Det foreslås i § 1, stk. 1, at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at udvide Øresundsmotorvejen, jf. bilag 1.

Anlægsprojektet består af en udbygning af Øresundsmotorvejen med en ekstra vognbane i hver retning på strækningen mellem Vestamager til Københavns Lufthavn, udbygning af sammenfletningen ved Amagermotorvejen, etablering af en ny parallelrampe ved Ørestad og udbygning af tilslutningsanlægget til Amager Strandvej.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at Sund & Bælt Holding A/S kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil udgøre hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af den samlede udbygning, herunder ekspropriation, anlæg og omlægning af veje og nødvendige ledningsarbejder m.v.

Der henvises til punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger.

Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg findes i vejlovens kapitel 2 a. Sund & Bælt Holding A/S er bemyndiget til at udøve de beføjelser, som Vejdirektoratet er tillagt efter kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. eller regler fastsat i medfør af samme kapitel, i forbindelse med udbygning af Øresundsmotorvejen, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 45 af 17. januar 2023 om delegation af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Sund & Bælt Holding A/S.

Det følger således af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Sund & Bælt Holding A/S’ etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.

Det foreslås i § 2, at anlægsprojektet som nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges Sund & Bælt Holding A/S til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets § 1, stk. 1, jf. lovens bilag 1, og projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, det vil sige miljøkonsekvensrapporten, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven.

Vedtagelsen af anlægsloven vil være den samlede bemyndigelse for Sund & Bælt Holding A/S til at igangsætte og gennemføre anlægsprojektet. Anlægsloven træder således i stedet for den administrative tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til vejloven. Ved meddelelse af en VVM-tilladelse efter de almindelige regler ville det være en forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i den tilvejebragte VVM-redegørelse, og således holder sig inden for de miljømæssige vurderinger, der fremgår af redegørelsen.

Det foreslåede i § 2 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af anlægsprojektet. I henhold til denne bestemmelse påhviler det således Sund & Bælt Holding A/S – og i praksis dennes entreprenører – at skulle udføre de pågældende bygge- og anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet. Trafikstyrelsen fører tilsyn hermed.

Bestemmelsen i § 2 vil ikke indebære en begrænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udbygninger af anlægsprojektet nævnt i § 1, når dette i anlægsfasen sker i overensstemmelse med kapitel 2 a, i lov om offentlige veje m.v. og inden for bemyndigelsen i § 1. Det følger af reglerne i vejlovens kapitel 2 a, at Trafikstyrelsen er VVM-myndighed for eventuelle ændringer og udbygninger af anlægsprojektet. Sund & Bælt Holding A/S skal således anmelde eventuelle ændringer eller udbygninger, der kan være til skade for miljøet, til Trafikstyrelsen, som i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 a vil skulle vurdere, om den anmeldte ændring eller udbygning skal undergives supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udbygningen kan tillades, eventuelt på vilkår.

Der henvises til punkt 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 3, at ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, udfører Sund & Bælt Holding A/S afværgeforanstaltninger i henhold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. kapitel 2 a, i lov om offentlige veje m.v.

I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som vil skulle iværksættes. Andre mulige afværgeforanstaltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporten vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af miljøet. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 10.13.

Det skal bemærkes, at der ikke er vurderet behov for afværgeforanstaltninger af hensyn til Natura-2000-områder og bilag IV-arter, da disse ikke vil blive påvirket af projektet.

De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, og arealer i nærheden af motorvejen er omfattet af en række bestemmelser i den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning, herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven, planloven, jordforureningsloven og museumsloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at anlægsprojektet nævnt i § 1 ikke kræver dispensation eller tilladelse efter § 8 i lov om forurenet jord, § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.

Det foreslåede vil indebære, at der uanset naturbeskyttelseslovens § 3 og uden dispensation vil kunne ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som kan blive berørt i forbindelse med anlægsprojektet. Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, er der arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, herunder det eksisterende regnvandsbassin H4, hvis volumen vil skulle udvides i forbindelse med projektet.

Det foreslåede vil derudover indebære, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse efter planlovens § 35 til opførelse af de anlæg, der er omfattet af lovforslaget.

Endelig vil bestemmelsen indebære, at der ikke efter § 8 i jordforureningsloven skal indhentes tilladelse fra Tårnby Kommune eller Københavns Kommune til ændret anvendelse af forurenede arealer inden for projektområdet eller til opgravning og håndtering af jord.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, og kapitel 8 og 8 a i museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.

Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at anlægsloven vil udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet vil derfor ikke kræve fysisk planlægning efter planloven. Det vil derfor heller ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet. Arbejder, der fremgår af punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt anlægsprojektets miljøkonsekvensrapport, der skal udføres for at gennemføre anlægsprojektet, både i det permanente og det midlertidige projektområde, vil heller ikke kræve dispensation eller lignende fra en eksisterende planlægning.

Herudover foreslås det, at museumslovens kapitel 8 og 8 a fraviges. Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af anlægsprojektet, vil således blive varetaget af Sund & Bælt Holding A/S efter denne lov. Sund & Bælt Holding A/S vil således blive bemyndiget til helt eller delvist at fravige beskyttelsen af fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Det bemærkes, at Sund & Bælt Holding A/S under alle omstændigheder vil følge principperne i museumsloven, jf. § 3, stk. 3. Som følge af museumsloven vil Sund & Bælt Holding A/S, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skulle standse arbejdet i det omfang, det vil berøre fortidsmindet. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet, som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere undersøgelse.

Sund & Bælt Holding A/S vil i stedet efter denne lov vurdere de bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til det konkrete projekt. For at sikre den nødvendige sagkundskab, skal Sund & Bælt Holding A/S i forbindelse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de relevante instanser, herunder Slots- og Kulturstyrelsen, til belysning af sagerne.

Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, er der ikke registreret fredede fortidsminder i området, men der er tidligere fundet spor af fortidsminder i området.

I § 4, stk. 3, foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, af Sund & Bælt Holding A/S.

Selv om det foreslåede i § 4, stk. 1, vil indebære, at dele af den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. fraviges, vil hensynene bag disse regler stadigvæk skulle varetages i projektet ved, at Sund & Bælt Holding A/S ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven, og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger samt rammerne beskrevet i miljøkonsekvensrapporten for projektet. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. For en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser, henvises til punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger samt den udarbejdede miljøkonsekvensrapport, der ligger til grund for projektet.

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i anlægsfasen, indtil anlægsprojektet, jf. § 1, stk. 1, er færdigt og taget i brug. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte love skal det lægges til grund, at anlægget kan drives og vedligeholdes på normal vis, når projektet er gennemført, men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden, f.eks. i et naturområde, finder de normale regler anvendelse.

Der henvises til punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder som udgangspunkt for afgørelser truffet af miljøministeren efter nærmere fastsatte bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven eller regler fastsat med hjemmel i loven.

Efter kapitel 16 i vandløbsloven kan vandløbsmyndighedens (kommunalbestyrelsens) afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljøministerens afgørelser efter § 37 a som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog kan afgørelser efter lovens kapitel 11 a (om miljøskade) som udgangspunkt ligeledes påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ifølge kapitel 13 i vandforsyningsloven kan bl.a. kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven samt miljøministerens afgørelser efter nærmere fastsatte bestemmelser i loven som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII følger det, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er rekursinstans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af Ankestyrelsen, samt at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er øverste tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at reglerne viger for anden lovgivning.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter lov om vandforsyning m.v., lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13 eller lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter de nævnte love i forbindelse med det samlede anlægsprojekt vil blive afskåret og dermed ikke vil følge de normale regler i de respektive love. En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn. Det vil fortsat være muligt at indbringe afgørelserne til Folketingets Ombudsmand, hvilket ikke vil have opsættende virkning. Afgørelserne kan desuden fortsat indbringes for domstolene, dog med den frist, der fremgår af lovforslagets § 15.

Det foreslåede er ikke begrænset til arbejder i projektområdet, idet bestemmelsen også vil omfatte andre afgørelser efter de i § 4, stk. 1, nævnte love, når disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende. I et sådan tilfælde skal det dog være uproblematisk at vurdere, at en afgørelse kan siges at påvirke projektet.

Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, hvor disse ikke er fraveget efter lovforslagets § 4, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.

Afskæring af klageadgangen gælder alene for afgørelser efter de nævnte love vedrørende anlægsprojektet i anlægsfasen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis der f.eks. i driftsfasen efter anlægsprojektet er gennemført måtte være behov for afgørelser efter de nævnte love.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.

Transportministerens behandling af klagesager efter stk. 2 er fortsat reguleret af de i stk. 1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojektet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.

Det foreslås i § 5, stk. 3, at transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet nævnt i § 1.

Adgangen til at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser vil alene vedrøre kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call-in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. kunne blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for anlægsprojektet. Bestemmelsen vil endvidere navnlig kunne være relevant i forhold til stk. 2, hvis kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.

Transportministeren vil - ligesom efter det foreslåede stk. 2 – skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom transportministeren måtte beslutte at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.

Det foreslås i § 5, stk. 4, at transportministerens afgørelser i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslåede vil ikke ændre ved, at sagerne kan indbringes for Folketingets Ombudsmand eller domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende transportministerens afgørelser efter stk. 3 og 4 gælder reglerne om søgsmålsfrist og omkostninger i lovforslagets § 17.

I § 5, stk. 5, foreslås det, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

Den foreslåede § 5, stk. 1, vil indebære fravigelse af særregler om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning efter vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven for anlægsprojektet. Når disse særregler fraviges, kan de kommunale tilsynsmyndigheder få en kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning i forhold til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det i § 5, stk. 5, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af forslagets § 5, stk. 1, om anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til ovenstående begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de nævnte love.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier og officialmaksimen.

Det vil alene være afgørelser efter stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med. Det vil indebære, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke vil kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter offentlighedsloven.

Det foreslås i § 5, stk. 6, at transportministeren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.

Det foreslåede vil indebære, at transportministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen til brug for ministerens behandling af klagesager efter stk. 2, eller call-in sager efter stk. 3, har pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for Tårnby Kommune og Københavns Kommune.

Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren vil kunne fastsætte reger om, at kommunalbestyrelsen skal videregive de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddelse af - eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe - til brug for transportministerens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, hvorefter miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, vil skulle gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af Sund & Bælt Holding A/S under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil skulle betale for en ledningsomlægning, såfremt dette er særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningsloven. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særlig aftalt eller fremgår af stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at det bliver præciseret, at ledningsarbejder udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3. Uden for offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejderne, men med forslaget til stk. 3, præciseres dette.

Bestemmelsen svarer til bestemmelserne i andre anlægslove, herunder § 7 i lov nr. 802 af 7. juni 2022 om udvikling af statsvejnettet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 3.4.

Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndighedsarbejder efter § 77, der iværksættes af vejmyndigheden, inde for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.

Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.

Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet i særlige tilfælde kan lade ledningsarbejder udføre for ledningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mellem vejmyndigheden og ledningsejeren omkring ledningsarbejdets udførelse.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal Sund & Bælt Holding A/S tage hensyn til ledninger omfattet af § 6 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.

Det foreslåede vil indebære, at Sund & Bælt Holding A/S som anlægsmyndighed skal koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a. ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller m.v.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at kan der ikke opnås enighed mellem Sund & Bælt Holding A/S og ejere af ledninger omfattet af § 9, om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Det foreslåede vil medføre, at hvis ikke der kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, hvad der skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Transportministeren kan i så fald kræve, det vil sige påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.

Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 7, stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.

Sund & Bælt Holding A/S vil som anlægsmyndighed, hvis forholdene gør det nødvendigt, skulle rette henvendelse om udstedelse af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren.

Sund & Bælt Holding A/S skal forinden have drøftet det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at transportministeren i særlige tilfælde kan lade ledningsarbejder efter stk. 2 udføre for ledningsejerens regning.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).

Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 7, stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4.

Det foreslås i § 7, stk. 4, at beslutter transportministeren at udføre ledningsarbejder, jf. stk. 3, kan ministeren overlade udførelsen af arbejdet til Sund & Bælt Holding A/S.

I andre anlægsprojekter, som udføres af Banedanmark og Vejdirektoratet, vil Transportministeriet på baggrund af det almindelige over-/underordnelsesforhold delegere opgaven med at udføre de nødvendige ledningsomlægninger til den underliggende styrelse.

I nærværende lov er det imidlertid ikke en underliggende styrelse, som er anlægsmyndighed for projektet, men derimod det offentlig ejede selskab Sund & Bælt Holding A/S, som ejes af staten (100 procent).

Forslaget skal sikre, at der er klar hjemmel til, at transportministeren kan delegere opgaven til Sund & Bælt Holding A/S om at udføre de arbejder, som ministeren har hjemmel i stk. 3 til at gennemføre i det omfang, at der er truffet afgørelse herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6 og til de almindelige bemærkninger i punkt 3.4.

Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske løsninger. Det forudsættes, at Sund & Bælt Holding A/S og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissionen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte ledningsarbejder, jf. lovens § 7, stk. 2, da ekspropriationskommissionen ikke har kompetence til at efterprøve ministerens afgørelser.

Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af ekspropriationskommissionen.

Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for ekspropriationen efter § 96 og de forberedende undersøgelser, der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige erstatningsregler.

Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at tvister om erstatning for ledningsarbejder efter §§ 6 og 7 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse præciserer således i overensstemmelse med administrativ praksis på området, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede § 6, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 7, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægsprojektet.

Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter lovforslagets § 8 til at behandle tvister omfattet af forslagets §§ 6 og 7 gælder, uanset om tvisten udspringer af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af anlægsprojektet.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets §§ 6 og 7, herunder at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele.

Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 3.4.

I forbindelse med en række statslige anlægsprojekter på vejområdet har der været etableret en ordning, hvor støjramte boliger har kunnet søge tilskud til støjisolering. Det har været Vejdirektoratet, som har stået for administrationen af den ordning, som har været administreret i henhold til ”Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets støjisoleringsordning (Vejdirektoratet, 2009)”.

Der ønskes etableret en lignende ordning i forbindelse med udbygningen af Øresundsmotorvejen.

Det foreslås i § 9, stk. 1, at Sund & Bælt Holding A/S etablerer en ordning, hvorefter der kan tildeles et tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte af Øresundsmotorvejen.

Med ordningen vil det blive sikret, at ejerne af de helårsboliger, som Sund & Bælt Holding A/S udpeger som særligt ramt af støj kan søge om tilskud til støjisolering af facader.

Ejerne af en udpeget helårsbolig er ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet om et tilskud.

Udgifter til ordningen afholdes af anlægsbevillingen for anlægsprojektet, jf. lovens § 1.

Det foreslås i § 9, stk. 2, 1. pkt., at udpegning af helårsboliger skal ske på baggrund af en støjkortlægning, som Sund & Bælt Holding A/S er ansvarlig for at udføre.

For at sikre et objektivt kriterie for hvilke helårsboliger, der skal tilbydes at blive omfattet af ordningen, vurderes det, at dette bedst sker på basis af en støjkortlægning af det pågældende område.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Sund & Bælt Holding A/S kontakter ejerne af de helårsboliger, som er omfattet af ordningen, om muligheden for at søge om tilskud.

Som det er tilfældet for Vejdirektoratets støjisoleringsordning, vil det være Sund & Bælt Holding A/S, som først skal tage kontakt til ejerne af de helårsboliger, som selskabet vurderer er omfattet af ordningen.

Kontakten skal ske direkte og vil eksempelvis ikke være opfyldt, hvis det udelukkende sker på Sund & Bælt Holding A/S’ hjemmeside eller i lokale medier. Selskabet vil være forpligtet til at sikre sig, at der ikke måtte være sket en fejl i forbindelse med kontakt til boligejer, eksempelvis hvis ejer af en støjramt helårsbolig ikke har fået en henvendelse fra selskabet.

Transportministeriet finder det naturligt, at selskabet i sin administration lader sig inspirere af Vejdirektoratets ordning, hvor Vejdirektoratet bruger en indsatsgrænse på 63 dB. Dermed vil det også sikres, at ejere af boliger ud til Øresundsmotorvejen, hvor udbygningen foretages af Sund & Bælt Holding A/S, ikke står dårligere end, hvis motorvejsprojektet var foretaget af Vejdirektoratet.

Det foreslås i § 9, stk. 3, at Sund & Bælt Holding A/S’ tildeling af et tilskud skal ske ud fra objektive kriterier fastsat af Sund & Bælt Holding A/S.

Det foreslåede betyder, at Sund & Bælt Holding A/S skal udarbejde en metode, hvorpå tildelingen af tilskud kan ske uden, at det vil kræve et skøn. Det skal således være muligt på en simpel måde at finde ud af, hvilket tilskud man vil kunne få. Det kan f.eks. være ved fastsættelse af en procentdel af en samlet udgift til et støjisoleringsprojekt, som kan dækkes. Heri kan også være et loft over det maksimale beløb, der ydes tilskud med.

Det vil være Sund & Bælt Holding A/S’ beslutning, hvilke objektive kriterier selskabet fastsætter. Transportministeriet finder det dog naturligt, at selskabet i sin administration lader sig inspirere af Vejdirektoratets ordning, som har vist sig at fungere, og som samtidig også sikrer sammenlignelige ordninger.

Det foreslås i § 9, stk. 4, at en ansøgning om tilskud til facadeisolering af helårsboliger efter stk. 1 skal været modtaget senest 36 måneder efter det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.

Ordningen er omfattet af anlægsprojekternes økonomi. Af hensyn til den økonomiske afvikling og afslutning af anlægsprojekterne er det nødvendigt at indsætte en frist for ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg er taget i brug vurderes at være en rimelig periode for ejer af en støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage støjisolering og søge om tilskud herom. Ansøgning om tilskud er ikke bindende for boligejer.

Et vejanlæg betragtes som taget i brug, når vejen er åbnet for trafik i alle vognbaner.

Det vil kun være ejere, som Sund & Bælt Holding A/S har rettet henvendelse til, som vil være omfattet af tilbuddet om et tilskud til facadeisolering.

Det betyder dermed også, at Sund & Bælt Holding A/S – forudsat at der ikke er sket nogen fejl – vil kunne afslå en anmodning om et tilskud fra ejer af en helårsbolig, som ikke er omfattet af ordningen. Selskabet vil være forpligtet til at sikre sig, at der ikke måtte være sket en fejl i forbindelse med kontakt til boligejer. Eksempelvis hvis ejer af en støjramt helårsbolig ikke har fået en henvendelse fra selskabet.

Det foreslås i § 9, stk. 5, 1. pkt., at Sund & Bælt Holding A/S afgørelse om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til Transportministeriet.

Det medfører, at Sund & Bælt Holding A/S’ afgørelse om tilskud vil kunne påklages til Transportministeriet.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse skal have klaget inden for fire uger fra den dag, hvor denne har modtaget Sund & Bælt Holding A/S’ afgørelse.

Det foreslås i § 9, stk. 6, at ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder efter anlægsprojektet, jf. § 1, stk. 1, er taget i brug.

På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordninger i forbindelse med projekter, som Vejdirektoratet har gennemført, vurderes det at være nødvendigt at indsætte en slutdato for ordningen for det enkelte anlægsprojekt.

Det betyder, at Sund & Bælt Holding A/S tilskud skal være udnyttet inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug. Det følger således af stk. 4, at hvis en ansøgning er indsendt inden de i stk. 4 foreslåede 36 måneder, skal selve det tilskudsberettigede støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt og begæring om udbetaling indsendt inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug.

Det foreslås i § 9, stk. 7, at forvaltningsloven finder anvendelse i forbindelse med Sund & Bælt Holding A/S’ administration af støjisoleringsordningen.

Da Sund & Bælt Holding A/S vil træffe afgørelser i forbindelse med administrationen af støjisoleringsordningen, foreslås det, at forvaltningsloven og offentlighedslovens regler skal finde anvendelse i forbindelse med administrationen af ordningen.

Det foreslås i § 9, stk. 8, 1. pkt., at efter indstilling fra Sund & Bælt Holding A/S udbetaler Vejdirektoratet tilskud med de midler, der er indbetalt af A/S Øresund til Vejdirektoratet på baggrund af Europa-Kommissionens afgørelse C(2024) 959 af 13. februar 2024.

Europa-Kommissionen har i sin afgørelse C(2024) 959 af 13. februar 2024 2024 om statsstøtte ydet af Danmark og Sverige til Øresundsbro Konsortiet. For at efterkomme Kommissionens afgørelse indbetaler selskabet A/S Øresund et beløb til Vejdirektoratet, som modsvarer værdien af den ulovlige statsstøtte, som Danmark har ydet i form af mere gunstige vilkår for fremførsel af underskud og mere lempelige afskrivningsregler.

Med forslaget vil Vejdirektoratet efter indstilling fra Sund & Bælt Holding A/S stå for udbetalingen af tilskud, som er tildelt ejer af en helårsbolig. Udbetalingen sker med midlerne indbetalt af A/S Øresund.

Det betyder dermed også, at Sund & Bælt Holding A/S vil videregive de nødvendige oplysninger, som Vejdirektoratet behøver for at kunne udbetale tilskud.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at Vejdirektoratet udbetaler tilskud så længe det er dækket af de indbetalte midler omtalt i 1. pkt.

Vejdirektoratet vil kun skulle stå for udbetalingen, så længe der er midler indbetalt af A/S Øresund til Vejdirektoratet på baggrund af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 13. februar 2024. Det betyder derfor også, at Vejdirektoratet vil skulle sikre sig, at Sund & Bælt Holding A/S orienteres i den situation, hvor midlerne er ved at være opbrugt.

Det foreslås i § 9, stk. 9, at udbetales der færre midler end afsat, jf. stk. 8, tilbageføres de ikke udmøntede midler til statskassen.

Det foreslås i § 9, stk. 10, at kan udbetaling af tilskud efter stk. 1 ikke dækkes af midler omfattet af stk. 8, udbetaler Sund & Bælt Holding A/S udbetaler resten af tilskuddet.

I forslaget til § 9, stk. 8, foreslås det, at Vejdirektoratet står for udbetalingen efter indstilling fra Sund & Bælt Holding A/S. Midlerne hertil vil komme fra A/S Øresunds indbetaling til Vejdirektoratet af et beløb som modsvarer værdien af den ulovlige statsstøtte, som Danmark har ydet i form af mere gunstige vilkår for fremførsel af underskud og mere lempelige afskrivningsregler.

Hvis der skal udbetales tilskud som går udover beløbet indbetalt af A/S Øresund til Vejdirektoratet, vil det være Sund & Bælt Holding A/S, som skal stå for udbetalingen af de tilskud.

Det fremgår af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

I vejlovens kapitel 10 er der regler om ekspropriation til henholdsvis statslige og kommunale vejprojekter. Af § 96 fremgår det, at vejmyndigheden kan ekspropriere til offentlig vej eller sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Det samme gælder, når en ekspropriation til private veje og stier er nødvendig på grund af 1) anlægsarbejder m.v. på offentlig vej, jf. §§ 48 og 97, 2) beslutninger om oprettelse eller benyttelse af adgange til offentlige veje, jf. § 50, stk. 4, § 54 og § 56, stk. 1, eller 3) beslutninger om vejadgang på grund af nedlæggelse af offentlige veje.

Af vejlovens § 97, stk. 1, følger det, at der kan eksproprieres til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Offentlige veje er i vejloven defineret som veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter vejloven. De offentlige veje er inddelt i statsveje og kommuneveje, jf. vejlovens § 3, nr. 3.

Øresundsmotorvejen administreres ikke af staten eller en kommune, men derimod af selskabet A/S Øresund, og er derfor ikke omfattet af definitionen af en offentlig vej, sådan som dette er defineret i § 3 i vejloven. Derfor finder vejlovens ekspropriationsbestemmelser ikke anvendelse.

I medfør af § 20 i lov om Sund & Bælt Holding A/S er transportministeren bemyndiget til for selskaber reguleret af eller oprettet i henhold til lov om Sund & Bælt Holding A/S, dvs. Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber, ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødvendig til drift og vedligeholde af de i loven omhandlede anlæg, dvs. bl.a. Øresundsmotorvejen. Transportministeren er imidlertid ikke bemyndiget til at erhverve fast ejendom ved ekspropriation for så vidt angår nyanlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg tilhørende Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber.

Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven) finder anvendelse ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formålet, jf. lovens § 1. Lovens kapitel 4 indeholder reglerne om fremgangsmåden.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at transportministeren bemyndiges til for Sund & Bælt Holding A/S ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af projektet nævnt i § 1, stk. 1.

Det er vurderingen, at omfanget, indholdet og karakteren af projektet betyder, at ekspropriationer til dette formål opfylder kriteriet om, at det kræves af almenvellet.

De nødvendige arealer og ejendomme m.v. kan være arealer og ejendomme, der permanent skal bruges til anlægget, og som derfor skal eksproprieres til fordel for projektet. Der kan enten være tale om en totalekspropriation eller en delvis ekspropriation afhængig af hvor stor en del af den pågældende ejendom, der er brug for til anlægget af projektet.

Bemyndigelsen vil ligeledes give ministeren hjemmel til midlertidigt at ekspropriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads, materialedepot m.v. Når anlægsarbejderne er færdige, vil de midlertidigt eksproprierede arealer så vidt muligt reetableres og derefter leveres tilbage til den oprindelige ejer.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det betyder dermed, at ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i ekspropriationsprocesloven. Bestemmelsen er kun tiltænkt anvendelse, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Det medfører, at erstatningen fastsættes efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Der henvises i øvrigt til punkt 4 de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 11, at Sund & Bælt Holding A/S afholder alle omkostninger til ekspropriationer m.v. § 10, stk. 1.

I § 10 foreslås det, at transportministeren bemyndiges til for Sund & Bælt Holding A/S ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af projektet nævnt i § 1.

Forslaget medfører, at Sund & Bælt Holding A/S vil skulle afholde alle omkostningerne i forbindelse ekspropriationerne i § 10.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 4.

Det følger af § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om Sund & Bælt Holding A/S, at Sund & Bælt Holding A/S kan for selskaber, som Sund & Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte eller indirekte, varetage opgaver i form af styring af finansiering, drift og vedligeholdelse. Sund & Bælt Holding A/S kan overlade disse opgaver til selskaber, som Sund & Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte eller indirekte. Bestemmelsen er i overensstemmelse med den almindelige selskabsret og er dermed alene en præcisering af, at dette også gælder for Sund & Bælt-koncernen.

Det foreslås i § 12, at Sund & Bælt Holding A/S’ rettigheder og pligter efter denne lov kan udøves af et selskab ejet helt eller delvist og direkte eller indirekte Sund & Bælt Holding A/S.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opstår tvivl i lyset af den lovgivningsmæssige bemyndigelse til Sund & Bælt Holding A/S, om, at de opgaver m.v. som Sund & Bælt Holding A/S er blevet pålagt i medfør af denne lov, kan udøves af et af de øvrige selskaber i Sund & Bælt-koncernen, f.eks. A/S Øresund.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at transportministeren fører tilsyn med, at Sund & Bælt Holding A/S overholder bestemmelserne i denne lov samt afgørelser truffet i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i forlængelse af, at Sund & Bælt Holding A/S ved udførelsen af anlægsprojektet ansvaret for at sikre, at udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet. Sund & Bælt Holding A/S vil i den forbindelse skulle føre tilsyn med projektets entreprenører. Såfremt Sund & Bælt Holding A/S’ entreprenører ikke skulle overholde bestemmelserne i denne lov og afgørelser udstedt i medfør heraf, kan Sund & Bælt Holding A/S anmelde dette til transportministeren, f.eks. med henblik på at der udstedes påbud.

Transportministerens tilsynsopgave efter stk. 1 vil omfatte det overordnede tilsyn med, at Sund & Bælt Holding A/S overholder sine forpligtelser som anlægsmyndighed for anlægsprojektet nævnt i § 1. I den forbindelse fører transportministeren tilsyn med, at Sund & Bælt Holding A/S sikrer, at anlægsprojektet gennemføres inden for rammerne af projektets miljøkonsekvensvurderinger, jf. lovforslagets § 2.

Det foreslåede tilsyn efter stk. 1 vil desuden omfatte tilsyn med overholdelsen af transportministerens afgørelser, som træffes i medfør af lovforslagets § 5, stk. 2, hvorefter transportministeren kan behandle Sund & Bælt Holding A/S’ klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovforslaget § 5, stk. 1, eller efter overtagelse af kommunalbestyrelsens beføjelser i en konkret sag (call-in) i medfør af lovforslagets § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil i øvrigt ikke ændre ved de almindelige tilsynsregler i lovgivningen. I det omfang regler i plan-, natur- og miljølovgivningen m.v. ikke er udtrykkeligt fraveget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov og dermed fortsat gælder for anlægsprojektet, vil der i medfør af disse regler kunne træffes en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser m.v. over for Sund & Bælt Holding A/S samt disses entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen i forhold til de regler, som ikke er fraveget, og i forhold til konkrete afgørelser truffet af statslige og kommunale myndigheder efter disse regler.

Transportministeren vil som tilsynsmyndighed efter stk. 1 som udgangspunkt have pligt til at reagere på henvendelser fra borgere og myndigheder, som finder, at anlægsloven, transportministerens afgørelser efter anlægsloven eller eventuelle vilkår i sådanne afgørelser ikke overholdes. Der vil dog være tilfælde, hvor et ulovligt forhold er af så underordnet betydning, at ministeren ikke har pligt til at reagere. Grænsen for, hvornår et forhold er af underordnet betydning, ligger ikke fast og vil variere afhængigt af, hvilken type af miljømæssige indvirkninger på omgivelserne m.v., der konkret er tale om.

For det tilfælde, at der skulle opstå behov for ændringer eller udbygninger af anlægsprojektet, bemærkes, at anmeldelse af ændringer eller udbygninger af anlægsprojektet og eventuelt tilladelse hertil af Trafikstyrelsen, er det styrelsen, der fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i vejloven og med, at vilkår m.v. for at gennemføre ændringen eller udbygningen, herunder vilkår fastsat i styrelsens afgørelse herom, overholdes. Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, ændrer ikke herved.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet eller en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister til at udøve tilsynet efter stk. 1 og 2. Transportministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en anden myndighed, som ministeren har henlagt tilsynet til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at transportministeren kan delegere tilsynet efter stk. 1 til en myndighed under ministeriet, en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at ministeren i den forbindelse kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en anden myndighed, som ministeren har henlagt tilsynsbeføjelsen til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.

Tilsynsmyndigheden kan politianmelde Sund & Bælt Holding A/S eller Sund & Bælt Holding A/S’ entreprenører, såfremt et udstedt påbud ikke overholdes, jf. den foreslåede § 14 og § 16.

Det foreslås i § 14, at transportministeren kan udstede påbud til Sund & Bælt Holding A/S om at gennemføre anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, inden for rammerne af denne lov og afgørelser udstedt i medfør af loven samt de udførte vurderinger af projektets påvirkninger af miljøet, jf. § 2.

Da der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, skal denne leve op til forvaltningslovens regler. Såfremt transportministeren, jf. det foreslåede i § 13, stk. 2, delegerer tilsynet til en myndighed under ministeriet eller en anden statslig myndighed, vil delegationen ligeledes omfatte kompetencen til at udstede påbud. I praksis vil det således være den relevante tilsynsmyndighed, som eventuelt udsteder påbud som led i udøvelsen af tilsynet.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at tilsynsmyndigheden tilrettelægger tilsynet således, at de mindst indgribende tilsynsmidler bringes i anvendelse først og øges om nødvendigt, f.eks. hvis bygherren ikke imødekommer krav. Det forudsættes i den forbindelse, at tilsynsmyndigheden forud for udstedelsen af et påbud vil gå i dialog om bestemte forhold, herunder enten mundtligt eller skriftligt henstiller eller indskærper bestemte forhold, før der udstedes et påbud.

Lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 (herefter retsplejeloven) indeholder regler for prøvelse af sager ved domstolene, herunder om betaling for udgifter. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.

Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2 a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det betyder i praksis, at har man eksempelvis et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det tidspunkt ligger sidst.

Det foreslås i § 15, stk. 2, ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven om den tabende parts erstatning af udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

I § 16, stk. 1, foreslås det, at manglende efterkommelse af påbud udstedt efter § 14 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

I lovforslagets § 14 foreslås, at transportministeren som led i udøvelse af tilsynet efter lovens § 13 skal kunne udstede påbud til Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber eller disses entreprenører om at gennemføre anlægsprojektet, som nævnt i § 1, inden for rammerne af denne lov, og regler og afgørelser udstedt i medfør af loven, samt de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. § 2.

Den foreslåede § 16, stk. 1, tager således sigte på tilfælde, hvor enten Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber eller disses entreprenører ikke efterkommer påbud udstedt efter lovens § 14.

Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse, hvor transportministeren efter lovforslagets § 13, stk. 2, har delegeret tilsynet efter § 13, stk. 1, til en anden myndighed. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 13 med tilhørende bemærkninger.

Ved fastsættelse af bødens størrelse efter stk. 1 og 2 skal sikres overholdelse af miljøstraffedirektivets artikel 5, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i direktivets artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.

Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejderne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en driftsfase.

Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestemmelse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet loven.

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om Sund & Bælt Holding A/S, at Sund & Bælt Holding A/S ejer aktierne i A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Sund og Bælt Partner A/S, BroBizz A/S og A/S Femern Landanlæg. Sund & Bælt Holding A/S kan for selskaber, som Sund & Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte eller indirekte, varetage opgaver i form af styring af finansiering, drift og vedligeholdelse. Sund & Bælt Holding A/S kan overlade disse opgaver til selskaber, som Sund & Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte eller indirekte.

Det følger af § 1, stk. 4, at Sund & Bælt Holding A/S kan foretage aktiviteter med henblik på at forberede opgaver vedrørende regulering af vejtrafik. Sund & Bælt Holding A/S kan beslutte at overlade opgaver efter 1. pkt. til selskaber, som Sund & Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis og direkte eller indirekte. Sund & Bælt Holding A/S kan efter transport-, bygnings- og boligministerens beslutning igangsætte forberedende opgaver.

Det følger af § 1, stk. 5, at Sund & Bælt Holding A/S kan varetage opgaver vedrørende regulering af vejtrafik, som pålægges selskabet ved lov eller i henhold til lov, herunder i relation til vejafgiftsordninger, miljøzoneordninger og betalingshåndtering, samt information om disse. Sund & Bælt Holding A/S kan beslutte at overlade opgaver efter 1. pkt. til datterselskaber, som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte eller indirekte.

Det foreslås i § 18, at der i lovens § 1 indsættes som stk. 6, at Sund & Bælt Holding A/S efter transportministerens beslutning skal bistå staten med undersøgelser m.v. inden for områder med relation til transport eller infrastruktur.

Som det fremgår i de almindelige bemærkninger i punkt 3.5 er der på Transportministeriets område praksis for, at Sund & Bælt-koncernen bistår staten med undersøgelser m.v. på de områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at udnytte selskabets kompetencer inden for henholdsvis transport og infrastruktur.

I blandt andet Infrastrukturplan 2035 er Sund & Bælt Holding A/S blevet udpeget til at gennemføre en række undersøgelser, som skal danne grundlag for senere beslutninger om etablering af infrastruktur, herunder forberede udbygning af Øresundsmotorvejen og undersøgelse af et Østlig Ringvejs projekt. I lyset heraf er det vurderet hensigtsmæssigt at kodificere den gældende praksis for, at selskabet kan bistå staten. Bestemmelsen er dog ikke begrænset til selskabets opgaver i relation til Infrastrukturplan 2035, men kan også finde anvendelse på undersøgelser m.v., som endnu ikke er besluttet.

Forslaget betyder, at det nu udtrykkeligt fremgår af selskabets lovgrundlag, at Sund & Bælt-koncernen, på transportministerens anmodning, skal kunne bistå staten med undersøgelser m.v. i relation til transport eller infrastruktur, og det er dermed en alene en kodificering af den oven for beskrevne praksis. Bestemmelsen vil være særlig relevant i de tilfælde, hvor transportministeren vurderer, at selskabets kompetencer og erfaring kan komme staten til gavn i forbindelse med overvejelser om et konkret infrastrukturprojekt eller lign.

Forslaget medfører alene, at den instruksbeføjelse, som i forvejen er tillagt transportministeren i § 8, stk. 2, i lov om Sund & Bælt Holding A/S, i, suppleres med denne nye bestemmelse, så forholdet mellem transportministeren og selskabet vil være sammenlignelig med, hvad der sædvanligvis forvaltningsretligt er gældende for et almindeligt over-/underordnelsesforhold, som kendes fra Transportministeriets styrelser m.v., for så vidt angår undersøgelser m.v. inden for transportministeriets ressortområde.

Bestemmelsen vil ikke omfatte gennemførelse af større anlægsprojekter uden tilknytning til selskabets eksisterende anlæg, men alene undersøgelser m.v. Undersøgelser m.v. skal imidlertid forstås bredt og dækker også naturligt tilknyttede opgaver både før og efter undersøgelserne. Selskabet har også fortsat mulighed for at gennemføre mindre anlægsarbejder og udbygninger af eksisterende anlæg i henhold til lov om Sund & Bælt Holding A/S.