Reglerne om varsling af ferie findes i ferieloven. Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. En række kollektive overenskomster og aftaler indeholder desuden regler om ferie. Ferielovens regler om varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ikke er fastsat ved kollektiv aftale eller overenskomst.

Rammerne for afvikling af anden opsparet frihed er ikke reguleret ved lov, men kan være reguleret ved kollektiv aftale eller overenskomst samt ved individuel aftale. Tilsvarende gælder for arbejdsgiverens mulighed for at pålægge lønmodtageren at holde tjenestefri uden løn.

Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., at loven gælder for varsel af ferie m.v. for virksomheder, der er omfattet af den midlertidige lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at loven kun gælder i forhold til de lønmodtagere, som arbejdsgiveren har søgt lønkompensation for.

Det betyder, at den foreslåede lov kun vil finde anvendelse i forhold til en bestemt lønmodtager, hvis arbejdsgiveren søger om lønkompensation for denne lønmodtager. Ansøger arbejdsgiveren ikke om lønkompensation for alle sine medarbejdere, vil arbejdsgiveren kun kunne anvende reglerne i forhold til netop de lønmodtagere, som arbejdsgiveren søger om lønkompensation for.

Forslaget vil sikre, at arbejdsgivere, som er omfattet af ordningen, får mulighed for at varsle ferie m.v., som forudsat i aftalen fra den 14. januar 2021 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at loven ikke gælder for lønmodtagere, hvor der er aftalt lønnedgang som følge af covid-19, samt elever, lærlinge og praktikanter.

Det betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne varsle ferie m.v. efter den foreslåede ordning, hvis der i forvejen er aftalt lønnedgang, eller lønmodtageren er ansat som elev eller lærling. Herudover vil arbejdsgiveren ikke kunne varsle ferie m.v. for praktikanter.

Arbejdsgiveren vil over for disse lønmodtagere skulle anvende de almindelige regler om varsel af ferie i ferieloven. Tilsvarende vil arbejdsgiveren skulle anvende de regler, som gælder for afholdelse af anden opsparet frihed og afholdelse af tjenestefri uden løn for virksomheden.

Det foreslås, at der i stk. 2 fastsættes regler om, at loven finder anvendelse på optjent ferie efter ferieloven eller tilsvarende regler fastsat ved kollektiv aftale eller overenskomst. Loven finder endvidere anvendelse på afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefri uden løn.

Det betyder, at optjent eller anden betalt frihed vil kunne varsles til afholdelse med mindst én dags varsel, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det er lønmodtageren, der vælger, hvilken form for betalt frihed i ansættelsesforholdet, der skal anvendes, og har lønmodtageren hverken ferie eller anden opsparet frihed, kan arbejdsgiveren pålægge lønmodtageren at holde tjenestefri uden løn.

Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag udfører arbejde i et tjenesteforhold, jf. § 2 i ferieloven. Ferielovens regler om varsling af ferie gælder kun, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst eller aftale.

Rammerne for afvikling af anden opsparet frihed er ikke reguleret ved lov, men kan være reguleret ved kollektiv aftale eller overenskomst samt ved individuel aftale. Tilsvarende gælder for arbejdsgiverens mulighed for at pålægge lønmodtageren at holde tjenestefri uden løn.

Det foreslås i § 2, at loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler eller overenskomster samt anden lovgivning, og at loven ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren ved aftale.

Det betyder, at forslaget vil have forrang for anden regulering. Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren vil kunne anvende reglerne på trods af modsatrettede bestemmelser i kollektive eller individuelle aftaler eller anden lovgivning, herunder ferieloven.

Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at arbejdsgiveren og lønmodtageren aftaler, at arbejdsgiveren på sin side ikke vil anvende mere end f.eks. to af dagene.

Det fremgår af ferielovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at en lønmodtager har ret til at holde mindst 3 ugers optjent betalt ferie i sammenhæng (hovedferien) i ferieafholdelsesperioden.

En lønmodtager har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Udgør de øvrige feriedage mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Gør driftsmæssige hensyn det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage. Disse regler fremgår af ferielovens § 8, stk. 3.

Ved den konkrete placering af ferien skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre måneder før hovedferien begynder, og mindst en måned før øvrig ferie begynder, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Disse regler fremgår af § 9, stk. 2, i ferieloven.

Bestemmelserne kan fraviges ved kollektiv aftale, jf. ferielovens § 3, stk. 1 og 2, og kan i en konkret situation fraviges ved individuel aftale, jf. ferielovens § 3, stk. 6.

Rammerne for afvikling af anden frihed er ikke reguleret ved lov men kan være reguleret ved kollektiv aftale eller overenskomst samt individuel aftale. Tilsvarende gælder for afholdelse af tjenestefri uden løn.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at en arbejdsgiver, der er omfattet af den foreslåede ordning, kan give meddelelse til lønmodtageren om afholdelse af 1 feriedag m.v. med mindst én dags varsel pr. lønkompensationsperiode svarende til 28 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for lønmodtageren. Arbejdsgiveren kan dog varsle 1 feriedag m.v. til afholdelse fra og med den 18. januar 2021 i de 21 første kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for lønmodtageren.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver vil kunne varsle 1 feriedag m.v. med én dags varsel for hver periode af 28 kalenderdages varighed. Arbejdsgiveren vil dog kunne varsle 1 feriedag m.v. for de første 21 kalenderdage med lønkompensation for lønmodtageren, hvis arbejdsgiveren får lønkompensation for lønmodtageren fra og med den 18. januar 2021.

Den foreslåede varslingsregel omfatter ikke alene optjent ferie efter ferieloven eller tilsvarende regler fastsat ved kollektiv overenskomst eller aftale, men omfatter også anden frihed, jf. forslagets stk. 2.

Det er arbejdsgiveren, der i sidste ende fastsætter den konkrete afholdelse af dagene. Dette følger af de almindelige regler for varsling af ferie, jf. ferielovens § 9, stk. 1, samt af de almindelige regler for arbejdsgiverens ledelsesret i forhold til varsling af afspadsering med løn. Det vil dog kunne være en fravigelse i forhold til andre regler efter kollektiv overenskomst eller aftale.

En arbejdsgiver vil således f.eks. med én dags varsel kunne varsle 1 dag til afholdelse i perioden fra den 18. januar 2021 og 21 kalenderdage frem med lønkompensation, som vil være til og med den 7. februar 2021, hvis lønmodtageren er hjemsendt i hele denne periode, og 1 dag i en periode med lønkompensation fra og med den 8. februar 2021, forudsat at restriktionerne er forlænget, og forudsat at arbejdsgiveren søger om lønkompensation for hele perioden for den enkelte lønmodtager. Arbejdsgiveren vil imidlertid også kunne vælge, at lønmodtageren skal afholde 2 dage i den sidste periode.

Det afgørende er antallet af kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for lønmodtageren regnet fra og med den 18. januar 2021. Hvis arbejdsgiveren har indkaldt lønmodtageren til arbejde, vil disse fragå i opgørelsen af de henholdsvis 21 og 28 dage og dagen kan så placeres, hvis antallet senere opnås. Placeres dagen før, skal der ske omberegning, hvis der f.eks. sker genindkaldelse.

En arbejdsgiver, som mandag den 18. januar 2021 f.eks. hjemsender en lønmodtager med afsæt i den forlængede lønkompensationsordning, har efterfølgende midlertidigt kaldt lønmodtageren på arbejde i f.eks. 3 dage, og derpå hjemsendt den pågældende igen. Hvis lønmodtageren fortsat er hjemsendt under lønkompensationsordningen onsdag den 10. februar 2021, har hjemsendelsen varet i sammenlagt 21 kalenderdage, og arbejdsgiveren vil derfor efter forslaget være berettiget til at kræve, at lønmodtageren bidrager med afvikling af 1 feriedag m.v. Arbejdsgiveren vil kunne have varslet feriedagen afholdt før den 10. februar 2021, eller arbejdsgiveren vil kunne varsle feriedagen afholdt efter den 10. februar 2021. Hvis lønmodtageren efter den 10. februar 2021 er hjemsendt i sammenlagt yderligere 28 kalenderdage under lønkompensationsordningen, vil arbejdsgiveren på ny kunne varsle, at lønmodtageren skal bidrage med yderligere 1 feriedag m.v.

Det er desuden afgørende, at feriedagen m.v. placeres i lønkompensationsperioden. Hvis arbejdsgiveren ikke har benyttet sig af ordningen, før arbejdsgiverens ret til lønkompensation for lønmodtageren ophører, vil arbejdsgiveren ikke kunne gøre brug af ordningen, dvs. varsle ferie m.v. med én dags varsel.

Hvis arbejdsgiveren søger om kompensation for en periode, som begynder efter den 18. januar 2021, vil arbejdsgiveren kun kunne varsle 1 feriedag m.v. hvis lønkompensationsperioden, som arbejdsgiveren søger for, strækker sig 28 kalenderdage frem.

Det er en betingelse, at arbejdsgiveren søger om lønkompensation for den enkelte lønmodtager. Arbejdsgiveren vil derfor ikke generelt kunne varsle ferie m.v. efter den foreslåede ordning for alle sine ansatte, men kun for de lønmodtagere, arbejdsgiveren konkret søger om lønkompensation for.

Det bemærkes, at arbejdsgiveren først vil kunne anvende forslagets varslingsregler, når forslaget er trådt i kraft.

Den foreslåede ordning vil som udgangspunkt være en fravigelse af § ferielovens § 9, stk. 2, for så vidt angår varsling af feriedage, hvorefter arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre måneder før hovedferien begynder, og mindst en måned før øvrig ferie begynder, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Lovforslaget vil tillige kunne være en fravigelse af aftale eller overenskomstmæssige regler om afholdelse af afspadsering eller anden frihed.

Hvorvidt der vil skulle anvendes feriedage eller anden opsparet frihed, er lønmodtagerens valg, jf. forslagets stk. 2, 1. pkt. Lønmodtageren vil endvidere efter aftale med arbejdsgiveren kunne anvende opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet, jf. forslagets stk. 2, 2. pkt. Har lønmodtageren ikke opsparet ferie, afspadsering eller anden frihed i ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiveren kunne varsle feriedagen som tjenestefri uden løn.

Dagene vil kunne varsles som enkeltdage, hvilket i forhold til optjent ferie efter ferieloven som udgangspunkt vil være en fravigelse af kravet om, at øvrig ferie skal gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, medmindre driftsmæssige hensyn tilsiger, at ferien holdes i enkeltdage, jf. ferielovens § 8, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at lønmodtageren kan vælge om feriedagen efter stk. 1 skal afholdes som optjent ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Lønmodtageren kan endvidere efter aftale med arbejdsgiveren anvende opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren ikke ensidigt vil kunne pålægge lønmodtageren at afholde ferie optjent efter ferieloven, hvis lønmodtageren har anden opsparet frihed, som f.eks. afspadsering eller feriefridage efter en overenskomst eller individuel aftale.

Har lønmodtageren alene optjent ferie efter ferieloven eller tilsvarende regler fastsat ved kollektiv aftale eller overenskomst, vil arbejdsgiveren ikke kunne varsle ferie, hvis reglerne om placering af 3 ugers sammenhængende hovedferie blokerer for mere varsling af ferie. Arbejdsgiveren vil i den situation være henvist til at varsle dagen som tjenestefri uden løn efter forslagets stk. 4 eller indgå aftale om anvendelse af senere opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet. En lønmodtager og arbejdsgiver vil således f.eks. kunne aftale, at lønmodtageren anvender feriefridage som tildeles på et senere tidspunkt.

Det foreslås i stk. 3, at arbejdsgiveren kan varsle feriedagen m.v. som tjenestefri uden løn, hvis lønmodtageren ikke har optjent ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet.

Det betyder, at arbejdsgiveren såfremt lønmodtageren ikke har optjent ferie eller anden frihed i ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiveren kunne varsle feriedage som tjenestefri uden løn. Det er i den forbindelse ikke en betingelse, at arbejdsgiveren vil skulle forsøge at indgå aftale med lønmodtageren om at anvende opsparet frihed, som opnås på et senere tidpunkt.

En dag efter loven, som afholdes som tjenestefri uden løn, vil ikke indgå i de 5 ugers ferie, som lønmodtageren har ret til at holde i ferieafholdelsesperioden uanset optjening efter ferielovens § 15, stk. 1.

Det foreslås i stk. 4, at lønmodtageren højst kan pålægges at afholde i alt 5 feriedage m.v. efter stk. 1-3. Ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 17. januar 2021 i lønkompensationsperioden, indgår i opgørelsen efter 1. pkt.

Forslaget betyder, at der er en grænse på 5 dage, som lønmodtageren vil skulle tåle at afholde efter ordningen. Anvendelsen af 5 dage vil afhænge af den konkrete lønkompensationsperiode for den enkelte lønmodtager, jf. forslagets stk. 1.

Forslaget betyder, at har arbejdsgiveren forinden den 18. januar 2021 fastsat ferie til afholdelse, også selvom ferien er fastsat til afholdelse uden for den aktuelle lønkompensationsperiode, vil arbejdsgiveren ikke kunne ændre ferie efter ferieloven, medmindre væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, jf. ferielovens § 9, stk. 3, eller ændringen sker som følge af en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Denne ferie, der således er fastlagt til at ligge uden for en aktuel lønkompensationsperiode, medfører heller ikke, at lønmodtageren ikke kan varsles til at holde dage efter ordningen i loven.

Ændring af anden frihed, der er fastsat uden for lønkompensationsperioden, vil tilsvarende kunne ændres efter de regler, der gælder herfor, herunder regler fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuel aftale.

Det er kun ferie m.v., som er fastsat til afholdelse i lønkompensationsperioden, der vil tælle med i opgørelsen af de 5 dage.

Hvis der allerede er aftalt f.eks. en uges ferie til afholdelse på et tidspunkt i perioden fra og med den 18. januar 2021 frem til og med den 7. februar 2021 efter ferielovens almindelige regler, hvor de skærpede restriktioner i hvert fald gælder til, vil arbejdsgiveren ikke efterfølgende kunne varsle mere ferie m.v. efter ordningen, uanset hvor længe restriktionerne løber og uanset for hvor lang tid arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren.

Det foreslås i stk. 5, at arbejder lønmodtageren ikke 5 dage om ugen, afholdes dagene efter stk. 1-4 forholdsmæssigt.

Det betyder, at en lønmodtager, som f.eks. arbejder 3 dage om ugen, højst kan pålægges at holde 3 dage efter forslagets stk. 5.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør, således at arbejdsgiveren tidligst muligt får mulighed for at varsle ferie i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Det bemærkes i den forbindelse, at det er absolut påkrævet, at loven træder i kraft så tidligt som muligt, således at retsstillingen i forhold til varsel af ferie m.v. efter ordningen er afklaret for både arbejdsgivere og lønmodtagere, som er omfattet af lønkompensationsordningen. Anvendelsen af den foreslåede ordning er således forbundet med de udmeldte restriktioner. Da det er uvist, hvor længe restriktionerne kommer til at vare, er det afgørende, at de berørte arbejdsgivere så tidligt som muligt kan anvende ordningen over for de medarbejdere, som er hjemsendt.

Det foreslås i § 5, at loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland.