Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19

Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag udfører arbejde i et tjenesteforhold, jf. § 1 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, herefter ferieloven. Der er dog visse lønmodtagergrupper, som efter ferielovens § 2 er undtaget fra ferieloven fx tjenestemænd. Desuden kan økonomi- og erhvervsministeren efter § 3, stk. 2, fastætte andre regler om ferie for søfarende. Efter ferielovens § 3, stk. 3, kan forsvarsministeren fastsætte ferieregler for værnepligtige i forsvaret. Herudover kan forsvarsministeren efter bestemmelsens stk. 5 fastsætte ferieregler for værnepligtige i det statslige redningsberedskab samt efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige redningsberedskab.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på feriedage, som er optjent efter lov om ferie til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020. Det betyder, at arbejdsgivere, som har ansat lønmodtagere omfattet af ferieloven, vil kunne udskyde ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode i overensstemmelse med dette forslag, uanset hvad der måtte være fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuel aftale, jf. forslaget til § 3. Forslaget har derfor også en begrænset anvendelsesperiode.

Det forslås i stk. 2, at loven også finder anvendelse for andre lønmodtagere, som ikke er omfattet af stk. 1. Det betyder, at arbejdsgivere, som fx har tjenestemænd ansat kan udskyde ferie efter forslagets § 3. Tilsvarende gælder for søfarende og militært personel, hvor der er fastsat andre regler.

Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, herefter ferieloven, finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag udfører arbejde i et tjenesteforhold, jf. § 1 i ferieloven. Der er dog visse lønmodtagergrupper, som efter § 2 i ferieloven enten er undtaget fra ferieloven fx tjenestemænd, eller hvor der efter § 3 er mulighed for at fastsætte andre regler, fx forsvaret.

Det foreslås i § 2, at loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive overenskomster samt regler fastsat i medfør af § 3 i ferieloven samt anden lovgivning og kan ikke fraviges ved aftale. Det betyder, at forslaget vil have forrang for anden regulering. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 4, hvorefter der kan indgås kollektiv overenskomst eller aftale om, i hvilke andre situationer i forbindelse med covid-19, der kan ske udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode. § 4 giver ikke mulighed for at afskære muligheden for at udskyde ferien i overensstemmelse med § 3.

Efter § 12, stk. 1, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, herefter ferieloven, skal ferie holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som følger efter optjeningsåret.

Det fremgår af § 48 a, stk. 1, i ferieloven, at ferie optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 og ferie overført fra tidligere ferieår kan holdes i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020 og derefter efter den nye ferielov, som træder i stedet for denne lov, dog således at hovedferien, jf. § 14, stk. 1, skal gives i sammenhæng i perioden fra den 1. maj til den 30. september 2020, og således at der indtil ikrafttrædelsen af den nye ferielov kan varsles afholdelse af ferie til afholdelse inden den 30. september 2020 efter denne lov.

Det fremgår af § 48, stk. 1, 2. pkt., i den nye ferielov, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, herefter den nye ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020, at ferie, som en lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbetalt senest den 31. august 2020 efter ferieloven, og som ikke er varslet til afholdelse i september 2020, overføres til afholdelse efter den nye ferielov.

Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 1, at arbejdsgiveren efter forhandling med lønmodtageren fastsætter, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes.

Det følger af ferielovens § 15, stk. 3, at hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Det er forudsat, at den udskudte ferie skal holdes inden ferieårets udløb. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes.

Efter § 19, stk. 1, kan en lønmodtager og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår, medmindre andet følger af kollektiv overenskomst.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., at gør væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn det nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode, hvis ferien ikke kan holdes i ferieåret.

Forslaget giver mulighed for under helt særlige omstændigheder at udskyde ferie, som er optjent i 2018, til det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020. Udskydelsen vil kunne omfatte al ikke afholdt ferie. På samme måde vil der kunne ske udskydelse af ferie til brug i det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til den 31. august 2020 til den første ferieafholdelsesperiode efter den nye ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020. Forslaget giver lønmodtageren ret til at holde den udskudte ferie enten i det korte ferieår eller i den første ferieafholdelsesperiode efter den nye ferielov, alt efter hvilket ferieår, ferien udskydes til. Har lønmodtageren ikke holdt ferien senest den 31. august 2020, eller er ferien ikke fastsat til afholdelse i september på dette tidspunkt overføres ferien til afholdelse efter den nye ferielov. Ferien vil således kunne afholdes frem til den 31. december 2021. Udskydelse af ferien vil desuden kunne ske, uanset om ferien forinden er fastsat eller ej.

Den udskudte ferie vil skulle holdes efter de regler, som gælder for ansættelsesforholdet. Forslaget regulerer således ikke, hvordan den udskudte ferie skal holdes.

Forslaget skal ses i forhold til hvad der forstås ved ”væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn” efter § 15, stk. 3, 1. pkt. i ferieloven.

En udskydelse af ferie til det efterfølgende ferieår eller ferieafholdelsesperiode vil derfor kun kunne ske, hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force majeure-lignende situation. Det skal således for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt og uden for arbejdsgiverens kontrol, at situationen opstod, og det skal være nødvendigt, at det er den pågældende lønmodtager, der skal udføre arbejdet, som får ferien ændret. Der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.

I covid-19 situationen og de deraf følgende ekstraordinære samfundsmæssige hensyn vil sundhedsmyndigheder, politiet og andre offentlige myndigheder, som har fået flere arbejdsopgaver, gøre brug af bestemmelsen. Det vil også være tilfældet for private virksomheder, herunder fødevarebranchen, som er hårdt ramt af sygdoms- eller karantænetilfælde, og hvor det kan være vanskeligt at erstatte specifikke medarbejdere og herved sikre driften.

De særlige forhold vil skulle vare ferieåret 2019/2020 ud og vil derfor være relevant tæt på ferieårets udløb 30. april 2020. Tilsvarende vil den være relevant op til det korte ferieårs udløb den 31. august 2020.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 2. pkt., at ferien enten kan udskydes ved aftale mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver eller efter arbejdsgiverens pålæg. Der skal således ikke være forskel på, om lønmodtageren efter fælles forståelse med arbejdsgiveren udskyder afholdelsen af ferien, eller dette sker efter pålæg fra arbejdsgiveren. Udskydelse af ferie kan ikke ske alene efter lønmodtagerens ønske. Dette vil eventuelt skulle ske efter ferielovens § 19, stk. 1, hvorefter en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår, medmindre andet følger af kollektiv overenskomst.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Hvis ferien udskydes, vil lønmodtageren på samme måde som en lønmodtager efter gældende ferielovs § 15, stk. 3, 2. pkt., have krav på erstatning, hvis arbejdsgiver ændrer en fastsat ferie. Det vil betyde, at lønmodtageren vil have krav på at få erstattet eventuelle økonomiske tab i forbindelse hermed, fx afbestilling af rejse eller sommerhus. Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale erstatning vil være uafhængig af, om udskydelsen af ferien sker ved arbejdsgiverens ensidige pålæg eller efter aftale med lønmodtageren. Efter dansk rets almindelige erstatningsregler har lønmodtageren på sin side pligt til at begrænse sine tab mest muligt.

Efter ferielovens § 19, stk. 1, kan en lønmodtager og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår, medmindre andet følger af kollektiv overenskomst. Det fremgår af § 19, stk. 3 i ferieloven, at hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres. Det følger af ferielovens § 36, stk. 1 og 2, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, tilfalder som udgangspunkt Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Det fremgår af § 48, stk. 1, 2. pkt., i den nye ferielov, at ferie, som en lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbetalt senest den 31. august 2020 efter den gældende ferielov, og som ikke er varslet til afholdelse i september 2020, overføres til afholdelse efter den nye ferielov.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at hvis der er optjent feriegodtgørelse til brug i ferieåret 2019/2020, skal arbejdsgiveren give Feriepengeinfo besked om, at ferien udskydes. Det betyder omvendt, at arbejdsgiveren ikke skal give besked om udskydelse af ferie fra det forkortede ferieår fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020, til afholdelse efter den nye ferielov. Det skyldes, at ferie, som ikke er afholdt i det korte ferieår automatisk overføres til afholdelse efter den nye ferielov, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i den nye ferielov.

Efter den gældende ferielovs § 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, kan en lønmodtager ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de øvrige bestemmelser i loven. Loven er ikke til hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre love og bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v. I det omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system.

Efter ferielovens § 15, stk. 3, kan en arbejdsgiver ændre tidligere fastsat ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes.

Bestemmelsen kan fraviges ved kollektiv overenskomst, jf. ferielovens § 20, stk. 2.

Med forslaget til § 3 kan ferie, der ikke kan afholdes i ferieåret udskydes til den følgende afholdelsesperiode, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med covid-19. Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med ferielovens § 15, stk. 3, 1. pkt., jf. bemærkningerne til § 3.

Det foreslås i § 4, at der kan indgås kollektiv overenskomst eller aftale om, i hvilke andre særlige situationer i forbindelse med covid-19, der kan ske udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode.

Det betyder, at arbejdsmarkedets parter vil kunne aftale, i hvilke andre særlige situationer en sådan udskydelse af ferie til den efterfølgende afholdelsesperiode vil kunne ske. Arbejdsmarkedets parter vil således kunne lade muligheden omfatte situationer, som ikke nødvendigvis opfylder kravet om, at der skal være tale om væsentlige hensyn, upåregnelige driftsmæssige hensyn til virksomhedens drift, før der kan ske udskydelse af ferie til den efterfølgende afholdelsesperiode. Det er dog en betingelse at den særlige situation skal kunne relatere sig til covid-19 situationen. Derimod vil det ikke være muligt at afskære muligheden for at udskyde ferien ved kollektiv overenskomst eller aftale.

Eftersom fravigelsesmuligheden alene gælder i forhold til hvilke særlige situationer, der kan være tale om, vil fravigelsesmuligheden fx ikke gælde anvendelsesperioden og hvilken ferie, der kan udskydes.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, da akut mangel på arbejdskraft i visse arbejdsfunktioner som følge af covid-19 gør, at der er behov for, at loven træder i kraft så tidligt som muligt.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal medvirke til, at en arbejdsgiver kan udskyde lønmodtagerens ferie straks for at kunne disponere over arbejdskraften i forbindelse med covid-19. Udskydelsen af ferien skal derfor ske hurtigst muligt, da ferieåret 2019/2020 udløber 30. april 2020.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland svarende til ferielovens geografiske anvendelsesområde. Færøerne og Grønland har egne ferielove.