januar 2023 og fra og med denne dato har afholdt udgifter til forbedring af bygningen, vil den skattepligtige således kunne foretage skattemæssige afskrivninger på selve bygningen med 4 pct., mens udgifterne til forbedringerne efter forslaget kun vil kunne afskrives med 3 pct.

Hvis den skattepligtige har erhvervet en andel på f.eks. 25 pct. af en afskrivningsberettiget bygning før den 1. januar 2023, vil bygningen kunne afskrives med 4 pct. årligt af anskaffelsessummen. Hvis den skattepligtige erhverver yderligere f.eks. 10 pct. af bygningen den 1. januar 2023 eller senere, vil denne del af bygningen efter forslaget kun kunne afskrives med 3 pct.

Foretager den skattepligtige forbedringer på den afskrivningsberettigede bygning den 1. januar 2023 eller senere, vil udgifterne til forbedringerne efter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct., selv om en andel af bygningerne er erhvervet før den 1. januar 2023. Afskrivningssatsen på den oprindelige ejerandel på 25 pct. af selve bygningen vil fortsat være 4 pct.

Til nr. 4

Efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, kan en bygning eller installation, der må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, afskrives med en forhøjet afskrivningssats. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen afskrives med lige store årlige beløb over den forventede levetid. Hvis f.eks. den forventede levetid er 10 år, vil der kunne afskrives med op til 13 pct. pr. år (10+3).

Der gælder samme maksimale sats for afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede bygninger.

Levetiden for bygninger skal regnes fra opførelsen. Levetiden for installationer skal regnes fra installationens fuldførelse.

Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 17 efter stk. 1 indsættes et stk. 2, så særreglen med forhøjet afskrivningssats for afskrivningsberettigede bygninger og installationer med en forventet kortere levetid udvides, så ordningen fremadrettet for nye erhvervelser vil omfatte bygninger og installationer med en forventet levetid kortere end 33 år, mens det særlige tillæg til afskrivningssatsen på 3 procentpoint foreslås ophævet.

Den foreslåede ændring vurderes at indebære, at de skattemæssige afskrivninger for nyerhvervelser bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

Til nr. 5

Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 2, at afskrivningssatsen i stk. 1 forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 2, 1. pk., der bliver stk. 3, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 17, stk. 1, så der i stedet henvises til § 17, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede ændring er en følge af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

Det indebærer, at de gældende højere afskrivningssatser for bygninger og installationer med kort levetid fortsat vil gælde for bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023.

Til nr. 6

Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 3, at såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre henvisningen til afskrivningslovens § 17, stk. 2, så der i stedet henvises til § 17, stk. 2 eller 3. Det foreslås endvidere i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, at indsætte en henvisning til stk. 2.

Det indebærer, at en accessorisk bygning (f.eks. en kontorbygning), der er anskaffet den 1. januar 2023 eller senere, vil være omfattet af den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, uanset om den accessoriske bygning knytter sig til en bygning, der er anskaffet før den 1. januar 2023.

Til nr. 7

Efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, kan bygninger, der ikke kan afskrives på efter afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1-3, alligevel afskrives, såfremt bygningen knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjener til driften af den virksomhed, som de afskrivningsberettigede bygninger anvendes til.

Det foreslås for det første at indsætte et nyt stk. 5 i afskrivningslovens § 17, der omhandler en bygning, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og som knytter sig accessorisk til en bygning, der ligeledes er anskaffet før den 1. januar 2023. Bestemmelsen er en undtagelse fra den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

De foreslåede ændringer i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, vil indebære, at den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2, vil omfatte accessoriske bygninger, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, og bygninger, der knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede bygninger, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere.

Den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 5, vil derimod indebære, at bygninger, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og som knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede bygninger med kort levetid, der ligeledes er erhvervet før dette tidspunkt, fortsat vil kunne afskrives efter den højere sats efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver stk. 3.

Der vil således efter forslaget fortsat kunne foretages afskrivning med en forhøjet afskrivningssats på eksempelvis en kontorbygning, der knytter sig accessorisk til en afskrivningsberettiget bygning med kort levetid. Den nugældende høje afskrivningssats, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, vil efter forslaget dog alene kunne benyttes, hvis både den accessoriske bygning og den bygning, den knytter sig til, er anskaffet før den 1. januar 2023.

Hvis enten den accessoriske bygning eller den bygning, den knytter sig til, er anskaffet senere, vil den accessoriske bygning efter forslaget kun kunne afskrives med den lavere afskrivningssats, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2.

Hvis en gammel kontorbygning knytter sig accessorisk til en gammel produktionsbygning med kort levetid, vil kontorbygningen efter forslaget fortsat kunne afskrives med de gældende høje satser, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver stk. 3. Hvis produktionsbygningen fra og med den 1. januar 2023 erstattes af en ny produktionsbygning, som kontorbygningen knytter sig accessorisk til, vil det efter lovforslaget medføre, at kontorbygningen fremover omfattes af den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der fremover vil kunne forekomme forskellige afskrivningssatser afhængig af anskaffelsestidspunktet.

Det foreslås for det andet at indsætte en ny bestemmelse som afskrivningslovens § 17, stk. 6 , hvor det foreslås, at hvis den skattepligtige afstår en ideel andel af en bygning eller installation, hvor den skattepligtige ejer en ideel andel, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og en ideel andel, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, anses den først erhvervede ideelle andel i bygningen eller installationen for den først afståede.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved afståelse af ideelle andele i en bygning eller installation, hvor nogle er anskaffet før lovens ikrafttrædelse, og nogle er anskaffet efter lovens ikrafttræden, vil skulle anvende FIFO-princippet (First-In-First-Out).

Hvis den skattepligtige f.eks. har erhvervet en ideel andel på 10 pct. af en afskrivningsberettiget bygning i 2020 og en yderligere andel på 15 pct. i 2024, vil den skattepligtige efter forslaget i 2024 kunne afskrive med 4 pct. af anskaffelsessummen for 10-pct.-andelen og med 3 pct. af anskaffelsessummen for 15-pct.-andelen. Hvis den skattepligtige herefter i 2025 afstår en ideel andel på 10 pct. af bygningen, anses hele den andel, der blev anskaffet i 2020, for afstået. Den skattepligtige vil herefter efter forslaget i 2025 kunne afskrive med 3 pct. af anskaffelsessummen for 15-pct.-andelen. Beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger vil ligeledes blive opgjort på baggrund af afskrivningerne på den afståede andel på 10 pct.

Til nr. 8

Det fremgår af afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger fra og med anskaffelsesåret kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.

Der kan ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning i en- og tofamiliehuse eller i den del af en bygning, der anvendes til beboelse. Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.

Skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, og selskaber, som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, kan ikke benytte sig af afskrivningsretten. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 1. pkt., at ændre afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at kunstnerisk udsmykning afskrives over en lidt længere afskrivningsperiode end efter gældende regler.

Til nr. 9

Det fremgår af afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger fra og med anskaffelsesåret kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.

Der kan ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning i en- og tofamiliehuse eller i den del af en bygning, der anvendes til beboelse. Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.

Skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, og selskaber, som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, kan ikke benytte sig af afskrivningsretten. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at indsætte et nyt 2. pkt. efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 1. pkt., hvor det fastsættes, at afskrivninger dog kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, når den kunstneriske udsmykning er anskaffet før den 1. januar 2023, og de øvrige betingelser for afskrivning er opfyldt, jf. afskrivningslovens § 44 A.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at kunstnerisk udsmykning, der erhverves den 1. januar 2023 eller senere, kun vil kunne afskrives med 3 pct. årligt, mens kunstnerisk udsmykning, der er erhvervet tidligere, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct. årligt.

Til nr. 10

Det følger af afskrivningslovens § 44 A, stk. 5, at såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg efter stk. 9.

Efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 6, 2. pkt., bortfalder afskrivningsretten, såfremt bygningen, som den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., ophører med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Afskrivningsretten bortfalder fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse ophører.

Efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 10, kan køber afskrive på anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt., og stk. 10, at ændre henvisningen i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., så der i stedet henvises til § 44 A, stk. 1, 3. pkt.

De foreslåede ændringer er en følge af forslaget om at indsætte et nyt 2. punktum i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Kilde

Til nr. 1 og 2

De gældende regler i investorfradragsloven giver personer et fradrag for ca. halvdelen af deres investeringer i visse små og mellemstore unoterede selskaber, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase.

En række betingelser skal være opfyldt, for at en investor kan få ret til et investorfradrag. Der stilles bl.a. betingelser til investeringen (§ 2), til mål-selskabet for investeringen (§ 3-5) og til investor (§ 6). Ingen af disse betingelser foreslås ændret med lovforslaget.

Det følger af investorfradragslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at der ved direkte erhvervelse af aktier i et målselskab som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1, højst kan opnås investorfradrag på grundlag af en anskaffelsessum som opgjort efter § 7, stk. 1, 1. pkt., på 400.000 kr. for hvert af indkomstårene 2019 til 2022 og 800.000 kr. i 2023 og senere indkomstår.

Af investorfradragslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at der ved indirekte erhvervelse af aktier gennem en investorfradragsfond som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, højst kan opnås investorfradrag på grundlag af en anskaffelsessum som opgjort efter § 7, stk. 1, 1. pkt., på 125.000 kr. for hvert af indkomstårene 2019 til 2022 og 250.000 kr. i 2023 og senere indkomstår. Efter gældende ret sker der således en forhøjelse af loftet for investorfradraget fra 2023 for både direkte og indirekte investeringer.

Det foreslås, at den nævnte forhøjelse af loftet for investorfradraget til 800.000 kr. for direkte investeringer fra og med 2023 i § 7, stk. 2, 1. pkt. udgår.

Der foreslås ligeledes, at den nævnte forhøjelse af loftet for investorfradraget til 250.000 kr. for indirekte investeringer fra og med indkomståret 2023 udgår.

Det betyder, at loftet for investorfradraget fra og med indkomståret 2023 vil være det samme, som det er i dag, dvs. 400.000 kr. for direkte investeringer og 125.000 kr. for indirekte investeringer.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Lovens § 1 om nedsættelse af afskrivningssatsen gælder efter sit indhold for bygninger og installationer m.v., der erhverves den

1. januar 2023 eller senere, og for udgifter til forbedringer m.v., der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.

For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil loven således gælde fra og med indkomståret 2023 (kalenderåret 2023).

Et selskab, hvis indkomstår 2023 løber fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 (bagudforskudt indkomstår), og som erhverver en afskrivningsberettiget bygning den 15. januar 2023, vil fra og med indkomståret 2023 efter forslaget alene kunne afskrive på bygningen efter den foreslåede lavere sats på 3 pct.

For skattepligtige med fremadforskudt indkomstår vil loven i visse tilfælde kunne gælde i indkomståret 2022. Det vil f.eks. kunne lade sig gøre, hvis den skattepligtiges indkomstår 2022 starter den 1. februar 2022 og løber frem til den 31. januar 2023, og den skattepligtige anskaffer en afskrivningsberettiget bygning den 15. januar 2023. Den afskrivningsberettigede bygning er i dette eksempel erhvervet i indkomståret 2022, men da bygningen er erhvervet efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2023, vil den efter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct.

Fastholdelsen af investorfradraget, så fradraget ikke forhøjes fra og med indkomståret 2023, følger af ændringerne af investorfradragslovens § 7, jf. lovforslagets § 2.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.