Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden § 9

Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 5, stk. 4-6. Bestemmelsen fastsætter, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal agere i forhold til modtagne klager over urimelig handelspraksis.

Der henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Det følger bl.a. af direktivet, jf. præambelbetragtning nr. 28, at de håndhævende myndigheder bør kunne handle på eget initiativ eller på grundlag af klager fra parter, der berøres af urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, klager fra whistleblowere eller anonyme klager. Det følger videre heraf, at den håndhævende myndighed kan fastslå, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag til at reagere på en klage, og at administrative prioriteringer også kan føre til et sådant resultat. Hvis den håndhævende myndighed finder, at den ikke vil være i stand til at prioritere en klage, følger det samtidig, at den håndhævende myndighed bør underrette klageren og begrunde svaret.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, 1. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge elle træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles.

Forslaget indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tillægges en prioriteringsadgang i relation til klager efter den foreslåede lov i overensstemmelse med direktivet. Konkurrenceloven indeholder en tilsvarende bestemmelse i § 15, stk. 1, 3. pkt., og det er også hensigten, at indholdet i den foreslåede § 9, stk. 1, 1. pkt. skal administreres på samme vis som konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt.

Forslaget indebærer således, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil have vide beføjelser til at behandle en sag af egen drift og til at afvise at behandle en klage. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil på et hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen kunne afvise at behandle alle eller nogle af de klagepunkter, som en klager har rejst. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil endvidere kunne beslutte, at den ikke vil træffe afgørelse i en sag. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor styrelsen modtager en klage, og hvor det viser sig, at styrelsen først vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat betydelige og ressourcekrævende undersøgelser. Det er vigtigt af hensyn til en så effektiv anvendelse og en så hensigtsmæssig prioritering af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ressourcer som muligt, at styrelsen tillægges en sådan prioriteringsadgang.

Det bemærkes i den forbindelse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens prioriteringsadgang ikke begrænser muligheden for, at fysiske eller juridiske personer, som sælger landbrugs- og fødevarer, kan håndhæve forbuddene i lovforslagets §§ 3, 4, 5 og 6 direkte ved domstolene.

Det følger videre af den foreslåede § 9, stk. 1, 2. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis der efter styrelsens vurdering ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at behandle en klage, underretter klageren om begrundelsen herfor inden for rimelig tid efter modtagelsen af klagen.

Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud; samtidig skal sagsbehandlingens kvalitet være forsvarlig.

En offentlig myndighed skal give borgerne underretning, hvis en sag ikke kan afgøres inden for kort tid, eller hvis sagen tager længere tid end sædvanligt. Der skal i så fald oplyses om, hvad sagen beror på og så vidt muligt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Ved vurderingen af sagsbehandlingstiden i en konkret sag tages der udgangspunkt i den samlede sagsbehandlingstid. Herudover kan andre forhold tages i betragtning som f.eks. sagens karakter, omfanget af de undersøgelser, som myndigheden har skullet foretage, de løbende ekspeditioner i sagen, den sædvanlige sagsbehandlingstid for den pågældende sagstype, sagens faktiske og retlige kompleksitet, om sagen har givet anledning til principielle overvejelser, og om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 2, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis styrelsen vurderer, at der er tilstrækkeligt grundlag for at behandle en klage, indleder, foretager og afslutter en undersøgelse af klagen inden for rimelig tid.

Forslaget indebærer, at hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er tilstrækkeligt grundlag for at behandle en klage, så vil styrelsen indlede en sag, herunder foretage de nødvendige undersøgelser og afslutte sagen inden for rimelig tid.

Endelig følger det af den foreslåede § 9, stk. 3, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen underretter klageren om, hvordan styrelsen agter at følge op herpå inden for rimelig tid efter modtagelsen af klagen.

Forslaget i § 9 er - med undtagelse af stk. 1, 1. pkt. – en tekstnær implementering af direktivets artikel 5, stk. 4-6.