Search for a command to run...
LOV nr 1374 af 23/12/2012
Beskæftigelsesministeriet
Personen har ikke pligt til at stå til rådighed for relevante uddannelser i et uddannelsesforløb, hvis
den pågældende ikke kan deltage i uddannelserne på grund af sygdom,
den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel eller adoption, eller
den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
Stk. 2. Personen har ikke pligt til at stå til rådighed for arbejde under ordningen, hvis
den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel eller adoption,
den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,
arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.