Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering § 69

Til nr. 1

Efter den gældende § 3 b, stk. 2, i revisorloven, skal opgaver efter stk. 1, nr. 1, være udført i en revisionsvirksomhed under tilsyn af en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås, at der i § 3 b, stk. 2, indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », eller en verifikator, der er godkendt efter lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en revisor også vil kunne opfylde kravet til praktisk erfaring, hvis revisor i mindst 8 måneder efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller andre bæredygtighedsrelaterede opgaver under tilsyn af en verifikator, der er godkendt efter lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 18 a i revisorloven, at fratræder en revisor, der er valgt til at afgive erklæring om en virksomheds bæredygtighedsrapportering, har den fratrædende revisor pligt til at give en tiltrædende revisor, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som erklæringen vedrører, og om den seneste erklæring om bæredygtighedsrapportering for denne virksomhed.

Den fratrædende revisor skal efter den gældende bestemmelse give den tiltrædende revisor adgang til relevante og tilstrækkelige oplysninger, der sikrer, at erklæringsopgaven vil kunne gennemføres i overensstemmelse med god revisorskik og således, at manglende oplysninger – isoleret set – ikke får den konsekvens for virksomheden, at erklæringen om bæredygtighedsrapportering skal forsynes med en modifikation.

Det foreslås, at der i § 18 a indsættes efter »en tiltrædende revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«.

Forslaget er en konsekvensændring lovforslagets § 1, hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil medføre, at den fratrædende revisor også vil få pligt til at give den tiltrædende uafhængige erklæringsudbyder adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som erklæringen om bæredygtighedsrapportering vedrører, og om den seneste erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering. Bestemmelsen vil gælde, uanset om det er revisor, der selv vælger at fratræde, eller fratræden skyldes, at virksomheden afsætter revisor.

Til nr. 3

Efter det gældende § 19, stk. 3, skal revisorerne nå til enighed om resultatet af den udførte revision og afgive en fælles revisionspåtegning, hvis der er valgt flere revisorer til at afgive revisionspåtegningen. Det samme gælder, hvis flere revisorer er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering. Kan revisorerne ikke nå til enighed, skal hver revisor afgive en konklusion i et særskilt afsnit i henholdsvis revisionspåtegningen og erklæringen om bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til uenigheden.

Det foreslås i § 19, stk. 3, at der indsættes som 4. pkt., at »2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis der er valgt en revisor og en uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.«

Det foreslåede vil medføre, at hvis der er valgt en revisor og en uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering, vil revisor og den verifikator, der på vegne af den uafhængige erklæringsudbyder udfører opgaven, skulle nå til enighed om resultatet af den udførte erklæringsopgave og afgive en fælles erklæring om bæredygtighedsrapportering. Hvis revisor og verifikator ikke kan nå til enighed, vil revisor og verifikator hver især skulle afgive en konklusion i et særskilt afsnit i erklæringen om bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til uenigheden.

Til nr. 4

Efter det gældende § 19, stk. 5, 2. pkt., kan en revisor kun afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering sammen med andre revisorer.

Det foreslås i § 19, stk. 5, at der indsættes som 3. pkt.,»Uanset 2. pkt. kan en erklæring om bæredygtighedsrapportering af gives sammen med en verifikator, der på vegne af en valgt uafhængig erklæringsudbyder udfører erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering.«

Bestemmelsen indebærer, at hvis en virksomhed har valgt en revisor og en uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, så vil revisor kunne afgive erklæringen om bæredygtighedsrapportering sammen med en verifikator, der på vegne af den valgte uafhængige erklæringsudbyder udfører erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 30, stk. 2, at revisor i en dattervirksomhed kan videregive oplysninger til koncernrevisor i en modervirksomhed, uden at det er et brud på revisors tavshedspligt efter straffelovens §§152-152 e. Tilsvarende kan en revisor, der skal afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en dattervirksomhed, videregive oplysninger til en revisor eller en uafhængig udbyder af erklæringsydelser eller en anden autoriseret person, der skal afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed. Derudover kan en revisor, der er valgt til at udføre revision, og en anden revisor, der i samme virksomhed er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, tilsvarende videregive oplysninger til hinanden, der har betydning for udførelsen af deres opgave.

Det foreslås, at der i § 30, stk. 2, indsættes som 4. pkt., at »3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig erklærings udbyder er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering.«

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil medføre, at det gældende 3. pkt. også vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor en virksomhed har valgt en uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, og valgt en revisor, der udfører revisionen, hvorfor disse uden at udsætte sig for at ifalde et strafferetligt ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e angående tavshedspligt vil kunne videregive oplysninger til hinanden, der har betydning for udførelsen af deres respektive erklæringsopgaver.

Til nr. 6

Efter det gældende § 31, stk. 3, nr. 4, skal revisionsudvalget overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. og i givet fald erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, navnlig udførelsen heraf, idet der tages hensyn til resultatet af den seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden.

Det foreslås, at der i § 31, stk. 3, nr. 4, indsættes som 2. pkt.: »1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering afgives af en uafhængig erklæringsudbyder.«

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil medføre, at revisionsudvalgets overvågning udvides til også at omfatte en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering afgivet af en uafhængig erklæringsudbyder.

Til nr. 7

Efter den gældende § 31, stk. 3, nr. 5 skal revisionsudvalget kontrollere og overvåge den eller de valgte revisors eller revisionsvirksomheders uafhængighed i overensstemmelse med §§ 24-24 c samt med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, og godkende revisors levering af andre ydelser end revision, jf. artikel 5 i denne forordning.

Det foreslås, at der i § 31, stk. 3, nr. 5, indsættes som 2. pkt.:»Er en uafhængig erklæringsudbyder valgt til at udføre erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, finder kontrollen og overvågningen efter 1. pkt. anvendelse på den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed i overensstemmelse med §§ 28-30 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.«

Forslaget er en konsekvensændring lovforslagets § 1, hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede formulering i nr. 5, 2. pkt., vil betyde, at revisionsudvalgets overvågning og kontrol også vil skulle omfatte uafhængigheden for den uafhængige erklæringsudbyder, der er valgt til at udføre erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 28-30.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 32 a, stk. 2, at Revisorrådet består af 1 formand, 1 medlem fra Erhvervsstyrelsen og 10 andre medlemmer, hvoraf 4 medlemmer skal være repræsentanter for revisorbranchen og 6 medlemmer skal være repræsentanter for investorerne og regnskabsbrugerne. Derudover må et flertal af rådets medlemmer, herunder formanden, ikke være godkendte revisorer eller være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer.

Det foreslås, at der i § 32 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »10 andre« til: »12 andre«, og efter »for revisionsbranchen« indsættes: », 2 medlemmer skal være repræsentanter for uafhængige erklæringsudbydere«.

Forslaget er en konsekvensændring lovforslagets § 1, hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil medføre, at Revisorrådets medlemmer øges med to medlemmer fra 10 til 12 medlemmer.

Derudover vil det foreslåede medføre, at der indsættes et krav om, at 2 medlemmer ud af de i alt 12 medlemmer i Revisorrådet skal være repræsentanter for uafhængige erklæringsudbydere.

Formålet med den foreslåede forøgelse og sammensætningskravet i Revisorrådet er at sikre, at repræsentanter fra uafhængige erklæringsudbydere af erklæringer om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering er repræsenteret i Revisorrådet.

Til nr. 9

Efter det gældende § 52, stk. 6, 1 og 2. pkt., har sagsanlæg vedrørende Revisornævnets afgørelser om pålæg af sanktioner efter revisorlovens § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 3. og 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, opsættende virkning, men således at retten på et forberedende retsmøde på sagsøgerens anmodning ved kendelse kan bestemme, at sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten.

Det foreslås, at der i § 52, stk. 6, 2. pkt., udgår: »på et forberedende retsmøde«.

Forslaget vil medføre, at retten ikke vil være forpligtet til at afholde et forberedende møde med henblik på efter sagsøgerens anmodning ved kendelse at bestemme, om sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten.

Forslaget har baggrund i, at kravet om afholdelse af et forberedende retsmøde kan synes uhensigtsmæssigt og ressourcekrævende, idet det gældende krav er til hinder for, at en afgørelse kan afsiges digitalt.

Til nr. 10

Efter det gældende § 52, stk. 6, 1 og 2. pkt., har sagsanlæg vedrørende Revisornævnets afgørelser om pålæg af sanktioner efter revisorlovens § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 3. og 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, opsættende virkning, men således at retten på et forberedende retsmøde på sagsøgerens anmodning ved kendelse kan bestemme, at sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten. Efter det gældende 4. pkt. skal det forberedende retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens anlæg.

Det foreslås, at der i § 52, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »anmodning«: »inden 4 uger«.

Forslaget vil medføre, at retten på sagsøgers anmodning inden 4 uger ved kendelse skal bestemme, om sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten.

Den foreslåede ændring ændrer ikke på gældende ret, da retten allerede efter det gældende § 52, stk. 6, 4. pkt., skal træffe bestemmelse inden 4 uger. Som konsekvens af ændringen foreslås det gældende 4. pkt. i § 52, stk. 6, ophævet, jf. lovforslagets § 69, nr. 11.

Til nr. 11

Efter det gældende § 52, stk. 6, 1 og 2. pkt., har sagsanlæg vedrørende Revisornævnets afgørelser om pålæg af sanktioner efter revisorlovens § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 3. og 4. pkt., og § 44 b, stk. 2, opsættende virkning, men således at retten på et forberedende retsmøde på sagsøgerens anmodning ved kendelse kan bestemme, at sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten. Efter det gældende 4. pkt. skal det forberedende retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens anlæg.

Det foreslås, at § 52, stk. 6, 4. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets § 69, nr. 10, hvorefter fristen på 4 uger til at træffe beslutning om opsættende virkning foreslås indsat i § 52, stk. 6, 2. pkt.