Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden § 16

Den foreslåede bestemmelse fastsætter regler om offentlighed.

Det følger af offentlighedslovens § 7, at udgangspunktet er, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Der gælder imidlertid en række undtagelser til dette udgangspunkt. Det følger bl.a. af offentlighedslovens § 30, nr. 1 og nr. 2, at oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold (nr. 1) og oplysninger om bl.a. drifts- og forretningsforhold (nr. 2) kan undtages, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes.

På konkurrenceområdet, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver konkurrenceloven, gælder det, at offentlighedsloven, herunder reglerne om indsigt, ikke finder anvendelse i sager og undersøgelser efter konkurrenceloven, jf. konkurrencelovens § 13, stk. 1. Virksomheder har dog ret til egenacces efter princippet i offentlighedslovens § 8 i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter konkurrenceloven med undtagelse af oplysninger om en anden virksomheds tekniske indretninger, tekniske fremgangsmåder og drifts- og forretningsforhold eller andre fortrolige oplysninger, jf. konkurrencelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises til baggrunden for konkurrencelovens § 13, stk. 1, i pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger. Det følger af den foreslåede § 16, stk. 1, 1. pkt., at lov om offentlighed i forvaltning ikke skal gælde for sager og undersøgelser efter denne lov.

Det vil indebære, at offentlighedsloven, herunder retten til indsigt, ikke skal finde anvendelse i sager og undersøgelser om urimelig handelspraksis efter den foreslåede lov. Der henvises til baggrunden for forslaget i pkt. 2.6.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Det følger samtidig af den foreslåede § 16, stk. 1, 2. pkt., at virksomheder dog har ret til egenacces i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter denne lov med undtagelse af oplysninger om en anden virksomheds tekniske indretninger, tekniske fremgangsmåder og drifts- og forretningsforhold eller andre fortrolige oplysninger.

I egenacces ligger, at den, hvis ”personlige forhold” er omtalt i en sag, kan få indsigt i disse oplysninger, selvom den pågældende ikke er part i sagen, jf. offentlighedslovens § 8.

Stk. 1, 2. pkt., indebærer således, at virksomheder, uanset stk. 1, 1. pkt., vil have ret til egenacces efter princippet i offentlighedslovens § 8 i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse (afgørelsessager) efter den foreslåede lov. Omvendt vil virksomheder ikke have ret til egenacces i undersøgelsessager, hvorved bl.a. menes kontrolundersøgelser hos andre virksomheder og undersøgelser på et indledende stadie, som (endnu) ikke har karakter af en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse.

Forslaget indebærer endvidere, at der kun er adgang til egenacces for virksomheder, og altså ikke for fysiske personer, der ikke udøver en økonomisk aktivitet i form af køb eller salg af landbrugs- og fødevarer. En virksomheds ret til egenacces vil som udgangspunkt omfatte ret til indsigt i oplysninger, der vedrører virksomheden som sådan, herunder oplysninger om virksomhedens medarbejdere i deres virke som medarbejdere for virksomheden. For enkeltmandsvirksomheder omfatter retten til egenacces også ret til indsigt i oplysninger om ejeren.

En virksomheds ret til egenacces indebærer dog ikke ret til indsigt i oplysninger om en anden virksomheds tekniske indretninger, tekniske fremgangsmåde, drift- og forretningsforhold eller andre fortrolige oplysninger. Virksomhed A’s ret til egenacces omfatter således ikke virksomhed B’s forretningsmæssige overvejelser, selvom virksomhed A eller f.eks. dennes direktør måtte være nævnt i materialet indhentet fra virksomhed B.

For fysiske personers adgang til egenacces (dvs. fysiske personer, der ikke udøver en økonomisk aktivitet i form af køb eller salg af landbrugs- og fødevarer) gælder en række undtagelser, jf. offentlighedslovens § 8, der henviser til §§ 19-29, §§ 31-33 og § 35. De principper for begrænsningen af retten til egenacces, som disse undtagelser er udtryk for, finder tilsvarende anvendelse for en virksomheds ret til egenacces efter den foreslåede bestemmelse.

Det følger endvidere af den foreslåede § 16, stk. 1, 3. pkt., at §§ 13 og 15 i lov om offentlighed i forvaltningen også gælder for sådanne sager, dvs. sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, jf. 2. pkt.

Det indebærer, at offentlighedslovens regler om notatpligt (§ 13) og journaliseringspligt (§ 15) også vil finde anvendelse i sådanne sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter den foreslåede lov.

Endelig følger det af den foreslåede § 16, stk. 1, 4. pkt., at 1. og 2. pkt. tillige gælder, når oplysninger tilvejebragt efter denne lov er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.

Forslaget indebærer, at de oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tilvejebragt til brug for sager og undersøgelser efter loven, og som videregives til en anden forvaltningsmyndighed, heller ikke vil være underlagt aktindsigt efter offentlighedsloven, dog med undtagelse af princippet om egenacces. Da 2. pkt. ikke henviser til offentlighedslovens § 14, kan en anden forvaltningsmyndighed ikke give aktindsigt i de modtagne oplysninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter princippet om meroffentlighed.

Det følger af direktivet, jf. præambelbetragtning nr. 34, at afskrækkende midler såsom beføjelser til at pålægge eller indlede sager, f.eks. retssager, med henblik på at pålægge bøder og andre ligeså effektive sanktioner samt at offentliggøre resultater af undersøgelser, herunder offentliggørelse af oplysninger om købere, som har begået overtrædelserne, kan tilskynde til adfærdsændringer og udenretslige løsninger mellem parterne, og de bør derfor være omfattet af de håndhævende myndigheders beføjelser.

Efter den foreslåede § 16, stk. 2, nr. 1, offentliggør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgørelser om påbud meddelt i medfør af § 14.

Efter nr. 2 offentliggør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen domme, bødevedtagelser eller et resumé heraf, hvor der med henvisning til § 19 idømmes bødestraf eller vedtages en bøde.

Efter nr. 3 offentliggør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen domme i retssager om sager efter denne lov, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er part.

Det vil således være udgangspunktet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør alle styrelsens afgørelser om påbud meddelt i medfør af lovforslagets § 14. Dette vil ligeledes gøre sig gældende for så vidt angår domme m.v., hvor der med henvisning til lovforslagets § 19 idømmes bødestraf eller vedtages en bøde, og endelig vil det også gælde for domme i retssager, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er part.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 3, at ved offentliggørelse efter stk. 2, kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drift- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår.

Bestemmelsen er inspireret af konkurrencelovens § 13, stk. 4. Det er hermed tilsigtet at skabe overensstemmelse med undtagelserne i offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 2, idet ”drifts- og forretningshemmeligheder” efter den foreslåede bestemmelse dog er en mere snæver formulering end ”drifts- og forretningsforhold” i offentlighedsloven. Det skyldes, at det vil gøre formålet med offentliggørelse af afgørelser illusorisk, hvis forretningsforhold som sådan kan undtages fra offentlighed. Det er af væsentlig betydning for forståelsen og anvendelsen af en afgørelse, at det er muligt i et vist omfang at referere faktuelle oplysninger vedrørende drifts- og forretningsforhold.

I praksis vil det være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i første omgang selv skønner, om en oplysning udgør en drifts- og forretningshemmelighed, som ikke kan offentliggøres. I tvivlstilfælde anmodes virksomheden om en udtalelse. Hvis der herefter er uenighed mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og virksomheden om, hvad der kan offentliggøres, må styrelsen træffe en afgørelse efter lovforslagets § 16, stk. 4. En sådan afgørelse vil kunne påklages til domstolene, jf. lovforslagets § 15, stk. 2.