LOV nr 719 af 27/04/2021
Erhvervsministeriet
Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden § 19
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, kan den køber, der overtræder de i §§ 3-6 nævnte forbud, eller den køber, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 14, straffes med bøde.
Stk. 2. Ved udmåling af bøder efter denne lov skal der tages hensyn til overtrædelsens art, varighed, gentagne karakter og grovhed og den juridiske persons globale koncernomsætning.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Forarbejder til Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden § 19
RetsinformationMed den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 6, stk. 1, litra e. Bestemmelsen fastlægger regler om straf.
Som nævnt i pkt. 2.2.1. er fødevareforsyningskæden på nuværende tidspunkt ikke reguleret særskilt i Danmark i relation til regler om urimelig handelspraksis. Der er således af den årsag heller ikke fastsat regler om danske myndigheders håndhævelse heraf, herunder om reaktions- og sanktionsmuligheder.
Det følger af den foreslåede § 19, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning kan den køber, der overtræder et eller flere af de i §§ 3-6 nævnte forbud, eller den køber, der undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 14, straffes med bøde.
Forslaget indebærer, at virksomheder (købere), som overtræder et eller flere af de forbud, som er nævnt i §§ 3-6, vil kunne straffes med bøde. Forslaget indebærer endvidere, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter at have konstateret en simpel eller groft uagtsom eller forsætlig overtrædelse af forbuddene i lovforslagets §§ 3-6 i videst muligt omfang, inden for rammerne af ordningen for administrative bødeforelæg efter § 20, færdigbehandler sagen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil, efter at have truffet en administrativ afgørelse, kunne beslutte, at sagen skal oversendes direkte til politiet og anklagemyndigheden, såfremt sagen ikke egner sig til vedtagelse af administrativt bødeforelæg. Det vil være tilfældet, såfremt der f.eks. skal foretages en vurdering af, hvorvidt der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder i en konkret sammenhæng. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også kunne beslutte, at en sådan oversendelse først skal ske, såfremt den pågældende ikke efterkommer et forudgående påbud fra styrelsen.
En køber, der har modtaget en erklæring, som omhandlet i lovforslagets § 3, stk. 7, og § 4, stk. 8, og som har handlet i god tro og i overensstemmelse med indholdet i erklæringen, kan ikke straffes med bøde, hvis det efter afgivelsen af erklæringen viser sig, at oplysningerne heri ikke var korrekte. En sådan køber kan således ikke anses for at have handlet med den uagtsomhed (simpel eller grov), der er en forudsætning for idømmelse af bødestraf.
Generelt bør bødeudmålingen stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Bøderne bør samtidig have en størrelse, så de for det første – så vidt muligt – afskrækker købere fra overhovedet at begive sig ud i at overtræde de forbud, som følger af lovforslagets §§ 3-6.
Det følger af den foreslåede § 19, stk. 2, at der ved udmåling af bøder efter denne lov skal tages hensyn til overtrædelsens art, varighed, gentagne karakter og grovhed samt den juridiske persons globale koncernomsætning. Bestemmelsen indebærer, at der vil skulle tages hensyn til en række faktorer ved udmåling af bøder efter den foreslåede lov, dvs. overtrædelsens art, varighed, gentagne karakter og grovhed samt den juridiske persons globale koncernomsætning, ligesom der også vil skulle tages hensyn til skærpende og formildende omstændigheder, jf. straffelovens kap 10. Dette afspejles i nedenstående bødemodel.
Bøder pålægges som udgangspunkt af domstolene i forbindelse med en straffesag, medmindre den konkrete sag egner sig til udstedelse af administrativt bødeforelæg, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 20.
Erhvervsministeriet foreslår, at der ved udmåling af bøder for overtrædelser af lovforslagets §§ 3-6 anvendes nedenstående model.
Omsætnings- kategori (omsætning opgøres i overensstemmelse med lovforslagets § 3, stk. 7 og § 4, stk. 6) | Grundbøde | Tillæg gentagelse (inden for seneste 3 år) | Tillæg skærpende omstændigheder | Fradrag formildende omstændigheder |
---|---|---|---|---|
Årlig omsætning <2 mio. euro | 10.000 kr. | 3.000 kr. | 3.000-5.000 kr. | 3.000-5.000 kr. |
2. mio. euro-350 mio. euro* | 25.000-75.000 mio. kr.** | 10.000 kr. | 10.000-20.000 kr. | 10.000-20.000 kr. |
>350 mio. euro | 100.000 kr. | 25.000 kr. | 20.000-30.000 kr. | 20.000-30.000 kr. |
*Midterste omsætningskategori | **Grundbøde |
---|---|
Årlig omsætning 2 mio. euro – 25 mio. euro | 25.000 kr. |
>25 mio. euro – 150 mio. euro | 50.000 kr. |
>150 mio. euro – 350 mio. euro | 75.000 kr. |
Med modellen tages der udgangspunkt i en grundbøde, som fastsættes på baggrund af virksomhedens (køberens) årlige omsætning, og som overordnet kan inddeles i 3 kategorier (virksomheder med en årlig omsætning på 2 mio. euro eller mindre, virksomheder med en årlig omsætning på over 2 mio. euro og op til 350 mio. euro, og virksomheder med en årlig omsætning på mere end 350 mio. euro). Dette er de samme kategorier, som finder anvendelse i forhold til forbudsbestemmelserne i §§ 3-6. Den årlige omsætning skal opgøres i overensstemmelse med lovforslagets § 3, stk. 7, og § 4, stk. 6, hvilket indebærer, at der i praksis vil skulle medregnes – helt eller delvist – omsætning fra modervirksomheder, tilknyttede virksomheder og partnervirksomheder.
Grundbøden i den midterste kategori er til forskel fra den nederste og øverste kategori fastsat som et interval, der skal afspejle det brede spænd i omsætning. Spændet i grundbøden tager således højde for, at der kan være meget stor forskel på købers årlige omsætning i denne kategori. En køber der har en årlig omsætning på mellem 2 og 25 mio. euro, vil således få udmålt en grundbøde på 25.000 kr., en køber med en årlig omsætning på over 25 mio. euro og op til 150 mio. euro vil få udmålt en grundbøde på 50.000, og endelig vil en køber med en årlig omsætning på over 150 mio. euro og op til 350 mio. euro få udmålt en grundbøde på 75.000 kr.
Grundbøden vil kunne forhøjes, hvis virksomheden inden for de seneste tre år fra udstedelse af det nye påbud eller det nye administrative bødeforelæg har modtaget en bøde for at have overtrådt §§ 3-6 i den foreslåede lov. Bøden forhøjes med ét tillæg uanset antallet af gentagelser.
Bøden vil endvidere kunne forhøjes, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Et eksempel på en skærpende omstændighed vil f.eks. kunne være, at køber inden indgåelse af kontrakten er blevet gjort opmærksom på af leverandøren, at der var tale om en urimelig handelspraksis i strid med loven, men har undladt at rette ind. Tilsvarende vil det kunne udgøre en skærpende omstændighed, hvis aftalen indeholder flere former for ulovlig urimelig handelspraksis, som omhandlet i lovforslagets § 3-6.
Tilsvarende vil bøden kunne nedsættes, hvis der foreligger formildende omstændigheder. Et eksempel på en formildende omstændighed kan f.eks. være, at leverandøren selv har bedt om at få det pågældende vilkår ind i aftalen og oplyst køber, at man ikke vil gøre indsigelser/klage over vilkåret (den forbudte handelspraksis) efterfølgende. En formildende omstændighed kan også være, at virksomhedens ledelse har sørget for, at relevante medarbejdere har modtaget undervisning i reglerne om urimelig handelspraksis med henblik på at sikre, at reglerne overholdes.
Ved fastsættelse af den pågældende bødemodel og bødeniveauer har Erhvervsministeriet orienteret sig i andre bødemodeller i dansk lovgivning i forhold til principperne for bødeudmåling. Erhvervsministeriet har med den foreslåede bødemodel søgt at fastlægge et bødeniveau, der har en præventiv effekt, hvorfor bøderne derfor også foreslås gradueret efter virksomhedens omsætning.
Bødeudmåling ved domstolene vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering, herunder med hensyntagen til eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det følger af den foreslåede § 19, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1. Sager mod enkeltmandsvirksomheder vil altid blive anmeldt til politiet.