§ 1, stk. 1 , er lovens hovedbestemmelse. Herefter må billetter til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, med mindre der foreligger en aftale med arrangøren.

Med kultur- og idrætsarrangementer menes koncerter, teaterforestillinger, festivaler, filmforevisninger og lignende kulturelle aktiviteter samt alle typer af idrætsbegivenheder. Billetterne omfattes kun, hvis de giver adgang til arrangementer i Danmark. Arrangementerne kan være offentlige eller lukkede, herunder fx lukkede forevisninger af film for anmeldere. Desuden skal der være tale om endnu ikke afholdte arrangementer. Det betyder, at billetter til allerede afholdte arrangementer frit kan sælges fx på auktioner for fans.

Bestemmelsen i § 1 omfatter kun udbud af billetter til videresalg og selve videresalget. Billetter, der udbydes første gang eller sælges første gang, er således ikke omfattet af loven.

Kravet om aftale med arrangøren gælder kun, når udbuddet eller salget sker til et højere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for. Billetter kan således fortsat frit udbydes og sælges til et lavere eller samme beløb, som de oprindeligt er erhvervet for. Fx kan firmaer, der har en kommerciel fordel af at udbyde billetter til kultur- og idrætsarrangementer gratis eller til et lavere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, frit gøre dette. På samme måde kan private, der fx er blevet forhindret i at deltage i et arrangement, frit forære billetterne væk eller udbyde dem til samme beløb, som de oprindeligt er erhvervet for. Hvis der er tale om sponsorbilletter, som man har fået gratis, er dette beløb 0 kr. Billetter til danske kultur- og idrætsarrangementer kan også frit videresælges som en del af samlede pakker sammen med fx rejse og bespisning, når blot billetternes del af prisen for den samlede pakke ikke overstiger det beløb, som billetterne oprindeligt er erhvervet for.

Hvis en billet oprindeligt er købt via et billetagentur, indgår agenturets administrationsgebyr i det beløb, som billetten oprindeligt er erhvervet for, jf. § 1, stk. 2. Efter omstændighederne vil videresalgsprisen også kunne inkludere andre eventuelle udgifter forbundet med den oprindelige erhvervelse af billetten, fx transportudgifter, uden krav om aftale med arrangøren. Bevisbyrden for billettens oprindelige salgspris, og at den oprindelige erhvervelse eventuelt har været forbundet med andre udgifter end selve billetprisen, ligger hos videresælgeren. Pris og eventuelle gebyrer vil typisk være påtrykt fysiske billetter eller være lagret i digitale billetter på fx betalingskort, mens andre udgifter kan være sværere at bevise.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 samt 4.1. og 4.2. i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår den geografiske rækkevidde af § 1 henvises til pkt. 4.4. i de almindelige bemærkninger.

§ 2, stk. 1 , fastsætter bødestraf for overtrædelse af lovens § 1.

Den strafbare handling består i at udbyde eller sælge billetter til endnu ikke afholdte, danske kultur- og idrætsarrangementer til et højere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, uden aftale med arrangøren.

Overtrædelsen fuldbyrdes ved udbydelsen, såfremt der ikke er indgået en aftale med arrangøren. Der foreligger således en fuldbyrdet overtrædelse, selv om det ikke lykkes at sælge billetterne. Udbydelsen kan fx ske mundtligt ved indgangen til arrangementet eller skriftligt i en annonce i en avis eller på Internettet.

Overtrædelsen kan også være fuldbyrdet, uden at der er foretaget et egentligt udbud, hvis der er sket et salg, fx på opfordring af køberen.

I de specielle bemærkninger til § 1 er det anført, hvilke billetter der omfattes af loven, ligesom det er anført, hvilke elementer der indgår i det beløb, som billetterne oprindeligt er erhvervet for.

Med hensyn til de subjektive betingelser for strafansvar gælder den almindelige regel i straffelovens § 19, således at der kan straffes, ikke blot hvis der foreligger forsætligt forhold, men også hvis der foreligger uagtsomhed.

Efter § 2, stk. 2 , kan selskaber m.v. (juridiske personer) pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 og 4.3. i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår den geografiske rækkevidde af § 2, jf. § 1, henvises til pkt. 4.4. i de almindelige bemærkninger.

I § 3, stk. 1 , foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2007.

I § 3, stk. 2 , foreslås det, at den gældende lov på området – lov om forbud mod videresalg af billetter til offentlige forlystelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 25. november 1991 – samtidigt ophæves.

Om baggrunden for ophævelsen henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen angiver lovens territoriale anvendelsesområde. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.