Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software, knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)

Kilde

Til nr. 1

Efter afskrivningslovens § 2, stk. 2, afskrives udgifter til anskaffelse af edb-software efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende. Det almindelige krav om ejerskab fraviges således i de tilfælde, hvor erhververens adkomst til edb-softwaren er begrænset til en egentlig tidsubegrænset brugsret eller lignende.

Det foreslås i afskrivningslovens § 2, stk. 2, at ændre »edb-software« til »software«.

Der er tale om en sproglig opdatering. Den foreslåede ændring er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Det følger af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, at udvalgte driftsmidler skal afskrives på en særskilt saldo. Det gælder bl.a. skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B, jf. § 5 C, stk. 1, nr. 1, og spildevandsanlæg, jf. § 5 C, stk. 1, nr. 3.

Efter § 5 C, stk. 2, afskrives en række infrastrukturanlæg på en særskilt saldo.

Af § 5 C, stk. 3, 2. pkt., følger, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på den del af anlæggene m.v., som udgøres af edb-software og edb-hardware.

Det foreslås i afskrivningslovens § 5 C, stk. 3, 2. pkt., at ændre »edb-software og edb-hardware« til »software og hardware«.

Der er tale om en sproglig opdatering. Den foreslåede ændring er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Den skattepligtige kan efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for visse driftsmidler i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.

Alternativt kan disse driftsmidler afskrives efter de almindelige regler for afskrivning på driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, efter § 5, hvorefter der kan afskrives med op til 25 pct. af saldoværdien.

Efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan der ske straksafskrivning af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed, bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer, idet bestemmelsen i tilknytning hertil giver mulighed for, at der i visse indkomstår inden for visse grænser kan ske straksafskrivning med mere end den afholdte udgift.

Forsøgs- og forskningsvirksomhed defineres på samme måde som efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, der giver mulighed for, at udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, kan fradrages enten fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over dette indkomstår og de følgende 4 indkomstår.

Det fremgår af forarbejderne til lov om ændring af ligningsloven, hvorved bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indsat, jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084, at fradragsretten i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Også grundforskning er omfattet af bestemmelsen. Ved grundforskning forstås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet imod praktiske mål og anvendelser.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, om fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om fradrag for driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der indeholder hjemmel til at foretage fradrag for virksomhedernes udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er således i forarbejderne til lov om ændring af ligningsloven, hvorved bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indsat, jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084, forudsat, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan fradrages efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som almindelige driftsomkostninger, der har til formål at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst.

Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter vil ofte være af en sådan karakter, at de anses som udgifter, der er afholdt for at udvide indtægtsgrundlaget. Sådanne udgifter kan ikke trækkes fra som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ligningslovens § 8 B sikrer på den baggrund, at der er hjemmel til fradrag for sådanne udgifter. Med reglerne om fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed er det hensigten, at virksomhederne får et incitament til ved forsøgs- og forskningsaktiviteter at udvide deres forretning bl.a. i konkurrence med virksomheder i andre lande.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås, at 1. pkt. affattes således »Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.«

Det betyder, at den skattepligtige kan vælge at straksafskrive anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer. Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse.

Det fremgår af den gældende bestemmelses 2. pkt., at fradrag af anskaffelsessummen for indkomstårene 2018 og 2019 kan foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen.

Det foreslås i 2. pkt., at fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. for indkomstårene 2018 og 2019 kan foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct. og for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet fastsættelsen af fradraget fra og med indkomståret 2026 dog foreslås indsat i bestemmelsens 4. pkt.

Det fremgår af den gældende bestemmelses 3. pkt., at for indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af anskaffelsessummen.

Sammenholdt med bestemmelsens 2. pkt. indebærer det, at der for indkomstårene 2020-2022 er adgang til at foretage fradrag på samlet set 130 pct.

Det foreslås i 3. pkt., at for indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på henholdsvis 27 pct. af anskaffelsessummen for indkomståret 2020 og 25 pct. af anskaffelsessummen for indkomstårene 2021 og 2022.

Det foreslåede sammenholdt med den foreslåede bestemmelses 2. pkt. indebærer, at der for indkomstårene 2020-2022 kan foretages et samlet fradrag på 130 pct. af anskaffelsessummen. Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse.

Det foreslås i 4. pkt., at fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. for indkomståret 2026 kan foretages med et beløb svarende til 114 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2027 kan foretages med et beløb svarende til 116 pct. af anskaffelsessummen og fra og med indkomståret 2028 kan foretages med et beløb svarende til 120 pct. af anskaffelsessummen.

Der er for indkomståret 2026 og frem tale om en forhøjelse af fradragsmuligheden med henblik på at skabe et incitament for virksomhederne til at investere i forskning og udvikling.

Efter den gældende bestemmelses 4. pkt. kan fradrag efter bestemmelsens 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Der er tale om et loft over fradragene for indkomstårene 2020-2022, der på basis af bestemmelserne i 2. og 3. pkt. kan foretages med 130 pct. af anskaffelsessummen.

Det foreslås i 5. pkt., at fradrag efter 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., højst kan foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022.

Det foreslåede indebærer, at loftet over fradragene på 130 pct. fastholdes, og der er dermed tale om en videreførelse af de gældende regler.

Der er herudover tale om et samlet loft for de udgifter, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, eller fradrages efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 B. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslås i 6. pkt., at fradrag efter 4. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 3. pkt., højst kan foretages for samlede udgifter på 793 mio. kr. (2010-niveau).

Det foreslåede loft vil være 1 mia. kr. i 2024-niveau og ca. 1,04 mia. kr. i 2025-niveau.

Det foreslåede indebærer, at der indføres et nyt loft over det forøgede fradrag, der for indkomståret 2026 kan foretages med et beløb svarende til 114 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2027 kan foretages med et beløb svarende til 116 pct. af anskaffelsessummen og fra og med indkomståret 2028 kan foretages med et beløb svarende til 120 pct. af anskaffelsessummen.

Det foreslås i 7. pkt., at udgifter over loftet i 6. pkt. fra og med indkomståret 2026 kan fradrages med 110 pct.

De 110 pct. svarer til det fradrag, der efter de gældende regler kan foretages for indkomståret 2026 og frem.

Det foreslåede indebærer, at loftet over fradraget vil udgøre 793 mio. kr. (2010-niveau) svarende til 1 mia. kr. i 2024-niveau og ca. 1,04 mia. kr. i 2025-niveau, jf. 6. pkt., idet beløbet vil skulle reguleres efter personskattelovens § 20, jf. nedenfor.

Det foreslås i 8. pkt., at begrænsningerne efter 5. og 6. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 5. og 6. pkt.

Det foreslåede indebærer, at der sker en videreførelse af loftet over fradrag på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og på 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022, hvor fradragene samlet set udgør 130 pct., jf. bestemmelsens 4. pkt.

Der er desuden tale om at indføre en tilsvarende opgørelse af loftet over fradrag på 793 mio. kr. (2010-niveau), som gælder for fradraget efter 4. pkt., dvs. for indkomståret 2026 og frem. Fradraget udgør et beløb svarende til 114 pct. af anskaffelsessummen for indkomståret 2026, et beløb svarende til 116 pct. af anskaffelsessummen for indkomståret 2027 og et beløb svarende til 120 pct. af anskaffelsessummen fra og med indkomståret 2028.

Det foreslås i 9. pkt., at grundbeløbet i 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.

Det foreslåede indebærer, at der indføres en ny bestemmelse vedrørende en regulering af loftet på 793 mio. kr. (2010-niveau) i det foreslåede 6. pkt., der gælder for fradrag eller afskrivninger efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og ligningslovens § 8 B, stk. 4, således at det fastholder sin værdi.

Det følger af personskattelovens § 20, stk. 1, at ved regulering af beløb efter bestemmelsen anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Af personskattelovens § 20, stk. 2, følger det, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, hvilket dog efter forslaget vil være 100.000.

Til nr. 4

Efter afskrivningslovens § 2, stk. 2, afskrives udgifter til anskaffelse af edb-software efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.

Software er den overordnede betegnelse for den information, der indgår i og styrer et edb-system, herunder programmer og data, der anvendes af det pågældende system, og som ikke er en del af edb-systemets maskinel, jf. bemærkningerne til afskrivningslovens § 2, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 2503.

Efter afskrivningslovens § 5 afskrives driftsmidler, herunder edb-software, og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, som udgangspunkt på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Disse regler er nærmere beskrevet nedenfor.

Afskrivningsgrundlaget for et driftsmiddel udgør den samlede anskaffelsessum inkl. handels- og leveringsomkostninger samt øvrige omkostninger, der har været forbundet med erhvervelsen, herunder udgifter til opsætning og klargøring m.v. Lønudgifter til egne medarbejdere i den forbindelse afskrives i nogle tilfælde også sammen med driftsmidlet.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, kan hele anskaffelsessummen for edb-software i stedet fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.

Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år, kan ligeledes straksafskrives, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 1. Det er den fysiske levetid, der er afgørende, og det er derfor ikke tilstrækkeligt, at driftsmidlet inden for 3 år ikke vil være anvendeligt til en bestemt virksomhed eller et bestemt formål, jf. bemærkningerne til en ændring af afskrivningslovens § 6, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 178 som fremsat, side 16.

Driftsmidler med en anskaffelsessum på 34.400 kr. (2025-niveau) eller derunder kan endvidere straksafskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for ét driftsmiddel, og aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, 2. og 3. pkt. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, jf. 4. pkt.

Der kan ligeledes efter § 6, stk. 1, nr. 3, straksafskrives på driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der ikke anvendes til efterforskning efter råstoffer. Efter nr. 3, 2. pkt., kan der afskrives med for indkomstårene 2023-2025 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 110 pct.

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal som udgangspunkt afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. § 5, stk. 1.

Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf. stk. 2,

1. pkt. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, jf. stk. 2, 2. pkt. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer, jf. stk. 2, 3. pkt.

Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger, jf. stk. 2, 4. pkt.

Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. stk. 3, 1. pkt.

Efter praksis behandles udgifter, der går til at sætte et aktiv i en bedre stand, end det var i ved anskaffelsen, som forbedringsudgifter, mens udgifter til at sætte aktivet i samme stand som ved anskaffelsen anses for at være vedligeholdelsesudgifter.

Vedligeholdelsesudgifter kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Det foreslås at ophæve afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.

Dermed vil udgifter til anskaffelse af edb-software som udgangspunkt alene kunne afskrives efter § 5, dvs. med højst 25 pct. efter saldoprincippet.

Det vil dog fortsat være muligt at straksafskrive anskaffelsessummen for edb-software efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvis anskaffelsessummen ikke overstiger 34.400 kr. (2025-niveau). Anskaffelsessummen for edb-software kan ligeledes efter § 6, stk. 1, nr. 3, straksafskrives, i det omfang der er tale om driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der ikke anvendes til efterforskning efter råstoffer.

Anskaffelsessummen for edb-software vil ikke kunne straksafskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan straksafskrives på driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software vil betyde, at anskaffelsesudgifterne skal afskrives efter de samme regler som andre driftsmidler. Det indebærer bl.a., at anskaffelsesudgifterne inkl. omkostninger til f.eks. opsætning eller klargøring, herunder i nogle tilfælde løn til egne medarbejdere i forbindelse hermed, vil skulle afskrives efter saldoprincippet sammen med øvrige driftsmidler. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsesudgifter.

Til nr. 5

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, kan hele anskaffelsessummen for edb-software fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 3, 1. pkt., kan selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, dog først fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret.

Det foreslås i afskrivningslovens § 6, stk. 3, 1. pkt., at ændre »aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4« til »aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter det foreslås at ophæve afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 2, 1. pkt., at ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt.

Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden, jf. § 40, stk. 2, 4. pkt.

Efter afskrivningslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Det samme gælder efter § 41, stk. 1, 2. pkt., for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder.

Af stk. 2 fremgår, at sælges knowhow eller patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.

Det foreslås at ophæve afskrivningslovens § 41.

Dermed vil det ikke længere være muligt at straksafskrive udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Tilsvarende vil det ikke være muligt at straksafskrive udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder.

Der kan fortsat afskrives efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, dvs. at anskaffelsessummen kan afskrives med som udgangspunkt indtil 1/7 årligt.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 4, stk. 3, foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 6, skal have virkning for knowhow og patentrettigheder og licens- og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder, hvor udgifterne til erhvervelse er afholdt den

1. januar 2025 eller senere, og at de hidtil gældende regler skal finde anvendelse for knowhow og patentrettigheder og licens- og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder, hvor udgifterne til erhvervelse er afholdt før den 1. januar 2025.

Dermed sikres det, at sælges knowhow eller patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften efter afskrivningslovens § 41, stk. 1, er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, vil salgssummen fuldt ud skulle medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.

Kilde

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over det pågældende indkomstår og de efterfølgende 4 indkomstår efter den skattepligtiges eget valg.

Det fremgår af forarbejderne til lov om ændring af ligningsloven, hvorved bestemmelsen i ligningslovens § 8 B om fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed blev indsat, jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084, at fradragsretten i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Også grundforskning er omfattet af bestemmelsen. Ved grundforskning forstås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet imod praktiske mål og anvendelser.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, om fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om fradrag for driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der indeholder hjemmel til at foretage fradrag for virksomhedernes udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er således i forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8 B forudsat, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan fradrages efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som almindelige driftsomkostninger, der har til formål at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst.

Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter vil ofte være af en sådan karakter, at de anses som udgifter, der er afholdt for at udvide indtægtsgrundlaget. Sådanne udgifter kan ikke trækkes fra som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ligningslovens § 8 B sikrer på den baggrund, at der er hjemmel til fradrag for sådanne udgifter. Med reglerne om fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed er det hensigten, at virksomhederne får et incitament til ved forsøgs- og forskningsaktiviteter at udvide deres forretning bl.a. i konkurrence med virksomheder i andre lande.

Udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde er omfattet af fradragsretten, forudsat at der er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Afholdes der udgifter til forskning og udvikling, før den skattepligtige har påbegyndt sit erhverv, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Udgifter, der er anvendt til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom, kan kun fradrages eller afskrives efter afskrivningsloven.

Det er ved lovforslaget ikke hensigten at ændre på afgrænsningen af, hvad der udgør udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Dvs. at forarbejderne til ligningslovens § 8 B og den praksis, der senere har udviklet sig, stadig vil være gældende.

Det fremgår af ligningslovens § 8 B, stk. 4, at fradrag eller afskrivninger efter bestemmelsens stk. 1 for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 kan foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 8 B, stk. 4, for at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 pct. til 114 pct. for indkomståret 2026, 116 pct. for indkomståret 2027 og 120 pct. fra indkomståret 2028 og frem.

Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at fradrag eller afskrivninger efter bestemmelsens stk. 1 for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 kan foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct. og for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet størrelsen af fradraget fra og med indkomståret 2026 dog vil fremgå af bestemmelsens 3. pkt.

Det fremgår af den gældende bestemmelses 2. pkt., at for indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter

1. pkt. for indkomståret 2020 foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. og for indkomstårene 2021 og 2022 på 25 pct. af udgiften. Dvs. at der for indkomstårene 2020-2022 kan opnås et fradrag på 130 pct. af udgiften.

Efter det foreslåede 2. pkt. kan der for indkomstårene 2020-2022 ud over fradrag eller afskrivninger efter bestemmelsens 1. pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af udgiften.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse om, at der for indkomstårene 2020-2022 kan opnås et fradrag på 130 pct. af den afholdte udgift.

Efter den gældende bestemmelses 1. pkt. kan der fra og med indkomståret 2026 foretages fradrag med et beløb svarende til 110 pct. af udgifterne. Der er således tale om en forhøjelse af fradragsmuligheden med henblik på at skabe et incitament for virksomhederne til at investere i forskning og udvikling.

Det fremgår af den gældende bestemmelses 3. pkt., at fradrag eller afskrivninger efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., højst kan foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022.

Efter det foreslåede 3. pkt., kan fradrag eller afskrivninger som nævnt i 1. pkt. for indkomståret 2026 foretages med et beløb svarende til 114 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2027 kan fradrag eller afskrivninger foretages med et beløb svarende til 116 pct. af den afholdte udgift, og fra og med indkomståret 2028 kan fradrag eller afskrivninger foretages med et beløb svarende til 120 pct. af den afholdte udgift.

Det foreslås i 4. pkt. at indsætte, at fradrag eller afskrivninger efter 1. og 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 5. pkt., højst kan foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022.

Der er tale om et loft over fradragene for indkomstårene 2020-2022, der på basis af bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan foretages med 130 pct. af udgiften.

Der er tale om en videreførelse af loftet over fradrag på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og på 910 mio. kr., der gælder i indkomstårene 2021 og 2022, hvor fradragene udgør 130 pct., jf. bestemmelsens 3. pkt.

Det foreslås i 5. pkt., at fradrag eller afskrivning efter 3. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., højst kan foretages for samlede udgifter på 793 mio. kr. (2010-niveau).

Der er tale om et nyt loft over det forøgede fradrag for indkomståret 2026 på 114 pct., for indkomståret 2027 på 116 pct. og fra og med indkomståret 2028 på 120 pct. af udgiften.

Loftet vil udgøre 793 mio. kr. (2010-niveau) svarende til 1 mia. kr. i 2024-niveau og ca. 1,04 mia. kr. i 2025-niveau, idet beløbet vil skulle reguleres efter personskattelovens § 20, jf. nedenfor.

Det foreslås i 6. pkt., at udgifter over loftet i 5. pkt. fra og med indkomståret 2026 kan fradrages med 110 pct.

De 110 pct. svarer til det fradrag, der efter de gældende regler kan foretages for indkomståret 2026 og frem.

Som det fremgår af 5. pkt., vil loftet udgøre 793 mio. kr. (2010-niveau) svarende til 1 mia. kr. i 2024-niveau og 1,04 mia. kr. i 2025-niveau, idet beløbet vil skulle reguleres efter personskattelovens § 20, jf. nedenfor.

Det foreslås i 7. pkt., at begrænsningerne efter 4. og 5. pkt. skal gælde samlet set for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af henholdsvis 4. og 5. pkt.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelses 3. pkt. Der er således tale om et loft over fradrag på 845 mio. kr., der gælder for de forøgede fradrag for indkomstårene 2020-2022, hvor fradragene udgør 130 pct.

Det foreslås i 8. pkt., at grundbeløbet i 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.

Det foreslås således at indføre en ny bestemmelse vedrørende en regulering af loftet på 793 mio. kr. (2010-niveau) i det foreslåede 8. pkt., der skal gælde for fradrag eller afskrivninger efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og ligningslovens § 8 B, stk. 4, således at loftet fastholder sin værdi.

Det følger af personskattelovens § 20, stk. 1, at ved regulering af beløb efter bestemmelsen anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Af personskattelovens § 20, stk. 2, følger det, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, hvilket dog efter forslaget vil være 100.000.

Kilde

Til nr. 1

I tilfælde af kontohaverens død medregnes ikke hævede indskud på etableringskonto og iværksætterkonto med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af dødsåret i den skattepligtige indkomst, jf. § 11, stk. 1, 5. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (herefter etableringskontoloven). Det følger af etableringskontolovens § 11, stk. 1, 1. pkt.

Der kan dog efter ordlyden opstå tvivl om, hvad der gælder, og således om at ikkehævede indskud skal medregnes.

Det er flere sådanne tilfælde i etableringskontolovens § 11.

Det foreslås derfor overalt i loven at ændre »ikke hævede« til »ikkehævede«.

Der er tale om præciseringer, som ingen indholdsmæssig betydning har.

Til nr. 2

Det fremgår af etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra a, at der efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed hæves beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den uafskrevne del af anskaffelsessummen for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Anskaffelse af maskiner, inventar og andre driftsmidler samt edb-software, der er omfattet af reglerne om straksafskrivning i afskrivningslovens § 6, stk. 1, berettiger dog ikke til at hæve beløb efter etableringskontolovens § 7, stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. etableringskontolovens § 7, stk. 4, 1. pkt.

Det er efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, muligt at straksafskrive anskaffelsessummen for edb-software.

Det foreslås, at i etableringskontolovens § 7, stk. 4, 1. pkt., udgår »samt edb-software«.

Dermed vil beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen for edb-softwaren kunne hæves, i det omfang der ikke er tale om edb-software anskaffet inden den 1. januar 2025, hvis anskaffelsessum er straksafskrevet efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, eller edb-software, hvis anskaffelsessum er straksafskrevet efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2 eller 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter det foreslås at ophæve afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at § 1, nr. 1, 2, 4 og 5, og § 3, nr. 2, ikke finder anvendelse for edb-software anskaffet før den 1. januar 2025.

Det foreslås i 2. pkt., at for edb-software anskaffet før den 1. januar 2025 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Dermed vil det som udgangspunkt ikke være muligt at straksafskrive på edb-software, der er anskaffet fra den 1. januar 2025.

Det bemærkes, at edb-software efter afskrivningslovens § 3 anses for anskaffet, når den er leveret til en igangværende virksomhed, bestemt til at indgå i virksomhedens drift og færdiggjort i et sådant omfang, at den kan indgå i driften.

Der vil således alene kunne straksafskrives på edb-software, der inden den 1. januar 2025 er færdiggjort i et sådant omfang, at den kan indgå i driften.

Det vil tilsvarende alene være muligt at straksafskrive på edb-software, som er erhvervet med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i det omfang anskaffelse, jf. afskrivningslovens § 3, er sket inden den 1. januar 2025. Anskaffes edb-software, som er erhvervet med henblik på udlejning, f.eks. den 15. december 2024, og følger virksomhedens indkomstår kalenderåret, vil anskaffelsessummen kunne straksafskrives i indkomståret 2025.

Samtidig sikres det med det foreslåede virkningstidspunkt, at salgssummen ved et salg, der sker fra og med den 1. januar 2025 medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, i det omfang anskaffelsessummen for edb-software anskaffet før den 1. januar 2025 er straksafskrevet. Sker salg og levering ikke i samme indkomstår, er det således i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, at salgssummen skal medregnes.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at § 1, nr. 6, ikke finder anvendelse for knowhow og patentrettigheder og licens- og brugsrettigheder hertil, hvor udgifterne til erhvervelse er afholdt før den 1. januar 2025.

Det foreslås i 2. pkt., at de hidtil gældende regler skal finde anvendelse for knowhow og patentrettigheder og licens- og brugsrettigheder hertil, hvor udgifterne til erhvervelse er afholdt før den 1. januar 2025.

Der vil således alene kunne straksafskrives på knowhow og patentrettigheder og licens- og brugsrettigheder hertil, hvor udgifterne til erhvervelse er afholdt før den 1. januar 2025.

Samtidig sikres det med lovforslagets § 4, stk. 3, at sælges knowhow eller patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil fra og med den 1. januar 2025 i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften efter afskrivningslovens § 41, stk. 1, er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, vil salgssummen fuldt ud skulle medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.

Det foreslås i stk. 4, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2025 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2025, der følger af denne lovs § 1, nr. 4-6, og § 3, nr. 2.

Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af denne lovs § 1, nr. 4-6, og § 3, nr. 2, dvs. afskaffelsen af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og justeringen af etableringskontoloven som følge heraf, neutraliseres for indkomståret 2025, for så vidt angår de kommuner, der for 2025 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 216, tiltrådt af Finansudvalget den 20. juni 2024, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2025 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2025 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 5, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2025 efter stk. 4 fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2025, der foreligger pr. 1. maj 2027.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2025 efter stk. 4, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2027. Efterreguleringen afregnes i 2028.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.