LOV nr 52 af 28/01/2025
Erhvervsministeriet
Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering § 6
En uafhængig erklæringsudbyder skal have en intern organisation, herunder et kvalitetsstyringssystem, med henblik på at forhindre eventuelle trusler mod virksomhedens og verifikatorens uafhængighed og objektivitet og at sikre kvaliteten, integriteten og grundigheden ved udførelse af en erklæringsopgave vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Stk. 2. En uafhængig erklæringsudbyder skal kunne dokumentere opfyldelsen af kravene i stk. 1, herunder anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kravene til intern organisation og om indholdet af kvalitetsstyringssystemet og dokumentationen for dets anvendelse.