Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 719 af 27/04/2021

Erhvervsministeriet

Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden § 13

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til andre håndhævelsesmyndigheder i Den Europæiske Union under forbehold om gensidighed videregive oplysninger, som er omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tavshedspligt, og som er nødvendige for at fremme håndhævelsen af disse myndigheders nationale regler om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Stk. 2. Ved videregivelse af oplysninger til andre håndhævelsesmyndigheder i Den Europæiske Union i medfør af stk. 1 skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betinge videregivelsen af, at oplysningerne

  1. er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtageren,

  2. udelukkende anvendes til det formål, som er fastsat i direktiv 2019/633/EU, og

  3. kun kan videregives med udtrykkeligt samtykke fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og kun til det formål, som samtykket omfatter.