Reglerne om varsling af ferie findes i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019 om ferie. Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. En række kollektive overenskomster og aftaler indeholder desuden regler om ferie. Ferielovens regler om varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ikke er fastsat ved kollektiv aftale eller overenskomst eller individuel aftale.

Det foreslås, at der i § 1 fastsættes regler om, at loven gælder for varsel af ferie for arbejdsgivere, der er omfattet af den midlertidige lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19. Loven gælder dog kun i forhold til de lønmodtagere, som arbejdsgiveren søger om lønkompensation for.

Det betyder, at den foreslåede lov kun vil finde anvendelse, hvis arbejdsgiveren har ansøgt om lønkompensation for den konkrete lønmodtager. Ansøger arbejdsgiveren ikke om lønkompensation for alle sine medarbejdere, vil arbejdsgiveren kun kunne anvende reglerne i forhold til de konkrete lønmodtagere, som arbejdsgiveren ansøger om lønkompensation for.

Forslaget vil sikre, at arbejdsgivere, som er omfattet af ordningen, får mulighed for at varsle ferie, som forudsat i aftalen fra den 5. juni 2020 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Det foreslås, at der i stk. 2, fastsættes regler om, at loven finder anvendelse på optjent eller betalt ferie efter lov om ferie, eller tilsvarende regler, fastsat ved kollektiv aftale eller overenskomst.

Det betyder, at den ferie, der vil kunne varsles til afholdelse med forkortet varsel eller ændres, skal være optjent efter lov om ferie, eller tilsvarende regler fastsat ved aftale eller kollektiv overenskomst. Reglerne finder også anvendelse på betalt elevferie efter ferielovens § 9, hvor eleven kan have en ret til ferie med løn fra elevarbejdsgiveren, uden at eleven har optjent ferien.

Anden ferie eller frihed, som en lønmodtager kan have ret til efter kollektiv eller individuel aftale, vil ikke være omfattet.

Som følge af overgangen til den nye ferielov med samtidighedsferie, der træder i kraft den 1. september 2020, vil ferien kun omfatte ferie, der er optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019, jf. § 48 a, stk. 1, i lov om ferie, og ferie overført fra tidligere ferieår til det forkortede ferieår fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.

Nye lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der har optjent mindre end 8,4 feriedage i perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 har i det forkortede ferieår fra og med den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 ret til at holde ferie, som er optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019 som særlige fondsferiedage. For øvrige lønmodtagere er feriemidler optjent i perioden indefrosset. Fondsferiedage er fremskudt betaling af tilgodehavende feriemidler. Lønmodtageren får derved udbetalt feriemidler på forskud, som fratrækkes i lønmodtagerens krav mod fonden Lønmodtagernes Feriemidler. Fondsferiedage vil ikke være omfattet, da det er op til lønmodtageren at gøre brug af retten til fondsferiedage.

Kravet om, at ferien skal være optjent vil endelig indebære, at arbejdsgiveren ikke kan anvende de foreslåede regler til at varsle kollektiv ferielukning i den periode, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 med den virkning, at lønmodtageren selv skal betale for de dage, som lønmodtageren ikke har optjent efter ferielovens § 17, stk. 1.

Forslaget vil sikre, at lønmodtageren kan pålægges at afvikle tilbageværende ferie optjent efter ferieloven eller tilsvarende regler, fastsat ved kollektiv aftale eller overenskomst, med forkortet varsel efter de foreslåede regler i § 3. Tilsvarende vil det være muligt at ændre ferie, som er optjent efter ferieloven efter de foreslåede regler i § 4.

Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag udfører arbejde i et tjenesteforhold, jf. § 1 i ferieloven. Ferielovens regler om varsling af ferie gælder kun, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst eller aftale.

Det foreslås, at der i § 2 fastsættes regler om, at loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler eller overenskomster samt anden lovgivning, og at loven ikke kan fraviges ved aftale.

Det betyder, at forslaget vil have forrang for anden regulering.

Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren vil kunne anvende reglerne på trods af modsatrettede bestemmelser i kollektive eller individuelle aftaler eller anden lovgivning, herunder ferieloven.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019 om ferie, at af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

Det fremgår af § 15, stk. 1, at arbejdsgiveren efter forhandling med lønmodtageren fastsætter, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie.

Det fremgår af § 15, stk. 2, at arbejdsgiveren så tidligt som muligt skal meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Det foreslås, at der i § 3 fastsættes regler om, at en arbejdsgiver, der modtager kompensation efter den midlertidige lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19, uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om ferie, kan give meddelelse til lønmodtageren om afholdelse af ferien med forkortet varsel, for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 eller dele heraf.

Det betyder, at arbejdsgiveren får mulighed for at kunne varsle op til 15 dages optjent eller betalt ferie med forkortet varsel, hvis arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 eller dele heraf. Forslaget betyder også, at arbejdsgiveren vil kunne varsle ferien med så kort varsel, at lønmodtageren kan holde ferien i lønkompensationsperioden. Det vil sige helt ned til en dags varsel.

Arbejdsgiveren vil ikke kunne anvende lovens varslingsregler for de lønmodtagere, som arbejdsgiveren ikke søger om lønkompensation for.

Har lønmodtageren optjent mindre end 15 dages ferie, eller har lønmodtageren allerede afholdt ferie, vil arbejdsgiveren alene kunne pålægge lønmodtageren at afholde denne kortere eller tilbageværende ferie i lønkompensationsperioden med et forkortet varsel.

Hvis en lønmodtager f.eks. har holdt 3 dages ferie i forbindelse med pinsen og grundlovsdag kan arbejdsgiveren alene pålægge lønmodtageren at holde 13 af de 16,64 feriedage som lønmodtageren har optjent.

I forbindelse med trepartsaftalen af 14. marts 2020 om lønkompensation blev det aftalt, at lønmodtagere omfattet af lønkompensationsordning i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juni 2020 skulle afholde 5 feriedage. Hvis lønmodtagerne ikke havde tilbageværende opsparet ferie på daværende tidspunkt, blev det med § 3, stk. 5, i lov nr. 264 af 24. marts 2020 om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19, muligt for lønmodtagere at bruge 5 feriedage fra ferieåret, der begyndte den 1. maj 2020 før 1. maj 2020. Disse dage, som lønmodtageren allerede har afholdt, er ikke omfattet af aftalens krav om afholdelse af resterende ferie, hvorfor disse afholdte feriedage ikke er omfattet af forslagets varslingsregler, selv om arbejdsgiveren ikke har haft indflydelse på, om de er holdt. Hvis en lønmodtager f.eks. allerede i april 2020 har holdt 5 feriedage, der skulle have været brugt i ferieåret fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020, vil der alene restere 11,64 feriedage til brug i det forkortede ferieår fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020. Arbejdsgiveren vil alene kunne varsle disse dage.

Har lønmodtageren optjent mere ferie end 15 dage, hvilket vil være tilfældet, hvis lønmodtageren har optjent fuld ferie til brug i det forkortede ferieår svarende til 16,64 feriedage og ikke har holdt ferie, vil arbejdsgiveren alene kunne pålægge lønmodtageren at holde 15 af disse feriedage i lønkompensationsperioden. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis lønmodtageren har overført ferie fra et tidligere ferieår. Den overskydende ferie vil skulle varsles efter ferielovens almindelige bestemmelser eller tilsvarende regler fastsat ved aftale eller kollektiv overenskomst.

Arbejdsgiveren vil fortsat skulle fastsætte ferien efter forhandling med lønmodtageren og under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske, jf. ferielovens § 15, stk. 1. Ferien vil desuden fortsat skulle varsles tidligst muligt, jf. ferielovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Ferien vil fortsat skulle fastsættes konkret, hvillet betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne varsle på en sådan måde, at ferien anses for afholdt i løbet af den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at når arbejdsgiveren har søgt om lønkompensation for lønmodtageren, så indgår arbejdsgiveren i en dialog med lønmodtageren om den konkrete placering af ferien.

Eftersom der som udgangspunkt er tale om lønmodtagerens hovedferie, vil ferien skulle holdes i en sammenhængende periode, jf. ferielovens § 14, stk. 1, medmindre andet er fastsat ved aftale eller overenskomst.

Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren for de lønmodtagere, som arbejdsgiveren får lønkompensation for, kan varsle ferie i op til de 3 uger som arbejdsgiveren ifølge aftale af 5. juni 2020 ikke får lønkompensation for.

Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 3, 1. pkt., at hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Det følger af § 15, stk. 3, 2. pkt., at lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Det fremgår af § 15, stk. 3, 3. pkt., at allerede begyndt ferie ikke kan afbrydes.

Det foreslås, at der i § 4 fastsættes regler om, at en arbejdsgiver, der søger om lønkompensation efter den midlertidige lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19, uanset § 15, stk. 3, 1. pkt., i lov om ferie, kan ændre tidligere fastsat ferie, for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.

Det betyder, at arbejdsgiveren får mulighed for at ændre allerede fastsat ferie, som ikke ligger i den konkrete lønkompensationsperiode. Ferielovens krav om, at ferien skal gives i en sammenhængende periode, betyder, at hvis ferien kun delvist ligger inden for lønkompensationsperioden vil arbejdsgiveren skulle omlægge ferien, så den holdes i en sammenhængende periode og vil ikke kunne flytte den del af ferien, som er placeret uden for lønkompensationsperioden, så den samlede ferie ikke gives i sammenhæng. Hvis ferien f.eks. er fastsat til afholdelse fra og med den 17. august 2020 til og med den 4. september 2020, vil arbejdsgiveren ikke kunne flytte den del af ferien, som ligger efter den 29. august til afholdelse uden sammenhæng med den ferie som ligger inden for den periode, som lønmodtageren får lønkompensation for.

Ændringen af den fastsatte ferie vil skulle følge ferielovens almindelige regler herom. Arbejdsgiveren vil derfor skulle fastsætte den nye ferie efter forhandling med lønmodtageren og under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske, jf. ferielovens § 15, stk. 1. Fastsættelsen af den nye ferie vil desuden fortsat skulle varsles tidligst muligt, jf. ferielovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Ferien vil endelig fortsat skulle fastsættes konkret, hvillet betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne varsle ferien på en sådan måde, at ferien anses for afholdt i løbet af den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at når arbejdsgiveren har søgt om lønkompensation for lønmodtageren, så indgår arbejdsgiveren i en dialog med lønmodtageren om den konkrete placering af den nye ferie.

Reglerne om, at lønmodtageren skal have dækket et evt. økonomisk tab som følge af ændringen af ferien efter § 15, stk. 3, 2. pkt., vil også finde anvendelse ved ændring af allerede fastsat ferie efter forslaget. Dette kan f.eks. være udgifter ved afbestilling af rejse eller sommerhus. Efter dansk rets almindelige erstatningsregler har lønmodtageren på sin side pligt til at begrænse sine tab mest muligt.

Reglerne om, at allerede påbegyndt ferie ikke kan ændres, medmindre muligheden fremgår af en kollektiv aftale, finder også anvendelse ved ændring af ferie efter den foreslåede ordning.

Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren får mulighed for at omvarsle ferie, så lønmodtageren kan holde den resterende optjente ferie dog maksimalt 15 dage i lønkompensationsperioden.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, fastsættes regler om, at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør, således at arbejdsgiveren tidligst muligt får mulighed for at varsle ferie i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Det bemærkes i den forbindelse at skolernes sommerferie er nært forestående.

Det foreslås, at der i stk. 2, fastsættes regler om, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal sikre, at arbejdsgiveren får mulighed for at varsle ferie for lønmodtageren tidligst muligt, så lønmodtageren har mulighed for at indrette sig herefter.

Det foreslås, at der i § 6 fastsættes regler om, at loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland.