Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at uafhængige erklæringsudbydere skal være akkrediteret af DANAK efter harmoniserede standarder til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i henhold til denne lov og skal 1) opfylde betingelserne i §§ 6, 7 og 8 samt 2) beskæftige mindst en godkendt verifikator.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at virksomheder vil skulle være akkrediteret for at kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Akkrediteringen som uafhængig erklæringsudbyder vil give virksomheder mulighed for at påtage sig erklæringsopgaver i forbindelse med den lovpligtige erklæring med begrænset sikkerhed, som virksomheders bæredygtighedsrapportering, jf. årsregnskabslovens § 99 a, eller anden lovgivning, der gennemfører regnskabsdirektivets artikel 19a, skal forsynes med.

Det foreslåede vil medføre, at uafhængige erklæringsudbydere vil skulle være akkrediteret af DANAK til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i henhold til loven. DANAK, den danske akkrediteringsfond, er det nationale akkrediteringsorgan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 og fungerer i henhold til bæredygtighedsdirektivet som den kompetente myndighed for akkreditering af uafhængige erklæringsudbydere.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, skal uafhængige erklæringsudbydere samtidig opfylde lovens §§ 6-8.

Det foreslåede vil medføre, at uafhængige erklæringsudbydere vil skulle have en intern organisation, der forhindrer trusler mod bl.a. uafhængigheden, herunder et kvalitetsstyringssystem med en særlig kanal, hvor ansatte kan indberette overtrædelse eller potentielle overtrædelser af loven (whistleblowerordning). Derudover vil den uafhængige erklæringsudbyder og dens beskæftigede verifikatorer have pligt til at undergive sig kvalitetskontrol af DANAK. Der henvises til bemærkningerne til lovens §§ 6-8.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, skal den uafhængige erklæringsudbyder beskæftige mindst en person, som er godkendt verifikator.

Det foreslåede vil medføre, at den uafhængige erklæringsudbyder vil skulle have de rette kompetencer til faktisk at kunne afgive erklæringen om bæredygtighedsrapportering, da det efter loven forudsættes, at erklæringen vil skulle afgives af en fysisk person, som er verifikator. Der henvises til § 25, stk. 1, 2. pkt., samt bemærkningerne hertil.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder vil skulle have en verifikator beskæftiget for at blive akkrediteret som uafhængig erklæringsudbyder. Kravet skal dog ikke forstås således, at en uafhængig erklæringsudbyder mister sin akkreditering og vil blive slettet fra det offentlige register i de tilfælde, hvor erklæringsudbyderen midlertidigt ikke vil have en verifikator i beskæftigelse. Dette vil for eksempel være, hvor verifikator går på barsel, bliver sygemeldt eller fratræder sin stilling. Den uafhængige erklæringsudbyder vil dog skulle sikre sig, i forbindelse med erklæringens afgivelse, at have en verifikator i beskæftigelse, som kan sikre, at eventuelt arbejde udført i perioden er af tilstrækkelig kvalitet.

Det foreslåede § 5, stk. 1, vil medføre, at en uafhængig erklæringsudbyder vil skulle være akkrediteret af DANAK og leve op til lovens §§ 6-8 samt have en verifikator i beskæftigelse.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering skal udføres som en akkrediteret ydelse af en uafhængig erklæringsudbyder, der er akkrediteret efter harmoniserede standarder og efter regler i denne lov samt regler fastsat i medfør af denne lov.

Det foreslåede stk. 2 vil angive akkrediteringsområdet for erklæringsafgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering, som vil omfatte harmoniserede standarder i kombination med loven og regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslåede vil medføre, at akkrediteringen som uafhængig erklæringsudbyder vil blive afgrænset til den specifikke ydelse efter loven, dvs. til afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering, og det vil kun være tilladt gennemføre erklæringsopgaven under akkrediteringen.

Det foreslåede vil medføre, at akkrediteringen vil skulle ske i overensstemmelse med de relevante harmoniserede standarder. Aktuelt er ISO/IEC 17029:2019 – Overensstemmelsesvurdering – Generelle principper og krav for validerings- og verifikationsorganer den relevante standard for virksomheders akkreditering som uafhængig erklæringsudbyder. ISO/IEC 17029 fastsætter generelle principper og krav for kompetence, upartiskhed og konsistens hos organer, der udfører validerings- og verifikationsopgaver.

Samtidig vil de supplerende regler i loven samt reglerne udstedt i medfør af loven skulle indgå i DANAKs bedømmelsesgrundlag for akkrediteringen som uafhængig erklæringsudbyder. Det er efter bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, om indsættelse af artikel 34, stk. 4 i regnskabsdirektivet, et krav, at uafhængige erklæringsudbydere skal være omfattet af sammenlignelige krav til godkendte revisorer for så vidt angår revisordirektivet regler vedrørende erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget har til hensigt at udbygge de systemer og procedurer, som allerede er fastlagt i akkrediteringssystemet med de specifikke direktivkrav til erklæringer om bæredygtighedsrapportering, som også gælder for revisorer.

Akkrediteringskravene i foreslåede stk. 2, skal forstås som koordinerende regler, hvor ISO/IEC 17029 og loven tilsammen vil udgøre akkrediteringskravene for uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede stk. 2 medfører, at erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering vil skulle udføres som en akkrediteret ydelse af en afhængig erklæringsudbyder, der er akkrediteret efter harmoniserede standarder og efter regler i denne lov samt regler fastsat i medfør af denne lov.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om anvendelse af relevante standarder.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere krav for akkrediteringen af uafhængige erklæringsudbydere samt anvendelse af harmoniserede standarder. Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet ved bekendtgørelser, der vil fastsætte de nærmere bestemmelser med henblik på at sikre overensstemmelse mellem kravene for revisorer og uafhængige erklæringsudbydere.

Det foreslåede har baggrund i bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, der indsætter artikel 1, stk. 4, i regnskabsdirektivet, hvorefter uafhængige erklæringsudbydere underlægges krav, der foreskriver, at uafhængige erklæringsudbydere skal underlægges krav svarende revisordirektivets krav til erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Dette indebærer navnlig krav uddannelse og eksamination, efteruddannelse, kvalitetssikringssystemer, faglig etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavshedspligt, udnævnelse og afskedigelse, undersøgelser og sanktioner, tilrettelæggelsen af arbejdet og rapportering af uregelmæssigheder.

Den relevante harmoniserede standard til akkreditering af uafhængige erklæringsudbydere er ISO/IEC 17029, og bekendtgørelserne udstedt i medfør af loven vil derfor indeholde en specifik reference til ISO/IEC 17029, som den relevante harmoniserede standard, jf. det foreslåede stk. 3.

ISO/IEC 17029 fastlægger de overordnede principper for kompetence, konsistens og upartiskhed. Disse krav vil sammen med nationale særregler i loven og yderligere bestemmelser i bekendtgørelserne skabe et samlet grundlag for akkrediteringen som uafhængig erklæringsudbyder. Visse af bæredygtighedsdirektivets krav for gennemførelse af erklæringsopgaver vedrørende bæredygtighedsrapportering vil allerede være omfattet af ISO/IEC 17029. ISO/IEC-standarderne udgør en selvstændig international ramme, og disse regler vil derfor ikke blive gengivet i loven eller bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Loven og regler udstedt i medfør loven vil derfor kun bestå af de supplerende nationale regler, der sikrer en korrekt implementering af bæredygtighedsdirektivet.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om krav til akkreditering som uafhængig erklæringsudbyder, herunder anvendelse af relevante standarder.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nærmere angivne standarder, som der henvises til i regler udstedt efter stk. 3, ikke indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, hvordan sådanne standarder kan tilgås.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen ved bekendtgørelse efter en konkret vurdering kan fastsætte regler om, at nærmere angivne standarder ikke indføres i Lovtidende.

Bemyndigelsen forudsættes at blive anvendt, når der efter en konkret vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende, som gør det nødvendigt at fravige kundgørelseskravet efter grundlovens § 22, 2. pkt., og lovtidendeloven. De nærmere angivne standarder, som vil kunne undtages fra kundgørelseskravet, vil typisk være ISO/IEC-standarder, som virksomheder vil skulle akkrediteres i henhold til. ISO/IEC-standarderne er ophavsretligt beskyttet og retter sig mod en snæver kreds af professionelle aktører i form af DANAK, som er nationalt akkrediteringsorgan samt virksomheder og ansatte i virksomheder, som søger om at blive akkrediteret af DANAK til at afgive bæredygtighedserklæring. Der vil dermed være tale om standarder af særlig teknisk karakter, som retter sig mod en kreds af professionelle, der udelukkende anvender standardens tekniske specifikationer som led i offentlig myndighedsudøvelse eller erhvervsmæssigt øjemed.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt. at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, hvordan der kan fås oplysning om indholdet af de standarder, der ikke indføres i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i alle tilfælde, hvor nærmere angivne standarder i medfør af 1. pkt. undtages fra indførelse i Lovtidende, vil skulle angive, hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet vil kunne fås. Derved vil DANAK, som er nationalt akkrediteringsorgan samt virksomheder og ansatte i virksomheder, som søger om at blive akkrediteret af DANAK, få mulighed for at gøre sig bekendt med de standarder, som der er pligt til at overholde.

Erhvervsstyrelsen vil have en pligt til at overveje i hvert enkelt tilfælde, på hvilken måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt vil skulle kunne fås. De oplysningsmuligheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte administrativt, vil afhænge af de konkrete forhold i det enkelte tilfælde, herunder ophavsretlige vilkår. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at de pågældende standarder vil være tilgængelige til gennemsyn i Erhvervsstyrelsen, hos Dansk Standard og på Det Kongelige Bibliotek. Der kan desuden fastsættes regler om, at de relevante standarder vil kunne erhverves hos Dansk Standard.

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at de standarder, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 4, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at standarder affattet på andre sprog end dansk, som ikke indføres i Lovtidende, undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk).

Bemyndigelsen forudsættes at blive anvendt, når der efter en konkret vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis standarderne retter sig mod en snæver kreds af professionelle brugere og er af særlig teknisk karakter, og disse professionelle brugere må antages at være vant til at anvende specifikationer på andre sprog end dansk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.