Loven har ligesom Nagoyaprotokollen om Adgang til Genetiske Resurser samt Rimelig og Retfærdig Fordeling af de Fordele der Opstår ved Udnyttelsen af disse Resurser til formål at sikre at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de lande , hvor resurserne kommer fra. Dette vil bidrage til en bevaring af resurserne og den biologiske mangfoldighed og til en bæredygtig udnyttelse af naturen.

Bestemmelsen dækker den definition af genetisk materiale, Konventionen om Biologisk Mangfoldighed indeholder. Den omfatter tillige de naturligt forekommende biokemiske stoffer, der er et resultat af det genetiske udtryk eller stofomsætning i de biologiske resurser. Det bemærkes, at parterne til Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed på deres 2. partskonference besluttede, at konventionen og dermed Nagoya protokollen ikke finder anvendelse på menneskelige gener. Disse gener falder derfor uden for lovens anvendelse.

Definitionen af anvendelse svarer til protokollens definition af udnyttelse. Den omfatter den forskning og det udviklingsarbejde, der kan føre til nye anvendelsesmuligheder eller nye produkter, som han generere et udbytte og dermed et krav om deling af dette udbytte med de lande, der har leveret de genetiske resurser og den traditionelle viden.

Loven foreslås alene at gælde for genetiske resurser og traditionel viden, der er erhvervet efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 12, stk. 2.

Bestemmelsen gennemfører Nagoyaprotokollens krav, som navnlig fremgår af protokollens artikel 15 om, at parterne skal sikre, at de krav, der stilles af landene, hvor resurserne kommer fra, bliver overholdt. Ved at indføre et dansk forbud mod anvendelse her i landet af genetiske resurser, der er erhvervet i strid med lovgivningen i de lande, resurserne kommer fra, kan man i Danmark spejle den retsorden, der hersker i leverandørlandene. Forbuddet mod anvendelse gælder kun for forskning og udvikling, som defineret i § 2 og ikke for eksempel brug som forbrugsgode til konsum eller som souvenir. Det foreslås, at bestemmelsen alene omfatter leverandørlande, som er kontraherende parter, og hvor protokollen på erhvervelsestidspunktet var trådt i kraft.

Protokollen kræver at parterne indfører effektive og proportionale bestemmelser for at imødegå overtrædelser af leverandørlandenes regler. Nagoya protokollen stiller i artikel 6 en række krav til lovgivningen i de lande der kræver forudgående tilladelse til adgang til genetiske resurser, og forbuddet mod anvendelse kan derfor kun gøres gældende i forhold til brugere, der har tilsidesat sådanne klare regler i leverandørlandet. Bestemmelsen skal sikre, at der indgås aftaler om udnyttelsen af resurserne og om deling af udbyttet ved deres udnyttelse med de lande, resurserne kommer fra. Mens overtrædelse af de aftalte vilkår ikke indebærer en overtrædelse af forbuddet, vil, afhængig af lovgivningen i leverandørlandet, en fuldstændig undladelse af at aftale sådanne vilkår kunne være en overtrædelse af forbuddet.

Anvendelsen af genetiske resurser, som defineret i § 2, vil i nogle tilfælde være baseret på viden om de pågældende resursers egenskaber, som oprindelige og lokale samfund har opbygget gennem deres brug af planter og dyr i deres omgivelser. Denne viden betegner protokollen som traditionel viden knyttet til genetiske resurser. Protokollen bruger betegnelsen oprindelige og lokale samfund som bærere af rettigheder, som tilkommer oprindelige folk, sådan som det er fastslået i FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder, Resolution 61/295. De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder.

Nagoyaprotokollen indeholder bestemmelser til beskyttelse af oprindelige og lokale samfunds rettigheder til den traditionelle viden, der knytter sig til genetiske resurser. Bestemmelsen spejler på samme måde reglerne om oprindelige og lokale samfunds rettigheder, der findes i de lande, som er hjemsted for oprindelig folk, som det kræves i protokollens artikel 16. Det vil således være afgørende for, om forbuddet er overtrådt, at der findes en lovgivning i de lande den traditionelle viden stammer fra, som lægger klare pligter på den, der søger adgang til traditionel viden hos oprindelige og lokale samfund. Bestemmelsen skal sikre, at der indgås aftaler med disse folk om udnyttelsen af deres viden og om deling af udbyttet ved at bruge denne viden. Det foreslås, at bestemmelsen alene omfatter traditionel viden fra samfund i lande, som er kontraherende parter, og hvor protokollen på erhvervelsestidspunktet var trådt i kraft.

Som for forbuddet i § 3, gælder at fuldstændig undladelse af kravet om at indgå aftale om udnyttelse af traditionel viden fra oprindelige eller lokale samfund vil kunne indebære en overtrædelse af forbuddet i § 4.

Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed indeholder i artikel 8 j en pligt for konventionens parter til At tage hensyn til oprindelige og lokale samfund. Parterne skal, så langt som muligt og efter omstændighederne, under deres lovgivning respektere, bevare og vedligeholde viden, innovationer og praksis hos oprindelige og lokale samfund med traditionel levevis, når det har betydning for bevaring og bæredygtig brug af biologisk mangfoldighed. Parterne skal fremme en bredere anvendelse af disse kundskaber med godkendelse og involvering af indehaverne af disse kundskaber og skal tilskynde til ligelig fordeling af goderne, der opstår ved anvendelsen af sådan viden, innovationer og praksis. Lovforslagets henvisning til oprindelige og lokale samfund og af traditionel viden skal forstås i overensstemmelse hermed.

Bestemmelsen giver mulighed for at kræve, at institutioner og virksomheder, der anvender genetiske resurser tilrettelægger faste procedurer, rutiner og standarder, der skal sikre, at de anvendte resurser er erhvervet i overensstemmelse med reglerne i de lande, de kommer fra. Der kan således fastlægges et påpasselighedskrav, herunder krav om at transaktioner af genetiske resurser skal ledsages af en erklæring om resursernes legale status. Sådanne regler kan selvstændigt gøres til genstand for kontrol uden hensyn til om adgangsreglerne i leverandørlandene måtte være overtrådt. Bestemmelsen forslås til imødekommelse af et forventet EU-retligt krav om sådanne ”due diligence” ordninger.

Den foreslåede § 5 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om digital kommunikation i forbindelse med fastsættelsen af standarder og procedurer. Det sikrer, at lagring og overførelse af informationer om den legale status af de genetiske resurser, der anvendes, kan kræves i digital form. Dette er på linje med målet om digital forvaltning.

Ved ratifikationen af Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed erklærede Danmark, at man ikke vil kræve forudgående tilladelse til indsamling af genetiske resurser i Danmark. Et krav om forudgående tilladelse er senere indført i Grønland, men lovforslaget lægger ikke op til, at et tilsvarende krav nu fastsættes i Danmark. Bestemmelsen tænkes udnyttet til at stille krav om en anmeldelse af indsamling af genetiske resurser i Danmark. En sådan anmeldelse vil kunne give data, der kan sikre sporbarheden af disse genetiske resurser og dermed lette gennemførelsen af Nagoyaprokollens formål om at sikre deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser fra de lande, der kræver forudgående tilladelse.

Et krav om anmeldelse af indsamling vil kun gælde genetiske resurser fra vildtlevende organismer og vil således ikke berøre det avls- og forædlingsarbejde, der anvender genetiske resurser i jordbrugserhvervene og fiskerierhvervet.

Tilsynet med overholdelsen af loven og de forskrifter, der udstedes med hjemmel i loven tænkes henlagt til Naturstyrelsen. Tilsynet vil tage udgangspunkt i de oplysninger, der tilgår kontrolpunkter i henhold til loven samt henvendelser fra leverandørlande, der har mistanke om overtrædelse af deres regler om adgang til genetiske resurser og til traditionel viden, knyttet til genetiske resurser.

Bestemmelsen indeholder de adgangsregler, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af tilsynet. Stk. 1 og 2 svarer til jagt og vildtforvaltningslovens § 50, stk. 1 og 2. Stk. 3 svarer til naturbeskyttelseslovens § 76, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at miljøministeren eller den, miljøministeren har bemyndiget hertil, uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme, herunder lokaliteter, der helt eller delvist benyttes erhvervsmæssigt, for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Hvis en repræsentant for virksomheden er til stede ved tilsynet, skal tilsynsmyndigheden forevise behørig legitimation.

Muligheden for at få adgang til offentlige og private ejendomme er et vigtigt led i udøvelsen af tilsynet med overholdelse af loven. Der vil være tale om risikobaseret stikprøvekontrol.

Adgang til lokaler, der udelukkende anvendes til privat bolig må ske efter retsplejelovens regler herom.

Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal iagttages ved tilsynsbesøg, f.eks. reglerne om varsling.

Ved tilsyn af arealer, der ikke er omfattet af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal der, så vidt det er muligt, gives forudgående besked om tilsynet. Udover hvor forudgående besked ikke kan gives af praktiske grunde, kan forudgående besked undlades, hvor øjemedet med tilsynet ville forspildes, hvis et sådant varsel blev givet.

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger miljøministeren til at delegere sine beføjelser efter lovforslaget til en styrelse inden for Miljøministeriet. Bestemmelsen er i lighed med tilsvarende bestemmelser i Miljøministeriets lovgivning neutral med hensyn til, hvilke myndigheder inden for ministeriet, som ministeren kan delegere kompetencen til.

Bestemmelsen tænkes anvendt til at henlægge administrationen af loven til Naturstyrelsen.

Stk. 2 og 3 svarer til bestemmelser i ministeriets øvrige lovgivning. Der er ikke i loven bestemmelser, som giver anledning til afgørelser, men det kan ikke udelukkes, at der med hjemmel i loven udstedes bekendtgørelser, der indebærer, at der træffes afgørelser. Bestemmelsen giver mulighed for, hvis det måtte vise sig hensigtsmæssigt, at bestemme, at afgørelser ikke skal kunne påklages.

Bestemmelsen giver mulighed for at indgå og opfylde internationale aftaler om for eksempel fælles dataopsamling og udveksling af data til brug for gennemførelse af Nagoyaprotokollen. Der oprettes med protokollen et såkaldt Clearing House under sekretariatet for Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at gennemføre de regler der måtte blive udstedt i forbindelse med EU's tiltrædelse af protokollen.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at sanktionere overtrædelser af forbuddene i §§ 3 og 4 med straf. Bestemmelsen svarer til de strafferegler, der er sædvanlige i miljøretlige love.

Mens en overtrædelse af lovens bestemmelser spejler en overtrædelse af bestemmelserne i leverandørlandenes lovgivning om forudgående tilladelse til indsamling af genetiske resurser og til anvendelse af traditionel viden knyttet til disse resurser, vil en overtrædelse af de gensidigt aftalte vilkår for anvendelsen af de genetiske resurser eller den traditionelle viden skulle forfølges ved et civilt søgsmål. Men den formelle overtrædelse af leverandørlandets lovgivning om, at der skal indgås gensidig aftale om anvendelsen, herunder om udbyttedeling, vil indebære en overtrædelse af forbuddene i §§ 3 og 4.

Ved tilsynsmyndighedens anmeldelse af en overtrædelse af lovens §§ 3 og 4 vil det fremgå, hvori overtrædelsen består, herunder hvilke regler i oprindelseslandet, der har været overtrådt i forbindelse med erhvervelsen.

I stk. 6 foreslås, det at forældelsesfristen for overtrædelser sættes til 5 år. Begrundelse herfor er, at forsknings- og udviklingsarbejdet vedrørende genetiske resurser ofte strækker sig over en lang periode, og at hensigten med forskningen og udviklingen kan skifte over tiden. Det kan derfor være vanskeligt at konstatere overtrædelsen før resultaterne af anvendelsen har været kendt i et stykke tid. Leverandørlandet vil ofte have brug for tid, før det reagerer over for danske myndigheder i tilfælde, hvor markedsføring af et produkt viser, at der er anvendt genetiske resurser i strid med leverandørlandets lovgivning.

Loven gennemføres for at sikre, at Danmark kan ratificere Nagoyaprotokollen, således at Danmark kan deltage i protokollens partsmøder og tage del i de beslutninger der træffes på det første partsmøde. Det vil være hensigtsmæssigt med en samlet tiltrædelse af protokollen af hele EU samtidigt, men en dansk ratifikation før EU's tiltrædelse kan komme på tale, hvis protokollen træder i kraft, før EU er klar til en samlet tiltrædelse. Det foreslås derfor, at loven kan sættes i kraft ved miljøministerens bekendtgørelse. Lovens ikrafttræden forudsættes at ske samtidig med Nagoya Protokollens ikrafttræden.

I stk. 2 er det præciseret, at loven ikke anvendes på genetiske resurser eller traditionel viden, som der er opnået adgang til før lovens ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.