Den foreslåede § 1 afgrænser lovens geografiske anvendelsesområde. Forslaget gør det muligt at udstykke de arealer i sommerhusområder langs den jyske vestkyst, som staten ejer, og som er udlejet til ejerne af de private sommerhuse, der er opført på arealerne. Forslaget afgrænser de arealer, der kan udstykkes efter bestemmelserne i denne lov. De er vist på lovens bilag 1.
Forslaget fastslår endvidere, at loven kun gælder for udstykning, der opdeler ejendommene i individuelle parceller eller større områder med maksimalt én parcel for hvert sommerhus.
Det betyder, at der vil kunne udstykkes i større enheder, hvor ejerne af et antal huse opretter en forening eller lignende og køber arealet i fællesskab. Det vil være muligt senere at udstykke området i individuelle parceller. Der må blot ikke udstykkes i flere parceller, end der er sommerhuse ved lovens vedtagelse, og der kan ikke udstykkes bygningsløse parceller.
Lovforslagets § 2 indebærer en fravigelse af skovlovens og naturbeskyttelseslovens udstykningsforbud for udstykninger af arealer omfattet af § 1 under forudsætning af, at der på hver ny samlet fast ejendom ligger mindst ét sommerhus, der var opført ved lovens ikrafttræden. I overensstemmelse med terminologien i udstykningslovens § 6 udgør de ved udstykningen fraskilte arealer nye samlede faste ejendomme. Ved udstykning af de arealer, som er vist på lovens kortbilag, fremkommer en restejendom, som staten beholder. Restejendommen udgør ikke en ny samlet fast ejendom, og kravet om, at der på hver ny samlet fast ejendom skal ligge mindst et sommerhus, der var opført ved lovens ikrafttræden, gælder således ikke for restejendommen.
Den restejendom, som fremkommer, når de udlejede sommerhusgrunde er frastykket, er ikke omfattet af lovforslaget, herunder fravigelse af gældende regler i naturbeskyttelsesloven og skovloven om forbud mod udstykning. Eventuel udstykning vil forudsætte, at der opnås dispensation fra disse regler. Det samme gælder udstykning fra de nye sommerhusgrunde, f.eks. opdeling ved udstykning af en bebygget grund i flere parceller med henblik på opførelse af et yderligere sommerhus. Sådanne ansøgninger om dispensation kan efter praksis ikke forventes imødekommet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fraviger udstykningsforbuddet på de klitfredede arealer i naturbeskyttelseslovens § 8. Den foreslåede undtagelse fra udstykningsforbuddet gælder kun for udstykning af ejendommene således, at der kan udstykkes maksimalt én parcel for hvert sommerhus, der er bygget på ejendommene, jf.§ 1.
Forslaget betyder, at der kan fastsættes skel, så ejerne af de sommerhuse, der findes på ejendommene, får mulighed for at købe grundene, således som de måtte blive udstykket.
Naturbeskyttelseslovens forbud mod ændring af tilstanden af klitfredede arealer opretholdes uændret, dvs. der bliver ikke yderligere mulighed for at opsætte hegn eller opføre ny bebyggelse, end der er i dag efter de gældende regler.
Dispensationspraksis er restriktiv, således som det har været forudsat i naturbeskyttelsesloven, og de kommende ejere af ejendommene kan ikke forvente dispensation til udvidelse af sommerhuse mv. ud over i de helt begrænsede situationer, som det er Naturklagenævnets praksis i dag.
Forslaget fraviger endvidere udstykningsforbuddet på de fredskovspligtige arealer. Den foreslåede undtagelse fra udstykningsforbuddet gælder kun for udstykning af ejendommene således, at der kan udstykkes maksimalt én parcel for hvert sommerhus, der på tidspunktet for lovens vedtagelse er bygget på ejendommene, jf. § 1.
Andre udstykninger, f.eks. opdeling af en bebygget grund i 2 parceller med henblik på opførelse af et yderligere sommerhus, følger de gældende regler i skovloven, og ansøgninger om dispensation hertil kan efter praksis ikke forventes imødekommet. Også den restriktive praksis for ændringer i eksisterende bebyggelse på fredskovpligtige arealer vil fortsat gælde for områderne.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er, at en udstykning omfattet af lovforslagets § 1, skal kunne gennemføres uden tilvejebringelse af en lokalplan, uanset at udstykningerne i nogle af lokalplanerne måtte være større og dermed omfattet af lokalplanpligten efter planlovens § 13, stk. 2.
Bestemmelsen om lokalplanpligt i planlovens § 13, stk. 2, har til formål at sikre, at der bliver foretaget en planlægningsmæssig vurdering af konsekvenserne af større udstykninger og større bygge- og anlægsarbejder. Bestemmelsen har tillige til formål at sikre inddragelsen af offentligheden og berørte myndigheder i planlægningen gennem planlovens høringsregler.
De planlægningsmæssige konsekvenser af udstykningerne er vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag. De udstykninger, som lovforslaget muliggør, fører ikke til nye byggemuligheder, men er først og fremmest af matrikulær betydning. Hensynet til offentlighedens inddragelse varetages gennem lovgivningsprocessen, herunder den offentlige høring af udkastet til lovforslag. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke fratager de berørte kommunalbestyrelser retten til at tilvejebringe lokalplaner for de arealer, der er nævnt i lovforslagets § 1.
Inden for de i § 1 nævnte arealer eksisterer der følgende lokalplaner:
Lokalplan nr. 45 for det eksisterende sommerhusområde Bjerghuse.
Lokalplan nr. 200 for et sommerhusområde i Blokhus Klitplantage syd for Blokhus By.
Lokalplan nr. 201 for et sommerhusområde i Rødhus Klitplantage.
Lokalplan nr. 3 for et sommerhusområde ved Tranum Strand/Lerup Strand.
Der er i flere af de eksisterende lokalplaner bestemmelser om forbud mod eller begrænsninger for udstykning i individuelle sommerhusparceller af statens arealer, der er bebygget med privatejede sommerhuse.
Flere af lokalplanerne vedrører også andre arealer end de statslige arealer, nemlig privatejede bebyggede sommerhusgrunde. Lokalplanernes forbud mod udstykning i individuelle sommerhusgrunde gælder kun de statsejede arealer, der er udlejet til ejerne af sommerhusene.
Lokalplanernes udstykningsforbud for statens arealer er formentlig en følge af lovgivningens udstykningsforbud på fredskovsarealer og klitfredede arealer. Det er formentlig også tilfældet i Rødhus Klit, men her er der siden truffet beslutning om grænserne for det fredskovspligtige areal, uden at lokalplanen er blevet ændret tilsvarende. Derfor foreslås det, at dette løses ved at ophæve udstykningsforbuddet på hele det statsejede areal med private sommerhuse. Med lovforslaget er det tanken at gøre det muligt at udstykke arealerne i individuelle sommerhusgrunde, sådan at der kan dannes højst én ejendom for hvert af de eksisterende sommerhuse.
I forlængelse af, at den foreslåede bestemmelse i stk.1 fraviger udstykningsforbuddene i skovloven og naturbeskyttelsesloven, ophæver den foreslåede bestemmelse i stk. 2 udstykningsforbuddene i de eksisterende lokalplaner for udstykninger omfattet af § 1. De berørte kommuner vil blive inddraget i forbindelse med de konkrete udstykninger.
Statens ejendomme udbydes som hovedregel til salg ved offentligt udbud, jf. cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme, hvorefter de bevilgende myndigheder dog kan give tilslutning til, at denne regel i særlige tilfælde fraviges.
Et salg ved offentligt udbud i de enkelte tilfælde, hvor lejerne ejer husene på de statsejede arealer, ville stille lejerne i en uhensigtsmæssig situation, da lejernes sommerhusgrunde ville kunne sælges til tredjemand, hvilket ikke har været hensigten. Under hensyntagen hertil foreslås det, at grundene sælges til lejerne uden offentligt udbud, men efter de regler, der i øvrigt gælder for salg af statens faste ejendomme.
Det forudsættes, at sommerhusgrundenes konkrete handelspris vurderes af et antal ejendomsformidlere, og at SKAT godkender handelsvilkårene, herunder handelspriserne, jf. budgetvejledningen og cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Salgene vil blive gennemført på almindelige salgsvilkår i øvrigt.
De dele af matr.nr. 148 m og 90 a Sdr. Nissum Mark, Sdr. Nissum, matr.nr. 61 b, 90 u og 92 c Hune By, Hune, og matr.nr. 1 a og 7 a Nr. Bratbjerg, Tranum, der fremgår af lovens bilag 1, kan ved udstykning opdeles i individuelle ejendomme eller i større ejendomme. Der vil dog maksimalt kunne udstykkes en ejendom for hvert sommerhus, der var opført ved lovens ikrafttræden.
Udstykning efter loven er ikke omfattet af udstykningsforbuddene i § 8 i lov om naturbeskyttelse og i § 12 i lov om skove.
Stk. 2. Udstykning efter loven kan gennemføres, uden at der skal tilvejebringes en lokalplan efter reglerne i lov om planlægning. Bestemmelser i eksisterende lokalplaner, der forbyder udstykning af statsligt ejede arealer, ophæves, for så vidt angår udstykning efter loven.
Stk. 3. Udstykning efter loven foretages i øvrigt efter reglerne i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.
Miljøministeren kan sælge de ejendomme, der er udstykket efter loven, til ejerne af de sommerhuse, der er opført herpå, eller en juridisk person ejet af disse, uden offentligt udbud.
