Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden § 6

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 3, stk. 2, litra a -f samt artikel 3, stk. 3.

Der henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Det følger af direktivet, jf. præambelbetragtning nr. 16, at det er vigtigt at mindske risikoen for at begrænse brugen af rimelige og effektivitetsfremmende aftaler mellem parterne, når det skal vurderes, om en bestemt handelspraksis er urimelig. Det følger videre heraf, at der derfor bør sondres mellem de former for praksis, der fastlægges i klare og utvetydige vendinger i leveringsaftaler eller efterfølgende aftaler mellem parterne, og praksis, som forekommer efter at transaktionen er indledt, uden at de er blevet aftalt på forhånd, således at det kun er ensidige og retrospektive ændringer af de nævnte klare og utvetydige vendinger, der er forbudt. Det følger endelig heraf, at visse former for handelspraksis imidlertid ikke bør være omfattet af parternes kontraktfrihed, fordi de betragtes som urimelige på grund af deres art.

Den foreslåede § 6 oplister en række former for handelspraksis, som alene er lovlige, såfremt der forinden er truffet aftale herom i klare og utvetydige vendinger i leveringsaftalen eller i en eventuel efterfølgende aftale mellem køberen og leverandøren. En sådan eventuel efterfølgende aftale mellem køberen og leverandøren skal altså også være indgået inden, at en køber foretager en handelspraksis, som oplistet i lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 1-6. Det er dog ikke et krav, at en sådan aftale skal være underskrevet, da den foreslåede lov eller direktivet ikke stiller krav om, at aftaler skal være indgået skriftligt, jf. også direktivets præambelbetragtning nr. 23.

Disse former for handelspraksis vil således - til forskel fra de oplistede former for urimelig handelspraksis i lovforslagets § 5 - kunne fraviges ved forudgående aftale herom i klare og utvetydige vendinger. Baggrunden herfor er, at sådanne vilkår under visse omstændigheder vil kunne have effektivitetsfremmende virkninger, der kan bidrage til, at den respektive fødevareforsyning fungerer gnidningsfrit.

Hvornår en aftale er "klar og utvetydig" skal forstås i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige fortolkningsregler, herunder koncipistreglen.

Efter den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, kan det aftales, at køberen returnerer ikkeafsatte landbrugs- og fødevarer til leverandøren uden at betale for disse eller uden at betale for bortskaffelse af disse produkter.

Efter den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, kan det aftales, at køberen kræver betaling fra leverandøren som betingelse for oplagring, udstilling eller anden præsentation af sine landbrugs- og fødevareprodukter eller tilgængeliggørelse af sådanne varer på markedet.

Efter den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, kan det aftales, at køberen kræver, at leverandøren bærer alle eller en del af omkostningerne ved prisnedslag for landbrugs- og fødevarer, som sælges af køberen i forbindelse med et salgsfremstød, forudsat at køberen, inden denne iværksætter et salgsfremstød, angiver salgsfremstødsperioden og den mængde landbrugs- og fødevarer, der forventes bestilt til den nedsatte pris.

”Salgsfremstød” kan anses ses som en mere tydelig adskilt aktivitet (i forhold til reklame og markedsføring, jf. den foreslåede nr. 4 og nr. 5 nedenfor). Henvisningen til prisnedslag i § 6, stk. 1, nr. 3, antyder således, at salgsfremstød i denne henseende er knyttet til rabatter, der ydes på specifikke mængder af produkter med henblik på at øge salget.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, kan det aftales, at køberen kræver, at leverandøren betaler for henholdsvis køberens reklame og/eller markedsføring for landbrugs- og fødevarer.

Forskellen på reklame og markedsføring er i denne henseende at ”reklame” ofte beskrives som et underelement eller en individuel komponent i en bredere ”markedsføring”. Sidstnævnte er således mere omfattende med henblik på at dække en større strategi, som f.eks. kan omfatte markedsundersøgelser og egentlige markedsføringsplaner, herunder gennemførelsesforanstaltninger (såsom radioreklame og avisplaceringer) med det formål at øge salget af et produkt til en målgruppe. Under alle omstændigheder vil begge former for adfærd være forbudt, hvorfor sondringen må antages at være mere teoretisk end praktisk.

Efter den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 6, kan det aftales, at køberen opkræver betaling fra leverandøren for personale til at indrette lokaler til salg af leverandørens produkter.

Efter den foreslåede § 6, stk. 2, 1. pkt., skal køberen, hvis denne kræver en betaling i de situationer, der er omhandlet i stk. 1, nr. 2-6, efter anmodning fra leverandøren give leverandøren et skriftligt overslag over betalingen pr. enhed eller de samlede betalinger, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt i den konkrete situation. Videre foreslås det i 2. pkt., at køberen i situationer omfattet af stk. 1, nr. 2 og 4-6, endvidere skal give leverandøren et skriftligt overslag over omkostningerne og grundlaget for overslaget.

Stk. 2 har således sammenhæng med de situationer, som er nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvor køberen opkræver betaling fra leverandøren, fordi der forinden er truffet aftale herom i klare og utvetydige vendinger i aftalen parterne imellem. I sådanne situationer vil køberen skulle, hvis leverandøren anmoder herom, give leverandøren et skriftligt overslag over den pågældende betaling pr. enhed eller over de samlede betalinger, alt efter hvad der vurderes at være hensigtsmæssigt.

For så vidt angår situationerne nævnt i stk. 1, nr. 2 og nr. 4-6, vil køberen desuden skulle give leverandøren et skriftligt overslag over omkostningerne samt grundlaget for dette overslag, hvis leverandøren anmoder herom.

I alle tilfælde vil de pågældende bidrag efter nr. 2-6, som det er aftalt, at leverandøren skal betale, skulle baseres på objektive og rimelige skøn.

Hvis køberen efter anmodning fra leverandøren undlader at give leverandøren et sådant overslag efter stk. 2, vil der være tale om en urimelig handelspraksis, som vil være forbudt i medfør af § 6.

Forslaget i § 6 er - med de fornødne sproglige tilpasninger - en tekstnær implementering af direktivets artikel 3, stk. 2, litra a -f samt artikel 3, stk. 3.