Lov om ændring af adoptionsloven (Håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption) § 1

Til nr. 1

§ 30, stk. 1, i adoptionsloven vedrører tilladelse til at formidle internationale adoptioner til Danmark. Det følger således af bestemmelsen, at social- og boligministeren kan give en privat organisation tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark, når organisationen opfylder betingelserne i §§ 30 a og 30 b samt i de forskrifter, der er fastsat i medfør af § 30 c (adoptionsformidlende organisation). Det er alene private organisationer med tilladelse efter § 30, stk. 1, i adoptionsloven, der må virke som adoptionsformidlende organisation og formidle internationale adoptioner til Danmark. Offentlige myndigheder har således ikke hjemmel til at formidle internationale adoptioner til Danmark.

Bestemmelserne i §§ 30 a og 30 b indeholder nærmere krav til internationale adoptioner til Danmark. Det følger således af § 30 a, stk. 1, at adoptionen skal være bestemt af hensynet til barnets bedste og være etisk og fagligt forsvarlig i overensstemmelse med adoptionsloven og den adoptionsformidlende organisations akkrediteringsvilkår. Af § 30 a, stk. 2, fremgår, at den adoptionsformidlende organisation skal varetage sine økonomiske forhold på en forsvarlig måde. Organisationen må ikke opnå utilbørlig økonomisk eller anden vinding i forbindelse med adoptionshjælpen og må ikke modtage betaling, der står i misforhold til det udførte arbejde. Af § 30 a, stk. 3, fremgår, at en adoptionsformidlende organisation skal råde over juridiske, økonomiske og børnefaglige kompetencer af betydning for adoptionshjælpen og over medarbejdere med indsigt i og erfaring med international adoptionshjælp. Endelig fremgår af § 30 b, at en adoptionsformidlende organisation alene må udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp. § 30 c indeholder bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om en adoptionsformidlende organisations virksomhed. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler i adoptionsbekendtgørelsen.

Formidlingen af adoptioner er begrænset til de lande, som social- og boligministeren har givet tilladelse efter § 30 d, stk. 1, til, at der kan adopteres fra, og der kan alene samarbejdes med organisationer, som Ankestyrelsen har givet tilladelse efter § 30 d, stk. 2, til, at der kan samarbejdes med.

Den adoptionsformidlende organisation er nærmere reguleret i §§ 30 a-31 j i adoptionsloven. Bestemmelserne i §§ 31 g-31 f og 31 h-31 j vedrører Ankestyrelsens tilsyn med den adoptionsformidlende organisation.

Det følger således af § 31 b, stk. 1, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at en adoptionsformidlende organisation overholder adoptionsloven, de forskrifter, der er udstedt efter § 30 c, og de vilkår, som er fastsat for organisationens virksomhed (akkrediteringsvilkårene). Af § 31 b, stk. 2, fremgår, at Ankestyrelsen årligt offentliggør en beretning om styrelsens tilsynsvirksomhed.

§ 31 c i adoptionsloven indeholder regulering af, hvilke oplysninger Ankestyrelsen kan kræve til brug for tilsynet. § 31 d fastsætter nærmere krav til Ankestyrelsens tilsyn i form af krav til uanmeldte tilsynsbesøg, gennemgang af sager og besøg hos organisationen i udlandet. § 31 e vedrører Ankestyrelsens økonomiske tilsyn med organisationen. § 31 f, stk. 1, fastsætter en underretningspligt for den adoptionsformidlende organisation til Ankestyrelsen vedrørende ændringer i afgiverlandene. Det følger af bestemmelsen i § 31 f, stk. 2, at den adoptionsformidlende organisation skal udarbejde periodiske redegørelser om formidlingssituationen og organisationens samarbejdsparter i afgiverlandene.

§ 31 h vedrører samspillet mellem Ankestyrelsens tilsyn og Adoptionsnævnet i form af bestemmelser om Ankestyrelsens ret til at anmode om oplysninger til brug for tilsynet og pligt for Adoptionsnævnet til at underrette om forhold af betydning for tilsynet.

Bestemmelserne i § 31 i vedrører sanktionsmulighederne over for en adoptionsformidlende organisation.

Endelig indeholder § 31 j bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte regler om tilsynet med den adoptionsformidlende organisation. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i adoptionsbekendtgørelsen.

Adoptionsloven indeholder ikke regulering af PAS-opgaver, men det fremgår af DIA’s akkrediteringsvilkår, at DIA skal varetage PAS-opgaver i form af bistand til adopterede, adoptivfamilier og biologisk slægt med det overordnede formål at støtte den adopteredes ret til kendskab til egen historie. Det følger videre af akkrediteringsvilkårene, at DIA er forpligtet til at yde bistand i forbindelse med anmodning om indsigt i egen sag, tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til biologisk slægt, søgen efter yderligere oplysninger om konkrete adoptionssager samt generel vejledning og rådgivning i forbindelse med søgen efter oplysninger. Forpligtelsen omfatter efter akkrediteringsvilkårene alle adopterede over 18 år, adoptanter og biologisk slægt, hvor adoptionen er gennemført med bistand fra de tidligere adoptionsformidlende organisationer Terre des Hommes, Glemte Børn, AC Børnehjælp og Danadopt eller DIA. Dog gælder, at anmodninger om aktindsigt i sager, hvor adoptionen er gennemført med bistand fra Terre des Hommes, behandles af Ankestyrelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 30, stk. 3, i adoptionsloven, hvorefter social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation gives tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark. Det foreslås videre, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens adoptionsformidlende aktiviteter, om varetagelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling, herunder Post Adoption Service, og om betaling og opkrævning af gebyr for adoptionshjælp. Endelig foreslås, at §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j ikke finder anvendelse i forhold til Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at social- og boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om at tillade Ankestyrelsen at virke som adoptionsformidlende organisation og dermed formidle internationale adoptioner til Danmark.

Tilladelsen til Ankestyrelsen til at virke som adoptionsformidlende organisation vil kunne begrænses tidsmæssigt og til bestemte sager. Det er således forventningen, at social- og boligministeren vil give tilladelse til Ankestyrelsen til at virke som adoptionsformidlende organisation, fra det tidspunkt, hvor DIA ophører med sin adoptionsformidlende virksomhed, indtil der er opnået klarhed over den fremtidige tilrettelæggelse af international adoption til Danmark. Muligheden for at give en sådan tilladelse vil alene blive anvendt, såfremt det viser sig nødvendigt. En sådan tilladelse forventes endvidere begrænset til alene at vedrøre verserende sager hos DIA, dvs. sager hvor ansøgeren pr. 16. januar 2023 var opført på ventelisten hos DIA til international adoption dvs. både sager, hvor der er sket matchning, og sager, hvor der ikke er sket matchning.

Ankestyrelsen vil i sit virke som adoptionsformidlende organisation være underlagt de almindelige regler i adoptionsloven om internationale adoptioner og adoptionsformidlende organisationer. Det vil herunder være social- og boligministeren, der efter § 30 d, stk. 1, bestemmer, i hvilke lande Ankestyrelsen kan yde adoptionshjælp, dvs. formidle adoptioner fra.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, 2. pkt., vil for det første medføre, at social- og boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for Ankestyrelsens adoptionsformidlende aktiviteter. Bestemmelsen vil herunder betyde, at social- og boligministeren vil kunne fastsætte særlige regler for Ankestyrelsen, som ikke er fastsat i gældende ret for DIA. Dette er begrundet i Ankestyrelsens status som offentlig myndighed, og at der kan være behov for særlige regler om f.eks. samspillet med Ankestyrelsens øvrige opgaver på området for internationale adoptioner.

For det andet vil den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, 2. pkt., medføre, at social- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om varetagelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling, herunder PAS-opgaver. Det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Ankestyrelsen for det første skal sikre fremsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlandene i sager, hvor der eksisterer en sådan forpligtelse, herunder sager hvor adoptionen er formidlet igennem DIA eller tidligere adoptionsformidlende organisationer. For det andet forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte, at Ankestyrelsen skal varetage de PAS-opgaver, som DIA varetager i dag. Det drejer sig om forpligtelse til at yde bistand i forbindelse med anmodning om aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til biologisk slægt, søgen efter yderligere oplysninger om konkrete adoptionssager samt generel vejledning og rådgivning i forbindelse med søgen efter oplysninger. Forpligtelsen forventes at ville omfatte alle adopterede over 18 år, adoptanter og biologisk slægt, hvor adoptionen er gennemført med bistand fra de tidligere adoptionsformidlende organisationer Terre des Hommes, Glemte Børn, AC Børnehjælp og DanAdopt, DIA eller Ankestyrelsen. Den foreslåede bemyndigelse vil dog også kunne anvendes til at pålægge Ankestyrelsen en øget forpligtelse til at varetage PAS-opgaver i forhold til, hvad der er pålagt DIA i dag i kraft af DIA’s akkrediteringsvilkår.

For det tredje vil den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, 2. pkt., medføre, at social- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betaling og opkrævning af gebyr for Ankestyrelsens adoptionshjælp. Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte regler om, at Ankestyrelsen kan opkræve et gebyr for adoptionshjælp, og at gebyret fastsættes således, at det maksimalt dækker Ankestyrelsens administrative omkostninger ved behandlingen af sager om international adoptionsformidling. Der vil ved fastsættelsen af gebyret også kunne tages hensyn til de udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af international adoptionsformidling, og som har en naturlig tilknytning til behandlingen af en sag om formidling af et barn, der har bopæl i udlandet. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at Ankestyrelsen kan fastsætte flere gebyrer, som afspejler adskilte dele af behandlingen af en sag om international adoptionsformidling. Endelig forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, at et opkrævet gebyr ikke kan kræves tilbagebetalt, såfremt den konkrete sag ikke resulterer i gennemførelse af en adoption.

Udgangspunktet vil være, at de almindelige regler i adoptionsloven vil finde anvendelse for Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation. Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, 3. pkt., vil dog medføre, at §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j ikke vil finde anvendelse i forhold til Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation. De nævnte bestemmelser omhandler Ankestyrelsens tilsyn med den adoptionsformidlende virksomhed, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, at bestemmelserne finder anvendelse for Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation.

De foreslåede bestemmelser i § 30, stk. 3, vil medføre en sikring af varetagelsen af presserende opgaver på området for internationale adoptioner i perioden efter DIA’s afvikling, og indtil der er opnået klarhed over fremtiden for internationale adoptioner til Danmark. De foreslåede bestemmelser vil sikre, at Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation vil kunne varetage for det første opgaven med den videre behandling af verserende sager om international adoption, dvs. sager hvor ansøgeren står på DIA’s venteliste. For det andet vil Ankestyrelsen skulle sikre afsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlande. Denne forpligtelse følger af afgiverlandenes krav til international adoption fra de pågældende lande. For det tredje vil Ankestyrelsen skulle sikre varetagelsen af PAS-opgaver, hvilket er en forpligtelse efter Haageradoptionskonventionen. Den foreslåede mulighed for, at der kan fastsættes bestemmelser om opkrævning af gebyr er i overensstemmelse med, at DIA ifølge akkrediteringsvilkårene opkræver et gebyr for organisationens adoptionsformidling, at gebyret er opdelt i flere rater, og at allerede betalte rater af gebyret ikke tilbagebetales, såfremt adoptionen ikke gennemføres.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2 og 2.3.