Lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup

Med den foreslåede § 1, stk. 1, fastslås det, at loven har til formål at fastlægge rammerne for et samlet projekt vedrørende udbygning og dele af driften af Flyvestation Skrydstrup, med henblik på en optimal anvendelse af Danmarks kampflykapacitet under behørig iagttagelse af plan-, miljø- og naturbeskyttelsesmæssige hensyn.

Bestemmelsen fastsætter lovens overordnede formål og indebærer bl.a., at loven vil udgøre de planmæssige rammer for udbygningen af Flyvestation Skrydstrup.

Efter det foreslåede stk. 2 vil det samlede projekt efter stk. 1 bestå af et anlægsprojekt og et driftsprojekt.

Det følger af stk. 2, nr. 1, at anlægsprojektet vil indebære, at Flyvestation Skrydstrup udbygges i overensstemmelse med det kort, der fremgår af bilag 1, ved anlæggelsen af et bygningskompleks og infrastruktur til brug for kampflykapaciteten samt ved etablering af støjafskærmning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udbygningen af flyvestationen vil skulle ske i overensstemmelse med kortmaterialet i bilag 1, som fastlægger anlæggets placering og udformning.

I forbindelse med anlægsprojektet vil der ske nedrivning af bygninger samt anlæg af et nyt F-35-kompleks i flyvestationens sydvestlige hjørne. Komplekset vil bestå af en hovedbygning med nye stabs- og føringsfaciliteter samt undervisnings-, værksteds-, kontor-, og velfærdsfaciliteter, nye hangaretter og faciliteter til afvisningsberedskabet samt parkeringspladser. Stabs- og føringsfaciliteter omfatter bl.a. lokaler, hvor de operative aktiviteter planlægges, monitoreres og evalueres. Derudover omfatter disse faciliteter vagtrum og mødelokaler. Velfærdsfaciliteter omfatter bl.a. spise- og opholdslokaler, hvilerum for vagtpersonel samt træningsrum. Der vil endvidere som en del af komplekset blive etableret støjafskærmning i form af bl.a. jordvolde. Derimod vil etablering af grundvandskølingsanlæg til brug for køling af bygningerne samt løsninger til nedsivning af overfladevand ikke være omfattet af anlægsprojektet. Bygge- og anlægsaktiviteterne relaterer sig direkte eller indirekte til den fremtidige drift af F-35-kampflyene.

Anlægsprojektet forventes at være endeligt afsluttet ved fuld indfasning af F-35-kampflyene i 2027. Der henvises til afsnit 2.4 for en nærmere beskrivelse af byggeriet.

Det følger af det foreslåede stk. 2, nr. 2, at det samlede projekt endvidere består af et driftsprojekt, som omfatter Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup i relation til flystøj og terminalstøj. Driftsprojektet omfatter Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup i relation til flystøj og terminalstøj i perioden før, under og efter anlægsprojektet.

Det driftsprojekt, der foreslås reguleret med dette lovforslag, omfatter Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup i relation til flystøj og terminalstøj. Driftsprojektet omfatter således Forsvarets aktiviteter i relation til flystøj, som er støj fra startende og landende fly samt taxikørsel i forbindelse med start og landing, samt terminalstøj, som i dette lovforslag er støj fra samtlige støjkilder på flyvestationen med undtagelse af flystøj, støj fra flyvestationens skydebane, støj fra sprængninger i harmoniseringsbanen og støj fra brandøvelser. Flystøj og terminalstøj omfatter i forhold til driftsprojektet ligeledes lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer.

Driftsprojektet omfatter dermed ikke aktiviteter i relation til støj fra flyvestationens skydebane, støj fra sprængninger i harmoniseringsbanen og støj fra brandøvelser. Driftsprojektet omfatter endvidere ikke civile aktiviteter på flyvestationen, såsom private fly, der benytter flyvestationens landingsbaner og støjen i relation hertil. De nærmere rammer for disse former for støj vil skulle fastsættes i en miljøgodkendelse efter de almindelige regler herfor.

Driftsprojektet vil omfatte Forsvarets aktiviteter på flyvestationen i relation til flystøj og terminalstøj fra tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Driftsprojektet omfatter dermed driften af Flyvestation Skrydstrup før, under og efter anlægsprojektets gennemførelse. Reguleringen af driftsprojektet foreslås således at omfatte driften i den fase, hvor F-16-kampflyene udgør Danmarks kampflykapacitet, i den efterfølgende fase, hvor F-16-kampflyene og F-35-kampflyene tilsammen udgør kampflykapaciteten, og i den senere fase, hvor F-35-kampflyene alene udgør den samlede kampflykapacitet.

Med stk. 3 foreslås det, at anlægsprojektet og driftsprojektet gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projekternes indvirkning på miljøet, jf. dog stk. 4.

Udgangspunktet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018, er, at der for visse planer og programmer samt konkrete projekter skal gennemføres miljøvurderinger og herunder iagttages særlige procedurekrav, bl.a. om inddragelse af myndigheder og offentligheden.

Det følger dog af § 3 i miljøvurderingsloven, at reglerne ikke finder anvendelse på planer og programmer, der alene tjener et nationalt forsvarsformål. Miljøvurderingslovens § 3 implementerer artikel 3, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (miljøvurderingsdirektivet, også kaldet SMV-direktivet).

Det følger desuden af § 4, stk. 1, i miljøvurderingsloven, at reglerne ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, som alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene tjener et civilt beredskabsformål, hvis forsvarsministeren vurderer, at dette vil skade disse formål. Miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, implementerer artikel 1, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (VVM-direktivet).

Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup med henblik på at sikre en optimal anvendelse af Danmarks kampflykapacitet er et projekt, der alene tjener et nationalt forsvarsformål. Derudover betyder særlige sikkerhedshensyn forbundet med etableringen af bygningskomplekset og infrastrukturen til brug for de nye F-35-kampfly, at en VVM-vurdering, herunder særligt kravene til offentliggørelse, vil kunne skade formålet med anlægsprojektet. Driftsprojektet, som vil omfatte flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på flyvestationen, tjener ligeledes alene et nationalt forsvarsformål. På den baggrund har forsvarsministeren besluttet at undtage det samlede projekt fra kravet om VVM-vurdering.

Med henblik på at sikre, at reguleringen i videst muligt omfang fortsat varetager hensynene bag VVM-direktivet, har Forsvarsministeriet imidlertid som led i det lovforberedende arbejde gennemført en miljøkonsekvensvurdering, der har været tilrettelagt som en VVM-lignende undersøgelse. Det er sket for at belyse projektets indvirkning på miljøet.

Proceduren for miljøkonsekvensvurderingen har desuden i størst muligt omfang fulgt proceduren for en sædvanlig VVM, herunder ved gennemførelse af offentlige høringer og offentliggørelse, idet der dog er taget højde for de særlige sikkerhedsmæssige hensyn forbundet med projektet.

Forsvarsministeriet har endvidere – bl.a. for at opfylde EU-retlige forpligtelser i relation til beskyttelse af Natura 2000-områder og beskyttelse af de arter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a (bilag IV-arter) – gennemført habitatscreeninger af påvirkningen af Natura 2000-områder samt en vurdering af påvirkningen af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Habitatscreeningerne og vurderingen af bilag IV-arter har fulgt den sædvanlige procedure herfor, som bl.a. fremgår af habitatbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Konklusionerne fra de gennemførte habitatscreeninger og vurderingen af påvirkning af bilag IV-arter er indarbejdede i miljøkonsekvensvurderingen. Det konkluderes samlet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Det konkluderes endvidere, at det samlede projekt ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-dyrearter, ligesom projektet ikke vil ødelægge bilag IV-plantearter.

Der henvises til den nærmere beskrivelse i afsnit 6.2 og 12 i de almindelige bemærkninger.

Det påhviler med bestemmelsen forsvarsministeren at sikre, at udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet sker på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet, herunder påvirkninger af Natura 2000-områder og bilag IV-arter, holdes inden for rammerne af de forudsætninger, der ligger til grund for de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, herunder angivelsen af afhjælpende og kompenserende tiltag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6 og 12 i de almindelige bemærkninger.

Med stk. 4 foreslås det, at forsvarsministeren kan meddele tilladelse til ændringer af anlægsprojektet efter stk. 2, nr. 1, forudsat, at kravene i kapitel 3 om habitat- og artsbeskyttelse er efterlevet.

Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil kunne godkende ændringer i anlægsprojektet, uanset at disse ændringer ikke har været omfattet af det oprindelige anlægsprojekt, og uanset at ændringerne således ikke har været omfattet af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering.

Sådanne ændringer vil skulle have en sammenhæng med det beskrevne anlægsprojekt og vil ikke kunne have karakter af et helt nyt og selvstændigt anlægsprojekt. Derudover vil ændringerne skulle foretages indenfor eller i umiddelbar nærhed af det i bilag 1 angivne område for F-35-komplekset. Ændringer vil eksempelvis kunne omfatte tilpasninger af størrelsen eller placeringen af planlagte bygninger eller opførelse af ekstra hangaretter inden for eller i tilknytning til området for komplekset.

Ændringerne vil skulle have en tidsmæssig sammenhæng med anlægsprojektet, således at ændringer i projektet alene vil kunne godkendes, indtil F-35-kapaciteten er fuldt indfaset, hvilket forventeligt vil ske i 2027.

Hvis ændringen kan holdes inden for den samlede bevillingsmæssige ramme til gennemførelsen af anlægsprojektet, som hjemles i den foreslåede § 2, vil der endvidere ikke være behov for at indhente særskilt bevillingsmæssig hjemmel til ændringen. Kan ændringen derimod ikke holdes indenfor den bevillingsmæssige hjemmel i § 2, vil forsvarsministeren skulle indhente en supplerende bevillingsmæssig hjemmel.

I forbindelse med forsvarsministerens godkendelse af projektændringer vil sådanne ændringer samtidig blive undtaget fra miljøvurderingslovens regler om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM), jf. miljøvurderingslovens § 4, stk. 1.

Forsvarsministerens godkendelse af projektændringer forudsætter, at fremgangsmåden i det foreslåede kapitel 3 om arts- og habitatbeskyttelse er fulgt. Dette sikrer, at internationale og EU-retlige forpligtelser på naturbeskyttelsesområdet overholdes.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 9 og 10 samt afsnit 3.7 og 6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 5, at kapitel 2, kapitel 5 og kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse på ændringer af anlægsprojektet, som tillades efter stk. 4.

Forslaget indebærer, at også de af forsvarsministeren tilladte projektændringer kan gennemføres uden anvendelse af den i kapitel 2 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i kapitel 5 nævnte love også er afskåret for afgørelser, som vedrører projektændringer. Endvidere indebærer forslaget, at bestemmelserne i kapitel 6 om domstolsprøvelse finder anvendelse for de af forsvarsministeren tilladte projektændringer.

Der skabes med bestemmelsen klarhed om, at eventuelle projektændringer vil blive reguleret af de samme regler, som efter dette lovforslag gælder for den øvrige del af anlægsprojektet.

Med § 2 foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til at udbygge Flyvestation Skrydstrup i overensstemmelse med rammerne i § 1.

Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren får den bevillingsmæssige hjemmel til at gennemføre anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1. Forsvarsministeren får dermed hjemmel til at afholde udgifter til anlægsprojektet, som forventes at andrage 1 mia. kr. Udgifterne til anlægsprojektet afholdes inden for den samlede økonomiske ramme til kampflyanskaffelsen på 20 mia. kr. (2015-pl).

Anlægsprojektet vil skulle gennemføres i overensstemmelse med de rammer, der fremgår af den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 9 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 3, stk. 1, at ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder §§ 3 og 20 i lov om naturbeskyttelse ikke anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at anlægsprojektet undtages fra forbuddet i § 3, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019, som ændret ved lov nr. 135 af 25. februar 2020 mod tilstandsændringer af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, og af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Bestemmelsen indebærer endvidere, at anlægsprojektet undtages fra forbuddet i § 3, stk. 2, mod tilstandsændringer af heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er omfattet af § 3, stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. Derudover undtages anlægsprojektet fra forbuddet i § 3, stk. 3, mod tilstandsændringer af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i § 3, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, som en konsekvens af fravigelsen fra naturbeskyttelseslovens § 3, at §§ 5-7 i naturbeskyttelsesloven om miljø- og fødevareministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om beskyttelsen i § 3, og regler udstedt i medfør af de nævnte bestemmelser, ikke vil være relevante for anlægsprojektet.

Bestemmelsen indebærer også, at anlægsprojektet undtages fra kravet i naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 1, om, at offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige interesser, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1. Herudover indebærer bestemmelsen, at anlægsprojektet undtages fra § 20, stk. 2, i naturbeskyttelsesloven, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at placeringen i og udformningen af nærmere angivne kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljø- og fødevareministeren eller kommunalbestyrelsen. Som konsekvens vil de regler, der er udstedt eller udstedes i medfør af bestemmelsen, ligeledes ikke finde anvendelse.

Det foreslås med stk. 2, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, i stedet varetages af forsvarsministeren efter denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at hensynene bag §§ 3 og 20 i naturbeskyttelsesloven som udgangspunkt vil finde anvendelse for projektet, men at forsvarsministeren overlades kompetencen til i nødvendigt omfang at udøve et skøn i forbindelse med bebyggelse til brug for gennemførelse af anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1. Forsvarsministeren vil dermed skulle afveje hensynene bag de pågældende bestemmelser i naturbeskyttelsesloven overfor hensynet til realisering af anlægsprojektet, som udgør et vigtigt statsligt anlægsprojekt.

Hensynene bag §§ 3 og 20 i naturbeskyttelsesloven vedrører bl.a. hensynet til ikke at ændre tilstanden af beskyttede naturtyper, hensynet til de landskabelige værdier samt hensynet til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Det foreslås med stk. 3, at forsvarsministeren, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet, kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af lov om naturbeskyttelse ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.

Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til ved bekendtgørelse helt eller delvist at fravige regler udstedt i medfør af naturbeskyttelsesloven. Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes, når projektets særlige karakter gør det påkrævet. Heri ligger et krav om, at en fravigelse kun vil kunne ske, når det er afgørende ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige krav til projektet. I det omfang der fraviges fra regler udstedt i medfør af naturbeskyttelsesloven, som gennemfører EU-regulering, vil det blive sikret, at bemyndigelsen i dette lovforslag udnyttes i fuld overensstemmelse med de EU-retlige regler.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer også, at der kan ske fravigelse af nærmere bestemte regler udstedt i medfør af naturbeskyttelsesloven på baggrund af eventuelle ændringer i anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 4, stk. 1, at ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder reglerne om kommuneplanlægning og lokalplanlægning i kapitel 4, 5 og 6 samt § 35, stk. 1, i lov om planlægning ikke anvendelse.

Forslaget om at fravige reglerne om kommune- og lokalplanlægning er begrundet i hensynet til, at dette lovforslag skal udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet vil dermed ikke kræve fysisk planlægning efter lov om planlægning (planloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 med senere ændringer. Det vil derfor heller ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet. Anlægsprojektet vil med den foreslåede ordning heller ikke kræve dispensation eller lignende fra den eksisterende planlægning, idet planerne ikke finder anvendelse i forbindelse med anlægsprojektets gennemførelse.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ikke efter planlovens § 35, stk. 1, skal indhentes landzonetilladelse til ændringen i anvendelsen af arealer eller til opførelse af de bygninger og andre anlæg, der er omfattet af lovforslaget, herunder til midlertidige anlæg og installationer.

Med stk. 2 foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, i stedet varetages af forsvarsministeren efter denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at hensynene bag kapitel 4, 5 og 6 samt § 35, stk. 1, i planloven som udgangspunkt finder anvendelse for anlægsprojektet, men at forsvarsministeren overlades en kompetence til i nødvendigt omfang at udøve et skøn i forbindelse med bebyggelse m.v. til brug for gennemførelse af anlægsprojektet. Forsvarsministeren vil herved skulle afveje de planlægningsmæssige hensyn bag de pågældende bestemmelser i planloven og indholdet i konkrete kommune- og lokalplaner, der er udstedt på baggrund af de pågældende bestemmelser, overfor hensynet til realisering af anlægsprojektet, som udgør et vigtigt statsligt anlægsprojekt.

Hensynene bag kapitel 4, 5 og 6 samt § 35, stk. 1, i planloven omfatter bl.a. hensynet til en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskers livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.

Med stk. 3 foreslås det, at kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning ikke fremadrettet må stride mod rammerne for driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2, herunder regler, som fastsættes i medfør af § 7, stk. 5.

Bestemmelsen indebærer, at de kommunalbestyrelser, hvis kommuneplaner har betydning for arealanvendelsen omkring Flyvestation Skrydstrup, ikke må vedtage planer, som strider mod rammerne for driftsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2, herunder regler udstedt i medfør af den foreslåede § 7, stk. 5.

Bestemmelsen skal sikre, at den kommunale planlægning ikke strider mod lovens formål. Kommunalbestyrelserne forpligtes på den baggrund til i fornødent omfang fremadrettet at udlægge støjkonsekvensområder, således at de afspejler de støjgrænser, der vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 7, stk. 5.

For så vidt angår støjkonsekvensområder til planlægningsbrug fremgår det af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1994 om støj fra flyvepladser, s. 41, at nye boliger i områder med spredt bebyggelse i det åbne land som udgangspunkt ikke bør udlægges, hvor støjbelastningen (LDEN) er over 55 dB eller maksimalværdien af det A-vægtede lydtrykniveau (LAmax) er over 70 dB. Det fremgår endvidere af Miljøstyrelsens vejledning om støj fra flyvepladser, at i boligområder og rekreative områder med overnatning bør maksimalværdien for starter og landinger om natten (kl. 22.00-07.00) tilstræbes ikke at overskride 80 dB for flyvepladser. Det vurderes imidlertid, at formuleringerne ”som udgangspunkt” og ”det bør tilstræbes” giver mulighed for på baggrund af en konkret vurdering at udlægge områder til støjfølsom anvendelse, uanset at der i området sker overskridelse af LAmax værdien om natten.

I den konkrete situation vil der alene være tale om overskridelser af den tilstræbte maksimalværdi i natperioden 10 dage om året, hvor der vil være behov for at træne med kampfly i mørke i natperioden, og 10 dage om året, hvor der vil være behov for at træne med øvrige fly og helikoptere. Det vil ikke være de samme områder, der overflyves hver gang, således at der for store delområder vil være tale om færre end 20 gange, hvor maksimalniveauet overstiger 80 dB. Derudover vil overskridelserne primært finde sted i begyndelsen af natperioden fra kl. 22.00 til 24.00 som følge af, at enkelte kampfly i forbindelse med mørketræningen ikke vil kunne nå at lande inden kl. 22.00.

Der er tale om, at overskridelserne for de enkelte områder kun vil forekomme i kortere tidsrum og i et begrænset antal gange om året, og Forsvarsministeriet vurderer derfor, at kommunerne vil have mulighed for at udøve et konkret skøn i forhold til, om de områder, der alene berøres af maksimalværdi i natperioden, skal udlægges som støjkonsekvensområder eller ej.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 5, stk. 1, at ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder § 16, stk. 1, og § 16 A i byggeloven ikke anvendelse.

Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup er et stort og kompliceret byggeri, hvor helt særlige sikkerhedsforanstaltninger gør sig gældende. Blandt andet kræves det, at udvalgte bygningsdele og detaljer vedrørende byggeriet hemmeligholdes. De bygningsmæssige foranstaltninger vil således i et betydeligt omfang skulle hemmeligholdes af hensyn til rigets sikkerhed. For en nærmere beskrivelse af byggeriet henvises til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås på den baggrund, at det samlede anlægsarbejde i forbindelse med anlægsprojektet undtages fra krav om byggetilladelse efter § 16, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer, og ibrugtagningstilladelse efter byggelovens § 16 A.

Med stk. 2 foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, i stedet varetages af forsvarsministeren efter denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at hensynene bag byggelovens § 16, stk. 1, og § 16 A som udgangspunkt finder anvendelse for projektet, men at forsvarsministeren overlades kompetencen til i nødvendigt omfang at udøve et skøn i forbindelse med bebyggelse til brug for gennemførelse af anlægsprojektet. Forsvarsministeren vil herved skulle afveje hensynene bag bestemmelserne i byggeloven overfor hensynet til realisering af projektet, som udgør et vigtigt statsligt anlægsprojekt.

Med stk. 3 foreslås det, at forsvarsministeren, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet, i konkrete tilfælde kan tillade fravigelse af nærmere bestemte regler udstedt i medfør af byggeloven.

Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes, når projektets særlige karakter gør det påkrævet. Heri ligger et krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når det er afgørende ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige krav til projektet.

Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til at tillade fravigelser af specifikke krav i bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR18), som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 5. marts 2020.

Det forudsættes, at regler og krav, som følger af BR18, i videst muligt omfang søges efterlevet i forbindelse med udbygningen af Flyvestation Skrydstrup. Der vil imidlertid være en række områder, hvor særlige hensyn til bygningers indretning og funktion, eksempelvis operative og sikkerhedsmæssige hensyn, gør, at byggeriet ikke vil kunne ske i fuld overensstemmelse med kravene i BR18. Der vil eksempelvis være behov for at fravige krav til antal og placering af vinduer og flugtveje på grund af de særlige sikkerhedskrav til bygningerne. Derudover vil energikrav ikke kunne overholdes, idet der skal etableres store portarealer til F-35-kampflyene. I disse tilfælde vil forsvarsministeren efter den foreslåede bestemmelse således kunne tillade fravigelser herfra.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer også, at der kan tillades konkrete fravigelser af nærmere bestemte regler udstedt i medfør af byggeloven på baggrund af eventuelt tilladte ændringer i anlægsprojektet efter § 1, stk. 4.

Forsvarsministerens tilladelse til fravigelser af regler udstedt i medfør af byggeloven kan alene ske konkret i de enkelte tilfælde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 6, stk. 1, at ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder § 8, § 50, stk. 5 og 6, og § 71 i lov om forurenet jord ikke anvendelse.

Bestemmelsen vil indebære, at der ikke efter § 8 i lov om forurenet jord (jordforureningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017, som ændret ved lov nr. 278 af 17. april 2018, forud for bygge- og anlægsarbejdet skal indhentes tilladelse fra Haderslev Kommune til ændret anvendelse af arealer inden for flyvestationen eller til opgravning og håndtering af jord. Kommunen vil således ikke i den forbindelse kunne stille vilkår for anlægsarbejdets udførelse m.v.

Yderligere vil bestemmelsen bl.a. indebære en fravigelse af kravet i jordforureningslovens § 50, stk. 5, om, at opgravning og håndtering af jord først må iværksættes fire uger efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen vil også indebære en fravigelse af jordforureningslovens § 50, stk. 6, om at kommunalbestyrelsen inden fire uger efter anmeldelsen giver anmelderen meddelelse, hvis opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte regler, eller hvis kommunalbestyrelsen, hvor jorden ønskes anvendt, ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse eller at stille vilkår herfor, jf. § 51.

Endeligt vil bestemmelsen indebære en fravigelse af reglerne i § 71 i jordforureningsloven om standsning af arbejdet, hvis der i forbindelse med bygge- og jordarbejde konstateres forurening på arealer, der ikke er kortlagte, eller der konstateres forurening, der ikke er beskrevet på kortlagte arealer, samt den efterfølgende proces for genoptagelse af arbejdet.

Med stk. 2 foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, i stedet varetages af forsvarsministeren efter denne lov.

Dermed vil forsvarsministeren skulle varetage de hensyn til at forebygge, fjerne og begrænse jordforurening, som ligger bag de undtagne bestemmelser i jordforureningsloven. Hensynene vil blive varetaget på baggrund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, og forurenet jord vil blive håndteret, så risiko for forurening af jord og grundvand begrænses mest muligt, samtidigt med at det sikres, at der ikke sker unødige forsinkelser eller fordyrelser af projektet.

I forbindelse med anlægsprojektet vil overskudsjord fra byggeprojektet blive anvendt til støjafskærmning. Der vil også kunne tilføres ren jord udefra til etableringen af støjafskærmningen. Overskudsjorden fra byggeprojektet hidrører fra arealer, der delvist er kortlagt på vidensniveau 1, jf. afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger. Det vil alene være ren og lettere forurenet jord fra afgravning i området, der vil blive genanvendt. De lettere forurenede materialer vil blive indbygget og afdækket med miljønet samt minimum 0,5 m rene materialer. Jord, der er forurenet over Miljøstyrelsens afskæringskriterium, vil derimod ikke blive genanvendt, men bortkørt til godkendt modtageanlæg. Miljøstyrelsens afskæringskriterium anvendes til at bestemme indsatsen i forbindelse med oprydningen af en forurening. Hvis afskæringskriteriet overskrides, skal jorden bl.a. kortlægges.

Det kan imidlertid ikke fuldstændigt udelukkes, at der ved oplæg af overskudsjorden i forbindelse med etablering af støjafskærmning kan være fare for nedsivning af stoffer fra jorden til grundvandet. Sådanne stoffer kan erfaringsvist eksempelvis være oliekomponenter, hvis koncentrationerne i jorden er tilstrækkeligt høje. Der vil ske nærmere afklaring heraf i forbindelse med den særlige risikovurdering, som udarbejdes i forbindelse med projektet.

Det forudsættes, at forsvarsministeren forud for etableringen af støjafskærmningen sender den udarbejdede jordhåndteringsplan og risikovurderingen til kommunen og regionen med anmodning om en udtalelse med henblik på at sikre, at der ikke sker en unødig påvirkning af jord og grundvand, som kan påvirke den offentlige indsats uhensigtsmæssigt. Det forudsættes endvidere, at forsvarsministeren vil tilvejebringe og meddele regionen sædvanlige oplysninger, som er nødvendige for regionens varetagelse af den offentlige indsats over for kortlagte arealer. Dette skal ses i lyset af, at den overordnede offentlige indsats på jordforureningsområdet fortsat vil skulle varetages af regionen.

Med stk. 3 foreslås det, at forsvarsministeren, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet, kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af lov om forurenet jord ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.

Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til ved bekendtgørelse helt eller delvist at fravige regler udstedt i medfør af jordforureningsloven. Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes, når projektets særlige karakter gør det påkrævet. Heri ligger et krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når det er afgørende ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige krav til projektet. I det omfang der fraviges fra regler udstedt i medfør af jordforureningsloven, som gennemfører EU-regulering, vil det blive sikret, at bemyndigelsen i dette lovforslag udnyttes i fuld overensstemmelse med de EU-retlige regler.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer også, at der kan ske fravigelse af nærmere bestemte regler udstedt i medfør af jordforureningsloven på baggrund af eventuelt tilladte ændringer i anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 7, stk. 1, at ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder §§ 19 og 33 i lov om miljøbeskyttelse ikke anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at det midlertidige deponi af jord, som er foretaget i forbindelse med byggemodningen, og som vil skulle videreføres i anlægsfasen, ikke vil være omfattet af krav om tilladelse efter § 19 i lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 med senere ændringer, i anlægsfasen.

Bestemmelsen indebærer desuden en fravigelse af kravet om miljøgodkendelse for anlægsprojektet efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Flyvestation Skrydstrup er i dag omfattet af en miljøgodkendelse af 5. oktober 1999 for Flyvestation Skrydstrup/Vojens Lufthavn. Der vil imidlertid efter gældende ret skulle indhentes en fornyet miljøgodkendelse i forbindelse med den påtænkte udbygning og drift af flyvestationen. Det følger således af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., at en listevirksomhed ikke må ændres eller udvides bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer øget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke vil være krav om at søge Haderslev Kommune om en fornyet miljøgodkendelse i anledningen af udbygningen af Flyvestation Skrydstrup.

I forbindelse med anlægsprojektet vil overskudsjord fra byggeprojektet blive anvendt til støjafskærmning. Der vil også kunne tilføres ren jord udefra til etableringen af støjafskærmningen. Overskudsjorden fra byggeprojektet hidrører fra arealer kortlagt på vidensniveau 1, jf. afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger. Det vil alene være ren og lettere forurenet jord fra afgravning i området, der vil blive genanvendt. De lettere forurenede materialer vil blive indbygget og afdækket med miljønet samt minimum 0,5 m rene materialer. Jord, der er forurenet over Miljøstyrelsens afskæringskriterium, vil derimod ikke blive genanvendt, men bortkørt til godkendt modtageanlæg. Miljøstyrelsens afskæringskriterium bruges til at bestemme indsatsen i forbindelse med oprydning af en forurening, og hvis afskæringskriteriet overskrides, skal jorden bl.a. kortlægges.

Det kan imidlertid ikke fuldstændigt udelukkes, at der ved oplæg af overskudsjorden i forbindelse med etablering af støjafskærmning kan være risiko for nedsivning af stoffer fra jorden til grundvandet. Sådanne stoffer kan erfaringsmæssigt f.eks. være oliekomponenter, hvis koncentrationerne i jorden er tilstrækkeligt høje. Efter gældende ret vil det kræve, at der indhentes en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der heller ikke i relation til etablering af støjafskærmning vil skulle søges om en miljøgodkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33.

Det foreslås med stk. 2, at fravigelsen af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, også omfatter nedsivning af stoffer, som måtte finde sted efter anlægsprojektets afslutning, hvis nedsivningen er en følge af oplægning af jord, der er sket i forbindelse med anlægsprojektet.

Den foreslåede fravigelse af kravet om tilladelse til oplægning af jord i forbindelse med anlægsprojektet vil med det foreslåede stk. 2 dermed også gælde efter anlægsprojektets afslutning. Dermed vil der ikke være krav om, at der skal indhentes tilladelse, efter at anlægsprojektet afsluttes.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2, ikke være omfattet af kravet om miljøgodkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse.

Bestemmelsen indebærer – jf. afgrænsningen af driftsprojektet i den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2 – at flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup, herunder lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer, ikke vil være omfattet af krav om godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Driftsprojektet omfatter flystøj, som er støj fra startende og landende fly samt taxikørsel i forbindelse med start og landing. Driftsprojektet omfatter derudover terminalstøj, som er støj fra samtlige støjkilder fra flyvestationen med undtagelse af flystøj, støj fra flyvestationens skydebane, støj fra sprængninger i harmoniseringsbanen og støj fra brandøvelser.

Driftsprojektet omfatter dermed ikke støj fra flyvestationens skydebane, støj fra sprængninger i harmoniseringsbanen og støj fra brandøvelser. Driftsprojektet omfatter endvidere ikke støj fra civile aktiviteter på flyvestationen, såsom støj fra private fly, der benytter flyvestationens landingsbaner. De nærmere rammer for disse former for støj vil være omfattet af de almindelige krav om miljøgodkendelse i overensstemmelse med de gældende regler herfor. Dette sikrer, at en så stor del af driften af Flyvestation Skrydstrup som muligt omfattes af miljøbeskyttelseslovens almindelige regler om miljøgodkendelse.

Bestemmelsen indebærer, at de dele af den gældende miljøgodkendelse for Flyvestation Skrydstrup, der relaterer sig til flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter – i form af vilkår 11-16, 18 og 19 om støj, lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer samt vilkår 37 og 38 om egenkontrol af støj – fra det vedtagne lovforslags ikrafttræden ikke finder anvendelse i forhold til driftsprojektet. Herudover er der i miljøgodkendelsen enkelte andre vilkår, som delvist vedrører flystøj og terminalstøj. Disse vilkår vil heller ikke finde anvendelse på driftsprojektet.

Det foreslås med stk. 4, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 3, i stedet varetages af forsvarsministeren efter denne lov.

Bestemmelsen i stk. 4 vil indebære, at forsvarsministeren varetager hensynene bag §§ 19 og 33 i miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med gennemførelse af anlægsprojektet. Forsvarsministeren vil herved skulle afveje hensynet bag tilladelsesordningerne i miljøbeskyttelsesloven overfor hensynet til realisering af projektet, som udgør et vigtigt statsligt anlægs- og driftsprojekt. Gennemførelsen af anlægsprojektet vil desuden skulle ske indenfor rammen af den beskyttelse af målsatte vandforekomster, som følger af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet). Det forudsættes i den forbindelse, at forsvarsministeren sikrer, at hensynene varetages af medarbejdere med indsigt i bl.a. jordforureningsområdet og grundvandsområdet, og at der i relevant omfang sker inddragelse af yderligere ekspertise på området.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at forsvarsministeren i forbindelse med driftsprojektet varetager hensynene bag § 33 i miljøbeskyttelsesloven ved fastsættelse af nærmere regler om støj efter stk. 5. Forsvarsministeren vil i den forbindelse skulle foretage den nødvendige afvejning mellem på den ene side hensynet til Forsvarets mulighed for at varetage sine opgaver, herunder bl.a. i relation til suverænitetshævdelse i luften, og på den anden side hensynet til de borgere, der måtte blive påvirket af støjen.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastsætter forsvarsministeren nærmere regler om driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2. Forsvarsministeren kan i den forbindelse bl.a. fastsætte regler om flystøj, terminalstøj, egenkontrol og afskæring af klageadgang.

Bestemmelsen indebærer – sammenholdt med det foreslåede stk. 3 – at de regler og den praksis vedrørende flystøj og terminalstøj, der normalt vil finde anvendelse, når der gives en miljøgodkendelse til en flyvestation, ikke vil finde anvendelse på flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup. Disse støjforhold reguleres i stedet udtømmende i den foreslåede § 7, stk. 3 og 4, og regler udstedt i medfør af stk. 5. Forsvarsministeren vil i den forbindelse kunne fastsætte begrænsninger for støjen eller for støj fra udvalgte aktiviteter.

De regler, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil fastsætte grænseværdier, både i relation til den beregnede maksimalværdi og den beregnede støjbelastning for flystøj fra Forsvarets aktiviteter på flyvestationen. Reglerne vil desuden fastsætte grænseværdier for den beregnede terminalstøjsbelastning og terminalstøjens beregnede maksimalværdi. Herudover vil der kunne fastsættes begrænsninger for lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer.

Det forudsættes, at der – som det også i det væsentligste er tilfældet efter gældende ret – ikke fastsættes begrænsninger for så vidt angår ambulanceflyvninger, flyvninger for politiet, eftersøgning- og redningsmissioner, miljø- og overvågningsflyvninger, flyvninger i forbindelse med suverænitetshævdelse, flyvninger i forbindelse med humanitære indsatser, flyvninger i forbindelse med internationale opgaver, flyvninger i forbindelse med intensive uddannelsesperioder med henblik på internationale opgaver, herunder i relation til opgaver for FN. Endvidere vil det kunne fastsættes, at særlige typer af støj, f.eks. støj fra skræmmeskud, ikke indgår i de begrænsninger, der fastsættes.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om egenkontrol og krav til, i hvilket omfang der skal gennemføres fornyede støjberegninger for flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup.

Reglerne vil omfatte flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter både i fasen, hvor F-16-kampfly udgør Danmarks kampflykapacitet, i den efterfølgende fase, hvor F-16-kampfly og F-35-kampfly tilsammen udgør kampflykapaciteten, og i den fase, hvor F-35-kampfly alene udgør den samlede kampflykapacitet.

Det forudsættes, at fastsættelsen af de beregnede grænseværdier for flystøj og terminalstøj vil tage udgangspunkt i resultaterne af de gennemførte beregninger for flystøj og terminalstøj i driftsprojektets forskellige faser, og at grænseværdierne vil ligge inden for de rammer, der er forudsat i forbindelse med den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. Dette vil dog ikke gælde for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer.

Med stk. 6 foreslås det, at forsvarsministeren, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet, kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.

Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til ved bekendtgørelse helt eller delvist at fravige regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes, hvis projektets særlige karakter gør det påkrævet. Heri ligger et krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når det er afgørende ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige krav til projektet. I det omfang der fraviges fra regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, som gennemfører EU-regulering, vil det blive sikret, at bemyndigelsen i dette lovforslag udnyttes i fuld overensstemmelse med de EU-retlige regler.

Forsvarsministeren forventes bl.a. at fastsætte regler om, at dele af bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter (miljøaktivitetsbekendtgørelsen) og dele af bekendtgørelse nr. 1452 af 7. december 2015 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (jordflytningsbekendtgørelsen) ikke finder anvendelse på anlægsprojektet.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer også, at der kan ske fravigelse af nærmere bestemte regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven på baggrund af eventuelt tilladte ændringer i anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 8, stk. 1, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5.

Driftsprojektet vil efter den foreslåede § 7, stk. 3, ikke være omfattet af kravet om miljøgodkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 med senere ændringer. Dermed vil kommunalbestyrelsen ikke efter miljøbeskyttelsesloven have kompetence til at føre tilsyn med den udledning af støj, der vil ske fra Flyvestation Skrydstrup som led i driftsprojektet.

Med bestemmelsen skabes der i stedet hjemmel til, at Miljøstyrelsen kan føre tilsyn med overholdelsen af de regler om driftsprojektet, der fastsættes af forsvarsministeren efter den foreslåede § 7, stk. 5.

Det foreslås med stk. 2, at forsvarsministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet efter stk. 1, herunder om afskæring af klageadgang.

Der forventes navnlig fastsat regler om, at Miljøstyrelsen kan anmode forsvarsministeren eller, såfremt bemyndigelsen i den foreslåede § 14 er udnyttet, en statslig myndighed, der udøver ministerens beføjelser efter dette lovforslag, om at modtage for tilsynet relevante oplysninger om støj, herunder eksempelvis de seneste støjberegninger. Det kan endvidere bestemmes, at Miljøstyrelsen kan anmode forsvarsministeren eller den myndighed, som er tillagt forsvarsministerens beføjelser efter loven, om en udtalelse, ligesom der kan fastsættes regler om Miljøstyrelsens reaktionsmuligheder ved konstatering af forhold, der ikke lever op til de fastsatte støjbegrænsninger. Der vil endelig kunne fastsættes regler om offentliggørelse af konklusioner på tilsyn, herunder om, at visse oplysninger – af hensyn til den militære sikkerhed – ikke kan offentliggøres.

Det er forudsat, at tilsynet vil kunne udføres af egen drift eller efter klage.

Regler, der udstedes efter bestemmelsen, vil udtømmende regulere det tilsyn, der skal foretages med flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om tilsyn vil med fravigelsen af lovens § 33 i den foreslåede § 7, stk. 3, ikke finde anvendelse i forhold til flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 9, stk. 1, at vurderer forsvarsministeren, at en ændring i anlægsprojektet efter § 1, stk. 4, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke et Natura 2000-område væsentligt, kan tilladelse hertil meddeles uden iagttagelse af stk. 2-6.

Bestemmelsen fastsætter nærmere rammer for forsvarsministerens godkendelse af ændringer i anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 4. Meddelelse af tilladelse til en projektændring uden iagttagelse af stk. 2-6 forudsætter således, at der foretages en habitatscreening med henblik på at sikre, at ændringen ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter påvirker et Natura 2000-område væsentligt.

Et Natura 2000-område er et område, der i medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (habitatdirektivet) er udpeget med henblik på beskyttelse af et sammenhængende europæisk, økologisk net af særlige bevaringsområder. Disse områder omfatter både habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer (fuglebeskyttelsesdirektivet).

Det foreslås med stk. 2, at vurderer forsvarsministeren, at en ændring efter § 1, stk. 4, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, foretages der en nærmere konsekvensvurdering af virkningerne af ændringen på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.

Bestemmelsen indebærer, at såfremt den indledende habitatscreening viser, at det ikke kan udelukkes, at ændringerne vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, vil der skulle foretages en nærmere konsekvensvurdering med henblik på at vurdere, om aktiviteten vil kunne skade Natura 2000-områdets integritet.

Vurderingen af, om ændringen vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, vil bl.a. skulle ske på baggrund af praksis fra EU-Domstolen.

Det foreslås endvidere med stk. 3 at viser konsekvensvurderingen efter stk. 2, at det ikke kan udelukkes, at ændringen vil skade Natura 2000-områdets integritet, kan forsvarsministeren ikke meddele tilladelse til ændringen, jf. dog stk. 4 og 5.

Vurderingen af, om ændringen vil kunne skade et Natura 2000-områdes integritet, vil bl.a. skulle ske på baggrund af praksis fra EU-Domstolen. Det indebærer, at det efter en konkret vurdering uden rimelig tvivl og ud fra et videnskabeligt synspunkt skal kunne fastslås, at ændringen ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet.

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at der som udgangspunkt kun vil kunne gives tilladelse til ændringen, hvis der på grundlag af konsekvensvurderingen efter stk. 2 er opnået vished for, at planen eller projektet ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet. Afhjælpende foranstaltninger kan efter EU-Domstolens praksis tages i betragtning i forbindelse med konsekvensvurderingen. Afhjælpende foranstaltninger er i denne sammenhæng foranstaltninger integreret i det pågældende projekt med henblik på at undgå eller reducere eventuelle skadelige virkninger af projektet for at sikre, at det ikke skader Natura 2000-områdets integritet.

Såfremt konsekvensvurderingen viser, at ændringen ikke skader Natura 2000-områdets integritet, f.eks. fordi der udføres tilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger, vil ændringen således kunne gennemføres.

Derudover foreslås det med stk. 4, at uanset at en ændring vil kunne skade et Natura 2000-områdes integritet, jf. stk. 3, kan forsvarsministeren meddele tilladelse til ændringen, såfremt ændringen er bydende nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Meddelelse af tilladelsen forudsætter, at der er truffet alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.

Den foreslåede undtagelse vil skulle fortolkes i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, samt EU-Domstolens praksis på området. Det bemærkes i den forbindelse, at habitatdirektivet ikke definerer, hvad der skal forstås ved bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og EU-Domstolen har ikke givet klare retningslinjer for fortolkningen af formuleringen. Artikel 6, stk. 4, nævner imidlertid hensynet til den offentlige sikkerhed som eksempel på sådanne bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Det følger endvidere af Europa-Kommissionens vejledning vedrørende habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, at det er rimeligt at antage, at der med formuleringen henvises til situationer, hvor aktiviteterne viser sig at være uundværlige, idet de tager sigte på at beskytte grundlæggende værdier for borgernes liv (helbred, sikkerhed, miljø) og som led i statens og samfundets grundlæggende politik.

Bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., vil indebære, at meddelelse af tilladelse alene vil kunne ske, hvis der er truffet alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.

Kompensationsforanstaltninger er i denne sammenhæng beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat med henblik på at kompensere for de negative virkninger, som ændringen vil have på et Natura 2000-område. Kompensationsforanstaltninger forstås således som ethvert tiltag, der etableres for at kompensere for den skadelige virkning en ændring måtte have, mens afhjælpende foranstaltninger, som nævnt i bemærkningerne til det foreslåede stk. 3, skal forstås som foranstaltninger, der hindrer, at påvirkningen sker.

Det foreslås endvidere med stk. 5, at hvis ændringen vil skade et Natura 2000-område, der indeholder prioriterede naturtyper eller dyre- eller plantearter, kan tilladelse efter stk. 4 dog kun meddeles, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Den foreslåede undtagelse vil skulle fortolkes i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, 2. pkt., samt EU-Domstolens praksis på området.

Prioriterede naturtyper defineres i habitatdirektivets artikel 1, litra d, som de naturtyper, der er i fare for at forsvinde på Fællesskabets område, og for hvis bevaring Fællesskabet har et særligt ansvar under hensyn til omfanget af andelen af deres naturlige udbredelse inden for det område. Prioriterede arter omfatter visse truede arter af fællesskabsbetydning, og for hvis bevaring Fællesskabet har et særligt ansvar under hensyn til omfanget af andelen af deres naturlige udbredelse inden for det område, der er nævnt i habitatdirektivets artikel 2, jf. definitionen i direktivets artikel 1, litra h. De prioriterede naturtyper og dyre- og plantearter, som er naturligt hjemmehørende i Danmark, fremgår af bilag 5 til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).

Bestemmelsen indebærer, at der som udgangspunkt alene vil kunne meddeles tilladelse til ændringer, som vil skade et Natura 2000-område, der indeholder prioriterede naturtyper eller dyre- eller plantearter, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed. Der er således tale om en mere restriktiv undtagelsesbestemmelse end den foreslåede stk. 4.

Det foreslås med stk. 6, at forsvarsministeren underretter Europa-Kommissionen om trufne kompensationsforanstaltninger efter stk. 4, 2. pkt.

Kravet om underretning følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, og den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med denne bestemmelse samt praksis i relation hertil.

Efter stk. 7 finder bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger på Natura 2000-områder, ikke anvendelse på ændringer efter § 1, stk. 4.

Bestemmelsen indebærer, at vurderingen af virkninger på Natura 2000-områder skal foretages efter bestemmelserne i den foreslåede § 9, uanset at lignende vurderingskrav eksempelvis vil følge af habitatbekendtgørelsen eller planhabitatbekendtgørelsen.

Vurderingskrav efter habitatbekendtgørelsen vil kunne opstå i de tilfælde, hvor en ændring efter § 1, stk. 4, også vil kræve en tilladelse efter regler i eksempelvis naturbeskyttelsesloven, som ikke er fraveget med kapitel 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6 og 13.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 10, stk. 1, at forsvarsministeren ikke kan meddele tilladelse til ændringer efter § 1, stk. 4, såfremt aktiviteten kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b, i alle livsstadier, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører delvist artikel 12 og 13 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (habitatdirektivet). Efter artikel 12 og 13 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, og de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b (under ét kaldet ”bilag IV-arter”), med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter, og for så vidt angår dyrearter, ligeledes beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Den foreslåede bestemmelse gennemfører desuden delvist artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), som forpligter medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en generel ordning til beskyttelse af fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på EU-medlemsstaternes område. Den foreslåede § 10, stk. 1, vil skulle fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis efter de nævnte bestemmelser.

Bestemmelsen svarer i det væsentligste til § 10 i bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) og § 7 i bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (planhabitatbekendtgørelsen). Efter § 10 i habitatbekendtgørelsen kan der bl.a. ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse i medfør af de bestemmelser i anden lovgivning, der er oplistet i bekendtgørelsens § 7, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, eller hvis det kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b, i alle livsstadier. De bilag IV-arter, der er naturligt hjemmehørende i Danmark, fremgår af bilag 3 til naturbeskyttelsesloven og bilag 7 til habitatbekendtgørelsen.

Dyre- og plantearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, udgør dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse.

Efter stk. 2 kan forsvarsministeren meddele tilladelse til ændringen, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis tilladelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Tilladelse til ændringen skal have til formål at sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet.

Den foreslåede undtagelse vil skulle fortolkes i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelserne i habitatdirektivets artikel 16, hvorefter fravigelse bl.a. kan ske, hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, og af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet. Den foreslåede undtagelse vil desuden skulle fortolkes i overensstemmelse med den lignende fravigelsesmulighed i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9 samt EU-Domstolens praksis på området.

Det foreslås med stk. 3, at forsvarsministeren underretter Europa-Kommissionen om tilladelser efter stk. 2.

Kravet om underretning følger af habitatdirektivets artikel 16, stk. 2, samt fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9, stk. 3, og den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med disse bestemmelser samt praksis i relation hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6 og 13.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 11, stk. 1, at forsvarsministeren fastsætter regler om, at ejere af boliger samt institutioner i form af skoler, daginstitutioner, døgninstitutioner og plejehjem, der udsættes for støjgener som følge af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 5, er berettigede til kompensation. I reglerne kan det fastsættes, at kompensationen for ejere af boliger kan ske i form af enten dækning af omkostninger til støjisolering eller udbetaling af et fast beløb, og at kompensationen for institutioner kan ske i form af dækning af omkostninger til støjisolering. Forsvarsministeren kan endvidere bl.a. fastsætte nærmere regler om kredsen af de berettigede, størrelsen og karakteren af kompensationen, udbetaling, frister og afskæring af klageadgang.

Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter de detaljerede regler om kompensation for støjgener.

Bekendtgørelsen vil nærmere fastsætte kredsen af ejere af boliger samt institutioner i form af skoler, daginstitutioner, døgninstitutioner og plejehjem, der er berettigede til kompensation. Det forudsættes, at der tilbydes kompensation til ejere af boliger samt institutioner i form af skoler, daginstitutioner, døgninstitutioner og plejehjem i nærmere fastsatte zoner, jf. politisk aftale af 15. november 2019.

Det forudsættes, at den enkelte ejer frit vil kunne vælge mellem udbetaling af et fast beløb eller dækning af omkostningerne til konkrete støjisoleringstiltag. For udlejede boliger samt institutioner vil der dog ikke kunne ske udbetaling af et fast beløb, men alene dækning af omkostninger til konkrete støjisoleringstiltag.

Vælger ejeren at få udbetalt et fast beløb, vil beløbets størrelse afhænge af, hvilken zone boligen er placeret i. Der vil ikke være knyttet bindinger til beløbets anvendelse.

Vælger ejeren at få dækket omkostningerne til konkrete støjisoleringstiltag, forudsættes det, at der for beboelsesbygninger alene vil kunne søges om dækning af omkostninger til støjisolering af opholdsrum i form af stuer, soverum, værelser, kamre, køkkener og tilsvarende. Det vil være en forudsætning, at det pågældende opholdsrum er godkendt til beboelse. Der vil ikke kunne søges om dækning af omkostninger til støjisolering af badeværelser, bryggerser, inddækkede terrasser, kældre og tilsvarende samt til udestuer, der ikke er registreret som boligareal.

For institutioner i form af skoler, daginstitutioner, døgninstitutioner og plejehjem vil der kunne søges om dækning af omkostninger til støjisolering af lokaler, der anvendes til længerevarende ophold.

Der vil ikke kunne søges om dækning af omkostninger til støjisolering for erhvervsejendomme i øvrigt.

Udbetaling af kompensation til virksomheder er betinget af, at støtten kan tildeles i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det, at kompensationen vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kompensation kun tildeles efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU, Europa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU eller Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013/EU).

Det forudsættes, at der fastlægges en procedure, hvor en støjkonsulent besigtiger den pågældende bygning og udarbejder en rapport med støjisoleringsbeskrivelse og prisoverslag, der udgør rammen for støjisoleringstiltagene. Udgifterne til støjkonsulentens arbejde vil skulle afholdes af Forsvarsministeriet. Det vil være ejerens ansvar at forestå selve entreprisen vedrørende støjisolering.

Endvidere forudsættes det, at det i bekendtgørelsen, som fastsætter de nærmere regler om kompensation for støjgener, fastsættes, at sidste frist for fremsendelse af ansøgning om dækning af omkostninger vil være den 1. juni 2030. Sidste frist for refundering af omkostninger vil være den 1. juni 2032. Herudover forudsættes det, at der ikke dækkes omkostninger til støjisolering af bygninger eller dele af bygninger, der påbegyndes opført efter den 1. juni 2020.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.

Desuden forudsættes det, at der fastsættes regler om, at der ikke vil blive ydet kompensation, hverken efter det foreslåede stk. 1 eller 2, såfremt bygningens eller ejendommens ejer har anlagt erstatningssag mod staten og ved endelig dom eller ved forlig har fået tildelt en erstatning som følge af støjgener.

Endelig indebærer bestemmelsen, at forsvarsministeren får den bevillingsmæssige hjemmel til at afholde de udgifter, der vil være forbundet med denne del af kompensationsordningen.

Det foreslås med stk. 2, at forsvarsministeren fastsætter regler om, at ejere af boliger, der i særlig grad udsættes for støjgener som følge af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 5, tilbydes overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår. For landbrugsejendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr. For øvrige ejendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også omfatte direkte tilstødende matrikler med samme ejer. Forsvarsministeren kan herunder bl.a. fastsætte nærmere regler om kredsen af de berettigede, værdifastsættelsen af ejendomme m.v., fremgangsmåden ved overtagelse, frister og afskæring af klageadgang.

Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter de detaljerede regler om tilbud om overtagelse af ejendomme m.v. Det forudsættes, at der tilbydes overtagelse af ejendomme, hvor boligen er beliggende i en nærmere fastsat zone, jf. politisk aftale af 15. november 2019.

Det forudsættes endvidere, at tilbud om overtagelse af boliger på landbrugsejendomme vil omfatte den samlede landbrugsejendom samt eventuelle tilhørende jordstykker, som er registreret til landbrugsejendommen. Ejeren af boligen på landbrugsejendommen vil dog kunne vælge, at tilhørende jordstykker ikke skal omfattes af tilbuddet om overtagelse. Udover landbrugsejendommen vil ejeren kunne vælge, at tilbuddet om overtagelse også skal omfatte driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr.

Det forudsættes desuden, at tilbud om overtagelse af øvrige boliger vil omfatte ejendommen, hvori boligen indgår, samt eventuelle direkte tilstødende matrikler med samme ejer. I de tilfælde, hvor en bolig er placeret på en grund, der er udstykket til to matrikler, vil ejeren af de to matrikler således kunne vælge om tilbuddet om overtagelse alene skal omfatte den matrikel, hvorpå boligen er placeret, eller begge matrikler.

Tilbud om overtagelse forudsættes at ske til ejendommens værdi i handel og vandel, d.v.s. ud fra de forhold, som gør sig gældende på tidspunktet for ekspropriationskommissionens eller taksationskommissionen afgivelse af tilbud, idet der ses bort fra den værdinedgang eller værditilvækst, som måtte skyldes Forsvarets overgang til anvendelse af F-35-kampfly. Hvis der i medfør af det foreslåede stk. 1 er sket udbetaling, reduceres tilbuddet med det udbetalte beløb. Hvis der er sket støjisolering, reduceres tilbuddet med den værditilvækst, som den udførte støjisolering har medført.

Udbetaling af kompensation til virksomheder er betinget af, at støtten kan tildeles i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det, at kompensationen vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kompensation kun tildeles efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU, Europa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU eller Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013/EU).

Det vil endvidere i reglerne kunne fastsættes, at hvis Forsvarsministeriet efterfølgende sælger en ejendom, der er overtaget, har en ny ejer og eventuelle efterfølgende ejere ikke ret til at kræve ejendommen overtaget eller til at få kompensation i øvrigt.

Det forudsættes, at sidste frist for fremsendelse af anmodning om overtagelse af ejendom vil være den 1. juni 2030.

Endelig indebærer bestemmelsen, at forsvarsministeren får den bevillingsmæssige hjemmel til at afholde de udgifter, der vil være forbundet med denne del af kompensationsordningen.

Det foreslås med stk. 3, at ekspropriationskommissionen, jf. § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, fastsætter prisen for overtagelse af ejendomme m.v. efter de regler, der fastsættes i medfør af stk. 2. Ekspropriationskommissionens prisfastsættelse kan indbringes for en taksationskommission, jf. § 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. § 7 a i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at ekspropriationskommissionen, som nedsættes efter § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008 med senere ændringer, vurderer boligen og fastsætter den pris, som ejeren tilbydes, hvis ejeren ønsker statslig overtagelse af ejendommen. Bestemmelsen indebærer endvidere, at ekspropriationskommissionen behandler sager om overtagelse af boliger i zonen efter nærmere regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 2.

Ekspropriationskommissionens tilbud vil efter bestemmelsen kunne indbringes for en taksationskommission med henblik på en uvildig prøvelse. Det vil være en taksationskommission, som nedsættes efter ekspropriationsproceslovens § 7, stk. 2, som prøver ekspropriationskommissionens tilbud. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at ekspropriationskommissionens tilbud bortfalder, hvis sagen indbringes for en taksationskommission. Det vil betyde, at ejeren af en ejendom alene skal forholde sig til taksationskommissionens tilbud. Der vil ikke være mulighed for at gå tilbage til ekspropriationskommissionens oprindelige tilbud.

Ejeren vil dog ikke være forpligtet til at acceptere tilbuddet, uanset at sagen er indbragt for ekspropriationskommissionen eller taksationskommissionen.

Med stk. 4 foreslås det, at kompensation efter stk. 1 ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og kompensationen medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsens, regionsrådets eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, byggeloven, lov om jordforurening, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at den administrative rekurs vil blive afskåret i relation til afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som er truffet efter lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019, som ændret ved lov nr. 135 af 25. februar 2020, byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer, lov om jordforurening, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 med senere ændringer, lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018 med senere ændringer, lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 med senere ændringer, samt regler udstedt i medfør af disse love. Afgørelser efter de nævnte bestemmelser vil således ikke kunne påklages til andre administrative myndigheder, herunder til administrative klageorganer og -nævn. Dette skal ses i lyset af anlægsprojektets tidskritiske karakter, hvor en langvarig klagesagsbehandling vil kunne indebære store forsinkelser i forhold til hele projektet med udbygning af Flyvestation Skrydstrup, således at F-35-kampflyene ikke vil kunne modtages til tiden.

Reguleringen af klageadgangen omfatter afgørelser, der vedrører anlægsprojektet, hvilket både omfatter afgørelser om aktiviteter, der direkte indgår i anlægsprojektet, samt afgørelser om aktiviteter, der ikke er omfattet af selve anlægsprojektet, men som er en forudsætning for anlægsprojektets gennemførelse. De sidstnævnte afgørelser vil eksempelvis omfatte tilladelser fra kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. til indvinding af grundvand til brug for grundvandskøling.

Bestemmelsen regulerer ikke klageadgangen til Folketingets Ombudsmand. Der vil således fortsat være adgang til at påklage afgørelser vedrørende anlægsprojektet til Folketingets Ombudsmand i medfør af kapitel 4 i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013.

Det foreslås med stk. 2, at kommunalbestyrelsens, regionsrådets eller en statslig myndigheds afgørelse, som er omfattet af stk. 1, af forsvarsministeren kan påklages til den pågældende rekursinstans.

Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil kunne påklage afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som er truffet af kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller statslige myndigheder efter lov om naturbeskyttelse, byggeloven, lov om jordforurening, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør heraf.

Forsvarsministeren vil kunne påklage afgørelserne til den administrative rekursinstans, herunder til administrative klageorganer og -nævn, som følger af klageordningen i den pågældende lov eller af den ulovbestemte rekursadgang.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 13, stk. 1, at søgsmål om prøvelse af afgørelser efter denne lov eller regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Søgsmål om prøvelse af beslutninger efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter, at beslutningen er offentliggjort.

Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det i størst muligt omfang, at der efter en vis periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse eller beslutning efter loven.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende, eller hvor beslutningen er offentliggjort.

Søgsmålsfristen vil eksempelvis finde anvendelse i forhold til offentliggjorte beslutninger om at tillade ændringer af anlægsprojektet efter § 1, stk. 4. Offentliggørelsen af sådanne beslutninger forventes at ske på relevante hjemmesider for myndigheder på Forsvarsministeriets område.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter eventuelle søgsmål om erstatning på grundlag af reglerne om den naboretlige tålegrænse. Bestemmelsen omfatter endvidere ikke personer, som ikke er adressat for en afgørelse. Disse personer vil således ikke være omfattet af søgsmålsfristen.

Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse eller beslutning.

Det foreslås med stk. 2, at ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Forpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse påhviler alle retsinstanser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019. Her er udgangspunktet, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat at disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand fra advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v. er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.

Samtidig skal bestemmelsen ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Med bestemmelsen sikres overholdelse af kravet i konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventionen.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter eventuelle søgsmål om erstatning på baggrund af reglerne om den naboretlige tålegrænse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 14, at forsvarsministeren kan bemyndige en statslig myndighed, der er oprettet under ministeren, eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt forsvarsministeren.

Med bestemmelsen vil forsvarsministeren i nærmere angivne tilfælde kunne overlade sine beføjelser til eksempelvis Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse eller Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Med bestemmelsen vil forsvarsministeren efter forhandling med ressortministeren endvidere kunne bemyndige en anden statslig myndighed, eksempelvis Miljøstyrelsen, til at udøve de beføjelser, som efter loven er tillagt ministeren.

Forsvarsministerens beføjelser til at fastsætte nærmere regler forventes ikke overladt til andre myndigheder.

Det foreslås med § 15, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Baggrunden er, at det af hensyn til projektets fremdrift er vigtigt, at loven træder i kraft så hurtigt som muligt.

Det foreslås med stk. 2, at afgørelser, herunder tilladelser og dispensationer, vedrørende byggemodningsarbejder med henblik på gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, som inden lovens ikrafttræden er truffet i medfør af bestemmelser i den lovgivning, der fraviges ved reglerne i lovens kapitel 2, ikke finder anvendelse på anlægsprojektet efter lovens ikrafttræden.

Forsvarsministeriet har forud for dette lovforslags ikrafttræden foretaget byggemodning af det område, hvor F-35-komplekset skal anlægges. Som led i byggemodningsarbejderne er der bl.a. opnået tilladelser efter § 8 i lov om forurenet jord (jordforureningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 med senere ændringer, og § 19 i lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 med senere ændringer, til at foretage opgravning og midlertidigt oplæg af jord på byggepladsen. Desuden er der i medfør af § 35 i lov om planlægning (planloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 med senere ændringer, opnået landzonetilladelse til etablering af byggepladspavilloner.

Byggemodningsarbejder, herunder eksempelvis det midlertidige oplag af jord og de etablerede byggepladspavilloner, der vil skulle videreføres efter lovens ikrafttræden, vil med den foreslåede ordning blive omfattet af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 2. Det vil således være forsvarsministeren, der vil skulle varetage hensynene i de pågældende bestemmelser i henholdsvis lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019, som ændret ved lov nr. 135 af 25. februar 2020, planloven, byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer, jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Som konsekvens heraf indebærer den foreslåede bestemmelse, at de trufne afgørelser herunder indhentede tilladelser og dispensationer samt eventuelle vilkår fastsat i den forbindelse, ikke vil finde anvendelse på de pågældende aktiviteter efter lovens ikrafttrædelse.

Det kan ikke udelukkes, at afgørelserne, herunder om tilladelser og dispensationer, efter naturbeskyttelsesloven, planloven, byggeloven, jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven på tidspunktet for lovens ikrafttræden er påklaget til anden administrativ myndighed eller indbragt for domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at dette lovforslag ikke har til hensigt at gribe ind i eventuelle verserende sager, herunder klagesager, og kun har et fremadrettet sigte. Det vil således være op til det relevante klagenævn eller domstolen at tage stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang sagerne kan og skal færdigbehandles.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1 og 2

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, skal en række tilskud og beløb ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at ændre ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 10 og 11, som følge af den foreslåede skattefritagelse i nr. 12 af kompensation i form af fast beløb og dækning af omkostninger til støjisolering i forbindelse med støjgener fra Flyvestation Skrydstrup.

Der er alene tale om lovtekniske konsekvensændringer af § 7 F i lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019 med senere ændringer.

Til nr. 3

Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Der er efter gældende regler ikke fastsat regler om skattefritagelse af kompensation for støjgener fra F-35-kampflyene på Flyvestation Skrydstrup.

Hvorvidt beløb m.v. ydet efter den foreslåede kompensationsordning er skattepligtige eller skattefri for modtageren, afhænger af en konkret vurdering. I de tilfælde, hvor der ikke er erstatningspligt, vil beløb m.v. ydet efter den foreslåede kompensationsordning som udgangspunkt være skattepligtige for modtageren. Det bemærkes, at Forsvarsministeriet vurderer, at der i forhold til støj fra F-35-kampflyene på Flyvestation Skrydstrup ikke er en generel juridisk forpligtelse til at yde erstatning til alle omfattet af den foreslåede kompensationsordning.

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, skal en række tilskud og beløb ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 12 i ligningslovens § 7 F, hvorefter kompensation i form af beløb og støjisolering ydet i forbindelse med støjgener fra F-35-kampflyene på Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Forsvarsministeriet vil efter den foreslåede bestemmelse kunne udbetale et fast beløb eller dække omkostninger til støjisolering efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 11, stk. 1, skattefrit for modtageren, således som forudsat i den politiske aftale af 15. november 2019 om en kompensationsmodel for flystøj fra F-35-kampflyene.

For institutioner indebærer skattefritagelsen, at den del af institutionens udgifter, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri, ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom jf. ligningslovens § 7 F, stk. 2.

Til nr. 4

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er som udgangspunkt skattepligtig. Der skal dog ikke betales skat ved afståelse af et en- og tofamilieshus eller ejerlejlighed, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen.

Ved salg af landbrugsejendomme vil den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke være skattepligtig, hvis ejendommen tjener eller har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Fortjenesten ved salg af den øvrige del af landbrugsejendommen er skattepligtig

Ejeren af en landbrugsejendom kan under visse betingelser vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for en nyerhvervet ejendom.

Fortjeneste opnået ved ekspropriation af ejendomme eller overdragelse på ekspropriations-lignende vilkår er skattefri.

Genvundne afskrivninger (eller tab) ved salg af bygninger eller installationer, som der er afskrevet på efter lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016 med senere ændringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret. Fortjeneste eller tab ved salg af afskrivningsberettigede driftsmidler, der er omfattet af afskrivningsloven, regnes fuldt ud med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i salgsåret.

Ved salg af en landbrugsejendom vil ejendommen også typisk have foderbeholdninger, salgsbeholdninger og husdyr. Foderbeholdninger m.v. indgår i den faste ejendoms ejendomsværdi ud over selve bygningerne, jorden og øvrigt tilbehør til den faste ejendom. Når en salgsbeholdning sælges, skal indtægten indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved salg af husdyr skal indtægten indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås med stk. 4, 1. pkt., at gevinst ved salg til staten af ejendomme m.v. efter § 11, stk. 2, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen omfatter ikke eventuelle genvundne afskrivninger.

Tilsåede marker, skov, markanlæg m.v. er som en del af en fast ejendom omfattet af den foreslåede skattefritagelse.

Det er alene ejendomme, der anvendes til beboelse, som vil kunne være berettiget til at blive overdraget til staten efter den foreslåede § 11, stk. 2, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup. Udover til beboelse vil ejendommen dog også kunne anvendes erhvervsmæssigt.

Hvis ejeren af den pågældende ejendom m.v., der bliver overtaget af staten efter den foreslåede § 11, stk. 2, i lov om udbygning af drift af flyvestation Skrydstrup anvender ejendommen erhvervsmæssigt og anvender reglerne i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1359 af 9. december 2019 med senere ændringer, vil det skattefrie beløb indgå i virksomhedsordningen og vil blive behandlet efter virksomhedsskattelovens regler. Det svarer til de gældende regler for beskatning af ekspropriationserstatninger.

Hvis ejeren af den pågældende ejendom er et selskab, vil selskabet kunne modtage beløbet skattefrit. Ved efterfølgende udbetaling til aktionæren vil beløbet dog blive beskattet som udbytte eller ved salg som en aktieavance.

Efter forslaget skattefritages den fortjeneste ved salg af en boligejendom, der ikke allerede er fritaget for beskatning, f.eks. hvis der er tale om en udlejningsejendom. Den foreslåede skattefritagelse omfatter for landbrugsejendomme også fortjeneste ved salg af driftsbygninger, jord, driftsmidler, beholdninger og produktionsdyr.

I de situationer, hvor der opgøres et tab ved afståelsen, der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler, vil dette tab fortsat kunne fratrækkes. For erstatning, der modtages i anledning af ekspropriation, gælder tilsvarende, at tab ved afståelsen kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, uanset om en eventuelle fortjeneste i anledning af ekspropriationen er skattefri.

Skattefritagelsen vil efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., ikke omfatte genvundne afskrivninger eller en genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom. Der kan være tale om genvundne afskrivninger ved salg af både ejendomme, installationer og driftsmidler. Genvundne afskrivninger er udtryk for, at der er afskrevet og dermed opnået fradrag for en værdinedgang, der ikke konkret kan konstateres i forbindelse med salget. Afskrivninger er således skematiske, og de kan derfor give en overkompensation i forhold til den reelle nedslidning.

For bygninger og installationer drejer det sig om ejendomme og installationer, hvorpå der er afskrevet efter §§ 14 eller 15 i afskrivningsloven. De foreslåede regler for bygninger og installationer svarer til de regler, der gælder ved salg af en landbrugsejendom, hvis ejendommen var afstået på ekspropriationslignende vilkår.

Driftsmidler afskrives efter kapitel 2 i afskrivningsloven. I forhold til driftsmidler skal der efter forslaget sondres mellem de genvundne afskrivninger og den realiserede gevinst på driftsmidlet. Den realiserede gevinst vil efter forslaget være skattefri, mens der skal ske beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger.

Den foreslåede skattefritagelse foreslås også at skulle omfatte fortjeneste i relation til foder- og salgsbeholdninger og produktionsdyr.

Når en foderbeholdning m.v. afstås, indgår den indtægt, som landmanden erhverver ved salg af foderbeholdninger m.v., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fordi foderbeholdninger m.v. skattemæssigt overgår til at være solgte salgsbeholdninger.

Salgsbeholdninger er de mængder af vegetabilsk produktion, som på statustidspunktet tilhører landbrugeren, og som er bestemt til salg. Ved salg skal indtægten normalt indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste ved afståelse af husdyr er skattefri. Tab indgår i den skattepligtige indkomst.

For husdyr omfattet af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger (husdyrbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1143 af 7. oktober 2014 med senere ændringer, opgøres fortjeneste eller tab efter denne lov.

Skattefriheden omfatter ikke den nedskrivning på husdyr, som måtte være foretaget efter husdyrbeskatningsloven i året før salgsåret, og som skal indkomstbeskattes i salgsåret. Fortjeneste eller tab ved afståelse af andre husdyr opgøres i medfør af reglerne i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. (varelagerloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2015, som ændret ved § 25 i lov nr. 1555 af 19. december 2017.

Skattefritagelsen omfatter efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., heller ikke genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter §§ 6 A, 6 C eller 10 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 25. januar 2019 med senere ændringer. Tilsvarende gælder også for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Hvis der er genanbragt fortjeneste i ejendommen, opgøres fortjenesten efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2.-5. pkt. Det betyder, at den genanbragte fortjeneste beskattes i det indkomstår, hvor staten overtager den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen ville være berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen. I stedet for at medregne fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan den skattepligtige vælge at udskyde beskatningen ved at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A eller 6 C.

Efter det foreslåede stk. 4, 3. pkt., finder reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse. Det er de regler, der er gældende for ejendomme, der eksproprieres m.v., og hvor der er genanbragt fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i de almindelige bemærkninger.