LOV nr 52 af 28/01/2025
Erhvervsministeriet
Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering § 48
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om Revisornævnets behandling af klager over verifikatorer, herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes forberedelse, sagernes berammelse, parternes fremmøde, omstændigheder, som skal indgå ved udmåling af en sanktion, og offentliggørelse af nævnets kendelser. Der betales ikke gebyr for klager, der er indbragt efter § 43, stk. 5, 2. pkt., af offentlige myndigheder.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om Revisornævnets behandling af sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip fraviges.
Forarbejder til Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering § 48
RetsinformationDet foreslås i § 48, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om Revisornævnets behandling af klager over verifikatorer, herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes forberedelse, sagernes berammelse, parternes fremmøde, omstændigheder, som skal indgå ved udmåling af en sanktion, og offentliggørelse af nævnets kendelser. Der betales ikke gebyr for klager, der er indbragt efter § 43, stk. 5, 2. pkt., af offentlige myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at udstede en bekendtgørelse med nærmere regulering af Revisornævnet, herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes forberedelse, sagernes berammelse, parternes fremmøde, omstændigheder, som skal indgå ved udmåling af en sanktion, og offentliggørelse af nævnets kendelser. Der vil ikke skulle betales gebyr for klager, der er indbragt af offentlige myndigheder herunder en kommune for hvem en verifikator har udført en opgave. Bestemmelsen vil give hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om gebyropkrævning for klager til Revisornævnet. Reglerne vil med de fornødne tilpasninger svare til de gældende regler for Revisornævnet, jf. bekendtgørelse nr. 952 af 24. juni 2020 om Revisornævnet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 39 af 16. januar 2021, herunder gebyrets størrelse, der pt. er fastsat til 500 kr.
Det foreslås i § 48, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om Revisornævnets behandling af sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip fraviges.
Den foreslåede bemyndigelse er relateret til forslaget til § 44, stk. 5, hvorefter Revisornævnet får mulighed for midlertidigt at frakende en verifikator godkendelsen under en sag, hvor verifikator er indbragt for nævnet med påstand om frakendelse af godkendelsen. En sådan midlertidig frakendelse vil kunne anvendes i tilfælde, hvor der vurderes at være overhængende risiko for, at den verifikator, der er indbragt for nævnet, begår flere overtrædelser af de pligter, stillingen som verifikator medfører, eller af de pligter som følger af loven. Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Revisornævnets behandling af disse sager, herunder at ministeren kan fravige sådanne forvaltningsretlige regler og principper, der er til hinder for, at sagen kan fremmes med den fornødne hurtighed.
Det forventes, at erhvervsministeren ved fastsættelse af regler om Revisornævnets behandling af sager efter lovens § 44, stk. 5, om midlertidig frakendelse af en verifikators godkendelse vil tage udgangspunkt i de regler, der er fastsat for de tilsvarende forhold ved Revisornævnets behandling af sager om midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 14. januar 2021 om Revisornævnets behandling af sager om midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om Revisornævnets behandling af sager om midlertidig frakendelse, herunder om at fravige visse forvaltningsretlige regler. De forvaltningsretlige regler, som erhvervsministeren bemyndiges til at fravige på bekendtgørelsesniveau, er for det første forvaltningslovens § 8, stk. 1, hvorefter en part på ethvert tidspunkt kan vælge at lade sig partsrepræsentere eller bistå af andre. Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at parten (den indklagede), hvis denne ønsker at være repræsenteret ved en partsrepræsentant, f.eks. en advokat, skal vælge en sådan inden for 7 dage. Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at det kun bliver muligt at skifte partsrepræsentant, hvis Revisornævnet skønner, at det ikke vil forsinke afgørelsen om midlertidig frakendelse, jf. svarende hvad gælder for revisorer, § 12, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 952 af 24. juni 2020 om Revisornævnet.
For det andet bemyndiges erhvervsministeren til at fravige forvaltningslovens § 21, stk. 1, hvorefter en part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.
De foreslåede ændringer vil give erhvervsministeren mulighed for at fastsætte regler, der fraviger, at en part på ethvert tidspunkt kan forlange, at en sags afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at parten dog forventeligt altid i overensstemmelse med forvaltningslovens § 21 vil blive partshørt med en frist på tre uger.
For det tredje bemyndiges erhvervsministeren til at fravige det forvaltningsretlige officialprincip, der forventes modificeret ved fastsættelse af regler om, at adgangen til at komme med yderligere oplysninger til sagen afskæres efter en bestemt tidsfrist. Det følger af det forvaltningsretlige officialprincip, at en myndighed har ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse.
Det forudsættes, at Revisornævnet behandler spørgsmålet om midlertidig frakendelse med fornøden hurtighed for at imødegå den overhængende risiko, der er forbundet med verifikators fortsatte udførelse af erklæringsopgaver inden for bæredygtighedsrapportering. Samtidig tilsiger den indgribende karakter af en afgørelse om midlertidig frakendelse, at sagsbehandlingstiden holdes så kort som muligt.
Den foreslåede bemyndigelse til at erhvervsministerens kan fastsætte regler, hvorefter forvaltningslovens § 8, stk. 1, § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip kan fraviges, vil give adgang til at indføre sagsbehandlingsregler, der sikrer en hurtig behandling af sager om midlertidig frakendelse, samtidig med at almindelige retssikkerhedsprincipper opretholdes. Disse principper omfatter blandt andet retten til partsrepræsentation, mulighed for udsættelse, partshøring og fremlæggelse af yderligere oplysninger.
De forventede fravigelser af de nævnte forvaltningsretlige regler vil omfatte fastsættelse af særlige tidsfrister for disse forhold af hensyn til sagsbehandlingstiden. Verifikators retssikkerhed er tilgodeset ved, at afgørelser fra Revisornævnet kan kræves indbragt for domstolene, som i henhold til lovforslagets § 62 skal træffe en afgørelse inden for fire uger efter sagens anlæg. Desuden kræver loven, at formanden for Revisornævnet er dommer, og at de, der har deltaget i en afgørelse om midlertidig frakendelse, ikke senere kan deltage i nævnets behandling af hovedsagen om ubetinget frakendelse.
Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren vil fastsætte nærmere regler om Revisornævnets behandling af sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren vil i den forbindelse kunne fastsætte, at forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip fraviges.