Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden § 2

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 2. Bestemmelsen indeholder definitioner, der anvendes i lovforslaget.

Det foreslås i nr. 1 at definere ”landbrugs- og fødevarer” som produkter, der er opført i bilag I til EUF-traktaten, og produkter, der ikke er opført i nævnte bilag, men som er forarbejdet til konsum ved hjælp af produkter, der er opført i nævnte bilag.

Den foreslåede bestemmelse svarer til direktivets artikel 2, nr. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 vil alene kunne bruges som vejledning i forhold til at definere, hvilke produkter, som ikke er opført i bilag I til TEUF, men som er forarbejdet til konsum ved hjælp af produkter, der er opført i bilag I. Forordning nr. 510/2014 vil således kunne give en indikation af, hvilke produkter, der er ”forarbejdet til konsum” efter definitionen i nr. 1, men vil ikke kunne anvendes mekanisk, da forordningen også indeholder produkter, som ikke er omfattet af bilag I til EUF-traktaten, f.eks. mineralvand. Endvidere er f.eks. fjer, som er omfattet af forordning nr. 510/2014, heller ikke et produkt, som vil kunne anvendes til fødevarebrug.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer løbende på hjemmesiden www.kfst.dk at opdatere en ikke-udtømmende positivliste over hvilke landbrugs- og fødevarer, som er omfattet af lovforslaget, efterhånden som der udvikles praksis og erfaring.

Det foreslås i nr. 2 at definere en ”køber” som enhver fysisk eller juridisk person, uanset vedkommendes etableringssted, eller enhver offentlig myndighed i Den Europæiske Union, som køber landbrugs- og fødevarer, herunder en gruppe af sådanne fysiske og juridiske personer.

Den foreslåede bestemmelse svarer til direktivets artikel 2, nr. 2.

Det foreslås i nr. 3 at definere en ”offentlig myndighed” som nationale, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer eller sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer.

Den foreslåede bestemmelse svarer til direktivets artikel 2, nr. 3.

Det foreslås i nr. 4 at definere en ”leverandør” som enhver landbrugsproducent eller enhver fysisk eller juridisk person, som sælger landbrugs- og fødevarer, uanset vedkommendes etableringssted, herunder en gruppe af sådanne landbrugsproducenter eller en gruppe af sådanne fysiske og juridiske personer såsom producentorganisationer, leverandørorganisationer og disses sammenslutninger.

Det er dog ikke et krav, at man både sælger landbrugs- og fødevarer.

Den foreslåede bestemmelse svarer til direktivets artikel 2, nr. 4.

Det foreslås i nr. 5 at definere ”letfordærvelige landbrugs- og fødevarer” som landbrugs- og fødevarer, der på grund af deres beskaffenhed eller deres stadie i forarbejdningen risikerer at blive uegnede til salg inden for 30 dage efter høst, produktion eller forarbejdning.

Dette gælder ifølge direktivet, uanset om produktet videreforarbejdes efter salget, og uanset om produktet efter salget håndteres som foreskrevet i andre regler, navnlig fødevaresikkerhedsbestemmelser, eller ej.

Som udgangspunkt vil datomærkninger, angivelse af holdbarhed m.v. fra producentens side være vejledende for vurderingen, men dette vil dog altid bero på en konkret vurdering. Forkert lagring, opbevaring, håndtering m.v. kan derimod ikke påvirke vurderingen af, om et produkt er letfordærveligt efter definitionen i nr. 5.

Eksempelvis kan jordbær, der ellers ville kunne anses for uegnet til salg til supermarkeder, anses for egnet til salg, hvis det konkrete formål hermed er at producere jordbærgrød. Det vil imidlertid ikke være afgørende for vurderingen, hvad det individuelle formål med købet af det pågældende produkt er, eksempelvis at producere jordbærgrød af ”gamle” jordbær. Det afgørende vil derimod være produktets beskaffenhed som sådan.

Fristen på 30 dage vil skulle beregnes særskilt for hver enkelt led i forsyningskæden. Et eksempel kunne være spinat, som typisk har en holdbarhed på 2-5 dage ved 2-6 grader. Spinat må derfor forventes at blive uegnet til salg inden for 30 dage efter høst, hvorfor spinat må anses for at være letfordærvelig. I eksemplet er leverandør A landmand og avler spinat. A’s køber er fødevareproducent B, der producerer spinat på frost. Spinat på frost har typisk en holdbarhed på 6-12 måneder, hvorfor den frosne spinat må anses for at være ikke-letfordærvelig. B’s køber er detailhandler C, som sælger spinat på frost til forbrugere. I aftalen mellem A og B er der tale om et letfordærveligt produkt, hvor der f.eks. vil være forbud mod en betalingsfrist på over 30 dage, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1. I aftalen mellem B og C er der ikke tale om et letfordærveligt produkt, og der vil derfor f.eks. gælde et forbud mod betalingsfrist på over 60 dage, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt et produkt er letfordærveligt eller ej, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indhente en vejledende udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til brug for afgørelsen af sagen.

Vurderingen af, hvorvidt et produkt er letfordærveligt eller ej, kan være relevant i forhold til lovforslagets §§ 3 og 4, hvor der sondres mellem betalingsfrister for henholdsvis letfordærvelige landbrugs- og fødevarer (30 dage) og andre landbrugs- og fødevarer (60 dage), jf. eksemplet med spinat ovenfor. Vurderingen kan imidlertid også være relevant i forhold til lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1, hvorefter det er forbudt, når køberen annullerer ordrer på letfordærvelige landbrugs- og fødevarer med så kort varsel, at en leverandør ikke med rimelighed kan forventes at finde en alternativ måde at afsætte eller anvende de pågældende produkter på. Her kan der ligeledes opstå tvivl om, hvorvidt et produkt er letfordærveligt eller ej, og vurderingen er således afgørende for, om der er tale om en forbudt handelspraksis i strid med lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1, eller ej.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer løbende på hjemmesiden www.kfst.dk at opdatere en ikke-udtømmende positivliste over, hvilke produkter der defineres som letfordærvelige landbrugs- og fødevarer, efterhånden som der udvikles praksis og erfaring.

Den foreslåede bestemmelse svarer til direktivets artikel 2, nr. 5.